Abonnér

Referat
til
mødet i Psykiatri- og socialudvalget
den 8. juni 2022 kl. 13:00
i Mødelokale B4, 1. sal, Regionshuset Viborg

Alle var mødt. Anne Marie Søe Nørgaard forlod mødet kl. 15.00 efter punkt 11, Nicolaj Bang forlod mødet kl. 16.30 efter punkt 4 og Steen Jakobsen forlod mødet kl. 17.15 efter punkt 6.

 

Josefine Schlosser deltog i begge temadrøftelser. Hanne Roed deltog i temadrøftelse om udspil på det specialiserede socialområde

 

Mødet blev hævet kl. 17.30.

 

Rækkefølge: 1, 2, 13, 11, 3, 4, 5, Lukket 1, 8, 6, 7, 9, 10, 12, 14, 15.


Sagnr.: 1-00-7-22

1. Foretræde ved Musikterapeutforeningen om musikterapi i psykiatrien # (kl. 13.00-13.30)

Sagsfremstilling

Musikterapeutforeningen har anmodet om foretræde for psykiatri- og socialudvalget om musikterapi i psykiatrien: effekt, erfaring/praksis og potentiale.


Musikterapeutforeningen har i forbindelse med foretrædet anmodet om, at det vedlagte notat "Musikterapi i psykiatrisk behandling: Baggrund erfaringer og evidens" vedlægges sagen til udvalgets orientering.


Fra Musikterapeutforeningen deltager Marie Bolette Falk, formand for Dansk Musikterapeutforening, Niels Hannibal, lektor og ph.d. ved Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet, samt Ilan Sanfi, musikterapeut og ph.d., Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital.


Ifølge proceduren for foretræde afsættes der maks. i alt 15 minutter til, at foreningen fremlægger sine synspunkter, og til at udvalget stiller uddybende spørgsmål.


Der er til baggrundsorientering vedlagt et faktaark om musikterapi i Psykiatrien i Region Midtjylland.

Beslutning

Der var foretræde ved Musikterapeutforeningen ved Marie Bolette Falk, formand for Dansk Musikterapeutforening, Niels Hannibal, lektor og ph.d. ved Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet, samt Ilan Sanfi, musikterapeut og ph.d., Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-7-22

2. Tema: Orientering om udspil om det specialiserede socialområde # (kl. 13.30-14.15)

Resume

Regeringen har på baggrund af evalueringen af det specialiserede socialområde fremlagt et udspil til politisk forhandling. I udspillet forslås gennemført en specialeplanlægning på socialområdet frem mod 2030, herunder at en række højt specialiserede tilbud udpeges som specialfunktioner, og at en del af disse tildeles videns- og rådgivningsforpligtelse i forhold til kommunerne. Udspillet ændrer ikke på opgavefordelingen mellem kommuner og regioner, men indeholder blandt andet forslag, om at kommunernes mulighed for at overtage regionale sociale tilbud afskaffes. På mødet orienteres nærmere om udspillet, herunder om betydningen for det regionale socialområde.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om regeringens udspil om det specialiserede socialområde tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Evalueringen af det specialiserede socialområde er afsluttet, og regeringen har den 19. maj 2022 fremlagt en samlet afrapportering samt udspillet "Et liv med ligeværdige muligheder" med henblik på de kommende politiske forhandlinger.


Regeringen vil med sit udspil indføre en national specialeplanlægning og en styrket national kapacitetsstyring på det specialiserede socialområde, som skal sikre, at der er de nødvendige højt specialiserede tilbud til mennesker med handicap og sociale problemer. Indførelsen af specialeplanlægning sker med inspiration fra sundhedsområdet. Regeringen foreslår, at specialeplanlægningen udrulles til at omfatte alle socialområdets målgrupper frem mod 2030.


Det specialiserede socialområde skal efter regeringens forslag inddeles i faglige specialer, hvor en fælles faglighed i form af viden, kompetencer og indsatser opbygges i forhold til personer med beslægtede behov. Det forventes, at der er ca. 20 faglige specialer på socialområdet. For hvert speciale vil der blive udarbejdet specialebeskrivelser, der indeholder en beskrivelse af målgruppen, typer af indsatser og kriterier for specialfunktioner inden for specialet. Nogle leverandører af højt specialiserede indsatser udpeges i forlængelse heraf som specialfunktioner. Specialfunktionerne godkendes af socialtilsynet efter ansøgning. Et udsnit af specialfunktionerne vil blive tildelt en særlig videns- og rådgivningsforpligtelse, som indebærer, at leverandørerne stiller deres viden til rådighed for kommunale sagsbehandlere og andre leverandører på området i form af udgående rådgivning og kompetenceudvikling på lokale tilbud. Videns- og rådgivningsforpligtelsen tildeles af Socialstyrelsen efter udbud og vil som udgangspunkt gælde i otte år.


Regeringens udspil omfatter også en række forslag til kvalificering af kommunernes udredning og visitation til sociale indsatser og tilbud. Der foreslås blandt andet indført nye faglige visitationsretningslinjer og udviklet yderligere udredningsværktøjer. Endvidere foreslås gennemført tilbagevendende undersøgelser af voksne borgers trivsel og oplevelse af sagsbehandlingen og den støtte, de modtager.


Der er ikke med udspillet lagt op til ændringer i opgavefordelingen mellem kommuner og regioner. Kommunernes nuværende mulighed for at overtage regionale sociale tilbud foreslås dog afskaffet, så "hånden holdes under specialiseret viden i regionerne".


På centralt niveau foreslås etableret en ny organisation for national specialeplanlægning i Socialstyrelsen med beføjelser til at gribe ind, hvis udbuddet af højt specialiserede indsatser ikke er tilstrækkeligt.


De højt specialiserede udrednings- og rådgivningsopgaver, som i dag varetages af en række leverandører for VISO (Socialstyrelsens videns- og rådgivningsorganisation), vil efter forslaget overgå til de nye specialfunktioner med videns- og rådgivningsforpligtelse.


For at styrke kommunernes anvendelse af højt specialiseret rådgivning foreslås indført objektiv finansiering vedrørende kommunernes forbrug af de særligt udpegede specialfunktioners rådgivnings- og vidensforpligtelse. Herudover foreslås det, at rådgivningsfunktionerne garanteres en fast grundfinansiering.


Der er på forhånd afsat 100 mio. kr. årligt i finansloven til styrkelse af det specialiserede socialområde. I udspillet foreslås afsat en række puljer til kvalitetsløft og investeringer, bl.a. til opkvalificering af medarbejdere og gennemførelse af forskningsprojekter på det højt specialiserede socialområde. Der foreslås endvidere etableret en særlig kommunal og regional lånemulighed til etablering af specialfunktioner.


Danske Regioner har i "Danske Regioners Position på socialområdet" sammenfattet regionernes ønsker til et fremtidigt kvalitetsløft og styrkelse af det specialiserede socialområde i forbindelse med den nationale evaluering (vedlagt). Danske Regioner foreslår i positionspapiret, at regionerne fremover skal have ansvaret for at drive og udvikle de højt specialiserede sociale tilbud, som henvender sig til små målgrupper af mennesker med handicap og sociale problemer, hvor der er begrænset underlag for at opbygge højt specialiseret viden. Regionerne bakker i positionspapiret op om gennemførelse af specialeplanlægning på det specialiserede socialområde og foreslår i positionen en reform af visitation og finansiering, som skal sikre at borgerne de nødvendige højt specialiserede tilbud.


Regeringens udspil og afrapporteringen af evalueringen kan ses her: Nyt udspil skal sikre højt specialiseret hjælp til mennesker med handicap og sociale problemer (sm.dk)


Der er vedlagt to fortrolige notater om Danske Regioners position i relation til udspillet fra Regeringen om det højt specialiserede socialområde.


Socialdirektør Ann-Britt Wetche vil på mødet give en nærmere orientering om regeringens udspil, herunder om sammenhængen til Region Midtjyllands Socialområde.

Beslutning

Psykiatri- og socialudvalget tog orienteringen om regeringens udspil om det specialiserede socialområde til efterretning.


Regionsrådsmedlemmerne Josefine Schlosser og Hanne Roed deltog i temadrøftelsen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-7-22

3. Tema: Præsentation af "Hvordan Har Du Det? 2021"-undersøgelsen # (kl. 14.15-14.45)

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands sundhedsprofil belyser sundhed, sygelighed og trivsel blandt borgere i Region Midtjylland i alderen fra 16 år og opefter.


Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen "Hvordan har du det? 2021", hvor 33.925 personer i Region Midtjylland deltog. De mange oplysninger om borgernes sundhed kan bruges regionalt og kommunalt i den praktiske tilrettelæggelse af sundhedsarbejdet. Herudover bruges undersøgelsen til forskning, der kan bidrage til at forbedre folkesundheden.


Sundhedsprofilen viser, at der er betydelig forskel i sundhed, sygelighed og trivsel på tværs af køn, alder og sociale forhold. For de fleste sundhedsvaner samt mål for helbred og mental sundhed er udviklingen siden 2010, 2013 og 2017 gået den forkerte vej. Værst er det gået med udviklingen i overvægt, mental sundhed og kroniske sygdomme. Eksempelvis er andelen af unge med dårlig mental sundhed steget voldsomt. På den positive side er både daglig rygning og alkoholforbrug faldet.


På temamødet præsenterer Jes Bak Sørensen, forsker, DEFACTUM, hovedresultater fra Region Midtjyllands sundhedsprofil med særligt fokus på mental sundhed, herunder for børn og unge.

Beslutning

Psykiatri- og socialudvalget tog præsentationen af resultaterne fra Hvordan Har Du Det-undersøgelsen med fokus på mental sundhed og psykiatri til efterretning.


Regionsrådsmedlem Josefine Schlosser deltog i temadrøftelsen.


Anne Marie Søe Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-36-22

4. Ny Psykiatriplan: Tema om mental sundhed # (kl. 15.00-15.40)

Resume

Som et led i udarbejdelsen af en ny psykiatriplan for Region Midtjylland lægges op til en drøftelse af temaet "Mental Sundhed" med henblik på, at udvalget kommer med input til, om og i givet fald hvordan temaet "Mental Sundhed" kan indgå i psykiatriplanen. Den borgerrettede sundhedsindsats ligger i henhold til Sundhedsloven i kommunerne, mens regionens opgave er at tilbyde patientrettet forebyggelse og rådgive i forhold til kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Mental sundhed vil derfor som udgangspunkt være et kommunalt indsatsområde.

Direktionen indstiller,

at psykiatri- og socialudvalget kommer med input til, om og i givet fald hvordan temaet "Mental Sundhed" kan indgå i den nye psykiatriplan, herunder i forhold til udfordringsbilledet, vision/mål og prioriterede indsatser på kort, mellemlang og lang sigt.

Sagsfremstilling

Der skal udarbejdes en ny psykiatriplan for Region Midtjylland. Psykiatri- og socialudvalget godkendte på mødet den 11. maj 2022 et udkast til tids- og procesplan som en overordnet ramme for udarbejdelsen af en ny psykiatriplan for Region Midtjylland.


Af tids- og procesplanen fremgår en række temaer, som er identificeret på baggrund af en drøftelse i Psykiatri- og Socialudvalget. Udvalget vil løbende blive præsenteret for et tema, som derefter drøftes i relation til en ny psykiatriplan, herunder

  • orientering om eksisterende initiativer/indsatser
  • orientering om og drøftelse af udfordringsbilledet
  • drøftelse af vision/mål
  • ønsker til prioriterede indsatser/mål på kort, mellemlang og lang sigt


På dette møde fremlægges temaet om "Mental Sundhed". Som udgangspunkt vil indsatser i forhold til mental sundhed være forankret i kommunerne, der i henhold til Sundhedsloven har det overordnede ansvar for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme, mens regionens opgave er at tilbyde patientrettet forebyggelse samt rådgive i forhold kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats.


Som baggrund for udvalgets drøftelser er der udarbejdet vedlagte notat, der beskriver snitflader og opgavedeling mellem kommunerne og regionen i forhold til mental sundhedsfremme, samt en række af de eksisterende indsatser, hvor Region Midtjylland understøtter kommunernes arbejde med mental sundhedsfremme. Derudover vil temadrøftelsen af "Hvordan Har Du Det? 2021", der er dagsordensat umiddelbart før dette punkt, bidrage til en beskrivelse af udfordringsbilledet.


Til orientering vil udvalget på et senere tidspunkt få lejlighed til blandt andet at drøfte temaerne "det nære og sammenhængende sundhedsvæsen", "privatpraktiserende psykologer og psykiatere" samt "børn og unge", som er relateret til temaet om "mental sundhed", men hvor regionen som udgangspunkt har et større ansvar for opgavevaretagelsen.


Beslutning

Psykiatri- og socialudvalget kom med input til, hvordan temaet "Mental Sundhed" kan indgå i den nye psykiatriplan.


Anne Marie Søe Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På psykiatri- og socialudvalgets møde den 11. maj 2022 godkendte udvalget et udkast til tids- og procesplan som en overordnet ramme for udarbejdelsen af en ny psykiatriplan for Region Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-466-21

5. Orientering om udvalgte fælles forhandlingsemner vedrørende modernisering af Lægevagten (kl. 15.40-16.00)

Resume

Som forberedelse til de kommende forhandlinger om en modernisering af Lægevagten i Region Midtjylland, er der afholdt en tværsektoriel workshop og tre dialogmøder mellem regionen, PLO-Midtjylland og repræsentanter fra kommunerne. På den baggrund er PLO-Midtjylland og Region Midtjylland nået til enighed om fem fælles forhandlingsemner vedrørende modernisering af Lægevagten. Det første forhandlingsmøde omhandler opgaverne i nattetimerne og afholdes den 30. juni 2022.


Supplerende til nærværende sag er et lukket punkt vedrørende regionens forhandlingsposition forud for forhandlingerne om en modernisering af Lægevagten.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om forhandlingsemner tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Hospitalsudvalget

Udvalg for nære sundhedstilbud

Psykiatri- og socialudvalget.


Forberedelse før forhandlinger om en modernisering af Lægevagten

Regionen og PLO-Midtjylland har haft et fælles ønske om en åben og dialogbaseret forhandling om en modernisering af Lægevagten i Region Midtjylland. Den forberedende proces blev påbegyndt med en tværsektoriel workshop den 31. marts 2022. Her bidrog repræsentanter fra kommuner, regionen og PLO-Midtjylland med inputs til spørgsmålet: 'Hvad kan det akutte sundhedsvæsen tilbyde borgere med akutte, ikke-livstruende tilstande, når egen læge har lukket?'.


Formålet med workshoppen var i fællesskab at udpege 3-5 temaer, der skulle være omdrejningspunktet for den modernisering af Lægevagten, der er aftalt i overenskomsten med almen praksis. Opsummerende blev resultatet fem temaer:

  1. Natten: kan det øvrige akutte sundhedsvæsen tage over på nogle af de opgaver, Lægevagten løser om natten?
  2. Lægevagtskonsultationen: kan der findes justeringer til antal konsultationsrum, arbejdsprocesserne og assistance til Lægevagten?
  3. Sygebesøg: kan der findes andre løsninger til erstatning for nogle af Lægevagtens sygebesøg?
  4. Få mest mulig til at ske i dagtid – både i almen praksis og på hospitalerne
  5. Visitationen: kan tekniske løsninger blandt andet give borgerne andre oplagte valgmuligheder, end en direkte kontakt til en speciallæge i almen medicin?


Under dialogmøderne er der blevet drøftet en række forslag til modernisering, hvilket har været værdifuld forberedelse for alle parter. Det er efterfølgende aftalt, at alle fem temaer bringes med videre i forhandlingerne, og at der for hvert tema drøftes udfordringer og løsninger for borgere med psykiske eller psykiatriske problemstillinger.


De videre forhandlinger om en modernisering af Lægevagten

Aftaler om de tiltag, der skal modernisere Lægevagten, skal ske gennem forhandlinger mellem regionen og PLO-Midtjylland. Der vil også kunne være elementer, der vedrører kommunerne, som vil skulle forhandles og eventuelt vedtages som vanligt i Sundhedsstyregruppen og Sundheds- og samarbejdsudvalget. For at sikre det kommunale perspektiv på eventuelle forslag vil der på udvalgte forhandlingsmøder være kommunale repræsentanter til stede.


Det første forhandlingsmøde mellem regionen og PLO-Midtjylland er fastsat til den 30. juni 2022, hvor emnet vil være opgaverne i nattetimerne. De næste forhandlingsmøder vil ligge efter sommerferien.


