Abonnér

Referat
til
mødet i Hospitalsudvalget
den 6. maj 2019 kl. 14:00
i Aarhus Universitetshospital, konference J115-137, Indgang J, Plan 1, J110, Palle Juul-Jensens Bvl.65

Alle medlemmer var mødt.

 

Mødet blev hævet kl. 18.08.


Pkt. Tekst
1 Temadrøftelse: Region Midtjyllands centre for voldtægtsofre #
2 Foretræde af Initiativgruppen til Udbygning af Regionshospitalet Silkeborg #
3 Drøftelse af budget 2020 #
4 Regionshospitalet Viborg: Projekteringsbevilling til ombygning af sterilcentral
5 Aarhus Universitetshospital: Bevilling til projektforslag for køl i DNU-byggeriet
6 Tildeling af midler til Regionshospitalet Randers og Horsens på baggrund af produktivitet
7 Forsøgsordning om bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler
8 Regional Strålerapport 2019
9 Formidling af lægevikarer gennem Vikar Region Midt
10 Godkendelse af høringsudkast af ny praksisplan på speciallægeområdet #
11 Mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme
12 Principper for salg af tobaksvarer og alkohol på hospitalerne i Region Midtjylland
13 Orientering om anbefalinger for tværsektorielt samarbejde på akutområdet
14 Orientering om samarbejde med privathospitaler i 2018 og forventninger til 2019
15 Orientering om anvendelsen af Region Midtjyllands forskningsmidler i 2018
16 Orientering om Patientkontorets årsberetning 2018
17 Orientering om puljemidler til center for overvægt på Aarhus Universitetshospital
18 Drøftelse af ny arbejdsdeling inden for karkirurgien #
19 Orientering om status for nedbringelse af ventetider på KAG #
20 Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Ulrich Fredberg (V) og Jørgen Winther (V) om evt. ansøgning vedrørende fedme til Danske Regioners pulje til forebyggelse #
21 Orientering om plan for emner til drøftelse på kommende møder #
22 Gensidig orientering #
23 Aarhus Universitetshospital: Status for initiativerne i forbindelse med de økonomiske udfordringer #
Sagnr.: 1-00-27-18

1. Temadrøftelse: Region Midtjyllands centre for voldtægtsofre #

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har to centre for voldtægtsofre på henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital. Hospitalsudvalget behandlede den 7. januar 2019 en sag vedrørende fordelingen på udmøntningen af de statslige midler til pukkelafvikling samt nedbringelse af ventetider på de regionale centre for voldtægtsofre. Region Midtjylland forventes at modtage 642.741 kr. til nedbringelse af ventetider samt 3.412.245 kr. til pukkelafvikling. Midlerne vil blive anvendt til udvidet psykologkapacitet samt inddragelse af privatpraktiserende psykologer. På baggrund af denne sag ønskede hospitalsudvalget en temadrøftelse om Region Midtjyllands centre for voldtægtsofre.

 

Akutafdelingen og Center for Voldtægtsofre på Aarhus Universitetshospital er værter for temadrøftelsen. Der holdes et fælles oplæg ved Ole Mølgaard, ledende overlæge på Akutafdelingen, og Birgitte Bertelsen, ledende psykolog på Center for Voldtægtsofre. Oplægget er koordineret med Hospitalsenheden Vest, hvor Region Midtjyllands andet Center for Voldtægtsofre er placeret.

 

Det fælles oplæg vil omhandle arbejdsgangene og setup omkring de akutte og ikke-akutte henvendelser i centrene, dog med et fokus på det ikke-akutte i forhold til den lange ventetid. Oplægget vil blandt andet indeholde den nuværende ventetid, baggrunden for ventetiden, og hvad der igangsættes af tiltag med henblik på at mindske ventetiden.

Beslutning

Ledende overlæge Ole Mølgaard og ledende psykolog Birgitte Bertelsen fra Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital orienterede om det faglige setup, organisering og aktivitet i Region Midtjyllands centre for voldtægtsofre. Herunder blev der redegjort for udviklingen i ventetid og de tiltag, der ligger til grund for, at ventetid for senhenvendere er kraftigt reduceret.

 

Hospitalsudvalget tog orientering om Region Midtjyllands centre for voldtægtsofre til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

2. Foretræde af Initiativgruppen til Udbygning af Regionshospitalet Silkeborg #

Sagsfremstilling

Initiativgruppen til Udbygning af Regionshospitalet Silkeborg har anmodet om foretræde for hospitalsudvalget. Initiativgruppen har fremsendt nedenstående motivation.

 

"Initiativgruppen til Udbygning af Regionshospitalet Silkeborg anmoder hermed om foretræde for regionsrådets hospitalsudvalg på mødet mandag 6. maj 2019.

 

På mødet vil gruppen, repræsenteret ved Jørgen Thyde, Orla Madsen og Aksel Evin Olesen, blandt andet udtrykke sin alvorlige bekymring på vegne af de 93.000 borgere i Silkeborg Kommune over den manglende vedligeholdelse af sygehuset i Silkeborg, fordi der i modsætning til regionens øvrige hospitaler ikke er afsat penge til blandt andet løbende investeringer i hospitalets bygningsmasse.

 

Når man ser på regionens overordnede investeringsplan for 2019-2027, er der til vores - og øvrige borgeres forbløffelse - afsat NUL kroner til Regionshospitalet Silkeborg, mens Randers er prioriteret med 389 mio. kr., Horsens 101 mio. kr., Aarhus 179 mio. kr., Gødstrup 25 mio. kr. og Viborg 124 mio. kr. Hvordan kan hospitalsudvalget forsvare/forklare denne urimelige forskelsbehandling på vegne af regionsrådet?

 

Efter vor opfattelse bør regionspolitikerne ikke overlade denne prioritering til administratorerne, der synes at have en anden dagsorden end den politikerne melder ud om ”en region i balance”. I det hele taget er det gruppens alvorlige indtryk, at Silkeborg - kåret for sjette år i træk som Danmarks bedste mindre hospital - overhovedet ikke bliver tilgodeset på trods af de særdeles gode resultater, der er opnået på de to eksisterende centre.

 

Udvalget er utvivlsomt vidende om, at Regionshospitalet Silkeborg hvert år modtager et meget stort antal patienter fra den øvrige region til udredning. Derfor må vi appellere til, at regionsrådet samlet bestræber sig på at fastholde Regionshospitalet Silkeborgs position i det samlede sundhedsbillede."

 

Der er vedlagt et baggrundsnotat til hospitalsudvalget.

Beslutning

Der tages ikke referat af foretræde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-19

3. Drøftelse af budget 2020 #

Resume

I den politiske budgetvejledning for budget 2020 er det vedtaget, at de stående udvalg på deres møder i maj 2019 skal drøfte budget 2020 med henblik på at komme med input til den videre budgetproces. På mødet vil den aktuelle økonomiske situation blive skitseret, og udvalget præsenteres for mulige emner til drøftelse.

 

Drøftelserne fra mødet præsenteres af udvalgsformanden på regionsrådets budgetseminar den 22. maj 2019.

Direktionen indstiller,

at hospitalsudvalget drøfter eventuelle ønsker til prioriteringer og besparelser i budget 2020 med henblik på præsentation af udvalgets drøftelser på budgetseminaret den 22. maj 2019.

Sagsfremstilling

Med den politiske budgetvejledning for budget 2020, der blev behandlet på regionsrådsmødet den 27. marts 2019, er det vedtaget, at de stående udvalg på deres møder i maj 2019 og regionsrådet på budgetseminaret i maj 2019 skal drøfte budget 2020.

 

Formålet med drøftelsen i de stående udvalg og efterfølgende på budgetseminaret er at skabe retning for, hvad administrationen skal arbejde med i den videre budgetproces.

 

Udvalgene kan drøfte, om der er emner inden for udvalgets område, hvor der er behov for særlig opmærksomhed i budgetprocessen. Drøftelserne skal bringes videre til regionsrådets budgetseminar i maj 2019. På budgetseminaret er der afsat tid til, at hvert af de stående udvalg skal præsentere, hvad der er drøftet i udvalget. Det foreslås, at udvalgsformændene præsenterer op til fem emner på budgetseminaret, så der er overblik over, hvad udvalget ønsker, der skal gå videre i arbejdet med budgetlægningen.

 

Efter præsentationen på budgetseminaret vil der være en drøftelse af, hvorvidt regionsrådet ønsker, at administrationen skal arbejde videre med emnerne og have dem som opmærksomhedspunkter i den videre budgetproces.

 

Vurdering af økonomien i budget 2020

I forbindelse med budget 2019 blev der vedtaget besparelser og prioriteringer i både budget 2019 og budget 2020. Det betyder, at der overordnet er budgetlagt for 2020, og at der i den forbindelse som udgangspunkt er taget hånd om den udfordring, som Region Midtjylland ellers ville stå over for i budget 2020. Udgangspunktet for budget 2020 er derfor alt andet lige, at der er balance i budgettet.

 

Der er dog fortsat en række usikkerheder, der især skyldes tre forhold. Et af forholdene er, at det er uvist, præcis hvor meget realvæksten i de kommende års økonomiaftaler vil bidrage med. Derudover er det også uvist, hvordan udviklingen i udgifterne til især hospitalsmedicin vil være. Endelig er der usikkerhed om udviklingen i bloktilskuddet.

 

Balancen i budget 2020 medfører, at hvis der ønskes midler til prioritering på nogle områder, skal der findes besparelser på andre områder. Dette skal ses i lyset af følgende forhold:

 

  • Besparelserne i Spar2015-2019 er først endeligt gennemført med udgangen af 2019.

 

  • Der er vedtaget en række besparelser i forbindelse med budget 2019. Disse besparelser berører både budget 2019 og budget 2020.

 

  • Hospitalerne beretter om et stort økonomisk pres, og på flere hospitaler er der interne besparelser for at håndtere udfordringerne.

 

  • Omprioriteringer for at frigøre midler til politisk prioritering vil skabe et yderligere pres på hospitaler, stabe m.v., der allerede arbejder med at indfri de eksisterende besparelser.

 

Som følge af, at der forventes balance i budget 2020, skal regionsrådet være indstillet på, at hvis der skal foretages politiske prioriteringer, hvor der skal bruges flere midler til nogle områder, skal pengene findes fra et andet område. Der er ikke ledige ressourcer, der kan frigøres til politisk prioritering, og derfor skal der være drøftelser om midler til politisk prioritering i forbindelse med budgetlægningen.

 

Af bilaget fremgår direktionens forslag til emner til drøftelse vedrørende budget 2020, men det er op til udvalget at afgøre, hvilke emner der skal drøftes vedrørende budget 2020.

Beslutning

Hospitalsudvalget drøftede ønsker til prioriteringer og besparelser i budget 2020 med henblik på budgetseminaret den 22. maj 2019.

 

Hospitalsudvalget fandt, at der i den kommende budgetproces er behov for at drøfte en prioritering af følgende områder:

  • Personale, arbejdsmiljø og faglighed
  • Personlig medicin
  • Libre flash
  • Kræftpakker
  • Udredningsretten
  • Indvandrermedicin
  • Sundhedsinnovation
  • Høreområdet
  • Flytteudgifter
  • Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens
  • Forebyggelse.

 

Udvalget ønskede, at de enkelte områder uddybes frem mod budgetseminaret med henblik på at skabe det nødvendige beslutningsgrundlag.

 

Herudover ønskede udvalget en baggrundsbeskrivelse, der opridser de forudsætninger, som administrationen har lagt ind i forhold til budget- og udgiftssiden for 2020, herunder blandt andet den påtænkte anvendelse af den forudsatte realvækst og forventede konsolideringstiltag på leasingområdet.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet behandlede den politiske budgetvejledning på regionsrådsmødet den 27. marts 2019, hvoraf det fremgår, at de stående udvalg på deres møder i maj 2019 skal drøfte budget 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

4. Regionshospitalet Viborg: Projekteringsbevilling til ombygning af sterilcentral

Resume

I Investeringsplanen for 2019-2027 er der prioriteret midler til renovering og modernisering af den resterende del af Sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg. Sterilcentralen skal opgraderes, så den kan leve op til de gældende standarder, og der skal etableres fysiske forhold, der kan betyde bedre og mere effektive arbejdsgange for Regionshospitalet Viborg. Det foreslås i denne sag, at der bevilges 2 mio. kr. til forundersøgelser samt udarbejdelse af projektforslag for projektet.  

Direktionen indstiller,

at der bevilges 2 mio. kr. (indeks 104,4) i 2019 til forundersøgelser samt udarbejdelse af projektforslag for Sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg,

 

at der indgås aftale med en gennemgående totalrådgiver om udarbejdelse af projektforslag og udførsel gennem hele projektet for at sikre kontinuitet i processen, og 

  

at entrepriseformen er hoved- og fagentreprise.

Sagsfremstilling

Størstedelen af sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg er ikke blevet opgraderet i forhold til maskiner og udstyr siden højhuset ved Regionshospitalet Viborg blev ibrugtaget i 1980'erne. Den lever dermed teknologisk ikke op til de krav, der stilles i dag, og den understøtter ikke en effektiv drift. Som følge heraf står sterilcentralen overfor en større renovering, herunder bedre ventilation. Dertil kommer, at sterilcentralen skal ændres, så den passer bedre til ændrede arbejdsgange på operationsafdelingen samt der kan opnås energieffektiviseringer.

 

Hospitalsenhed Midt har i 2017 anvendt 5 mio. kr. fra hospitalets driftsbudget til ombygning af indleveringen, der også kaldes den urene del af sterilcentralen, på Regionshospitalet Viborg. Denne ombygning er gennemført. Nu mangler den resterende del, så sterilcentralen samlet har den standard, der er nødvendigt for et akuthospital.   

 

I Investeringsplanen er afsat midler til den resterende ombygning af sterilcentralen i 2019-2021 med et samlet budget på 29 mio. kr. Der er på den baggrund blevet udarbejdet en rapport over løsningsforslag samt estimering af udgifterne til en samlet renovering.

 

Det foreslås, at der bevilges 2 mio. kr. til forundersøgelser samt udarbejdelse af projektforslag af den rene del af sterilcentralen. Sterilcentralen kan dermed fungere hensigtsmæssigt hurtigst muligt efter ibrugtagning af akutcentret og de nye standarder omkring sterilkoncept, logistik og workflow træder i kraft. Sterilcentralen vil med ombygningen kunne efterleve de standarder, der er for sterilcentraler, herunder bedre ventilation samt sikre en mere effektiv arbejdsgang og være medvirkende til at optimere patientforløbet i blandt andet Operation og Intensiv.   

 

Konkret skal der gennemføres en ombygning og renovering af:

  • Sterilt pakkeområde
  • Sterilt nedkølingsområde
  • Sterilt område til pakning af case card vogne (vogne med instrumenter til operation)
  • Rent bufferområde for case card vogne
  • Ændring af placering af autoklaver (apparat til sterilisering af udstyr)
  • Indretning af område for kontor og personale faciliteter.

 

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om et færdigt koncept for den fremtidige sterilcentral, da dette vil blive afklaret i forbindelse med den kommende projektering af ombygningen af den resterende del af sterilcentralen. Det endelige sterilkoncept vil derfor blive fremlagt regionsrådet i forbindelse med behandlingen af projektforslaget for ombygningsprojektet.

 

I udarbejdelsen af sterilkonceptet vil man inddrage erfaringerne fra de andre sterilcentraler i regionen og imødegå de udfordringer, der har været i forbindelse med ombygninger af nogle af de andre sterilcentraler. Her skal en kapacitetsanalyse blandt andet være med til at kortlægge behovet for instrumenter og genbehandlingstiden for disse.

 

Der vil under projekteringen være fokus på udfordringer og løsninger i forhold til uddannelse, oplæring og ressourcer i forhold til personale samt behovet for instrumenter og genbehandlingstiden for disse. Dette gælder både før, under og efter ombygningen er færdig.


Sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg er placeret tre etager under Operation og Intensiv, hvorved afstanden er forholdsvis kort, og vogne med instrumenter til operationer kan hurtigt transporteres fra sterilcentralen til operationsstuerne og modsat.

 

Rådgiver og udbudsform

For at opnå stor kontinuitet i projektet indgås der aftale med en gennemgående rådgiver, som skal udarbejde projektforslaget og bistå udførslen af projektet igennem hele processen, indtil projektet er gennemført. Rådgiveropgaven er under den økonomiske tærskelværdi for udbud, hvorfor opgaven ikke behøver at blive udbudt.