Udvalg for nære sundhedstilbud, hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget vil på et fællesmøde den 30. maj 2022 få præsenteret forslaget til den regionale forhandlingsposition. Konkret vil regionsdirektør Pernille Blach Hansen og økonomidirektør Mette Jensen holde et oplæg, hvor forhandlingsemnerne gennemgås. På nærværende udvalgsmøder ønskes det, at udvalgene på et separat lukket punkt drøfter regionens forhandlingsposition samt forhandlingsmandatet til administrationen. Den endelige godkendelse sker på regionsrådets møde den 22. juni 2022.

Beslutning

Psykiatri- og socialudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om forhandlingsemner tages til efterretning.


Anne Marie Søe Nørgaard og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-900-19

6. Evaluering af aktiviteterne i Psykiatrien i Nordvest

Resume

Region Midtjylland og kommunerne Lemvig, Holstebro og Struer indgik i 2017 en samarbejdsaftale om etableringen af Psykiatrien i Nordvest. Der er nu udarbejdet en evaluering af Psykiatrien i Nordvest, der fremlægges til samtidig politisk behandling i region og kommuner, med henblik på at man i region og kommuner drøfter fortsættelsen af samarbejdet. Evalueringen viser blandt andet en fremgang i anvendelsen af både de regionale og de kommunale ambulante døgnpladser, der er en central del af samarbejdet, og at tilbuddet opfattes positivt af brugere, pårørende og praktiserende læger. Myndighedsafdelingerne i de tre kommuner vurderer dog effekten af tilbuddet forskelligt.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet omkring Psykiatrien i Nordvest.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Udvalg for nære sundhedstilbud

Psykiatri- og socialudvalget.


I december 2017 godkendte regionsrådet og byrådene i Lemvig, Holstebro og Struer en samarbejdsaftale om etablering af Psykiatrien i Nordvest. Formålet var at sikre borgere med psykisk sygdom og sårbarhed en tidlig indsats af høj kvalitet i nærområdet.


Psykiatrien i Nordvest består af fire grundpiller:

  • Fem regionale ambulante døgnpladser
  • Tre kommunale ambulante døgnpladser
  • Akut Ambulant Team (AAT) (Regional)
  • Det sociale akuttilbud (Kommunal).


I august 2021 godkendte de fire parter en tillægsaftale til samarbejdsaftalen, hvoraf det blandt andet fremgår, at der i 1. kvartal 2022 skal udarbejdes en evaluering af aktiviteterne i Psykiatrien i Nordvest med henblik på drøftelse af fortsættelse af samarbejdet efter den 30. juni 2023.


Der er nu udarbejdet vedlagte evalueringsrapport, der sideløbende fremlægges til politisk drøftelse i Region Midtjylland og de tre kommuner. Det er styregruppen bag Psykiatrien i Nordvest, som har besluttet det undersøgelsesdesign, som ligger bag evalueringen. Selve evalueringen er gennemført af en arbejdsgruppe bestående af én udviklingskonsulent fra henholdsvis Region

Midtjylland, Lemvig Kommune, Struer Kommune og Holstebro Kommune.


Evalueringen viser overordnet:

  • Der er sket en stor fremgang i brugen af de regionale ambulante døgnpladser fra 2020 til 2021. Der har været et lille fald i brugen af AAT-teamet fra 2020 til 2021. Faldet findes primært inden for de virtuelle kontakter
  • Der er sket en stigning i antallet af borgere og deres brug af de kommunale ambulante døgnpladser fra 2020 til 2021. Det er primært borgere fra Holstebro Kommune, der er årsag til stigningen. Antallet af årlige henvendelse til Det Sociale Akuttilbud har været stabilt over 2020 og 2021
  • De regionale ambulante døgnpladser opleves af brugere og pårørende som et tilbud af høj faglig kvalitet, som for mange brugere bliver et kendt sikkerhedsnet, hvor de kan komme, når behovet opstår. Døgnpladserne opleves som et tilbud i nærområdet af brugerne fra alle tre kommuner. Det er borgere og pårørendes oplevelse, at tilbuddet forhindrer indlæggelser. Borgere tilknyttet AAT-teamet oplever ligeledes det tilbud som meget positivt og givende
  • De praktiserende læger har umiddelbart et godt indtryk af aktiviteterne i Psykiatrien i Nordvest. Ud fra de indkomne svar fra lægerne tyder det på, at der er et potentiale i at udbrede kendskabet til tilbuddene hos de praktiserende læger yderligere
  • Myndighedsafdelingerne i de tre kommuner har et forskelligt billede af, hvilken forskel de kommunale ambulante døgnpladser gør for borgerne. Holstebro Kommune har generelt de bedste erfaringer, mens man modsat har de mindst gode erfaringer i Struer Kommune, hvor man har svært ved at se den forskel, som ophold gør for borgerne
  • Ledere og medarbejdere i Psykiatrien i Nordvest oplever gode synergier i samarbejdet på tværs i forhold til indsatsen over for den enkelte borger.


Med udgangspunkt i evalueringen og de generelt gode erfaringer med samarbejdet er det administrationens indstilling, at Region Midtjylland fortsætter i samarbejdet omkring Psykiatrien i Nordvest på det foreliggende grundlag.


I henhold til samarbejdsaftalen er parterne inden en opsigelse af samarbejdet forpligtede til at indlede en drøftelse af, hvordan samarbejdet kan afvikles mest hensigtsmæssigt. I henhold til tillægsaftalen er opsigelsesvarslet på 12 måneder.


Økonomi

I Psykiatrien i Nordvest er såvel regionen som kommunerne ansvarlige for egne medarbejdere og egen økonomi.


Hvor der er tale om fælles indsatser, finansierer Region Midtjylland som udgangspunkt halvdelen. Den anden halvdel fordeles mellem de tre kommuner i henhold til en nøgle baseret på DUT (det udvidede totalbalanceprincip), hvilket i 2021 svarede til 21,8 % for Struer Kommune, 19,5 % for Lemvig Kommune og 58,7 % for Holstebro Kommune. Alternativet til den kommunale finansieringsmodel vil være en takstfinansieret løsning, hvor Lemvig og Struer kun betaler pr. ophold. Ved den model vil hele den økonomiske risiko overgå til Holstebro Kommune. Dertil kommer, at prisen pr. ophold vil stige, da der skal indregnes overhead-omkostninger til administration i taksten.


I 2021 havde parterne følgende udgifter til Psykiatrien i Nordvest:

Region Midtjylland

8.135.713 kr.

Lemvig Kommune

653.573 kr.

Struer Kommune

731.627 kr.

Holstebro Kommune

1.965.740 kr.


De regionale udgifter er primært løn til plejepersonale (7,3 mio. kr.), husleje (0,3 mio. kr.), driftsudgifter (0,3 mio. kr.) og tjenesterejser (0,2 mio. kr.).


Der er en række synergier i vagtdækningen mellem de kommunale og regionale akutte ambulante døgnpladser. Såfremt enten de regionale eller kommunale døgnpladser skulle ophøre, vil det driftsmæssigt blive dyrere at drifte egne pladser for den tilbageblevne part.

Beslutning

Psykiatri- og socialudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet omkring Psykiatrien i Nordvest, da det ses at være et godt tilbud til borgerne, idet det forudsættes, at den regionale del af tilbuddet kan fortsætte uændret samt, at der fortsat er et kommunalt engagement i tilbuddet, der i omfang svarer til det nuværende.


Anne Marie Søe Nørgaard og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 samarbejdsaftale om Psykiatrien i Nordvest.


Regionsrådet blev den 24. juni 2020 orienteret om status på Psykiatrien i Nordvest og godkendte, at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet med Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner om Psykiatrien i Nordvest.


Regionsrådet godkendte den 11. august 2021 en tillægsaftale til samarbejdsaftalen om Psykiatrien i Nordvest.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-439-21

7. Status for arbejdet med 360-gradersplanen #

Resume

Administrationen har udarbejdet en status for initiativerne i 360-gradersplanen, herunder et samlet overblik over hvor og hvornår, der forventes afrapporteret status for de enkelte temaer og initiativer i regi af 360-gradersplanen. Derudover belyses effekter af planens initiativer.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for arbejdet med 360-gradersplanen, herunder den videre opfølgning, tages til efterretning, og


at orientering om effekter af planens initiativer tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Hospitalsudvalget

Udvalg for nære sundhedstilbud

Psykiatri- og socialudvalget


Regionsrådet vedtog ultimo 2021 en 360-gradersplan, hvor formålet var at sikre, at Region Midtjylland kom godt og sikkert gennem vinteren med afsæt i det øgede pres på det akutte område samt udskudt aktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejerskestrejken.


Regionsrådet modtog i april 2022 den seneste status for arbejdet med 360-gradersplanen og godkendte i den sammenhæng forslag til den videre opfølgning og forankring af de initiativer, som ikke er færdigimplementeret eller overgået til almindelig driftsopfølgning. I den sammenhæng blev det desuden besluttet, at de relevante stående udvalg på møderne i juni 2022 får en opdateret status på fremdriften af initiativer.


Status på planen

En opdateret status for arbejdet med 360-gradersplanens initiativer er vedlagt. Opdateringer siden sidste møde er indarbejdet med rød skrift. Af bilaget fremgår derudover, hvor (i hvilket ledelses- og samarbejdsfora eller udvalg) og hvornår der forventes en afrapportering af de enkelte temaer og initiativer. Afrapporteringerne vil ske i form af særskilte punkter med en mere fyldestgørende status. Administrationen lægger dermed op til, at det er sidste gang at 360-gradersplanen præsenteres i samlet form.


Effekter af planens initiativer

360-graders planen har medvirket til at skabe fælles overblik, understøtte, supplere og styrke indsatser, der er i gang. Der er siden planen blev godkendt den 1. december 2021 arbejdet med og implementeret en række initiativer fordelt på de overordnede temaer; personale, praktiserende læger, hospitaler, kommuner og Patientkontoret. Administrationen har nedenfor lavet en vurdering og opsamling af, hvilken konkret betydning/effekt initiativerne har haft i forhold til de overordnede temaer i 360-gradersplanen.


Initiativer i forhold til hospitaler (personale)

Den godkendte 360-gradersplan rummede 24 personaleinitiativer, hvoraf 16 er gennemførte og afsluttede eller overgået til almindelig driftsopfølgning. Flere af initiativerne skal ses i et mere langsigtet perspektiv. Hospitalsudvalget har tidligere blandt andet fået præsenteret effekter af initiativerne, der beskrives nedenfor, ved oplæg på udvalgsmøder i 2022 samt i et statusnotat. Hospitalerne beretter, at det fortsat er målsætningerne fra statusnotatet, der fastholdes.


Enhedernes HR-chefer vurderer, at initiativerne omkring flere faggrupper i spil til patientnære opgaver har haft størst effekt indtil nu. De fremhæver generelt disse initiativer som en af de vigtigste indsatser i forhold til at forbedre den nuværende bemandingssituation inden for de områder og faggrupper, hvor regionen oplever rekrutteringsudfordringer.


HR-cheferne fremhæver ligeledes hospitalernes styrkede fokus på at sikre god introduktion. Enhederne arbejder alle med lokale indsatser tilpasset deres situation, mens der sker erfaringsudveksling i HR-/personalechefkredsen. Eksempler på tværgående resultater er beskrevet i statusbilaget. Mange lokale projekter om introduktion og onboarding er stadig på tidlige stadier, hvorfor der er begrænsede data om effekt. For nuværende er der kun data fra Hospitalsenhed Midt, der tidligere har præsenteret enhedens initiativer for udvalget. Her viser indsatserne en tydelig effekt i forhold til fastholdelse af nyansatte på fem ud af seks afdelinger, der tidligere har haft en betydelig personaleomsætning blandt nyansatte (17–40 %).


På baggrund af en henvendelse fra hospitalsudvalget, hvor der ønskes indsigt i tiltag for regionens frontledere i klinikken, er der vedlagt et notat, der beskriver et antal tiltag og rammer for frontlederne.


Initiativer i forhold til hospitaler (aktivitet)

I forhold til hospitalerne har der været et særligt fokus på at afvikle udsat aktivitet og genetablere balance i den planlagte aktivitet. Indsatserne skal dog ses i et mere langsigtet perspektiv. Hospitalerne har haft mulighed for at søge midler til afvikling af udsatte aktiviteter, og der er indtil nu bevilliget 31,5 mio. kr. i 2022. Midlerne bevilges til mer- og overarbejde, som udvider hospitalernes normale aktiviteter, hvilket er med til at afvikle udsat aktivitet. Hospitalerne har i foråret været tilbageholdende med at igangsætte afviklingen af udsatte aktiviteter, idet de normale planlagte udredninger og behandlinger har været nedjusteret som følge af ibrugtagningen af Regionshospitalet Gødstrup. Hospitalerne forventer imidlertid, at størstedelen af efterslæbet vil være afviklet i 2022.


Et andet initiativ har undersøgt mulighederne for at øge brugen af praktiserende speciallæger indenfor relevante specialer til at nedbringe aktiviteten. Her er der lavet flere aftaler med afdelingerne om at omvisitere til speciallægepraksis.


På baggrund af en henvendelse fra hospitalsudvalget, hvor der ønskes indsigt i forskelle mellem normerede og disponible senge samt årsager hertil, er der vedlagt en opgørelse med tilbagemeldinger fra hospitalerne.


Initiativer i forhold til praktiserende læger

Siden sommeren 2021 har særligt Lægevagten oplevet et stort pres, som har medført længere ventetider i lægevagtstelefonen end normalt. Flere initiativer har været målrettet en afhjælpning af dette pres, blandt andet er bemandingen i telefonvisitationen midlertidig øget. Der er gennemført prøvehandlinger, og viden og oplysninger herfra er bragt ind i det igangværende arbejde med modernisering af Lægevagten. I oktober 2021 blev akutknappen implementeret, som giver borgere med hastende henvendelser mulighed for at trykke sig foran køen i lægevagtstelefonen.


Initiativerne i forhold til Lægevagten viser, at antallet af besvarede opkald i foråret 2022 nu er højere end samme periode i 2021 og ligger tæt på niveauet for 2019. Generelt er ventetiden i forhold til visitationen blevet forbedret. Den gennemsnitlige ventetid for besvarede opkald i lægevagten var i sommeren 2021 omkring 18-19 minutter. I foråret 2022 er dette faldet til en gennemsnitlig ventetid på mellem 10-11 minutter. Sammenlignet med 2019 er den gennemsnitlige ventetid dog væsentlig højere, hvilket skyldes at den gennemsnitlige opkaldsvarighed er steget - blandt andet i forbindelse med, at videokonsultationer er blevet introduceret i lægevagtsvisitationen.


Initiativer i forhold til kommuner

Sundhedsstyregruppen godkendte i november 2021 en arbejdsplan, bestående af fire overordnede indsatsområder med en række initiativer, der skal bidrage til at mindske presset på den akutte aktivitet. Indsatsområderne omfatter,

  • at styrke samarbejdet i forhold til brug af de kommunale akutfunktioner
  • at forebygge akutte indlæggelser og genindlæggelser
  • at reducere færdigbehandlingsdage (særligt i psykiatrien), og
  • udvikling af et dashboard (dataoverblik) med realtidsopgørelser af centrale indikatorer, som gøres tilgængelig for kommunerne.


Planen har indeholdt en række prøvehandlinger i form af audits (systematisk faglig gennemgang) af patientforløb og analyser af data med henblik på at komme med anbefalinger til forbedringstiltag. Alle audits er gennemført, og der er nu lavet en vidensopsamling. Der arbejdes videre med resultaterne fra audits i regi af klyngerne. Dashboardet er færdigudviklet og gjort tilgængelig for kommunerne og vil løbende blive taget op i klyngerne.


Initiativer i forhold til Patientkontoret

Patientkontoret arbejder blandt andet med at visitere patienter til udrednings- og behandlingstilbud med de korteste ventetider i det offentlige og private sundhedsvæsen. Presset på Region Midtjyllands Patientkontor er steget voldsomt over de seneste år, og der har været ekstra udfordringer siden 2019 på grund af COVID-19 og sygeplejerskekonflikten i 2020. Dette har skabt bunker og dermed lang ventetid for patienterne.