 

Det foreslås, at projektets entrepriseform bliver hoved- og fagentreprise. Den mest fordelagtige udbudsform i forhold til håndværkerudbuddet skal der træffes beslutning om i dialog med den valgte totalrådgiver, og det vil blive forelagt til godkendelse i forbindelse med godkendelse af projektforslaget.

 

Tidsplan

  • Medio 2019: Aftale med rådgiver og opstart på projektering.   
  • Primo 2020:Færdigprojektering, licitation og kontraktindgåelse med hovedentreprenør/fagentreprenør
  • Forår 2020: Projektforslaget forelægges regionsrådet med henblik på bevilling til ombygning
  • 2020-2021: Ombygning og renovering af sterilcentralen.

                

Økonomi

Den samlede anlægssum for ombygningen beløber sig til 29 mio. kr. og forventes fordelt i 2019, 2020 og 2021 jf. nedenstående tabel 1.

 

 

Den samlede økonomi for projekteringen er 2 mio. kr. Anlægsbevillingen anvendes til forundersøgelser samt projektforslag til renovering og opdatering af den resterende del af Sterilcentralen.

 

 

I nedenstående tabel ses konsekvenserne for anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering:

 

  

Tabellen viser, at der gives en bevilling med et rådighedsbeløb i 2019 på 2 mio. kr., og at rådighedsbeløbet finansieres af puljen til anlæg. Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 19,1 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter i 2019.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der bevilges 2 mio. kr. (indeks 104,4) i 2019 til forundersøgelser samt udarbejdelse af projektforslag for Sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg,

 

at der indgås aftale med en gennemgående totalrådgiver om udarbejdelse af projektforslag og udførsel gennem hele projektet for at sikre kontinuitet i processen, og 

  

at entrepriseformen er hoved- og fagentreprise.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

5. Aarhus Universitetshospital: Bevilling til projektforslag for køl i DNU-byggeriet

Resume

På baggrund af høje temperaturer på sengestuerne på Aarhus Universitetshospital i sommeren 2018 søges om en bevilling på 0,1 mio. kr. til udarbejdelse af et projektforslag for køl på etage 5-8 i de nye bygninger på Aarhus Universitetshospital. Samlet set forventes anlægsudgiften for projektet at blive ca. 14,4 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at Aarhus Universitetshospital gives en bevilling på 0,1 mio. kr. (indeks 104,8) til udarbejdelse af projektforslag for indbygning af zonekøleflader i ventilationssystemet,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

 

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Baggrund

Der søges om 0,1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for indbygning af køl på etage 5-8 i de nye bygninger på Aarhus Universitetshospital. Samlet set forventes udgiften at udgøre ca. 14,4 mio. kr. Dertil skal lægges yderligere ca. 4,9 mio. kr., som udgør apoteket og Forums andel af en ekstra kølemaskine. Sidstnævnte udgift er indeholdt i de to projekters budgetter. Der er ikke tale om et kvalitetsfondsprojekt.

 

Regionsrådet blev i mail den 6. september 2018 orienteret om temperaturproblematikken på DNU, hvor der blandt andet for sengestuerne blev konstateret høje rumtemperaturer i sommeren 2018. Foruden de høje temperaturer har der også været for mange timer over ønsket komforttemperatur.

 

DNU-projektet har aldrig været planlagt med køling på de øvre etager herunder sengestuer, bortset for udvalgte rum som f.eks. medicinrum. Der har fra starten været forudsat et godt og acceptabelt indeklima i bygningerne med en mekanisk udskiftning af luften via ventilationsanlæg samt med oplukkelige vinduer – hvilket betyder, at temperaturen af indblæsningsluften ikke kan være lavere end udetemperaturen. Herudover er der solafskærmning, der skal nedsætte solindfaldet på sengestuen. Der er den nødvendige køling på f.eks. operationsstuer, medicinrum og skannerrum.

 

Køling af rum i DNU-projektet er generelt etableret med køleflader i ventilationen. Det vil sige, at den luft, man trækker ind via luftindtag, passerer en køleflade med vand, der nedkøler luften til den ønskede temperatur. Det kolde vand (kølevandet) produceres i en fælles kølecentral på hospitalsmatriklen og distribueres ud via en ringledning omkring hele det nybyggede hospital. Det giver både en fleksibilitet i forhold til fremtidige tilslutninger, men også en forsyningssikkerhed. DNU-projektet har til en vis grad været forberedt med mulighed for indbygning af køling på f.eks. sengestuerne.

 

En stor del af DNU-byggeriet er projekteret og opført i henhold til Bygningsklasse 2020, som stiller krav om et lavt energiforbrug. Der har således været stort fokus på energiforbruget, og der har blandt andet derfor fra starten ikke været regnet med køling på f.eks. sengestuerne. Som dimensioneringsgrundlag for DNU blev anvendt de seneste kendte klimadata på daværende tidspunkt. Nyere klimadata har markant flere solskinstimer. Hvis de anbefalede normer skal følges med de nyere klimadata, vil det kræve, at der indbygges køling.

 

Regionsrådet er tidligere orienteret om, at der også var en oplevet kuldeproblematik i sommeren 2018 enkelte steder på de nedre etager med køl. Dette forhold er ikke en del af indeværende sag. I forhold til kuldeproblematikken er det hospitalets forventning, at det kan løses ved indregulering af det nuværende system i form af indstilling af temperaturen på anlægget.

 

Løsningsforslag vedrørende køl

Hospitalets tekniske afdeling har siden sommeren 2018 fortsat arbejdet med driftsoptimering/indregulering af de nye bygninger. Herunder har man foretaget en række justeringer af de nuværende systemer. Der har endvidere pågået et større analysearbejde for at få afdækket problematikken samt gennemført en række nye indeklimasimuleringer. På denne baggrund foreslås det, at der etableres køling på sengestuerne og øvrige områder – primært kontorområder - på etage 5-8 på DNU og i en form, hvor indblæsningstemperaturen kan sænkes med 5 °C i forhold til udetemperaturen.

 

Der anbefales en løsning med zonekøleflader i ventilationen af hensyn til både anlægs- og driftsøkonomi. Der er foretaget nye indeklimasimuleringer med denne løsning, som viser en væsentlig forbedring i forhold til det nuværende. Der vil fortsat være mindre overskridelser af en rumtemperatur på 26 °C, men samlet set vurderes det at give den bedste løsning.

 

Det skal i denne forbindelse understreges, at ved et ekstremt år som 2018 vil rumtemperaturen sænkes 2° C i forhold til en situation uden køling. Det vil dog føles som mere end 2° C, fordi luften er affugtet, og da indblæsningstemperaturen er 5° C lavere, vil luftbevægelsen have en kølende effekt.      

 

Det skal bemærkes, at der ikke bliver køl på f.eks. sengestuer på det eksisterende hospital (det tidligere Skejby Sygehus).

 

Tidsplan

Regionsrådet får forventeligt forelagt projektforslaget medio 2019.

 

Ombygningsarbejdet forventes at vare til medio 2020, idet det blandt andet skal udføres i et hospital i fuld drift.      

 

Udvidelse af kølekapaciteten på Aarhus Universitetshospital

Beregninger af hospitalets kølekapacitet viser, at kapaciteten er tilstrækkelig, men at den stort set vil blive udnyttet 100 % i meget varme perioder. For at skabe reservekapacitet, blandt andet ved nedbrud foreslås den fælles kølecentral på hospitalet udvidet med kapacitet til at kunne køle de ekstra etager samt nybyggerierne af Forum og apoteket. De tre projekter vil kunne dele udgiften til installation af en ekstra kølemaskine til samlet ca. 7,4 mio. kr. Heraf skal indeværende projekt afholde 2,5 mio. kr. vedrørende ekstra kølekapacitet til sengestuer og kontorer.

 

Økonomi

I nedenstående tabel 1 fremgår den forventede anlægsøkonomi for projektet:

 

 

Den forventede udgift for ombygning af ventilation med installation af køl er 11,9 mio. kr. Hertil kommer andel af udgift til udvidelse af kølekapaciteten til 2,5 mio. kr., således at den samlede forventede udgift er 14,4 mio. kr. Den årlige afledte driftsudgift vil udgøre ca. 0,5 mio. kr. Udgiften finansieres af regionens centrale pulje til korrektioner.

 

Entrepriseform

Ventilation/VVS- og BMS-entreprisen (Building Management Systems) udbydes som fagentrepriser. Entrepriseformen for udvidelse af kølecentralen er endnu ikke besluttet, men den vælges under hensyntagen til regionens bygge- og anlægsregulativ.

 

Udbudsform

Indbygning af kølezoneflader udbydes i begrænset licitation med forudgående prækvalifikation for ventilation/VVS, mens BMS-entreprisen udbydes i underhåndsbud. Udbudsformen for udvidelse af kølecentralen er endnu ikke besluttet, men den vælges under hensyntagen til regionens bygge- og anlægsregulativ.

 

Bæredygtighed

Etablering af køling på sengestuerne sker ved udvidelse af den fælles kølecentral, hvor der allerede er tænkt på lavest mulige energiforbrug samtidig med, at køl på sengestuerne kun anvendes efter behov og som en del af ventilationen.

 

Bevilling og finansiering

I nedenstående tabel fremgår bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering:

 

 

 

Tabellen viser, at der gives en bevilling med et rådighedsbeløb i 2019 på 0,1 mio. kr., og at rådighedsbeløbet finansieres af puljen til anlæg.

 

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden resterer der 19,1 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter i 2019.  

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Aarhus Universitetshospital gives en bevilling på 0,1 mio. kr. (indeks 104,8) til udarbejdelse af projektforslag for indbygning af zonekøleflader i ventilationssystemet,

 

at der afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 2, og

 

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-19

6. Tildeling af midler til Regionshospitalet Randers og Horsens på baggrund af produktivitet

Resume

Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens har begge økonomiske udfordringer af strukturel karakter.

 

Begge hospitaler har høj produktivitet, der i kombination med stigende patientaktivitet gør det svært at opnå økonomisk balance. Det foreslås at tilføre Regionshospitalet Randers engangsmidler i 2019. På den baggrund forventes hospitalet at overholde budget 2019. Det foreslås, at de økonomiske udfordringer for Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens fra 2020 og frem håndteres i forbindelse med budget 2020.

Direktionen indstiller,

at der bevilges midler til Regionshospitalet Randers i 2019 samt placeres midler på "Pulje til Overførsler og Konsolidering", der skal indgå i arbejdet med budget 2020, jf. bevillingsskemaet i tabel 3, og

 

at de økonomiske udfordringer for Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens fra 2020 og frem håndteres i forbindelse med budget 2020.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens har begge økonomiske udfordringer af strukturel karakter, der blandt andet bunder i, at hospitalerne har en høj produktivitet. Som følge af den høje produktivitet har hospitalerne svært ved at reducere udgifterne tilstrækkeligt, da det ikke er realistisk, at hospitalernes aktivitet kan reduceres i et omfang, der kan sikre økonomisk balance.

 

Udover de strukturelle udfordringer har Regionshospitalet Randers nogle engangsudfordringer blandt andet på baggrund af hospitalets merforbrug i 2017 og 2018 samt nogle nødvendige engangsinvesteringer.

 

Regionshospitalet Horsens har overførte mindreforbrug fra tidligere år i budgetrammen frem til og med 2021 og forventer på den baggrund at kunne overholde budgettet i den periode.

 

Den samlede ubalance er vist i nedenstående tabel 1.

 

Tabel 1. Samlet ubalance for Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens

 

På baggrund af blandt andet de to hospitalers høje produktivitet kombineret med stigende patientaktivitet er hospitalerne ikke i stand til at imødegå deres ubalancer. Det foreslås derfor, at hospitalerne tildeles midler til at imødegå udfordringen. Alle hospitaler i Region Midtjylland oplever at have en presset økonomi og arbejder således løbende med interne spareplaner. Det foreslås derfor at give økonomisk engangshjælp til Regionshospitalet Randers i 2019, og at der i forbindelse med budget 2020 tages stilling til, tildeling af midler til Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens svarende til nedenstående tabel 2, hvorefter det vil være op til regionshospitalerne at bringe budgettet i balance.

 

Tabel 2. Foreslået økonomisk hjælp til Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens

 

Efter tildeling af midler vil der være en forventning om, at begge hospitaler fremadrettet opnår budgetoverholdelse.

 

Der er i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. marts 2019 identificeret mindreforbrug på nogle puljer, der foreslås omprioriteret til finansiering af den økonomiske hjælp til Regionshospitalet Randers i 2019. Det omhandler blandt andet centrale puljemidler, hvor opgaven allerede løses på hospitalerne i dag, og puljen således ikke udmøntes. Det kan ligeledes forekomme, at hospitalerne skal løse opgaver uden tildeling af yderligere midler. Fra 2020 foreslås det at placere midlerne på "Pulje til Overførsler og Konsolidering", hvor de vil indgå i arbejdet med budget 2020.

 

Den økonomiske situation og finansieringen af den foreslåede økonomiske hjælp til Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens er yderligere uddybet i bilaget: "Tildeling af midler til Regionshospitalet Randers og Horsens på baggrund af høj produktivitet"

 

 

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der bevilges midler til Regionshospitalet Randers i 2019 samt placeres midler på "Pulje til Overførsler og Konsolidering", der skal indgå i arbejdet med budget 2020, jf. bevillingsskemaet i tabel 3, og

 

at de økonomiske udfordringer for Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens fra 2020 og frem håndteres i forbindelse med budget 2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-104-19

7. Forsøgsordning om bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler

Resume

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for budget 2019 at igangsætte en forsøgsordning, der skal sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler. Der foreslås igangsat en forsøgsordning om kliniske mammografier, hvor afdelingerne ringer til patienterne og tilbyder dem omvisitering. Det bemærkes, at den afsatte finansiering kun vil dække de administrative udgifter til forsøgsordningen, mens hospitalerne selv vil skulle finansiere de forventede øgede udgifter til privathospitaler.

Direktionen indstiller,

at den beskrevne forsøgsordning for kliniske mammografier igangsættes, og

 

at midlerne i 2019 og 2020 udmøntes jf. bevillingsændringsskemaet.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i budgetforliget for budget 2019 at igangsætte en forsøgsordning med det formål at sikre en bedre udnyttelse af regionens udbudsaftaler med privathospitaler. Der blev afsat 0,5 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i 2020 til forsøgsordningen. Forsøgsordningen foreslås tilrettelagt på den måde, at patienterne i højere grad gøres opmærksom på deres rettigheder og muligheder og hjælpes til at benytte disse.

 

Den nuværende praksis for omvisiteringer til private samarbejdshospitaler

Regionen har indgået samarbejdsaftaler indenfor flere af de områder, hvor regionen har kapacitetsmæssige udfordringer. På nuværende tidspunkt har regionen samarbejdsaftaler inden for ortopædkirurgi, rygkirurgi, MR-scanninger, urologi, tværfaglig smertebehandling, medicinsk gastroenterologi, ultralyd, psykiatri, visse neurofysiologiske undersøgelser (EMG, ENG og EEG), organkirurgi, øre, næse og hals, mammaradiologi samt plastikkirurgi.

 

De indgåede samarbejdsaftaler benyttes, når regionen ikke kan opfylde udrednings- og behandlingsretten. Den nuværende procedure er således, at hvis regionen ikke kan leve op til fristerne for udredning og behandling, så oplyses patienterne om det i indkaldelsesbrevet.

 

Inden for de områder, hvor regionen har indgået en samarbejdsaftale med et privathospital, oplyses patienten om, hvilket privathospital der kan undersøge, udrede eller behandle inden for fristen (er der tale om patienter omfattet af udredningsretten, navngives der altid et privathospital, uanset om regionen har en samarbejdsaftale jf. lovgivningen).

 

Patienten skal herefter selv tage kontakt til Patientkontoret for at blive omvisiteret til privathospital. Patientkontoret vejleder patienten i, hvilke rettigheder og muligheder patienten har. I de tilfælde, hvor regionen har indgået en samarbejdsaftale med et privathospital, kan patienten blive omvisiteret til dette privathospital, men ikke til øvrige privathospitaler, som regionen ikke har indgået en samarbejdsaftale med. Dog har patienten ret til at gøre brug af sit udvidede frie sygehusvalg, hvis hverken regionen eller regionens samarbejdshospital kan tilbyde en tid inden for fristen, eller hvis der er tale om en aflyst operation.