Initiativerne har omfattet at øge bemandingen, og tre nye patientvejledere blev ansat pr. den 1. december 2021. Derudover er der udviklet en brugervenlig onlineformular, som patienterne skal udfylde, når de skal i kontakt med Patientkontoret. Løsningen blev implementeret den 1. februar 2022, og gør det muligt for patientvejlederne at hjælpe patienterne hurtigere videre. Endelig er der arbejdet med at udvikle og fremme automatiserede arbejdsgange, som også for hospitalerne betyder, at de i højere grad kan omvisitere patienter direkte til private hospitaler udenom Patientkontoret. Initiativerne har samlet set haft en positiv effekt i forhold til at nedbringe ventetiden. Da ventetiden var højest, lå den gennemsnitlige svartid på 6-8 uger. Det er forventningen, at svartiden ligger tæt på servicemålet om en svartid indenfor en uge i en normal driftssituation, når vi kommer til sommeren.

Beslutning

Psykiatri- og tog orientering om status for arbejdet med 360-gradersplanen, herunder den videre opfølgning, til efterretning. Udvalget tog desuden orientering om effekter af planens initiativer til efterretning.


Anne Marie Søe Nørgaard, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog den 1. december 2021 en 360-gradersplan. Formålet med 360-gradersplanen har været at sikre, at Region Midtjylland kom godt og sikkert gennem vinteren med afsæt i det øgede pres på det akutte område samt udskudt aktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejerskestrejken.


Regionsrådet fik den 27. april 2022 seneste status for arbejdet med 360-gradersplanen og godkendte i den sammenhæng forslag til den videre opfølgning og forankring af de initiativer, som ikke er færdigimplementeret eller overgået til almindelig driftsopfølgning. Regionsrådet besluttede derudover, at de stående udvalg på møderne i juni 2022 får en opdateret status på fremdriften af initiativer.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-46-15

8. Orientering om anvendelsen af regionens centrale forskningsmidler i 2021

Resume

Der orienteres om den årlige udmøntning af centrale midler fra regionens forskningsfonde og forskningsstrategiske midler.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2021 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Hospitalsudvalget

Udvalg for nære sundhedstilbud

Psykiatri- og socialudvalget.


Regionerne har i henhold til sundhedsloven ansvar for, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde på sundhedsområdet. For at understøtte dette arbejde udmøntes der hvert år midler fra regionens forskningsfonde og strategiske forskningspuljer.


Strategiske rammer

Det er regionens sundheds- og hospitalsplan samt strategi for forskning på sundhedsområdet, der udgør den overordnede strategiske ramme for den regionale forskningsindsats.


Økonomiske rammer

I Region Midtjylland udmøntes der hvert år midler fra regionens forskningsfonde og strategiske forskningspuljer.


Fonds- og puljemidlerne er med til at finansiere forskningsprojekter, strategiske indsatser og forskningsunderstøttende aktiviteter på mange forskellige områder. Der udmøntes årligt cirka 48 mio. kr. fra regionens centrale forskningsfonde og -puljer.


Fonde med videnskabelig bedømmelse

Fondsmidler uddeles på baggrund af ansøgningsrunder, hvor bedømmelsesudvalg fordeler midlerne ud fra en faglig vurdering af projekternes videnskabelige kvalitet.


Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond
Fonden har til formål at styrke og udvikle forskningsmiljøet for sundhedsområdet i Region Midtjylland. Yderligere er det et formål at understøtte nye forskere og spirende forskningsmiljøer, så der skabes muligheder for etablering af nye forskningsområder i regionen. Personer, der udfører forskning inden for sundhedsområdet i regionen, kan søge om midler fra fonden. En samlet oversigt over projekter og stipendier, som har modtaget midler fra fonden i 2021, kan ses på fondens hjemmeside Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond
. Forskningsfonden har et årligt budget på 27 mio. kr.


Praksisforskningsfonden
Fondens midler tildeles forskningsprojekter inden for praksissektoren, der bidrager til styrket forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering i Region Midtjylland. Forskningsfondens virksomhed retter sig mod alle sundhedsvidenskabelige forskningsområder, der har udgangspunkt i sundhedsområdet i Region Midtjylland, og som gennemføres i eller i samarbejde med praksissektoren. En samlet oversigt over, hvordan Praksisforskningsfondens midler er fordelt i 2021, kan ses på fondens hjemmeside Praksisforskningsfonden. Praksisforskningsfonden har et årligt budget på 2 mio. kr.


Folkesundhed i Midten
Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsindsatser på tværs af kommuner, praksisområdet og Region Midtjylland. Fonden finansieres i fællesskab af Region Midtjylland og de deltagende kommuner. Den fælles økonomi består af et fast årligt bidrag på 1 kr. pr. borger fra både kommunerne og regionen. Det fremgår af hjemmesiden for Folkesundhed i Midten, hvordan fondens midler blev anvendt i 2021. Generelt tildeles midler kun til tværsektorielle forskningsprojekter, som er praksisnære og anvendelsesorienterede. Folkesundhed i Midten har et årligt budget på cirka 2,5 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er reserveret til at understøtte samarbejdsaktiviteter i regi af Sundhedsaftalen.


Puljer med anden bedømmelse

Puljemidlerne fordeles ud fra et strategisk hensyn til indsatsområder, som regionen ønsker eller har behov for at styrke. Det er regionsrådet, der godkender udmøntningen af de strategiske puljemidler.


Pulje til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland
Puljen anvendes til flerårige forskningsprogrammer inden for strategiske satsningsområder, understøttelse af universitetsklinikker, internationaliseringsindsats og finansiering af de indsatser, der sættes i gang i relation til Human First-samarbejdet. Puljen har et årligt budget på 14 mio. kr. I budgetperioden 2021–2023 er rammen 30 mio. kr. til forskningsprogrammer (blandt andet tværgående akutforskning), 4,5 mio. kr. til internationalisering, 3,3 mio. kr. til universitetsklinikker og 3 mio. kr. til Human First.


Pulje til forskning og udvikling på regionshospitaler

Puljen anvendes til konkrete og strategisk udvalgte indsatser, der har til formål at styrke forskningen på regionshospitalerne (Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens). Puljen har et årligt budget på 2 mio. kr. I budgetperioden 2021–2023 har den samlede ramme været anvendt til modning af universitetsklinikker (1,8 mio. kr.) og etablering af kliniske forskningslektorater (4,2 mio. kr.).

Beslutning

Psykiatri- og socialudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2021 tages til efterretning.


Anne Marie Søe Nørgaard og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-74-76-21

9. Orientering om den Landsdækkende Undersøgelse af Patient- og pårørendeoplevelser 2021

Resume

Der orienteres om resultaterne for den Landsdækkende Undersøgelse af Patient- og pårørendeoplevelser (LUP) 2021. LUP består af delundersøgelserne LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri.


Resultatet for patienternes samlede tilfredshed i de tre delundersøgelser på det somatiske område viser, at Region Midtjylland har den største andel af tilfredse patienter. I forhold til landsresultatet på de nationale nøglespørgsmål i LUP Somatik ligger Region Midtjylland langt over landsresultaterne for akut indlagte og planlagt ambulante patienter, mens planlagt indlagte patienter er mere gennemsnitlige. I LUP Akutmodtagelse ligger Region Midtjylland over landsgennemsnittet på fire af de nationale nøglespørgsmål, mens de øvrige ligger på gennemsnittet for begge patientgrupper, der behandles på henholdsvis akutklinikker og akutmodtagelser. I LUP Fødende er otte af de 12 spørgsmål over landsgennemsnittet.


Resultatet for patienternes samlede tilfredshed i forbindelse med deres besøg eller indlæggelse på tværs af de fem patientundersøgelser i LUP Psykiatri 2021 viser, der er forskel mellem regionerne, hvor Region Midtjylland har den lavest andel tilfredse patienter på 79 %. I den samlede tilfredshed på tværs af de fire pårørendeundersøgelser i LUP Psykiatri er der også forskel mellem regionerne, hvor andelen af tilfredse ligger på mellem 66 og 74 %, hvor Region Midtjylland har 71 % tilfredse pårørende. Resultaterne for de nationale nøglespørgsmål i LUP Psykiatri 2021 viser, at for ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien ligger Region Midtjylland over landsresultaterne på tre af de nationale nøglespørgsmål, men generelt er billedet gennemsnitligt for både patienter og pårørende med en tendens til under gennemsnittet for voksne indlagte og ambulante patienter.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om årsresultatet for LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri 2021 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Hospitalsudvalget

Psykiatri- og socialudvalget


Årsresultatet for LUP 2021

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patient- og pårørendeoplevelser (LUP) består af delundersøgelserne LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri. Årsresultatet for LUP 2021 blev offentliggjort den 16. marts 2022. I det vedlagte faktaark er LUP-konceptet uddybet.


Knap 28.000 patienter, fødende kvinder og pårørende har meldt tilbage på de oplevelser, de har haft i forbindelse med egne/pårørendes besøg eller indlæggelse på et hospital i Region Midtjylland i efteråret 2021. Svarprocenten i somatikken ligger mellem 41 % og 68 %, og i psykiatrien ligger den mellem 35 % og 66 %. De tre delundersøgelser i somatikken er baseret på en stikprøve af patienter for de enkelte afdelinger fra Landspatientregistret. LUP Psykiatri er baseret på, at alle patienter og en pårørende pr. patient får tilbudt et spørgeskema i undersøgelsesperioden.


Det vedlagte bilag (LUP one-pager) giver et samlet overblik over de nationale resultater for 2021 for henholdsvis de tre delundersøgelser på det somatiske område og det psykiatriske område for de nationale nøglespørgsmål. Herudover er der vedlagt et bilag med fakta om LUP.


Resultater på det somatiske område

Region Midtjylland har den største andel af tilfredse patienter for patienternes samlede tilfredshed i forbindelse med deres besøg eller indlæggelse i de tre delundersøgelser på det somatiske område (se bilag LUP one-pager).


Figur 1 viser en oversigt over Region Midtjyllands placering i forhold til landsresultatet på de nationale nøglespørgsmål for patienttyperne i de tre delundersøgelser på det somatiske område. Der er opgjort på signifikante statistiske forskelle på Region Midtjyllands resultat i forhold til landsgennemsnittet.


For de tre patientgrupper i LUP Somatik ligger Region Midtjylland over landsresultaterne for akut indlagt og planlagt ambulante patienter, mens planlagt indlagte patienter er mere gennemsnitlige i LUP Somatik. I LUP Akutmodtagelse ligger Region Midtjylland over landsgennemsnittet på fire af de nationale nøglespørgsmål, mens de øvrige ligger på gennemsnittet for begge patientgrupper, der behandles på henholdsvis akutklinikker og akutmodtagelser. I LUP Fødende er otte af de 12 spørgsmål over landsgennemsnittet.

Figur 1. Region Midtjylland i forhold til landsresultater


Resultater på det psykiatriske område

Resultatet for patienternes samlede tilfredshed i forbindelse med deres besøg eller indlæggelse på tværs af de fem patientundersøgelser i LUP Psykiatri 2021 viser, der er forskel mellem regionerne, hvor Region Midtjylland har den laveste andel tilfredse patienter på 79 % (se bilag LUP one-pager). Tilsvarende viser resultatet af den samlede tilfredshed på tværs af de fire pårørendeundersøgelser i LUP Psykiatri også en forskel mellem regionerne gående fra 66 % til 74 %, hvor Region Midtjylland har 71 % tilfredse pårørende.


Figur 2 viser en oversigt over Region Midtjyllands placering i forhold til landsresultatet på de nationale nøglespørgsmål for patient- og pårørendegrupperne i delundersøgelsen på det psykiatriske område. Der er opgjort på signifikante statistiske forskelle på Region Midtjyllands resultat i forhold til landsgennemsnittet.


Resultaterne for de nationale nøglespørgsmål i LUP Psykiatri 2021 viser, at de ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien for Region Midtjylland ligger over landsresultaterne på tre af de nationale nøglespørgsmål, men generelt er billedet gennemsnitligt for både patienter og pårørende med en tendens til under gennemsnittet for voksne indlagte og ambulante patienter.


Figur 2. Region Midtjylland i forhold til landsresultater


Resultater for alle spørgsmål i den enkelte delundersøgelse er i tilgængelige via følgende links:

Beslutning

Psykiatri- og socialudvalget aftalte, at man på et kommende møde får en nærmere præsentation af LUP-undersøgelserne for psykiatrien med henblik på at identificere mulige indsatsområder.


Psykiatri- og socialudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om årsresultatet for LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri 2021 tages til efterretning.


Anne Marie Søe Nørgaard, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-55-22

10. Konvertering af psykiatrisk deltidsydernummer til fuldtidsydernummer

Resume

Deltidspraktiserende psykiater Malene Marie Lange har ansøgt om at konvertere sit deltidsydernummer til et fuldtidsydernummer.

Direktionen indstiller,

at psykiater Malene Marie Langes deltidsydernummer konverteres til fuldtidsydernummer.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Udvalg for nære sundhedstilbud

Psykiatri- og socialudvalget.


Praktiserende psykiater Malene Marie Lange har ansøgt om at konvertere sit deltidsydernummer til et fuldtidsydernummer for at kunne behandle flere patienter.


Den 1. juli 2022 overtager psykiater Malene Marie Lange et psykiatrisk deltidsydernummer i Horsens, og hun har i den forbindelse ansøgt om at konvertere ydernummeret til et fuldtidsydernummer.


Der er generelt lang ventetid til praktiserende psykiatere i Region Midtjylland med en gennemsnitlig ventetid på 79 uger og en spredning fra 32-170 uger. Med henblik på at nedbringe ventetiden anbefales det derfor også i den nuværende praksisplan for speciallægepraksis, at kapaciteten for praktiserende psykiatere øges.


Der er en forholdsvis lav kapacitet af praktiserende psykiatere i Horsensklyngen sammenlignet med de resterende klynger i regionen. I Horsensklyngen er der en fuldtidspraktiserende- og en deltidspraktiserende psykiater med en gennemsnitlig ventetid på 91 uger. Malene Marie Langes psykiatriske deltidsydernummer har en aktuel ventetid på 104 uger, og er det eneste psykiatriske ydernummer i Horsens kommune. Nærmeste psykiatriske ydernummer er i Skanderborg med en ventetid på 78 uger. Til sammenligning har Randersklyngen og Vestklyngen den næstlaveste kapacitet med henholdsvis tre fuldtids- og en deltidspraksisende psykiatere i Randersklyngen, fire fuldtidspraktiserende psykiatere i Vestklyngen, og en gennemsnitlig ventetid på henholdsvis 82 og 64 ugers ventetid.


Den gennemsnitlige pris for et patientforløb for de praktiserende psykiatere i Region Midtjylland er ca. 4.500 kr. En deltidspraktiserende psykiater kan i gennemsnit have ca. 225 patienter i behandling om året. Den estimerede merudgift ved konvertering af et deltidsydernummer til fuldtidsydernummer er ca. 1,5 mio. kr. årligt. Ved at konvertere Malene Marie Langes deltidsydernummer til fuldtidsydernummer vil hun fremover kunne have ca. 550 patienter i et behandlingsforløb om året frem for de nuværende ca. 225.


Finansiering

I forbindelse med indgåelse af den nye overenskomst på speciallægeområdet blev det aftalt, at en del af de midler regionerne tilføres som følge af den demografiske udvikling, fremover skal øremærkes speciallægepraksis.


Hvis pengene for et år udmøntes varigt/flerårigt, fratrækkes beløbet det kommende års beløb, der skal udmøntes.


Regionerne er forpligtigede til at anvende de decentrale midler til tiltag, der kan afhjælpe de demografiske udfordringer, fx oprettelse af flere ydernumre, konvertering af deltidsydernumre til fuldtidsydernumre, oprettelse af satellitpraksis, ansættelse af assisterende speciallæger mv.


Med hensyn til den del af midlerne, der skal udmøntes i 2022, forslår administrationen, at de bruges til at imødekomme nærværende ansøgning om konvertering af psykiatrisk deltidspraksis til fuldtidspraksis.


Region Midtjyllands andel af de decentrale midler er i 2022 1,3 mio. kr. Den estimerede merudgift ved at konvertere et psykiatrisk deltidsydernummer til et fuldtidsydernummer er ca. 1,5 mio. kr.


Ved at konvertere Malene Marie Langes deltidsydernummer til et fuldtidsydernummer, finansieres 1,3 mio. kr. heraf i 2022 af de decentrale midler og differencen på 200.000 kr. af det generelle budget for praksisområdet. Fra 2023 og frem vil det være muligt at finansiere den samlede merudgift af de decentrale midler.


Tabel . Oversigt over bevilling





1.000 kr.