 

Patientkontoret har ikke juridisk mulighed for på eget initiativ at kontakte patienten, da det kræve samtykke fra patienten før oplysninger om patienten kan videregives fra afdelingen. Forsøgsordningen vil derfor skulle forankres på hospitalsafdelingerne som modtager henvisninger på patienterne.

  

Forslag til udmøntning af forsøgsordning

Hensigten med forsøgsordningen er at udnytte regionens samarbejdsaftaler med privathospitaler bedre og at hjælpe de patienter, som ikke kan udredes og behandles inden for de gældende frister, bedre på vej til at søge alternative muligheder.

 

Det kan gøres ved, at der udvælges et antal afdelinger, som i forbindelse med indkaldelsen af patienten tager telefonisk kontakt til de patienter, som ikke kan få en tid inden for de gældende frister, og oplyser om patientens mulighed for at komme på privathospital. Opgaven med at tage telefonisk kontakt til patienterne kan rent juridisk kun ligge hos afdelingerne, idet andre instanser ikke kan tage kontakt til patienten uden forudgående samtykke fra patienten.

 

Konkret foreslår administrationen, at kliniske mammografier udvælges til forsøgsordningen. Årsagen er, at der er tale om afgrænsede undersøgelser. Operationer vil ikke egne sig særlig godt til forsøgsordningen, da der er behov for meget specifik viden omkring, hvilke operationskoder der er omfattet af en samarbejdsaftale, og fordi der ofte kan være brug for efterfølgende dialog om konkrete ydelser i forløbet, som vil kræve megen oplæring og betyde risiko for forskelligrettede beslutninger mellem afdelingerne.

 

Kliniske mammografier egner sig yderligere godt til forsøgsordningen, idet der er tale om en afgrænset patientgruppe, hvor regionen har ét privat samarbejdshospital. Derudover er en klinisk mammografi en konkret undersøgelse, hvor der kun kan være meget få tillægsydelser. En yderligere fordel ved at vælge kliniske mammografier til forsøgsordningen er, at der i øjeblikket er lang ventetid til denne type undersøgelse i både Viborg og Aarhus, hvor undersøgelsen tilbydes og hospitalernes kapacitet udfyldes fuldt ud af kræftpatienter. Forsøgsordningen vil således betyde, at der kan blive afkortet ventelister til andre patienttyper.

 

Det skal bemærkes, at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt arbejder på at opstarte en fælles visitation på området. Tidshorisonten i dette er endnu ikke helt afklaret, men det er dermed muligt, at forsøgsordningen undervejs i perioden kan blive afløst af de omvisiteringsmuligheder, som en fælles visitation giver. I så fald vil der blive taget stilling til videre håndtering af forsøgsordningen.

 

Opmærksomhedspunkter i forhold til omvisitering og forsøgsordningen

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med en omvisitering til privathospital er flere forhold, der skal tages højde for, og som komplicerer omvisiteringen og dermed giver udfordringer i forhold til at lægge omvisiteringen og kontakten til patienten ud til afdelingerne. Udfordringerne gælder både sikring af, at patienten bliver oplyst korrekt om patientrettigheder, befordring mv. og den efterfølgende dialog med privathospitaler om behandlingskoder. Udfordringerne kan oplistes i følgende punkter:

 

  • Inden omvisiteringen kan finde sted, skal patienten give samtykke til det, og i den forbindelse skal patienten oplyses om patientrettigheder og reglerne for befordring. De afdelinger, som indgår i forsøgsordningen, får dermed ansvaret for telefonisk at oplyse patienterne om muligheden for at blive omvisiteret til regionens samarbejdshospital, om patientrettigheder og regler for kørselsgodtgørelse. Ved at denne opgave flyttes ud på afdelingerne, er der ikke samme sikring af korrekt oplysning, som når opgaven håndteres af Patientkontoret. Der vil således være en opgave med at sikre, at sekretærerne på afdelingerne har tilstrækkelig viden om samarbejdsaftaler mv. For forsøgsordningen er dette afhjulpet af, at der er tale om en afgrænset ydelse med kun én leverandør. Skulle forsøgsordningen resulterer i et ønske om at udvide til flere områder, vil opgaven værre større.

 

  • Afdelingerne, som ringer ud, skal være rustet til at have den løbende kontakt med privathospitalerne omkring patienternes forløb. Det vil sige, at afdelingen skal kunne svare på spørgsmål om ændring af operationskoder/undersøgelseskoder, svare på anmodninger om ekstra behandlinger og kontroller. For den foreslåede forsøgsordning har dette ikke et væsentligt omfang, da der er tale om en afgrænset ydelse uden mange tillægsydelser. Skulle forsøgsordningen resultere i et ønske om at udvide til flere områder, vil det dog kunne have et langt større omfang.

 

  • Afdelingen skal ligeledes stå til rådighed i forhold til de spørgsmål, som kommer fra regionens regnskabsafdeling. Det kan eksempelvis være spørgsmål til, om der er overensstemmelse mellem faktura og det, patienten var henvist til privathospitalet for. I dag anvender regnskabsafdelingen informationer fra Patientkontorets registreringssystem til at kontrollere regninger, men den mulighed bortfalder, hvis afdelinger på hospitalerne forestår omvisiteringen til privathospitalet. For at kunne sikre at de regninger, regionens regnskabsafdeling betaler, kun omfatter regionens patienter (og ikke forsikringspatienter og selvbetalere), så skal den omvisiterende afdeling føre patientlister, som dokumenterer, hvilke patienter Region Midtjylland har omvisiteret til den private leverandør. Dette betyder en ekstra arbejdsgang for afdelingerne men har tidligere været gjort i forbindelse med områder, hvor der har været taget telefonisk kontakt til patienter fx på grund af lang ventetid.

 

  • Afdelingerne, som ringer ud, skal være inde i de kontraktlige forhold omkring udbudsaftalerne og de aftalesæt og takster, der er forhandlet mellem Danske Regioner og Sundhed Danmark (privathospitalernes brancheforening). Behovet for dette vil værre større jo bredere ydelser, der omvisiteres. For afgrænsede ydelser, som i den foreslåede forsøgsordning, har det mindre omfang.

 

Opfølgning

Administrationen forventer at lave en opfølgning på forsøgsordningen på aktivitetsdata, hvor der ses på aktiviteten af kliniske mammografier på privathospitalet i 2018 og sammenligne dem med aktiviteten i henholdsvis 2019 og 2020. Aktivitetsmålet kan være en indikator på, at flere patienter har valgt at gøre brug af deres ret til at komme på et af regionens samarbejdshospitaler.

 

Derudover vil det blive afklaret, i hvilket omfang der kan laves en opfølgning på kontakten med patienterne, fx i forhold til hvor mange patienter der tager imod tilbuddet om omvisitering, opgaven med at oplyse om rettigheder mv.

 

Økonomi

Den beskrevne forsøgsordning indebærer, at der kommer et øget udgiftspres på to områder. Dels får hospitalerne øgede administrative omkostninger, idet der skal afsættes sekretærtid til at ringe til patienter og til det praktiske arbejde med at omvisitere. Erfaringsmæssigt er det at træffe telefonisk kontakt til patienterne en ressourcekrævende opgave, idet der kan være behov for at ringe til patienterne flere gange, før der opnås kontakt og evt. samtykke til at blive omvisiteret til et privathospital.

 

Dels på kontoen til behandling på privathospitaler, idet det, at afdelingerne ringer til patienterne, formentlig vil betyde, at flere vælger at benytte sig af regionenes samarbejdsaftale, og dermed at udgifterne til privathospitaler vil stige. Da der på det radiologiske område er decentraliseret budgetansvar, vil det betyde, at det er hospitalerne, der kommer til at betale det merforbrug, der kan forventes at komme som følge af forsøgsordningen. Hospitalerne pålægges således øgede udgifter på et stærkt presset område, hvor forsøgsordningen ikke vil betyde besparelser på hospitalerne, idet kapaciteten er fyldt af kræftpatienter. Der kan på den ene side argumenteres for, at dette giver hospitalerne et øget pres foranlediget af beslutningen i budget 2019, som de ikke har mulighed for at dæmme op for ved at øge egen aktivitet. På den anden side kan der argumenteres for, at det er hospitalernes opgave at sikre behandling til patienterne på området, og at øget privatforbrug også kunne forekomme uden forsøgsordningen givet de lange ventetider.

 

Nedenfor er omkostningerne forsøgt opgjort. Det er antaget, at der skal forsøges tre opkald, før der opnås kontakt til patienterne, og at 90 % af patienterne vil tage imod tilbuddet om omvisitering. Med disse antagelser bliver de administrative udgifter på årsbasis ca. 413.000 kr. og den øgede udgift til ydelserne på privathospital på årsbasis ca. 6,6 mio. kr. Det ses således, at de afsatte midler kun dækker de øgede administrative udgifter og ikke udgifterne på privathospitalet.

 

 

Det foreslås, at forsøgsordningen igangsættes, og at bevillingen til forsøgsordningen fordeles ud fra hospitalernes indmeldte forventninger til antal patienter, der skal kontaktes, jf. nedenstående bevillingsskema.

 

  

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at den beskrevne forsøgsordning for kliniske mammografier igangsættes, og

 

at midlerne i 2019 og 2020 udmøntes jf. bevillingsændringsskemaet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-290-07

8. Regional Strålerapport 2019

Resume

Regionsrådet får én gang årligt forelagt en strålerapport. Strålerapport XIII for 2019 indeholder således status og planer for aktivitet, økonomi, uddannelse, apparatur mv. i 2018 samt forslag til udrulning i 2019. Derudover indeholder rapporten forventninger og fokusområder for de kommende år.

 

Produktionen i 2018 var 55.543 strålebehandlinger (inkl. behandling af udenregionale patienter), hvilket er højere end forventet. Vurderingen er, at behovet for strålebehandlinger vil være på samme niveau i 2019. I 2019 er der desuden behov for uddannelse af stråleterapeuter, og der forventes endvidere øgede udgifter til sammenlignende dosisplaner og hurtige skift af patienter fra forløb i Kræftafdelingen til forløb i Dansk Center for Partikelterapi. Der varsles endvidere nye årlige udgifter til indkøb af ny funktionalitet til strålebehandling samt til softwareopgradering af acceleratorerne.

 

Det anbefales, at den eksisterende bevilling på 73 mio. kr. (2018-niveau) videreføres i 2019. Der fremlægges to modeller for mulig håndtering af økonomien i 2020 og frem.

Direktionen indstiller,

at Strålerapport XIII for 2019 tages til efterretning,

 

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2019 på 66.300 strålebehandlinger,

 

at den eksisterende bevilling på 73 mio. kr. (2018 P/L) videreføres i 2019,

 

at der via forventet mindreforbrug i 2019 samt overført mindreforbrug på 2,4 mio. kr. på strålepuljen i 2018 søges tilvejebragt éngangsfinansiering via strålepuljen af en række poster, der er beskrevet nærmere i sagen,

 

at den årlige udgift på 5 mio. kr. (2018 P/L) til softwareopgradering finder varig finansiering fra og med 2020 ved, at udgiften forlods indgår i prioriteringen af regionens pulje til medicoteknisk anskaffelser, og

 

at der i forhold til budgetlægningen for 2020 vælges enten den i sagsfremstillingen beskrevne Model A eller Model B. 

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har med baggrund i den regionale udskiftnings- og implementeringsplan for stråleområdet ("strålerapporten") siden 2006 foretaget en udbygning og vedligeholdelse af strålekapaciteten for, at kræftpatienter kan modtage strålebehandling inden for de gældende regler og målsætninger. Det drejer sig om dels bekendtgørelsen vedrørende maksimale ventetider ved behandling af kræft og dels forløbstiderne i kræftpakkerne.

 

Strålerapport XIII for 2019 foreligger nu. Heri gøres status for aktivitet, økonomi, uddannelse, apparatur mv. i 2018. Samtidig indeholder strålerapporten forventninger til udviklingen og planlægningen i 2019 og frem.

 

Aktivitet i 2018 og forventninger til aktiviteten i 2019

Den personalemæssige kapacitet i 2018 svarede til en forventet produktion på 53.000 strålebehandlinger (strålebehandling gives almindeligvis i flere små doser, der kaldes fraktioner). Produktionen i 2018 var imidlertid 55.543 strålebehandlinger (inkl. behandling af udenregionale patienter), hvilket altså er højere end forventet. Der var i 2018 fysisk og apparaturmæssigt en samlet kapacitet til at give op til 66.300 strålebehandlinger inklusiv bufferkapacitet.

 

Antallet af behandlingsforløb steg fra 3.814 i 2017 til 3.951 i 2018, hvilket svarer til en stigning på 3,6 %. I 2019 er prognosen 2 % stigning i antal patienter og uændret antal strålebehandlinger i forhold til 2018, dvs. ca. 4.000 patienter og godt 55.000 strålebehandlinger. Vurderingen er således, at behovet for strålebehandlinger (fraregnet fraktioner givet af Dansk Center for Partikelterapi samt tendens til færre fraktioner pr. patient) vil være på samme niveau i 2019.

 

Stigende udgifter knyttet til stråleaktiviteten

Udover udgifterne til selve strålebehandlingen vil der i 2019 være en række større nye udgifter knyttet til driften af stråleområdet. I flere tilfælde vil der være tale om poster, der er varige og eventuelt stigende i de kommende år. Samlet set skønnes disse udgifter at udgøre knapt 8 mio. kr. i 2019.

 

I 2019 vil der være udgifter på ca. 1,7 mio. kr. til uddannelse af stråleterapeuter.

 

Der vil herudover begynde at opstå udgifter i forlængelse af opbygningen af Dansk Center for Partikelterapi til udarbejdelse af sammenlignende dosisplaner og som følge af "tabte tider" i Kræftafdelingen, når en patient ved den sammenlignende dosisplanlægning viser sig med fordel at kunne skifte til et behandlingsforløb med protonstråler i Dansk Center for Partikelterapi. Her vil overflytningen af patienten til Dansk Center for Partikelterapi ske med så kort varsel, at det ikke er muligt at nå at udarbejde dosisplan og indkalde en anden patient i Kræftafdelingen. Der foreligger endnu ikke et præcist estimat af ovenstående. I takt med opbygningen af Dansk Center for Partikelterapi vil disse forhold - og de tilhørende udgifter - blive fulgt tæt, herunder i løbet af 2019. Det skønnes - på baggrund af et foreløbigt, usikkert estimat for antallet af patienter - at Kræftafdelingen vil kunne have merudgifter i størrelsesordenen 1,5-2 mio. kr. årligt, når der er fuld aktivitet hos Dansk Center for Partikelterapi. Et usikkert, foreløbigt skøn for 2019 kunne være ca. 0,5-1 mio. kr.

 

I forbindelse med indkøb af nye acceleratorer i 2018 er der opstået varige merudgifter til dels softwareopgraderinger af acceleratorerne, dels indkøb af funktionalitet til understøttelse af den faglige og teknologiske udvikling inden for strålebehandling. Frem til nu er finansieringen tilvejebragt gennem de budgetter, der har været afsat til anskaffelsen af acceleratorerne. Ved det seneste acceleratorudbud blev der imidlertid ikke mulighed for at etablere en pulje til dækning af disse løbende udgifter i perioden frem til næste udbud.

 

Der varsles derfor med dette års strålerapport et behov for at finde en varig finansiering af det årlige indkøb af ny funktionalitet til strålebehandling. Det foreslås, at der fra og med 2020 bevilges 1,6 mio. kr.

 

Fra 2019 og frem vil der årligt være udgifter på 5 mio. kr. til softwareopgradering af den samlede acceleratorpark i Region Midtjylland. Det foreslås, at der i 2019 findes en éngangsfinansiering af de 5 mio. kr. via strålepuljen. Fra 2020 og frem foreslås en varig finansieringsløsning tilvejebragt ved, at den årlige udgift på 5 mio. kr. til softwareopgradering indgår forlods i prioriteringen af regionens pulje til medicotekniske anskaffelser, idet udgiften knytter sig snævert til regionens apparaturanskaffelser.

 

Nedenfor skitseres dels forslag til håndtering af økonomien på stråleområdet i 2019, dels fremlægges to modeller for håndteringen af økonomien i 2020 (og frem):

 

Økonomi for 2019 – videreførelse af eksisterende bevilling

Den eksisterende bevilling på 73 mio. kr. (2018 P/L) foreslås videreført uændret i 2019. Dermed svarer kapaciteten i 2019 fortsat til 66.300 strålebehandlinger inklusiv bufferkapacitet. I det omfang aktiviteten bliver større eller mindre end forudsat, vil der blive efterreguleret ved årets udgang - enten i form af tilførsel eller tilbageførsel af midler til/fra strålepuljen.

 

Hvis aktiviteten i 2019 ligger på nogenlunde samme niveau som i 2018, vil der være forventning om en tilbagebetaling til puljen i størrelsesordenen ca. 6 mio. kr. Det understreges, at der i sagens natur knytter sig usikkerhed til et sådant fremadrettet skøn. Regionsrådet har endvidere godkendt, at et mindreforbrug på strålepuljen på 2,4 mio. kr. fra 2018 overføres til 2019.

 

Under disse forudsætninger vil der via de allerede udmøntede bevillinger under strålepuljen være mulighed for at dække de ca. 8 mio. kr., der er beskrevet ovenfor. Der vil herefter fortsat være en ikke-udmøntet "buffer" på ca. 2,4 mio. kr. i strålepuljen i 2019.

 

Økonomi for 2020 – forslag til to modeller

I forbindelse med behandlingen af strålerapport XII for 2018 besluttede regionsrådet på sit møde 30. maj 2018 at reducere bevillingen til området med 5 mio. kr. i 2018 til 68,0 mio. kr. (2018 P/L). Baggrunden var foregående års tilbagebetaling grundet et fald i antallet af strålebehandlinger og et ønske om at udnytte muligheden for at bidrage til regionens konsolidering og budgetoverholdelse i 2018. I lyset af dette fremlægges hermed forslag om to mulige modeller for håndteringen af økonomien fra og med 2020:  

 

Model A

Bevillingen på 73 mio. kr. (2018 P/L) videreføres, og kapaciteten vil fortsat svare til 66.300 strålebehandlinger inklusiv bufferkapacitet. Aktiviteten forudsættes at ligge på nogenlunde samme niveau som 2019, dvs. godt 55.000 strålebehandlinger. I det omfang aktiviteten bliver større eller mindre end forudsat, vil der blive efterreguleret ved årets udgang - enten i form af tilførsel eller tilbageførsel af midler til/fra strålepuljen.

 

I forbindelse med forelæggelsen af strålerapporten 2020 i foråret 2020 udmøntes en bevilling via strålepuljen på 1,6 mio. kr. (2018 P/L) til finansiering af årlige udgifter til indkøb af ny funktionalitet til strålebehandlingen. Den ikke-udmøntede "buffer" på ca. 2,4 mio. kr. på strålepuljen vil herefter være reduceret til 0,8 mio. kr. (2018 P/L).

 

Den årlige udgift på 5 mio. kr. (2018 P/L) til softwareopgradering af den samlede acceleratorpark i Region Midtjylland forudsættes finansieret fra 2020 og frem via regionens pulje til medicotekniske anskaffelser.

 

Derudover forventes der fortsat i 2020 at være udgifter på skønsmæssigt 1 mio. kr. (2018 P/L) til uddannelse af stråleterapeuter (denne udgift varierer år til år) samt udgifter på 1,5-2 mio. kr. (2018 P/L) til sammenlignende dosisplanlægning og "tabte tider". 

 

Et meget forsigtigt skøn vil - under disse forudsætninger - pege i retning af en mulig tilbagebetaling til puljen i størrelsesordenen ca. 2-3 mio. kr. (2018 P/L).

 

Model B

Bevillingen reduceres i 2020 svarende til den forventede tilbagebetaling i 2019 på ca. 6 mio. kr. (2018 P/L), dvs. til 67 mio. kr. (2018 P/L). Aktiviteten forudsættes at ligge på nogenlunde samme niveau som 2019, dvs. godt 55.000 strålebehandlinger. Der sker derved en reduktion af bufferkapaciteten til strålebehandling. Såfremt man vælger model B, vil der efterfølgende skulle udarbejdes en konkret beregning af bufferkapaciteten.

 

Under disse forudsætninger forventes ingen tilbagebetaling til puljen. Økonomien er dog vanskelig at estimere præcist, blandt andet fordi der endnu ikke er lavet en faglig prognose for aktiviteten i 2020.

 

I det omfang aktiviteten bliver større eller mindre end forudsat, vil der blive efterreguleret ved årets udgang - enten i form af tilførsel eller tilbageførsel af midler til/fra strålepuljen.

 

Endvidere er der behov for at finde finansiering af det udgiftspres, som strålepuljen uden reduktion ville have kunnet absorbere.

 

En reduktion af bevillingen på 6 mio. kr. (2018 p/l) sammen med den hidtidige ikke-udmøntede "buffer" i strålepuljen på 2,4 mio. kr. vil tilvejebringe et finansieringsbidrag på 8,4 mio. kr. (2018 P/L).

 

Fra 2020 og frem vil der årligt være udgifter på 1,6 mio. kr. (2018 p/l) til indkøb af ny funktionalitet til strålebehandlingen. Derudover forventes der fortsat i 2020 at være udgifter på skønsmæssigt 1 mio. kr. (2018 p/l) til uddannelse af stråleterapeuter (denne udgift varierer år til år) samt skønsmæssigt udgifter på 1,5-2 mio. kr. (2018 P/L) til sammenlignende dosisplanlægning og "tabte tider". 

 

Det skitserede udgiftspres på ca. 4-5 mio. kr. årligt (2018 p/l) inden for stråleområdet kombineret med en reduktion af strålepuljen vil skabe behov for, at prioriteringen af midlerne i stedet indgår i budgetlægningen for 2020. Det er i den sammenhæng vigtigt at fremhæve, at udgifterne på årligt ca. 4-5 mio. kr. (2018 p/l) må opfattes som helt nødvendige forudsætninger for at opretholde/vedligeholde kapacitet og kvalitet i strålebehandlingen. Det samme gælder den årlige udgift på 5 mio. kr. (2018 p/l) til softwareopgradering af den samlede acceleratorpark i Region Midtjylland, som forudsættes finansieret fra 2020 og frem via regionens pulje til medicotekniske anskaffelser.

 

Apparatur 

Regionsrådet besluttede i marts 2016 at udskyde udflytningen af stråleafsnittet i Herning til Gødstrup til 2023. I forhold til situationen i 2016 er det næppe længere relevant at overveje installation af nyt apparatur i eksisterende bygninger for senere at flytte det til Gødstrup i 2023. Som regionsrådet også på daværende tidspunkt blev orienteret om, kan det i stedet blive nødvendigt, at behandlingstyper, der forudsætter nyeste udstyr, midlertidigt flyttes til Aarhus Universitetshospital. Samtidig kan der være andre behandlingstilbud i samme periode, der kan flyttes fra Aarhus til Herning for at udnytte kapaciteten i regionen bedst muligt.

 

Der er visse bekymringer i forhold til sikringen af en stabil drift på de to acceleratorer indtil 2023. I forlængelse heraf kan det ved et eventuelt nedbrud af en accelerator blive nødvendigt at etablere 2-holdsskift blandt personalet i Herning eller flytte patienter til Aarhus. Situationen vurderes dog ikke at være kritisk på nuværende tidspunkt. Under de givne vilkår vil udviklingen og driftsstabiliteten dog blive fulgt tæt i det daglige af Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital, der driver stråleafsnittet i Herning. Endvidere vil regionsrådet blive orienteret om eventuelle ændringer af situationen, herunder vil der fortsat være fokus på driften af de to acceleratorer via den årlige afrapportering til regionsrådet via strålerapporten.

 

Den nyeste teknologiske udvikling inden for stråleacceleratorer er MR-acceleratoren, hvor man anvender MR-billedtagning under behandlingerne. Dette giver mulighed for mere skånsomme, individuelt tilpassede behandlinger. I forbindelse med den årlige proces vedrørende prioritering af midler til medicotekniske anskaffelser i Region Midtjylland vil der blive udarbejdet en selvstændig ansøgning vedrørende indkøb og drift af MR-accelerator.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at Strålerapport XIII for 2019 tages til efterretning,

 

at der opretholdes en uændret kapacitet i 2019 på 66.300 strålebehandlinger,

 

at den eksisterende bevilling på 73 mio. kr. (2018 P/L) videreføres i 2019,

 

at der via forventet mindreforbrug i 2019 samt overført mindreforbrug på 2,4 mio. kr. på strålepuljen i 2018 søges tilvejebragt éngangsfinansiering via strålepuljen af en række poster, der er beskrevet nærmere i sagen,

 

at den årlige udgift på 5 mio. kr. (2018 P/L) til softwareopgradering finder varig finansiering fra og med 2020 ved, at udgiften forlods indgår i prioriteringen af regionens pulje til medicoteknisk anskaffelser, og

 

at der i forhold til budgetlægningen for 2020 vælges den i sagsfremstillingen beskrevne Model A. 

Tidligere Politisk Behandling

I forbindelse med behandlingen af strålerapport XII for 2018 besluttede regionsrådet den 30. maj 2018 at reducere bevillingen med 5 mio. kr. i 2018 til 68,0 mio. kr. Baggrunden var foregående års tilbagebetaling grundet et fald i antallet af strålebehandlinger og et ønske om at udnytte muligheden for at bidrage til regionens konsolidering og budgetoverholdelse i 2018.

 

I forbindelse med behandling af forslag til driftsoverførsler fra 2018 til 2019 har regionsrådet den 24. april 2019 godkendt, at et mindreforbrug på strålepuljen på 2,4 mio. kr. fra 2018 overføres til 2019.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-11-103-2-13

9. Formidling af lægevikarer gennem Vikar Region Midt

Resume

Regionsrådet fremsatte i forbindelse med vedtagelse af budget 2018 en hensigtserklæring om at få afklaret, om der er potentiale i, at Vikar Region Midt ud over plejepersonale også formidler læger.

Direktionen indstiller,

at der ikke skal formidles lægevikarer igennem Vikar Region Midt.

Sagsfremstilling

På baggrund af den øgede opmærksomhed på vikarforbruget på specielt lægeområdet, som har ført til, at regionen konkurrenceudsætter vikardækning for læger, har regionsrådet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2018 aftalt følgende hensigtserklæring:

 

"Forligspartierne er enige om, at det skal undersøges, om der kan være potentiale i, at også læger kan indgå i regionens interne vikarbureau på tværs af Region Midtjylland, for på den måde at afklare om det personale, der i forvejen er ansat og dermed kender organisationen, kan bidrage til bedre kvalitet, samtidig med at regionens omkostninger til eksterne lægevikarer kan reduceres".

 

Regionen havde i første kvartal 2018 et udbud for vikarbureauer, der tilbyder ydelsen lægevikarer. Der blev indgået en række kontrakter med forskellige vikarbureauer om henholdsvis korttids- og langtidsvikarer samt inden for specialerne radiologi og psykiatri.

 

Lederforum for HR, der er et forum af koncernledelsesmedlemmer, rådgiver direktionen i strategiske og principielle HR-spørgsmål. Formidling af lægevikarer gennem Vikar Region Midt har været drøftet i dette forum. Lederforum for HR  pointerede, at man ikke umiddelbart kan sammenligne markedet for vikardækning for plejepersonale med lægerne, da lægerne er langt mere specialiserede.

 

For at en formidling af lægevikarer skal kunne fungere, betyder specialiseringen, at der skal være en forholdsvis stor population af læger inden for de forskellige specialeområder, da de ikke kan dække ind på tværs af specialer. Det har det øvrige sundhedspersonale i væsentlig højere grad mulighed for.

 

En del korttids-vikariater dækkes af læger, der tidligere har været på afdelingerne, og som har tilkendegivet, at de gerne vil hjælpe, hvis der er behov. Disse læger har stor kendskab til afdelingerne og formidles ikke gennem vikarbureauer.  

 

Langt de fleste læger i Region Midtjylland er ansat på fuld tid i modsætning til plejepersonalet, hvor det er mere udbredt, at man arbejder på nedsat tid. Der er derfor en større population blandt plejepersonalet, der kan være tilknyttet Vikar Region Midt som vikarer. Hospitalerne forsøger desuden i stor stil at anvende lægernes arbejdskraft indenfor overenskomsternes muligheder for overarbejde og merarbejde.

 

Såfremt Vikar Region Midt skal kunne tiltrække læger, vil der skulle indgås aftaler om honorering, der ikke vil være så langt væk fra den løn, de pågældende læger får ved de eksterne vikarbureauer. Der er mulighed for en potentiel besparelse, idet Vikar Region Midt ikke skal generere et overskud. Dog skal der indregnes et overhead i forbindelse med administreringen af ordningen.

 

Det er administrationens vurdering, at den indsats, der skal til for at kunne formidle læger gennem Vikar Region Midt, ikke kommer til at stå mål med udbyttet. Administrationen anbefaler derfor, at der ikke arbejdes videre med at lade Vikar Region Midt formidle lægevikarer.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at der ikke skal formidles lægevikarer igennem Vikar Region Midt.

 

Hospitalsudvalget ønskede herudover, at der på et senere møde i udvalget præsenteres et overblik over udgiften til lægevikarer.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 27. september 2017 budgettet for 2018. Regionsrådet vedtog som et element i budgetforliget følgende hensigtserklæring:

 

"Forligspartierne er enige om, at det skal undersøges, om der kan være potentiale i, at også læger kan indgå i regionens interne vikarbureau på tværs af Region Midtjylland, for på den måde at afklare om det personale, der i forvejen er ansat og dermed kender organisationen, kan bidrage til bedre kvalitet, samtidig med at regionens omkostninger til eksterne lægevikarer kan reduceres."

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-150-17

10. Godkendelse af høringsudkast af ny praksisplan på speciallægeområdet #

Resume

Der pågår i øjeblikket et arbejde med at udarbejde en ny praksisplan på speciallægeområdet. Udvalg for nære sundhedstilbud og hospitalsudvalget skal i henhold til procesplanen behandle høringsudkastet.

Direktionen indstiller,

at høringsudkast af ny praksisplan for speciallægepraksis godkendes,

 

at høringsudkastet sendes i høring, og

 

at orienteringen om økonomiske analyser tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ifølge Landsoverenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger skal regionen udarbejde en praksisplan for speciallægepraksis. Regionen har ansvaret for – og kompetence til – udarbejdelse af denne plan.

 

Praksisplanen sætter mål og anbefalinger for tilrettelæggelse og udvikling af regionens tilbud om behandling i speciallægepraksis og er gældende fra 2019 og frem til, at den afløses af en ny.

 

Der foreligger nu et høringsudkast til ny praksisplan for speciallægepraksis.

 

Praksisplanen bygger på den sundhedsplan, som regionsrådet vedtog i 2013 og regionens målbillede for sundhedsområdet. Endvidere bygger planen på de sigtelinjer, som regionsrådet udarbejdede i 2018. Som afsæt for udarbejdelsen af praksisplanen drøftede udvalg for nære sundhedstilbud de overordnede rammer for speciallægepraksis på sit møde den 12. september 2018. Udvalget pegede blandt andet på følgende pejlemærker:

 

  • Geografisk ligelig fordeling af de store specialer (fx øre-næse-hals, hud, øjne)
  • Ønske om, at speciallægepraksis indgår i sundhedshuse
  • Faglighed udvikling herunder understøttelse af faglige fællesskaber
  • Styrke sammenhængen til det øvrige sundhedsvæsen, både i samarbejdet om den enkelte patient men også i opgavefordelingen
  • Fokus på, hvad der giver værdi for patienten.

 

Planen er opdelt i følgende hovedkapitler:

 

  • Mål og visioner
  • Aktivitet, kapacitet og geografisk dækning
  • Speciallægepraksis i sammen hængende og integrerede sundhedsvæsen
  • Behandling af høj kvalitet i speciallægepraksis
  • Tilgængelighed og service.

 

Udvalgets pejlemærker er indarbejdet i de enkelte kapitler.

  

Praksisplanen er den tredje, siden regionerne blev dannet i 2007.

 

De privatpraktiserende speciallæger yder en stor og vigtig indsats i det regionale sundhedsvæsen og løfter en væsentlig del af de ambulante behandlinger i regionen. 