Drift 2022

Drift 2023

Drift 2024

Drift 2025

og frem

2022 p/l

Udgift

Udgift

Udgift

Udgift

Bevillingsændringer1





Praksissektoren

1.500

1.500

1.500

1.500






Decentrale midler øremærket speciallægepraksis

-1.300

-1.500

-1.500

-1.500






Praksissektoren

-200




Bevillingsændringer i alt

0

0

0

0

1+ = øgede udgifter og - = reducerede udgifter






Administrationen vil efter sommerferien fremlægge forslag til proces for, hvordan de decentrale demografimidler skal håndteres i regionen i årene fremover.

Beslutning

Psykiatri- og socialudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at psykiater Malene Marie Langes deltidsydernummer konverteres til fuldtidsydernummer.


Anne Marie Søe Nørgaard, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-5-22

11. Orientering om ansøgning om tilskud til Mental Talk #

Resume

SIND Herning-Ikast-Brande har fremsendt en ansøgning om tilskud på 475.000 kr. til arrangementet Mental Talk. Ansøgningen er adresseret til både udvalget for regional udvikling og psykiatri- og socialudvalget.


Administrationen har vurderet ansøgningen i forhold til, hvilken mulighed regionen har for at bevilge økonomisk tilskud til ansøgningen, såfremt der er politisk ønske herom.


Det er administrationens vurdering, at der ikke kan anvises bevilling i forhold til de eksisterende puljer og meddeler på den baggrund et afslag til ansøgningen.


Der vil dog være mulighed for at støtte arrangementet i mindre omfang, eksempelvis gennem deltagelse og leje af stand.

Direktionen indstiller,

at udvalget tager orienteringen om ansøgningen og den administrative vurdering til efterretning.

Sagsfremstilling

SIND Herning-Ikast-Brande søger om engangsstøtte på 475.000 kr. til projektet Mental Talk fra Region Midtjylland. Ansøgningen er vedlagt som bilag.


Psykisk sygdom beskrives af ansøger som Danmarks største folkesygdom. Derfor ønsker SIND Herning-Ikast-Brande at starte Mental Talk - Danmarks nye kultur-, event- og folkemødeformat og største samlingssted for samtaler om mental sundhed og sygdom. Mental Talk afvikles i Herning den 1.-8. september 2022 og præsenterer kulturevents, foredrag og debatter.


Det fremgår af ansøgningen, at arrangementet blandt andet er støttet af Herning Kommune med 650.000 kr. og fra en række fonde, ligesom SIND selv finansierer 125.000 kr.


I ansøgningen er det nærmere specificeret, hvad et eventuelt tilskud fra Region Midtjylland skal anvendes til.

Vurdering af mulighederne for økonomisk tilskud

Ansøgningen er adresseret til både udvalg for regional udvikling og psykiatri og socialudvalget. Udvalgenes og regionsrådets mulighed for at yde økonomisk tilskud til projektansøgninger er reguleret af de aktuelt politisk vedtagne puljer.


Administrationen har undersøgt, om der er puljer, der er relevante i forhold til ansøgningen på sundhedsområdet eller i regional udvikling. Vurderingen er, at Region Midtjylland ikke har midler, der kan anvendes som økonomisk tilskud til Mental Talk jf. nedenstående.


Sundhedsområdet, herunder psykiatrien

Der er i Budget 2022 på sundhedsområdet ikke afsat puljer eller lignende, der kan understøtte og finansiere eksterne projekter som Mental Talk.


Der er tilsvarende ikke inden for de afsatte driftsmidler mulighed for at yde tilskud til et sådant projekt.


Regional udvikling

Ansøgningen fra Mental Talk matcher ikke på det foreliggende grundlag puljerne i budgettet for regional udvikling.


Eventpuljen giver mulighed for støtte til medfinansiering af kultur- og sportsevents, som lever op til de politisk vedtagne retningslinjer. Det er en forudsætning, at eventet skal have international karakter, hvilket ikke ses at være tilfældet for Mental Talk.


Kulturpuljen giver mulighed for støtte til medfinansiering af kulturprojekter, der lever op til regionens kulturpolitik. Det er vurderingen, at Mental Talk ikke i sit udgangspunkt falder inden for rammerne af formålet med kulturpuljen.


Kriterierne for de to puljer er nærmere beskrevet i det vedlagte notat om de to puljer.


På den baggrund meddeler administrationen afslag på ansøgningen om tilskud på 475.000 kr. til arrangementet Mental Talk i september 2022.


Samarbejde med og opbakning til Mental Talk

Der har på et tidligere tidspunkt i 2021 været en dialog mellem projektansøger og Region Midtjyllands administration om konkret medvirken i arrangementet. Her blev der ikke drøftet muligheden for et generel tilskud til projektet.


Det er administrationens vurdering, at projektet Mental Talk kan være fremmende i forhold til afstigmatisering af psykisk sygdom mm. og derfor er et aktuelt og relevant initiativ.


Administrationen ser derfor positivt på at støtte op om arrangementet, eksempelvis gennem deltagelse og medvirken ved køb af stand mm. Derfor vil administrationen genoptage dialogen med ansøger om, hvordan Region Midtjylland kan medvirke på anden vis end gennem økonomisk tilskud.

Beslutning

Psykiatri- og socialudvalget tog orienteringen om ansøgningen og den administrative vurdering til efterretning,


Udvalget udtrykte stor opbakning til arrangementets formål om at sætte fokus på mental sundhed og afstigmatisering og opfordrer til, at Region Midtjylland bakker op om Mental Talk på andre mulige måder.


Udvalget aftalte at drøfte muligheder for at støtte projekter i samarbejde med civilsamfundet på et kommende møde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-14-17

12. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet. Dette suppleres for 1. og 3. kvartal med ledelsesberetninger fra hospitalerne.

Direktionen indstiller,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Hospitalsudvalget

Udvalg for nære sundhedstilbud

Psykiatri- og socialudvalget.


Region Midtjyllands målbillede på sundhedsområdet angiver den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. Målbilledet for sundhedsområdet består af en vision om et sundhedsvæsen på patientens præmisser, tre strategispor og otte mål. De tre strategispor er: 1) den bedste kvalitet - hver gang på den rigtige måde, 2) sammenhæng og lighed i sundhed og 3) et mere effektivt sundhedsvæsen.


Region Midtjylland stræber efter en værdibaseret tilgang til styring. Det betyder, at der måles på effekter for borgerne og på processer og handlinger, der bidrager til at nå de mål, der er sat.


De otte mål i målbilledet er konkretiseret i en række indikatorer. Idet de nationale mål indgår i indikatorerne, sætter målbilledet desuden rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet, som er aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, og som Region Midtjylland holdes op på. Sundheds- og Ældreministeriet udgiver årligt en opgørelse, der benchmarker regionerne på de nationale mål. Regionsrådet orienteres om disse opgørelser pr. mail. Afrapporteringen af målbilledet kan blive justeret, afhængig af regionsrådets arbejde med den nye styrende politiske ambition.


Som led i opfølgningen på målbilledet, udpeger regionsrådet hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet. Fokusindikatorerne gældende for 2021-2022 blev besluttet på regionsrådsmødet i januar 2021. Der forventes tydelige forbedringer på de udvalgte indikatorer.


Sidste år udpegede regionsrådet følgende fokusindikatorer, der gælder i perioden 2021-2022:

  • Akutte genindlæggelser
  • Forebyggelige indlæggelser
  • Kvalitetsmål fra udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser (hoftenære lårbensbrud)
  • Udredningsret
  • Kræftpakker
  • Bæltefikseringer
  • Patientinddragelse.


I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. Det er aftalt, at der følges op på udviklingen for de enkelte indikatorer hvert kvartal.


Data opgøres til og med 1. kvartal 2022. Det skal bemærkes, at nogle af resultaterne er betydeligt påvirket af COVID-pandemien, og at opfyldelsen af flere af indikatorerne fortsat vil være påvirkede af, at der afvikles udskudt aktivitet. Som det også fremgår af de vedlagte ledelsesberetninger, spiller personalesituationen desuden ind på opfyldelsen af flere af indikatorerne.


Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne.


Akutte genindlæggelser

Andelen af akutte genindlæggelser har været stigende i de seneste 8 måneder. Indikatoren angiver andelen af akutte indlæggelser, som sker tidligst fire timer og senest 30 dage efter udskrivning fra sygehus. Ligeledes har der i samme periode været en stigende tendens i akutte genindlæggelser på Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Gødstrup. I psykiatrien er der en væsentligt højere andel af genindlæggelser, men psykiatrien arbejder systematisk på at få nedbragt antallet af genindlæggelser. Det skal bemærkes, at genindlæggelser i psykiatrien i nogle tilfælde vil være en del af et hensigtsmæssigt behandlingsforløb.