 

Planen adresserer det vilkår, at sundhedsvæsenet står overfor en række udfordringer de kommende år med flere borgere med kroniske sygdomme, flere borgere med multisygdom og begrænset økonomi for regionen samtidig med, at borgernes udrednings- og behandlingsret skal sikres.

 

Ambitionen har været at lave en speciallægepraksisplan, der sikrer, at regionen fortsat har et solidt og velfungerende ambulant tilbud til borgerne – uanset om det skal foregå i speciallægepraksis eller i regi af hospitalerne – eksempelvis i et sundhedshus eller lignende.

 

Borgere kan få speciallægehjælp i enten speciallægepraksis eller på hospitalet. I nogle situationer er den bedste løsning speciallægepraksis, i andre er en hospitalsløsning mest hensigtsmæssigt. Nærværende plan synliggør dette og præciserer, at regionen løbende vil foretage konkrete vurderinger af, hvordan den ambulante opgave økonomisk, planlægnings- og borgermæssigt løses bedst muligt.

 

Intentionen med planen er at sætte en mere tydelig retning for den rolle speciallægepraksis skal spille i det ambulante tilbud til regionens borgere.

 

Som konsekvens af dette er der i planen beskrevet en mere nuanceret tilgang til speciallægepraksis alt efter speciale. Det er ikke et fravalg af nogle specialer, men et ønske om en mere fokuseret indsats på området for speciallægepraksis

 

Gruppering af speciallægepraksis

I praksisplanen grupperes speciallægepraksis overordnet set på to hovedområder, de substituerende specialer og de supplerende specialer.


De store specialer - som substituerer hospitalerne – åbenlyst praksisrelevante
De substituerende specialer kan karakteriseres ved, at en betydelig del af regionens behandlingskapacitet og behandlingsindsats på hovedfunktionsniveau foregår i speciallægepraksis. Øre-næse-halslæger, øjenlæger og hudlæger hører under denne kategori.

Det er disse specialer, som ser langt flest patienter, og næsten alle patienter inden for disse specialer kommer til speciallægepraksis, før de eventuelt henvises videre til hospitalerne.

 

Derfor betragtes disse som de mest praksisrelevante specialer i et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Regionen vil derfor tilstræbe en geografisk ligelig fordeling af speciallægepraksis på de store specialer.


De små og mindre specialer - som supplerer hospitalerne

Inden for de øvrige specialer er der et stort sammenfald mellem det, der foregår i speciallægepraksis og det, der foregår på ambulatorierne. Det vil sige, at disse speciallægepraksis supplerer hospitalerne. For hvert speciale er der tale om forholdsvis få speciallægepraksis, da hovedparten af patienterne bliver udredt og behandlet på hospitalerne.

 

Specialerne er kendetegnet ved, at specialerne er meget ujævnt fordelt over regionen med overrepræsentation i den østlige del. Endvidere er det kendetegnende, at regionen har tilbud til borgerne i hospitalsregi, hvor der er garanti for udredning inden for fire uger, enten på hospitalet eller ved omvisitering til privathospital.

 

Kapacitetsudvikling

Af praksisplanen fremgår det, at det som følge af den demografiske udvikling kan forventes, at efterspørgslen efter ydelser indenfor de store praksisspecialer stiger.

 

Det fremgår endvidere, at der i forvejen er meget lang ventetid hos de praktiserende dermatologer og psykiatere, geografisk bestemt lang ventetid hos øjenlægerne og relativ lang men meget forskellig – og ikke geografisk bestemt – ventetid hos øre-næse-halslægerne. Ventetiden, den geografiske placering og antal borgere pr. praksis er primære pejlemærker for praksisplanens vurderinger og anbefalinger vedrørende kapaciteten.

 

Af praksisplanen fremgår det, at hvis det nuværende serviceniveau inden for disse praksisspecialer skal opretholdes eller forbedres, skal der tages nogle initiativer. Dette kan ske både i speciallægepraksis- og hospitalsregi. I praksisplanen anvises forskellige muligheder for kapacitetsudvidelse i speciallægepraksis, såsom at oprette flere ydernumre, tildele praktiserende speciallæger øget kapacitet i deres praksis , oprette satellitpraksis.

 

Derudover påpeges det, at der muligvis kan opnås effektiviseringsgevinster, fx ved øget brug af forløbsbeskrivelser og kliniske retningslinjer.

 

Speciallægepraksis i sammenhængende og integrerede sundhedsvæsen

I praksisplanen er der fokus på et stærkere samarbejde og sammenhæng mellem sektorerne, og et mål i praksisplanen er derfor, at borgere oplever, at behandling i speciallægepraksis sker i et sammenhængende forløb tilpasset den enkelte.

 

Det er desuden en vigtig målsætning, at de praktiserende speciallæger indgår som en integreret del af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor speciallægerne medvirker til et velfungerende tværsektorielt samarbejde og kommunikation om fælles patienter.  

 

Behandling af høj kvalitet i speciallægepraksis

Der er stor opmærksomhed på kvalitetsudvikling i praksisplanen. Det meste kvalitetsarbejde i speciallægepraksis foregår i regi af bestemmelser i overenskomsten, men i planen anbefales der nogle regionale tiltag såsom, at der laves forsøg med, at de praktiserende speciallæger kan komme på fokuserede ophold på hospitalerne og at der arbejdes med fælles kvalitetsstandarder i speciallægepraksis og på hospitalerne, hvor det giver mening.

 

Tilgængelighed og service

I praksisplanen er der fokus på både fysisk, telefonisk og elektronisk tilgængelighed i speciallægepraksis. Det præciseres, at det er vigtigt, at speciallægepraksis har adgangsforhold der sikrer, at borgere med handicap har mulighed for at benytte speciallægepraksis på lige fod med borgere uden handicap.

 

Speciallægernes inddragelse

De praktiserende speciallæger har været inddraget i processen ved at repræsentanter fra speciallægepraksis inden for øjne, øre-næse-hals, dermatologi, gynækologi og psykiatri har deltaget i en indledende workshop om praksisplanen. Derudover har de samme repræsentanter inden for øjne, øre-næse-hals og dermatologi deltaget i specialespecifikke arbejdsgrupper, der har givet input til praksisplanen.

 

Endvidere har høringsudkastet været behandlet i samarbejdsudvalget for speciallægepraksis. På baggrund af denne drøftelse blev høringsudkastet korrigeret og efterfølgende sendt til samarbejdsudvalget med henblik på bemærkninger til det reviderede udkast. Speciallægesiden har efterfølgende givet bemærkninger til det reviderede. Bemærkningerne er vedlagt.

 

Overordnet set finder speciallægesiden ikke, at høringsudkastet tilstrækkeligt understøtter den overordnede sundhedspolitik om styrkelse af det nære sundhedstilbud.

 

Endvidere har speciallægesiden nogle mere tekstnære bemærkninger:

Speciallægesiden finder, at høringsudkastet ikke i tilstrækkeligt omfang forholder sig til de enkelte specialer. Høringsudkastet sætter en retning for udviklingen af speciallægepraksis herunder både de store og de små/mindre praksisspecialer. I praksisplanen lægges der således op til, at der løbende arbejdes med området, og at der efter behov i konkrete tilfælde tages stilling til om det ambulante tilbud løses bedst i speciallægepraksis eller hospitalsambulatorium.

 

Speciallægesiden anbefaler bl.a., at allergiområdet analyseres nærmere

  • På allergiområdet har den netop gennemførte modernisering medført, at de praktiserende øre-næse-halslæger får mulighed for at allergivaccinere.

 

På baggrund af speciallægernes bemærkninger er der foretaget enkelte ændringer og præciseringer i høringsudkastet:

  • Speciallægerne har påpeget, at det er mere retvisende, at opgørelsen over honorar pr. patient (tabel 2) opgøres i faste priser. Tabellen er ændret, så der er tale om faste priser i stedet for løbende priser
  • Speciallægerne har påpeget, at det er muligt at give tilladelse til at ansætte en assisterende speciallæge uden tidsbegrænsning. Dette er nu præciseret i praksisplanen over muligheder for at øge aktiviteten.

 

Når praksisplanen har været i høring, vil den endelige praksisplan blive forelagt samarbejdsudvalget for speciallægehjælp med henblik på, at samarbejdsudvalget kan meddele regionen bemærkninger til planen. De lægelige medlemmer af samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til den endelige plan. Bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan.

 

Tidsplan for hørings- og godkendelsesproces

  • 6. maj 2019 og 8. maj 2019: Behandling i Hospitalsudvalget og Udvalg for nære sundhedstilbud med henblik på at sende udkast for praksisplan i høring hos relevante parter
  • 9. maj 2019 - 15. august 2019: Høringsperiode
  • 18. september 2019: Samarbejdsudvalget behandler planen
  • 30. oktober 2019: Regionsrådet godkender planen.

 

Økonomiske undersøgelser

Udvalget for nære sundhedstilbud har bedt administrationen om at afdække, hvilke økonomiske undersøgelser, der foreligger på området. Herunder redegøre for erfaringerne fra akkrediteringsrunderne (udvalget vil få en status for akkrediteringerne på mødet i juni).

 

Det er meget begrænset, hvad der findes af undersøgelser, der sammenligner priser i speciallægepraksis og hospitalerne.

 

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (VIVE) udgav i 2012 en rapport, hvor man sammenlignede regionernes udgifter til patientforløb i speciallægepraksis og på hospitalerne.

 

På baggrund af hensigtserklæring fra budgetforlig 2014 gennemførte administrationen en benchmarkanalyse af henholdsvis det gynækologiske og det reumatologiske speciale, som indeholdt en gennemgang af aktiviteten og økonomien på hospitalerne og de praktiserende speciallæger.

 

Konklusionen fra begge rapporter er, at det er forbundet med meget stor usikkerhed at benchmarke udgifter til patientbehandling mellem hospitaler og speciallægepraksis. Dette skyldes bl.a., at speciallægepraksis ikke diagnosekoder endnu, at DRG-taksten er en gennemsnitstakst for både lettere og tungere patienter, at speciallægepraksis sædvanligvis kun ser de lettere tilfælde, at det er meget svært at identificere helt sammenlignelige patienter mv.

 

Endvidere kan der være stor forskel på udgiften på hospitalerne ved en aktivitetsflytning/-stigning alt efter om hospitalerne har kapacitet (fysisk, personalemæssigt mv.) til den øgede aktivitet.

 

Det anbefales på denne baggrund, at der laves specifikke beregninger i de konkrete situationer, hvor der overvejes en opgaveflytning eller lignende.

Beslutning

Hospitalsudvalget vedtager,

 

at høringsudkast af ny praksisplan for speciallægepraksis godkendes,

 

at høringsudkastet sendes i høring, og

 

at orienteringen om økonomiske analyser tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget anbefaler, at samarbejdsudvalget for speciallægepraksis på et kommende møde i udvalget drøfter lægesidens bemærkninger.   

Tidligere Politisk Behandling

På møde den 8. august 2018 drøftede udvalg for nære sundhedstilbud de overordnede rammer for speciallægepraksis.

På møde den 12. september 2018 fortsatte udvalg for nære sundhedstilbud drøftelsen fra mødet i august 2018 om de overordnede rammer for speciallægepraksis.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-79-2-18

11. Mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme

Resume

Der fremlægges et forslag til mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme. De foreslåede mål og strategispor skal medvirke til, at Region Midtjyllands ejendomsportefølje bedst muligt understøtter kerneforretningens behov og udnyttelse af ressourcerne på ejendomsområdet.

Direktionen indstiller,

at mål og strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme godkendes.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland råder i 2019 over 65 matrikler og et bygningsareal på ca. 1,3 mio. m², inklusive lejemål. Når de sidste nye hospitalsbyggerier er færdige i 2021, skønnes den samlede ejendomsværdi at udgøre omkring 15 mia. kr.

 

Der er tale om en ejendomsportefølje, der løbende skal udvikles og vedligeholdes for på bedst mulig vis at kunne understøtte regionens kerneydelser, herunder bygningernes funktionalitet i forhold til opgaveløsningen samt komfort og æstetik for brugere og ansatte (godt arbejdsmiljø).

 

De overordnede mål med en strategi for drift og udvikling af Region Midtjyllands ejendomme er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

 

Der fokuseres på følgende fire strategispor for det videre arbejde:

 

  1. At fastsætte standarder for udvikling og drift af regionens ejendomme, der bevarer bygningernes brugsværdi og sikrer en helhedsorienteret udvikling og drift, der minimerer de langsigtede omkostninger.
  2. At udvikle fælles grunddata og nøgletal, der kan anvendes til optimering af den daglige drift, synliggøre omkostninger på de enkelte ydelser og anvendes til prioritering af ressourcerne til udvikling.
  3. At inddrage ansatte og brugerne (patienter/borgere) ved udvikling og drift af ejendomme til kerneforretningens behov.
  4. At samarbejde med erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt andre offentlige myndigheder om innovative løsninger.

 

Strategispor 1 og 2 skal gøre regionen i stand til at svare på en række centrale spørgsmål, som f.eks. hvilken tilstand har regionens bygninger med installationer, og hvad er det aktuelle behov for vedligeholdelse ("efterslæb")? Hvordan ser behovet for vedligeholdelse ud de næste 10 år? Hvilke muligheder er der for yderligere energibesparende foranstaltninger og større grad af bæredygtighed? Udnyttes de fysiske arealer godt nok på regionalt såvel som lokalt niveau, og hvordan kan prioriteringen af de økonomiske ressourcer synliggøres – både anlægs- og driftsressourcer? Hvad koster forskellige ydelser, og hvad kan outsources, fordi private er billigere, og hvad kan insources, fordi regionen er billigere ("rightsourcing")? Hvordan udveksles faglig viden og udnyttes fælles ekspertise?

 

De nye hospitalsbyggerier er teknisk meget "tunge", og undersøgelser viser, at de driftsmæssigt vil være dyrere at vedligeholde end de hidtidige hospitaler, hvilket vil presse de nuværende driftsmidler. Ikke mindst af denne grund er det centralt, at Region Midtjylland tilvejebringer et bedre beslutningsgrundlag for prioritering af knappe ressourcer.

 

Strategispor 3 omhandler inddragelse af ansatte og brugere ved udvikling og drift af ejendomme til kerneforretningens behov. Der er her lagt op til:

  • at behovet for inddragelse af ansatte og brugere ved udvikling af ejendomme afklares og tilrettelægges i forbindelse med indsamling af oplysninger, ved planlægning af konkrete projekter eller ved ibrugtagning af nyt anlæg.
  • at behovet for inddragelse af ansatte ved drift af ejendomme afklares og tilrettelægges i forbindelse med indsamling af oplysninger om behov for vedligehold og ved fastlæggelse af kvalitetsstandarder for den løbende drift

 

Som opfølgning på den tidligere politiske behandling af sagen er dette strategispor herudover udvidet med følgende:

  • at der udarbejdes et sæt anbefalinger om inddragelse af ansatte og brugere ved udvikling af ejendomme med henblik på at sikre den bedst mulige løsning for brugere og arbejdsmiljø for ansatte
  • at der udarbejdes et sæt anbefalinger om inddragelse af ansatte i forbindelse med den løbende drift af bygningerne. 

 

Strategispor 4 omhandler samarbejde med erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt offentlige myndigheder om innovative løsninger. Navnligt hospitalsbyggerier er meget komplekse, hvorfor et styrket samarbejde er ønskeligt, hvis Region Midtjylland skal være på forkant med nye teknologiske løsninger, nye byggemetoder, godt arbejdsmiljø og mere bæredygtigt byggeri.

 

Det bemærkes, at administrationen i samarbejde med alle hospitaler og psykiatri- og socialområdet har påbegyndt arbejdet med strategispor 1 og 2. Det forventes, at den samlede ejendomsstrategi kan træde i kraft ved udgangen af 2020.

Beslutning

Sagen udsættes.

Tidligere Politisk Behandling

Forretningsudvalget besluttede den 19. marts 2019 - på baggrund af indstilling fra hospitalsudvalget - at udsætte sagen, idet det ønskes, at strategien for regionens ejendomme tilføjes yderligere elementer om samspillet mellem de fysiske rammer og mennesker, herunder en yderligere beskrivelse af de bygningsmæssige konsekvenser i forhold til arbejdsmiljø samt inddragelse af personale og patienter i drift og udvikling af bygningsmassen. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-65-07

12. Principper for salg af tobaksvarer og alkohol på hospitalerne i Region Midtjylland

Resume

Efter henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse med opfordring til at droppe salg af cigaretter i kiosker på hospitaler, har administrationen undersøgt, om der sælges tobaksvarer samt alkohol i kioskerne på regionens hospitaler. Det er endvidere undersøgt, hvilke bindinger der er på at ændre varesortimentet i kioskerne.

 

Sagen skitserer forskellige fremtidige scenarier for salg af tobaksvarer og/eller alkohol i kioskerne på hospitalerne i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at principper for salg af alkohol og tobaksvarer i kioskerne på hospitalerne drøftes med henblik på fastsættelse af fremtidige principper.

Sagsfremstilling

Kræftens bekæmpelse har henvendt sig til flere hospitaler og administrationen med en opfordring til at droppe salg af cigaretter i kiosker på hospitalerne.

  

Administrationen har på den baggrund spurgt hospitalerne, om der sælges alkohol og tobaksvarer i kiosker på hospitalerne, og hvilke kontraktslige bindinger hospitalet har overfor kiosken. Der er i vedhæftede bilag uddybende beskrivelse af praksis på hospitalerne.

 

Hospital

Salg af tobak

Salg af alkohol

Kontraktbinding

Aarhus Universitetshospital

Ja

Ja

6 måneder. Genforhandles foråret 2019

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien

Ja

Nej

 

Hospitalsenhed Midt

Nej

Delvist, ikke stærk alkohol

Viborg indtil 2024, Silkeborg 6 måneder

Hospitalsenheden Vest

Ja, afskaffes med udflytningen til Gødstrup

Ja, afskaffes med udflytningen til Gødstrup

Udløber ved udflytningen til Gødstrup

Regionshospitalet Randers

Nej

Ja i gaveæsker og lignende

6 måneder

Regionshospitalet Horsens

Nej

Ja

9 måneder

 

Administrationen har endvidere spurgt de øvrige regioner, hvordan man der forholder sig til problemstillingen. I Region Syddanmark og Region Nordjylland findes der ingen fælles politik for salg af alkohol eller tobaksvarer på regionens hospitaler. Hospitalerne i Region Nordjylland er dog alle fuldstændig alkoholfri. Man må ikke ryge på matriklerne, men det tolkes dog sådan, at det ikke er til hinder for, at der er opstillet udendørs rygepavillioner på hospitalerne.  

 

I Region Hovedstaden er der, i regi af 'Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden', plan om at implementere systematisk henvisning af alle relevante patienter til kommunale rygestop- og alkoholafvænningstilbud. Region Hovedstaden vil undgå at sælge tobak og alkohol på hospitalerne.

 

I Region Sjælland må patienter og pårørende ryge på udendørs rygeområder, mens det i øvrigt er forbudt at ryge på regionens arbejdspladser. I kioskerne, som Region Sjælland selv drifter, sælges der hverken øl eller tobak. På Sjællands Universitetshospitaler Roskilde og Køge er det en privat leverandør, der driver kiosken, og det er muligt at købe almindelige øl samt et glas vin.

 

Den nuværende ryge- og alkoholpolitik 

I Region Midtjyllands rygepolitik står der, at der ikke må ryges i regionens bygninger, udendørsarealer og køretøjer. Ledelsen skal lokalt anvise passende områder for rygning i det fri, dog ikke i umiddelbar nærhed af indgange til regionens bygninger. Hospitaler og lignende institutioner (hospicer) kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter og pårørende at ryge indendørs. Region Midtjylland som arbejdsplads er røgfri.

 

Region Midtjylland har tilsluttet sig partnerskabet Røgfri Fremtid.

 

Det er kun på Regionshospitalet Randers, der findes et forbud mod at indtage alkohol for både patienter, besøgende og medarbejdere. Der er ingen generel alkohol politik i Region Midtjylland.

 

Fremtidige scenarier i Region Midtjylland

Fremadrettet vil der være forskellige scenarier for salg af tobak og alkohol i kioskerne på hospitalerne:

  1. Det afgøres af det enkelte hospital, hvorledes udbuddet af varer skal være i kiosken.
  2. Der aftales en fælles løsning på tværs af hospitalerne.

 

Hvis b vælges, er der følgende muligheder:

 

  1. Salg af tobak og/eller alkohol forbydes, så snart det er muligt
    Sortimentet vil kunne ændres med forskellig tidshorisont. Flere af hospitalerne vurderer, at det er muligt at forhandle et stop af salg af tobaksvarer og/eller alkohol på et tidligere tidspunkt, end de har mulighed for at opsige kontrakterne med forpagterne af kioskerne. Det vurderes dog nogle steder, at det vil være svært at bibeholde kiosken på hospitalet, hvis der ikke længere må sælges tobak og/eller alkohol. Der er også en risiko for, at forpagterne af kioskerne vil kræve deres leje nedsat, hvis der skal ske indskrænkninger i deres varesortiment.

 

I Psykiatrien vurderes det, at det er vigtigt, at der er forholdsvis let adgang til at købe tobaksvarer. Der gøres en indsats for at tilbyde patienter alternativer, eksempelvis nikotinplastre mv., men adgangen til tobak er fortsat nødvendig – også i forhold til ikke at øge forekomsten af tvangsforanstaltninger. Det er derimod problematisk, at psykiatriens brugere har adgang til at købe alkohol i den anden kiosk på Aarhus Universitetshospital.

 

På Aarhus Universitetshospital er der salg af øl/vin i caféerne. Det er hospitalsledelsens vurdering, at der ikke tidligere har været problemer forbundet med salg af øl/vin, og at det i visse situationer kan være positivt for patienter og pårørende med et glas vin eller en øl til den mad, som de køber i caféerne. Der er ikke salg af øl/vin i kantinerne på andre af regionens hospitaler.

 

  1. Salg af tobak og/eller alkohol forbydes efter en udfasningsperiode på f.eks. x antal år.
    Denne mulighed vil evt. give Hospitalsenhed Midt problemer, hvis det ikke er muligt for hospitalsenheden at blive løst fra kontrakten indenfor den angivne frist, og det ikke er muligt at forhandle med forpagterne.

 

  1. Salg af tobak og/eller alkohol skal være en mulighed på alle hospitaler
    Denne mulighed vil betyde, at der skal genindføres salg af tobaksvarer samt alkohol på nogle af hospitalerne.

 

Ved både mulighed 1 og 2 skal der tages stilling til ryge- samt eventuel alkoholpolitik.

  1. Ved samme lejlighed forbydes rygning og/eller eventuel indtagelse af alkohol helt på hospitalernes matrikler, eller
  2. Medbragt tobak og/eller alkohol må fortsat nydes i rygeområder/hvor der eventuelt i dag må drikkes alkohol.

Vælges det at afskaffe salg af tobaksvarer og/eller alkohol samtid med, at der stadig er mulighed for at ryge og/eller indtage alkohol, vil der ske en forskelsbehandling af patienterne. Der vil være indlagte patienter, der har besøgende, der kan medbringe tobak og/eller alkohol og indlagte patienter, der ikke har mulighed for at få at bragt tobaksvarer og/eller alkohol, mens de er indlagt på hospitalet.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at principper for salg af alkohol og tobaksvarer i kioskerne på hospitalerne drøftes med henblik på fastsættelse af fremtidige principper.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har godkendt seneste udgave af rygepolitikken på regionsrådets møde den 21. juni 2017. Regionsrådet har tilsluttet sig partnerskabet Røgfri Fremtid på regionsrådets møde den 22. august 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-35-17

13. Orientering om anbefalinger for tværsektorielt samarbejde på akutområdet

Resume

I regi af Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget er der udarbejdet en række anbefalinger for henholdsvis det tværsektorielle akutområde og samarbejde med de kommunale akutfunktioner. Anbefalingerne for det tværsektorielle akutsamarbejde er et led i forberedelserne til udmøntningen af den næste sundhedsaftales indsatsområde 'Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet'. Anbefalingerne for samarbejde med de kommunale akutfunktioner danner grundlag for udarbejdelsen af en samarbejdsaftale.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om processer og anbefalinger på det tværsektorielle akutområde tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget har på møde den 27. juni 2018 taget initiativ til en kortlægning af udfordringer og muligheder for forbedringer af det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Ligeledes har Praksisplanudvalget igangsat et arbejde med henblik på at kunne aftale rammerne for samarbejdet mellem almen praksis, hospitaler og de kommunale akutfunktioner i de 19 midtjyske kommuner.

 

Her orienteres om status på arbejdet i de to arbejdsgrupper, herunder anbefalinger til videre udmøntning.

 

Baggrund

I de kommende år skal regionen kunne behandle flere borgere og især flere ældre borgere med flere samtidige sygdomme. I den forbindelse spiller udviklingen af akutområdet en central rolle. Det vurderes, at der er et stort potentiale i at styrke den samlede tværsektorielle indsats i forhold til borgere med akut sygdom, både i et borgerperspektiv og fagligt og økonomisk.

 

En stor del af ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen bruges i dag på akutte patientforløb. I 2017 var 75 % af alle indlæggelser i Region Midtjylland akutte indlæggelser. Hertil kommer de indsatser, der sker hos praktiserende læge/vagtlæge, præhospitalet (akutlægebiler, akutbiler, ambulancer) samt kommunale akutfunktioner og sygepleje i forhold til borgere med akut sygdom.

 

Både i et borgerperspektiv og sundhedsfagligt giver det god mening at se på mulige forbedringer på akutområdet. Fra et borgerperspektiv er det ønskeligt at undgå indlæggelse, hvis det er muligt. Det er også ønskeligt, at de forskellige parter i borgerens forløb samarbejder, så indsatsen til borgeren er velkoordineret. Samtidig vil borgeren i mange tilfælde få et bedre forløb, hvis sygdom bliver opdaget i tide, og hvis behandlingsindsatsen kan ske planlagt fremfor akut. Både i et borgerperspektiv og fagligt set er det bedre, hvis regionen proaktivt forebygger forværring af sygdom.  

 

Tværsektorielt samarbejde på Akutområdet generelt

Der har i regi af Sundhedskoordinationsudvalget været nedsat en midlertidig tværsektoriel arbejdsgruppe, som har haft til opgave at afdække og analysere udfordringer og forbedringspotentialer for det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

 

Arbejdsgruppen foreslår fem spor, der kan arbejdes videre med i udmøntningen af den næste sundhedsaftales indsatsområde 'Sammen om ældre borgere – først med fokus på akut-området'. En fælles præmis for de fem spor er, at det er nødvendigt at tænke i fælles standarder og forpligtende aftaler på tværs. Sundhedsstyregruppen har på møde den 27. marts 2019 tiltrådt arbejdsgruppens anbefalinger.

 

De fem spor:

 

  1. Borgerens ressourcer – også i akutte forløb

Borgerne har flere ressourcer, end vi forudsætter og kan i mange tilfælde selv være med til at forebygge og behandle, også i forhold til akut sygdom.

 

  1. Større ensartethed og flere kompetencer

Større ensartethed i de akutte tilbud og kompetencer vil bidrage til bedre kvalitet og effektivitet i de enkelte borgerforløb. På den måde kan vi behandle flere borgere og bedre.

 

  1. Borgere i risiko for (gen)indlæggelse

Vi har data og kan bruge data til at identificere borgere, der er i særlig risiko for (gen)indlæggelse og bruge den viden til forebyggelse. På den måde kan vi hjælpe borgeren og hinanden med at komme på forkant med akut sygdom og forværring af sygdom.

 

  1. Mere fælles viden om borgerne og deres behov

Med større kendskab til hinandens viden og data, herunder ikke mindst borgernes egne ønsker og forventninger, kan vi skabe bedre forløb for borgerne.

 

  1. Bedre brug af de samlede ressourcer

Der er mange faglige og menneskelige ressourcer i spil i akutte forløb. Men vi lykkes ikke altid lige godt med samarbejde og kommunikation på tværs af sektorgrænser. Der er behov for, at vi får et bedre kendskab til hinandens ressourcer. Og vi har brug for bedre og mere fleksible aftaler om at bruge ressourcerne på tværs.

 

De fem spor er konkretiserede i en række anbefalinger på lang og kort sigt, hvilket fremgår af vedlagte bilag.

 

De kommunale akutfunktioner og almen praksis

På opdrag fra Praksisplanudvalget har en tværsektoriel arbejdsgruppe udarbejdet en række anbefalinger og herunder forslag til definitioner og arbejdsgange, som kan indgå i en aftale om rammer for samarbejdet om borgere i kommunale akutfunktioner. Praksisplanudvalget godkendte på møde den 6. marts 2019 anbefalingerne, og der arbejdes nu videre med at omsætte anbefalingerne.

 

Anbefalingerne retter sig mod, hvordan den lægefaglige forankring af indsatserne i de kommunale akutfunktioner kan styrkes. Fokus er særligt på tydelighed om placeringen af det lægefaglige patient- og behandlingsansvar, samt hvordan samspillet mellem kommunale akutfunktioner og praktiserende læger kan fremme sammenhæng og kvalitet i de borgerforløb, der involverer en kommunal akutfunktion. For en uddybning henvises til vedlagte bilagsmateriale.

 

Anbefalinger:

 

  1. At der indgås en lokalaftale, der opstiller klare rammer for arbejdsdeling og arbejdsgange i borgerforløb, der involverer en kommunal akutfunktion. Arbejdsgruppen har beskrevet forslag til beskrivelse af formål med aftale, målgruppe for akutfunktionen, henvisning og visitation, lægefagligt ansvar for patient og for behandling, afklaringsfase og samarbejde under forløbet samt afslutning i akutfunktionen.

 

  1. Vilkårene for lægefaglig forankring i forhold til akutfunktionerne er forskellige alt efter, om der er tale om dagtid (kl. 8-16) eller vagttid (kl. 16-8). Der er forskelle i de handlemuligheder og muligheder for kommunikation, som praktiserende læger og vagtlæger har samt forskel i honoreringen. Det anbefales, at problemstillingen udredes i et samarbejde mellem Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og regionens kommuner.

 

  1. At Region Midtjylland, kommuner og almen praksis sammen udreder mulighederne for en mere ensartet kvalitet og praksis i forhold til at tage akutte, venøse blodprøver via en akutfunktion med henblik på at finde fælles løsninger på området.

 

  1. At alle kommuner tilstræber med tiden at have et akutteam for at styrke indsatsen i patientens hjem.

 

  1. At der indgås en rammeaftale om sundhedsfaglig rådgivning til personale i kommunale akutfunktioner.

 

  1. At problemstilling med manglende mulighed for at opbevare medicin og væsker i akutfunktionerne rejses nationalt.

 

Den videre proces

På møde den 30. april 2019 behandlede Sundhedskoordinationsudvalget oplæg til godkendelse og prioritering af de fem spor for akutområdet. Sundhedskoordinationsudvalget roste afrapporteringen og godkendte spor og anbefalinger til det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Udvalget fandt alle spor relevante men prioriterer, at der arbejdes videre med spor 5 "Bedre brug af de samlede ressourcer", og at der herunder i første omgang er fokus på borgere i risiko for genindlæggelse. Med afsæt heri udarbejder arbejdsgruppens formandskab forslag til de næste handlinger på området.

 

I forhold til de kommunale akutfunktioner er første skridt, at PLO-Midtjylland, kommunerne og Region Midtjylland udarbejder et forslag til samarbejdsaftale, og herunder forhandler en honoreringsaftale med almen praksis. Honoreringsaftalen tilrettelægges som en forsøgsordning.

 

Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet med anbefalinger for de kommunale akutfunktioner.

 

Regionsrådet vil løbende få forelagt konkrete aftaler, der udspringer af ovennævnte, til godkendelse.

Beslutning

Sagen udsættes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-104-19

14. Orientering om samarbejde med privathospitaler i 2018 og forventninger til 2019

Resume

Region Midtjylland henviser patienter til udredning og/eller behandling på privathospitaler i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, eller når regionens egen kapacitet ikke er tilstrækkelig i forhold til overholdelse af udrednings- og behandlingsretten.

 

Forbruget på privathospitaler var i 2018 på 110 mio. kr., hvilket er en stigning på 10 mio. kr. i forhold til 2017. Udviklingen i aktiviteten på privathospitaler viser en samlet stigning på både de områder hvor hospitalerne har budgetansvaret og de områder, hvor budgetansvaret er centralt. Derudover er der et efterslæb på et større antal patienter, der har fået behandling i 2017, men først er faktureret i 2018. Den øgede aktivitet og efterslæbet giver et samlet merforbrug på 28,8 mio.kr.

 

I 2019 vil der fortsat være fokus på de områder, hvorpå der er et højt eller stigende forbrug af privathospitaler. På disse områder vil det afvejes, om der skal gennemføres tiltag for at øge kapaciteten i regionen eller indgås samarbejdsaftaler med privathospitalerne.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om samarbejdet med privathospitalerne i 2018 og forventningerne til 2019 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland samarbejder med privathospitaler om patienter, der er henvist til udredning og/eller behandling på privathospitaler, og hvor regionens egne hospitaler ikke kan overholde de gældende udrednings- og behandlingsfrister. For udredningspatienter anvendes privathospitaler til at sikre, at regionen overholder pligten til at tilbyde patienterne udredning inden for fristen på 30 dage. For behandlingspatienter er det reglerne om ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis regionen ikke kan tilbyde en tid inden for 30 dage, der giver patienten ret til at komme på privathospital.

 

Grundet datamæssige udfordringer i forbindelse med nyt DRG-takstsystem tager denne orientering ikke som tidligere alene udgangspunkt i DRG-data, men er baseret på henholdsvis data vedrørende decentralisering af budgetansvaret (der er baseret på DRG-data), statistik fra Patientkontoret samt det faktiske forbrug på de samarbejdsaftaler, regionen har med privathospitalerne.

 

Samarbejdet med privathospitaler i 2018 

I 2018 var forbruget af psykiatrisk aktivitet på privathospitaler på 1 mio. kr., hvilket er en stigning sammenlignet med 2017, hvor forbruget var 0,6 mio. kr. (det reelle forbrug var -0,2 mio. kr., da der blev efterreguleret 0,8 mio. kr. på grund af for meget opkrævet i tidligere år). På det somatiske område var forbruget på privathospitaler i 2018 på 110 mio. kr., hvilket er ca. 10 mio. kr. højere end forbruget i 2017.

 

Stigning i forbruget på det somatiske område skyldes øget aktivitet både på de områder, hvor budgetansvaret er decentraliseret og hvor budgetansvaret er centralt.

 

Decentraliseringen betyder, at hospitalerne har fået budgettet til behandling på privathospitaler. Konkret har regionens hospitaler budgetansvaret for områderne kirurgi, urinvejskirurgi, ortopædkirurgi, billeddiagnostik (fx MR-, CT- og ultralydsscanninger samt undersøgelser af bryst), øre-, næse- og halsområdet og højt specialiserede behandlinger. Hospitalerne er dermed ansvarlige for at finansiere en eventuel meraktivitet på disse områder.

 

Med et budget på 81,4 mio. kr. og et forbrug på 110,2 mio. kr. ender kontoen for somatiske behandlinger på privathospitaler på et merforbrug på 28,8 mio. kr., når der er modregnet for decentralisering og andre budgetflytninger. Hospitalerne dækker udgifter for 58 mio. kr. til udredning og behandling på privathospitalerne på de decentraliserede områder.

 

En del af forklaringen på dette merforbrug er, at særligt et privathospital havde et efterslæb i deres fakturering, hvorfor regionen i 2018 modtog en stor mængde fakturaer for behandling foretaget i 2017. Derudover er der øget aktivitet på områderne med centralt budgetansvar.  

 

Forbruget på områder med decentralisereret budgetansvar 

Forbruget på områder med decentraliseret budgetansvar er samlet set steget med 2,5 mio. kr. fra 2017 til 2018, men herunder er der en række bevægelser på de enkelte områder.

 

Særlig på ortopædkirurgien har der været en markant vækst. Forbruget var i 2017 på 9,9 mio. kr. stigende til 21,7 mio. kr. i 2018. Denne vækst er primært foranlediget af et stort udløb til privathospitaler fra Aarhus Universitetshospital i forbindelse med flytning til Skejby og udfordringer vedrørende Sterilcentralen og mangel på operations- og anæstesisygeplejesker.

 

På de øvrige områder har der været et fald, hvilket også fremgår af tabellen nedenfor. På urinvejskirurgi er forbruget faldet med mere end 4,8 mio. kr. Årsagen er en stabilisering af kapaciteten særligt på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers, hvor der var et betydeligt udløb i 2017. Endelig er der et faldende forbrug på radiologi på 3 mio. kr., hvor det i særlig grad er på CT- og MR-skanninger, der har været færre patienter til behandling på privathospitaler. Trods det overordnede fald på radiologi, er der en betydelig stigning i anvendelse af konventionel røntgen, der er steget fra 2 mio. kr. i 2017 til 6 mio.kr i 2018.  

 

Kilde: Decentraliseringsrapporten, BI-portalen.

 

Patienter visiteret til behandling på privathospitaler på områder med centralt budgetansvar 

Tabel 2 nedenfor viser udviklingen i antallet af patienter, der visiteres til behandling på privathospital via regionens Patientkontor på områder, hvor budgetansvaret ikke er decentraliseret. Det betyder, at en vækst i forbruget på disse områder har direkte betydning for det samlede forbrug på kontoen til behandling på privathospitaler.

  

Kilde: Patientkontorets statistik. Det skal bemærkes, at data vedrørende tværfaglig smertebehandling samt neurofysiologi bygger på både statistik fra Patientkontoret og på opgørelser af patienter, som omvisiteres direkte fra afdelinger til privathospitaler.

 

Der kan observeres en betydelig stigning i antallet af omvisiterede patienter på alle områder hvor budgetansvaret ikke er decentraliseret. På områderne gynækologi, intern medicin (primært kardiologi), neurokirurgi, pædiatri samt hud- og kønssygdomme har der i 2018 været omkring en fordobling af omvisiterede patienter sammenlignet med 2017.

 

Intern medicin (kardiologi) er det område, hvor der har været den største vækst i antallet af omvisiterede patienter. På den baggrund er der i 2019 flyttet 1,5 mio. kr. til pulje for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker med henblik på at styrke kapaciteten til udredning for hjertesygdom i Region Midtjylland. Der er derfor en forventning om, at udløbet til privathospitalerne vil falde i 2019.

 

Forbrug fordelt på udbud i 2018 

På de områder, hvor der er stor aktivitet på privathospitaler, er der særligt fokus på samarbejdet og på at gennemføre udbud, så regionen opnår bedre priser. I 2018 havde regionen jf. tabel 3 aftaler med privathospitaler på 63 % af det samlede forbrug.

 

Kilde: ØS-Indsigt. Data dækker forbruget fra maj 2018 til og med december 2018, da opdelingen først trådte i kraft fra april 2018.

 

Størstedelen af forbruget på privathospitalerne er via de udbudsaftaler, der er indgået direkte med privathospitalerne. Ved at indgå samarbejdsaftaler med privathospitalerne kan der dels opnås rabatter i forhold til gældende DUF-takster, dels etableres tættere samarbejdsformer, hvilket giver bedre patientforløb. 

 

Forventninger til 2019 

I 2019 udløber aftalerne på lumbale ryglidelser, øre-, næse-, og hals, MR, mammaradiologi, organkirurgi, urologi samt EMG-, ENG-, EEG-undersøgelser. Der er mulighed for forlængelse for flere af aftalerne, mens det er nødvendigt med nye udbud på MR, organkirurgi samt urologi. Der foretages henholdsvis nye udbud og forlænges aftaler på de områder, hvor der fortsat forventes at være et behov.

 

Regionsrådet besluttede den 27 marts 2019, at der skal flyttes 1,5 mio. kr. til pulje for særlige aktivitetsprojekter og garantiklinikker med henblik på at styrke kapaciteten til udredning for hjertesygdom i Region Midtjylland. Dette giver en forventning om et mindre udløb på dette område, hvor der i 2018 var en betydelig vækst.

 

Der arbejdes løbende med bedre kapacitetsudnyttelse i Region Midtjylland, hvor etableringen af bl.a. fællesvisitationer er med til at mindske udløbet af patienter til behandling på privathospitaler.

 

Generelt forventes nye samarbejdsaftaler at medføre et mindreforbrug som følge af lavere priser på de undersøgelser og behandlinger, som aftalerne omfatter. Derudover er der tæt dialog med privathospitalerne omkring fakturering, hvorfor der ikke forventes i efterslæb i 2019.

 

Grundet ovenstående forventning om et mindre efterslæb, er forventningen, at merforbruget reduceres i 2019. Kontoen er dog meget påvirkelig af behandlingsændringer eller større udsving i efterspørgsel eller kapacitet.

Beslutning

Sagen udsættes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-10-19

15. Orientering om anvendelsen af Region Midtjyllands forskningsmidler i 2018

Resume

Region Midtjylland har i 2018 udmøntet 31,1 mio. kr. i centrale fonds- og puljemidler til understøttelse af den sundhedsvidenskabelige forskning. Der orienteres om, hvordan pengene er anvendt.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om forskningsmidler i 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionerne har i henhold til sundhedsloven ansvar for, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde på sundhedsområdet. For at understøtte dette arbejde udmøntes der hvert år midler fra regionens forskningsfonde og strategiske puljer. Fondsmidler uddeles på baggrund af ansøgningsrunder, hvor bedømmelsesudvalg fordeler midlerne ud fra en faglig vurdering af projekternes videnskabelige kvalitet. De strategiske midler udmøntes af direktionen til udvalgte strategiske satsningsområder.

 

I 2018 blev der udmøntet i alt 31,1 mio. kr. fordelt på nedenstående forskningsfonde og -puljer.

 

Tabel 1. Udmøntning af forskningsfonde og -puljer i 2018

 

Ud over de centrale fonds- og puljemidler, som fremgår af tabel 1, bidrager hospitalerne også selv til finansiering af forskningsprojekter og forskningsunderstøttende faciliteter (fx adgang til videnskabelige tidsskrifter og ydelser fra Forskningsstøtteenheden). Fx har Aarhus Universitetshospital afsat en pulje til medfinansiering af studieophold på udenlandske universiteter.

 

Anvendelsesområder

Fonds- og puljemidlerne er med til at finansiere forskningsprojekter, strategiske indsatser og forskningsunderstøttende aktiviteter på mange forskellige områder. Nedenfor er en præsentation af, hvordan 2018-midlerne i hovedtræk er anvendt.  

 

Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond

Fonden har til formål at styrke og udvikle det sundhedsvidenskabelige forskningsmiljø i Region Midtjylland. Personer, der udfører forskning inden for sundhedsområdet i Region Midtjylland eller ønsker at ansøge om optagelse som ph.d.-studerende, kan søge om midler fra fonden. En samlet oversigt over projekter og stipendier, som har modtaget midler fra fonden i 2018, kan ses på fondens hjemmeside: Årsberetninger.

 

Praksisforskningsfonden

Fondens midler tildeles forskningsprojekter inden for praksissektoren, der bidrager til styrket forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering i Region Midtjylland. En samlet oversigt over, hvordan Praksisforskningsfondens midler er fordelt i 2018, kan ses på fondens hjemmeside: Projekter støttet af Praksisforskningsfonden.

 

Folkesundhed i Midten

Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsindsatser på tværs af kommuner, praksisområdet og Region Midtjylland. Fonden finansieres i fællesskab af Region Midtjylland og de deltagende kommuner. Den fælles økonomi består af et fast årligt bidrag på 1 kr. pr. borger fra både kommunerne og regionen. På følgende link til hjemmesiden for Folkesundhed i Midten ses en oversigt over, hvordan fondens midler blev anvendt i 2018: Tildeling af midler 2018.

 

Puljen til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland

Puljen anvendes til flerårige forskningsprogrammer inden for strategiske satsningsområder, understøttelse af universitetsklinikker og finansiering af de indsatser, som sættes i gang i relation til Human First-samarbejdet (forsknings- og uddannelsessamarbejde mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet).

 

I 2018 er puljen anvendt til regionens årlige medfinansiering af de fem igangværende universitetsklinikker (nefrologi/hypertension, neurorehabilitering, arbejdsmedicin, innovative patientforløb samt hånd-, hofte og knækirurgi) samt større og mindre forskningsprojekter/-programmer (sundhedsøkonomisk forskning, akutforskning, rehabiliteringsforskning, forskning i patientinvolvering samt i sammenhængende patientforløb mm.). 

 

Puljen til styrkelse af forskning og udvikling på regionshospitalerne

Puljen blev etableret i forbindelse med budget 2018 som en politisk prioritering af forskning og udvikling på regionshospitalerne. Puljen er udmøntet for en treårsperiode, hvor de fire hospitalsenheder uden for Aarhus Universitetshospital (Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens) hver især har modtaget en andel af puljens midler til understøttelse og/eller styrkelse af hospitalets forskning inden for sundhedsområdet.

 

Midlerne er i perioden 2018-2020 udmøntet til kapacitetsopbygning ved det nyetablerede NIDO (Hospitalsenheden Vest) og til styrkelse af forskningsområder, hvor der sigtes mod ansøgning om status som universitetsklinik (fertilitetsbehandling ved Horsens/Skive og rygmarvsskadebehandling i Viborg). Derudover er der givet midler til et projekt i Randers vedrørende udviklingslaboratorier samt etablering af forskningscenter i ledbevarende hoftekirurgi ved Regionshospitalet Horsens.  

Beslutning

Sagen udsættes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-72-3-08

16. Orientering om Patientkontorets årsberetning 2018

Resume

Patientkontoret skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en årsberetning, der beskriver kontorets aktiviteter. Årsberetningen viser, at der har været en markant stigning i henvendelser til Patientkontoret. Det gælder både inden for vejledning om patientrettigheder og omvisitering til privathospital.

 

Herudover er der øget efterspørgsel efter Patientkontorets viden om patientrettigheder fra hele koncernen.

Direktionen indstiller,

at Patientkontorets årsberetning 2018 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Patientkontorets årsberetning beskriver de henvendelser og indsatser, der er arbejdet med i løbet af 2018. Årsberetningen viser, at Patientkontoret har besvaret omkring 30 % flere henvendelser i 2018 set i forhold til 2017. Der ses både en stigning i telefoniske og skriftlige henvendelser. Sidstnævnte skyldes formodentligt, at der er længere ventetid på at komme igennem til Patientkontoret telefonisk, fordi der er flere, der henvender sig.

 

Den store stigning i henvendelser viser sig på flere områder. I forhold til patienter, der skal udredes, er der omvisiteret væsentligt flere patienter inden for især intern medicin og ortopædkirurgi. I forhold til behandlingspatienter er der omvisiteret væsentligt flere til privat samarbejdshospital, særligt inden for billeddiagnostik og en række af de kirurgiske specialer. Omvisiteringer til øvrige privathospitaler er faldet, fordi der indgås flere aftaler med samarbejdssygehusene, men faldet er væsentligt mindre end den stigning, der har været i forhold til samarbejdssygehusene.

 

Ud over at arbejde med de mange henvendelser fra borgerne oplever Patientkontoret i voksende omfang at blive brugt som konsulent for den øvrige del af koncernen, fx i forbindelse med indførelse af tolkegebyr og aflysning af operationer på Aarhus Universitetshospital. Endvidere er Patientkontoret sparringspartner og underviser for de mange medarbejdere på hospitalerne.

 

Endelig fremgår det af årsberetningen, at Patientkontoret i 2018 har digitaliseret sine arbejdsgange, og det har medvirket til, at det har været muligt at besvare mange flere henvendelser. Endvidere har det betydet en hurtigere og bedre service for borgerne, og at informationssikkerheden er blevet højnet.

  

Patientkontorets årsberetning skal sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Beslutning

Sagen udsættes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-100-19

17. Orientering om puljemidler til center for overvægt på Aarhus Universitetshospital

Resume

Med Finansloven for 2019 er der afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til en sundhedspulje til indsatser på sundhedsområdet. Som led i den politiske aftale om udmøntningen af de afsatte midler, blev det aftalt at prioritere i alt 10 mio. kr. i perioden 2019-2022 til et center for overvægt, der etableres på Aarhus Universitetshospital. Der skal inden udgangen af maj 2019 udarbejdes en ansøgning med nærmere beskrivelse af projektet.

Direktionen indstiller,

at orientering om puljemidler til center for overvægt på Aarhus Universitetshospital tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med Finansloven for 2019 er der afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til en sundhedspulje til udvalgte indsatser på sundhedsområdet. Som led i den politiske aftale om udmøntningen af de afsatte midler, blev det aftalt at prioritere i alt 10 mio. kr. i perioden 2019-2022 til et center for overvægt, der etableres på Aarhus Universitetshospital. Herudover er der på nuværende tidspunkt prioriteret yderligere 82 mio. kr. til en række andre specifikke sundhedsindsatser.

 

Center for overvægt skal samle viden og erfaring om overvægt samt skabe overblik over tilbud og muligheder for forebyggelse og behandling af overvægt. Centret skal have fokus på målgruppen af svært overvægtige, som har eller er i høj risiko for at udvikle følgesygdomme, for eksempel hjertekarsygdomme eller type 2 diabetes. Dette gælder både børn, unge og voksne. Som det fremgår af ovenstående, er der nationalt givet midler frem til 2022. Der er nationalt ikke taget stilling til, hvorvidt bevillingen skal fortsætte efter puljens ophør, og center for overvægt vil derfor som udgangspunkt drives i perioden 2019-2022.

 

Af tilsagnsbrevet fra Sundheds- og Ældreministeriet fremgår, at Region Midtjylland med henblik på udmøntning af midlerne senest med udgangen af maj 2019 skal fremsende en ansøgning med en nærmere beskrivelse af projektet vedrørende etablering af et center for overvægt. Ansøgningen vil tage afsæt i, at centret placeres i regi af Steno Diabetes Center ved Aarhus Universitetshospital. Regionsrådsformanden inddrages inden ansøgningen sendes til ministeriet. Ansøgningen fremsendes med forbehold for politisk godkendelse og vil blive behandlet på regionsrådets møde i juni 2019.

Beslutning

Hospitalsudvalget indstiller til forretningsudvalget,

 

at orientering om puljemidler til center for overvægt på Aarhus Universitetshospital tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-205-07

18. Drøftelse af ny arbejdsdeling inden for karkirurgien #

Resume

Regionsrådet har ønsket, at hospitalsudvalget drøfter den ændrede arbejdsdeling inden for karkirurgien, der trådte i kraft pr. 1. april 2019. Som baggrund for drøftelsen orienteres om, hvilke patienter der kan behandles på Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midts visioner for behandlingen af åreknuder samt om forventningerne til de fremtidige uddannelsesstillinger inden for karkirurgien i Hospitalsenhed Midt.

Direktionen indstiller,

at hospitalsudvalget drøfter den ændrede arbejdsdeling inden for karkirurgien, og

 

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I Region Midtjylland varetages karkirurgien af Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital. Af budgetforliget for 2019 fremgår det, at arbejdsdelingen mellem de to hospitaler inden for karkirurgien skal ændres med henblik på at indhente en besparelse. Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital har udarbejdet et forslag til en ændret arbejdsdeling, som regionsrådet tog til efterretning på regionsrådsmødet den 27. marts 2019. Den ændrede arbejdsdeling trådte derfor i kraft den 1. april 2019.

 

Regionsrådet besluttede samtidig, at området drøftes videre i hospitalsudvalget. Som baggrund for drøftelserne har administrationen indhentet yderligere oplysninger fra Hospitalsenhed Midt og Sekretariatet for Lægers Videreuddannelse – Nord med henblik på at supplere det materiale, som tidligere har indgået i den politiske behandling. Oplysningerne omhandler:

  • En oversigt over, hvilke patienter der kan behandles på Regionshospitalet Viborg i dagtid, vagttid og i ferieperioder
  • Hospitalsenhed Midts visioner for varicekirurgien (behandlingen af åreknuder)
  • Uddannelsesstillinger i Hospitalsenhed Midt.

 

Oversigt over patienter, der kan behandles på Regionshospitalet Viborg

Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt, varetager den perifere karkirurgi (tilstande i underben og halspulsåre) for patienter fra den midt- og vestlige del af regionen samt fra Randers og Favrskov kommuner.

 

Den karkirurgiske funktion på Regionshospitalet Viborg har pr. 1. april 2019 ikke karkirurgisk vagtdækning i weekender og vil være lukket i ferieperioder. Sårcentret, hvor der er en karkirurg tilkoblet, lukker dog ikke ned. På Regionshospitalet Viborg vil de komplikationstunge operationer så vidt muligt blive udført først på ugen for at sikre, at der er lægedækning i dagtid og vagttid til at håndtere eventuelle komplikationer. Risikoen for, at komplikationer indtræder, er størst umiddelbart efter operationen. Ved operationer for forkalkning i halspulsåren opstår komplikationerne typisk inden for otte timer, mens de ved by-pass operationer typisk opstår inden for et døgn.

 

Al central karkirurgi (tilstande vedrørende de store kar i bughulen) varetages på Aarhus Universitetshospital, og patienterne henvises dertil fra hele Region Midtjylland.

 

En oversigt over hvilke patienttyper, der kan behandles på Regionshospitalet Viborg i dagtid og vagttid i løbet af ugen samt i ferieperioder, er vedlagt som bilag.

 

Hospitalsenhed Midts visioner for den perifere karkirurgi

Som regionsrådet blev orienteret om den 27. marts 2019, indebar den ændrede arbejdsdeling inden for karkirurgien, at behandlingen af åreknuder pr. 1. april 2019 blev samlet på Regionshospitalet Silkeborg. På regionsrådsmødet blev der efterspurgt en vision for behandlingen af åreknuder.

 

Hospitalsenhed Midt har en vision om at etablere et varicecenter (åreknudecenter), som understøttes af forskning, udvikling og uddannelse inden for området. Hospitalsenhed Midt oplyser, at man gennem den faglige tilrettelæggelse og organisering af karkirurgien ønsker at skabe de bedst mulige forudsætninger for at videreudvikle den perifere karkirurgi, herunder behandlingen af åreknuder. Derfor prioriteres det karkirurgiske speciale både økonomisk og i et forskningsmæssigt perspektiv.

 

Hospitalsenhed Midt ønsker derudover at styrke og udvikle den perifere karkirurgi, herunder behandlingen af patienter med amputationsrisiko. I den forbindelse arbejder hospitalet for at udvide og optimere den endovaskulære funktion, der varetager kirurgiske indgreb i blodkar.


Det er intentionen at etablere en hybridstue på operationsgangen, hvor der på samme tid kan laves radiologiske undersøgelser og karkirurgiske indgreb, hvilket vil være med til at øge behandlingskvaliteten og patientsikkerheden for de karkirurgiske patienter.

 

Det er forventningen, at patientpopulationen er svarende til i dag, dvs. patienter fra den midt- og vestlige del af Region Midtjylland samt patienter fra Randers og Favrskov kommuner. Derudover kan der evt. henvises patienter fra de øvrige hospitalsenheder.

 

Uddannelsesstillinger inden for Karkirurgi på Hospitalsenhed Midt

Karkirurgien på Regionshospitalet Viborg har tilknyttet en introduktionsstilling, som forventes opretholdt. Det bliver dog nødvendigt med et fokuseret ophold på Aarhus Universitetshospital eller Aalborg Universitetshospital af 1-2 måneders varighed for at sikre, at introduktionslægen kan opnå de rette kompetencer.

 

Der har hidtil været seks hoveduddannelsesstillinger tilknyttet karkirurgi på Regionshospitalet Viborg. Det har kun været muligt at tage en del af uddannelsen i Hospitalsenhed Midt, mens resten af hoveduddannelsesforløbet har været placeret på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.

 

Uddannelsesudvalget forsøger at placere så meget af hoveduddannelsesforløbet på Regionshospitalet Viborg, som det er fagligt muligt, blandt andet for at aflaste uddannelseskapaciteten på de karkirurgiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Regionshospitalet Viborg kan imidlertid ikke længere have hoveduddannelseslæger på den sidste del af hoveduddannelsen, da de skal have akutkompetencer og varetage vagtfunktion for at kunne blive speciallæger i karkirurgi. I forlængelse heraf forventes det, at den samlede længde af hoveduddannelsesforløbene på Regionshospitalet Viborg reduceres fra 2-3 år til 1,5 eller 2 år.

 

Samlet set forventes det, at der fremover vil være fire hoveduddannelsesstillinger tilknyttet karkirurgien på Regionshospitalet Viborg. De vil samlet set udgøre færre årsværk, og uddannelseslægerne vil have færre kompetencer, fordi de er i den første halvdel af uddannelsesforløbet.

Beslutning

Sagen udsættes.

Tidligere Politisk Behandling

I Region Midtjylland varetages karkirurgien af Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital. Af budgetforliget for 2019 fremgår det, at arbejdsdelingen mellem de to hospitaler inden for karkirurgien skal ændres med henblik på at indhente en besparelse. Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital har udarbejdet et forslag til en ændret arbejdsdeling, som regionsrådet tog til efterretning på regionsrådsmødet den 27. marts 2019. Den ændrede arbejdsdeling trådte derfor i kraft den 1. april 2019.

 

Regionsrådet besluttede samtidig, at området drøftes videre i Hospitalsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-1-19

19. Orientering om status for nedbringelse af ventetider på KAG #

Resume

På hospitalsudvalgets møde den 11. marts 2019 bad udvalget om en mere detaljeret plan for nedbringelsen af ventetid til KAG-undersøgelser (røntgenundersøgelser af hjertets kranspulsårer) ved samlingen af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital. Udvalget forelægges her en status.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Som del af budgetforliget for 2019 blev det besluttet at samle KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital med virkning fra medio 2019. I budgetforliget forudsatte forligspartierne, "at Aarhus Universitetshospital får ventelisterne ned indenfor det næste år, således at de er i stand til at overtage KAG fra Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning. Der udarbejdes kvartalsvise oversigter over ventetider til forelæggelse for regionsrådet"

 

Regionsrådet er på regionsrådsmøderne i november 2018 og i marts 2019 blevet forelagt første og anden kvartalsvise status på udviklingen i ventetider til KAG. Hospitalsudvalget har på baggrund af den seneste status bedt om, at der på et kommende møde skulle beskrives en mere detaljeret plan for nedbringelsen af ventetid til KAG-undersøgelser i forbindelse med samlingen af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital.

 

Status på ventetider

Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest har i fællesskab udarbejdet en implementeringsplan for samlingen af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital. Det planlægges, at KAG-funktionen overdrages til Aarhus pr. 1. maj 2019 fra Hospitalsenheden Vest og pr. 1. juni 2019 for Hospitalsenhed Midt. Det forventes, at Hospitalsenheden Vest begynder at henvise patienter fra slutningen af april måned.

 

Med henblik på at afvikle ventelisterne til KAG-undersøgelser forud for overtagelsen af de ca. 650 årlige undersøgelser fra Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest har Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital siden oktober 2018 kørt med udvidede åbningstider. Dette er sket dels ved at holde åbent på en række lørdage og søndage, dels ved at udvide åbningstiden til kl. 20 enkelte hverdage om ugen.

 

I nedenstående tabel ses en oversigt over udviklingen i den gennemsnitlige ventetid til KAG-undersøgelse i uger pr. kvartal fordelt på de tre hospitaler. Bemærk at den indberettede ventetid er "ventetiden til næste ledige tid for den patient, som ikke kræver særlige kliniske hensyn". Patienter hvor der er særlige kliniske hensyn, det vil sige, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom, og hvor liv og førlighed er truet, vil have en anden ventetid, end den der fremgår af www.mitsygehusvalg.dk og tabellen nedenfor.

 

I Region Midtjylland er det besluttet, at afdelingerne skal opdatere ventetiderne, når der er ændringer eller som minimum en gang ugentligt. For at skabe et overskueligt overblik over udviklingen i ventetiden i perioden er det den gennemsnitlige ventetid pr. kvartal, der fremgår af tabellerne.

 

 

Som det fremgår, er den gennemsnitlige ventetid på Aarhus Universitetshospital til KAG for patienter, som ikke kræver særlige kliniske hensyn reduceret fra 11 uger i 2. og 3. kvartal 2018 til 4 uger i 1. kvartal 2019. Der arbejdes fortsat fokuseret på at nedbringe ventetiderne.

 

Opbygning af kapacitet til KAG-undersøgelser

For at imødekomme de ca. 650 ekstra KAG-undersøgelser fra henholdsvis Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt permanentgøres lørdagssporet, ligesom der fra den 1. maj 2019 er planlagt ekstra søndagsspor. Hvis ventetiden viser tegn på at stige, vil åbningstiden desuden blive udvidet til kl. 20 på hverdage.

Beslutning

Sagen udsættes.

Tidligere Politisk Behandling

Hospitalsudvalget bad på møde den 11. marts 2019 om at blive forelagt en mere detaljeret plan for nedbringelsen af ventetid til KAG-undersøgelser i forbindelse med samlingen af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-27-18

20. Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Ulrich Fredberg (V) og Jørgen Winther (V) om evt. ansøgning vedrørende fedme til Danske Regioners pulje til forebyggelse #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Ulrich Fredberg (V) og Jørgen Winther (V) om en eventuel ansøgning vedrørende fedmeområdet fra Region Midtjylland til Danske Regioners pulje til forebyggelse.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen drøftes.

Sagsfremstilling

Jørgen Winther (V) og Ulrich Fredberg (V) har ved mail den 24. april 2019 sendt følgende anmodning om et punkt på hospitalsudvalgets møde den 6. maj 2019.

 

"Der er i Danske Regioner oprettet en pulje på 27,5 mio. kr. til forebyggelse.

Vi vil gerne i hospitalsudvalget på næste møde have en drøftelse om børnefedmeepidemien og tage stilling til, om vi skal sende en ansøgning om støtte fra puljen til en eller anden forsøgsordning."

Beslutning

Hospitalsudvalget ønskede, at Steno Diabetes Center Aarhus på et kommende udvalgsmøde får mulighed for at præsentere centrets planer i forhold til forskning vedrørende fedme. Samtidig inddrages på mødet et antropologistudie, der har beskæftiget sig med fedmeområdet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

21. Orientering om plan for emner til drøftelse på kommende møder #

Resume

Oversigt over emner på udvalgets kommende møder er opdateret.

Direktionen indstiller,

at orientering om emner til drøftelse på kommende møder tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med henblik på orientering og drøftelse forelægges en opdateret oversigt over emner, der forventes dagsordensat på hospitalsudvalget kommende møder.

Beslutning

Sagen udsættes.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-17

22. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering af udvalgets medlemmer.

Beslutning

Spareplaner på Aarhus Universitetshospital

Udvalget aftalte, at der afholdes et ekstraordinært møde den 11. juni kl. 14.00-16.00 med mulighed for deltagelse via video

 

Parkering

Udvalget ønskede på et senere møde at blive præsenteret for status for parkeringssituationen på regionens hospitaler.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-18

23. Aarhus Universitetshospital: Status for initiativerne i forbindelse med de økonomiske udfordringer #

Resume

Repræsentanter fra hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital præsenterer status for handleplaner på mødet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om status på initiativerne i forbindelse med de økonomiske udfordringer tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På hospitalsudvalgets møde den 1. april 2019 blev der under punktet "Aarhus Universitetshospital: Plan for at sikre økonomisk balance" givet en orientering om de økonomiske udfordringer og tiltag for at opnå økonomisk balance på hospitalet. Under punktet blev det besluttet, at udviklingen i økonomien på Aarhus Universitetshospital samt handleplaner drøftes igen på det kommende møde, og hospitalsudvalget ønsker, at der i forbindelse med sagens behandling på mødet i maj 2019 er deltagelse af hospitalsledelsesrepræsentanter fra Aarhus Universitetshospital.

 

Ovennævnte sag blev ligeledes behandlet på forretningsudvalgsmødet den 9. april 2019. Forretningsudvalget besluttede, at sagen blev udsat (i forhold til fremlæggelse på regionsrådsmødet den 24. april) med henblik på, at direktionen i løbet af den kommende måned udarbejder en plan, der stabiliserer driften for Aarhus Universitetshospital og genopretter økonomien under hensyn til hospitalets profil og styrkepositioner samt arbejdsmiljø, herunder rekruttering og fastholdelse. Sagen forventes behandlet for regionsrådet på mødet i juni.

 

Direktionen og hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital er i gang med udarbejdelse af planen.

Beslutning

Hospitalsudvalget tog orienteringen om status på initiativerne i forbindelse med de økonomiske udfordringer til efterretning.

Tilbage til toppen