Forebyggelige indlæggelser

Forebyggelige indlæggelser dækker over indlæggelser med visse akutte sygdomme og tilstande blandt ældre. Antallet af forebyggelige indlæggelser var kraftigt faldende i 2020 og start 2021. Dette hænger blandt andet sammen med, at der under nedlukningen af samfundet var betydeligt færre patienter, der blev indlagt med influenza.

Efterfølgende ses mindre udsving i udviklingen, og der er hverken sket vedvarende forbedringer eller forværringer på området.


Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud.


De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt 30-dages dødeligheden efter operation.


I 1. kvartal 2022 blev 82,8 % af patienterne på regionsniveau set af en speciallæge indenfor 4 timer, og den faglige standard på 90 % er således ikke opfyldt i perioden.


Både på regions- og hospitalsniveau har der været en stigende andel af patienter med hoftenære lårbensbrud, der efter operationen er blevet mobiliseret inden for 24 timer. I 1. kvartal 2022 blev 89,3 % af patienterne mobiliseret inden for 24 timer. Derved er den faglige standard på 90 % ikke opfyldt. På Aarhus Universitetshospital arbejdes der på at sikre rettidig mobilisering af de patienter, som opholder sig i låneseng, det vil sige en seng hvor patienten fysisk befinder sig på anden afdeling end stamafdelingen.


Andelen af patienter, som dør efter en hofteoperation i Region Midtjylland, har i længere tid svinget lige omkring 10 %. Region Midtjylland ligger i 1. kvartal 2022 på 11,8 % og overholder således ikke den faglige standard (på 8 %) på regionsniveau. På hospitalsniveau er der ikke nogen, som overholder standarden i seneste kvartal. Set over de sidste 24 måneder er der ikke sket nogen vedvarende ændring i dødeligheden.


Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som alle hospitalerne i Region Midtjylland har deltaget i med det formål at skabe varige kvalitetsforbedringer inden for området. Der er ikke sket den forventede positive udvikling på de tre indikatorer i den periode, hvor de har været udpeget som fokusindikatorer. Der arbejdes derfor fortsat med de indsatser, der blev igangsat i forbindelse med kvalitetsteamet.


Overlevelsesraten efter uventet hjertestop var i 1. kvartal 2022 på 28 %, hvilket er under den faglige standard på minimum 30 %. Set over de seneste to år har overlevelsesandelen ligget stabilt omkring 30 %.


Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har været aftagende i de seneste to år. Sidste år blev 92 unikke patienter bæltefikseret pr. kvartal, hvilket skal sammenholdes med, at gennemsnittet pr. kvartal i 2020 var lidt over 100 unikke patienter. Dog er antallet steget i 1. kvartal 2022 til 102 unikke patienter.


Psykiatrien arbejder vedvarende for at forebygge brugen af tvang og begrænse anvendelsen til et absolut minimum. Da forebyggelse af tvang er meget kompleks, arbejdes der på flere fronter, og hver afdeling har sin egen handleplan. Der er en stigende erkendelse af, at forebyggelse af tvang er en tværsektoriel opgave, som kræver et styrket samarbejde på tværs af psykiatrien, kommuner, bosteder m.fl. Der er derfor etableret et nationalt Lærings- og kvalitetsteam for forebyggelse af tvang, hvor Region Midtjylland er repræsenteret med to forbedringsteams. De to teams arbejder for at styrke det tværsektorielle samarbejde omkring det enkelte patientforløb, herunder de tværsektorielle planer, netværksmøder og samarbejdet med den enkelte patient. Formålet er at undgå tvangsindlæggelser.


Udredningsret

I perioden op til COVID-pandemien lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Opgørelsen af den korrigerede udredningsret fraregner ventetid, der enten skyldes faglige hensyn eller patientens eget ønske. Som følge af COVID-nedlukningen på de somatiske hospitaler, blev det besluttet at suspendere retten til udredning indenfor 30 dage i 2020 og starten af 2021. Ligeledes blev patientrettighederne igen suspenderet den 5. januar 2022 og genindført den 20. januar 2022.


I perioderne, hvor udredningsretten var suspenderet, blev både ventende og nyhenviste patienter prioriteret ud fra sygdommens alvor og ikke efter, hvornår de er henvist. I disse perioder ses en lavere målopfyldelse. Der afvikles fortsat udskudte aktiviteter, og det vil påvirke den gennemsnitlige ventetid til udredning og behandling i resten af 2022.


Samlet for regionen, ses dog en stigende tendens i overholdelsen af den korrigerede udredningsret i de seneste 8 måneder. For Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup og Psykiatrien ses ikke en forbedring i overholdelsen.


Kræftpakker

På trods af COVID-19-pandemien var andelen af kræftpakkeforløb, der blev gennemført inden for tidsfristerne, relativt stabil i 2020 og i starten af 2021. Der er dog fortsat udfordringer med at overholde forløbstiderne ved lunge- og brystkræft. Dette er samtidig nogle af de kræftpakker, som har flest patientforløb, og det trækker derfor den samlede målopfyldelse ned. I 1. kvartal 2022 ligger den samlede målopfyldelse på 84,4 %. På Regionshospitalet Horsens har der været en faldende tendens, hvorfor de slår ud med en rød pil i rapporten. Direktionen afholder faste taskforce-møder med hospitalerne med henblik på at aftale indsatser, som kan fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau.


Patientinddragelse

Som det ses af målbilledrapporten har andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, været stigende i perioden mellem 2014 og 2020. I 2021 er patientinddragelsen steget på de fleste af de somatiske hospitaler, mens den er faldet en smule i psykiatrien.


Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) blev ikke gennemført i 2019 for de somatiske hospitaler som følge af overgangen til LPR3. I 2021 er der løbende kommet LUP-undersøgelser med månedlige resultater. I løbet af 2022 vil der planmæssigt indgå månedlige data for patientinddragelse og -tilfredshed i målbilledet.

Beslutning

Psykiatri- og socialudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.


Anne Marie Søe Nørgaard, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-12-17

13. Status på målbilledet for socialområdet

Resume

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbillede for Socialområdet i Region Midtjylland. Dette suppleres for 1. og 3. kvartal med en ledelsesberetning.

Direktionen indstiller,

at status på målbilledets eksisterende indikatorer tages til efterretning, og


at ledelsesberetning fra Socialområdet i Region Midtjylland tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.


Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene heri.


Målbillederapporten baserer sig på i alt 14 indikatorer. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene 'Udvikling for borgeren' samt 'Borgeroplevet tilfredshed' i dag ikke er indikatorer. Når nye data bliver tilgængelige, og der udvikles nye indikatorer i dialog med psykiatri- og socialudvalget, vil de blive forelagt regionsrådet.


Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, der er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder. Det vil variere, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.


Nogle af indikatorerne suppleres i ledelsesberetningen, hvor der også er en sammenhængende status på Socialområdets økonomi, aktivitet og kvalitet.


Målbilledet for 1. kvartal 2022

Dette afsnit kommenterer alene på de indikatorer, hvor der siden sidste afrapportering er sket en opdatering af data. Således kommenteres indikatorer baseret på årsdata ikke. Kommentering af indikatorerne er struktureret efter målene i Socialområdets målbillede. De mål, hvor der aktuelt ingen indikatorer er, eller hvor der blot er indikatorer baseret på årsdata, fremgår ikke.


Høj faglighed i indsatsen

Andel faglært pædagogisk personale har overordnet ligget stabilt de seneste 24 måneder, men der er en tendens i nedadgående retning. Der opleves fortsat udfordringer med at rekruttere fagligt personale, men den primære årsag til, at andelen af pædagogisk personale er faldet, er, at der er ansat mere sundhedsfagligt personale. Der er ledelsesmæssig fokus på situationen, herunder fastholdelse af eksisterende personale, og der er iværksat et arbejde med en handlingsplan i forhold til rekruttering og fastholdelse.


På indikatoren 'Andel sundhedspersonale' har der været en lille, men signifikant stigning.

Hvad angår indikatoren 'Antal aktuelle VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen', er antallet af opgaver forsat på 17. Socialområdet i Region Midtjylland har vundet en række nye VISO-udbud med kontraktstart i 2. kvartal 2022. De vil derfor først indgå i målbilledet senere i 2022.


Høj sikkerhed

For dette mål er indikatoren 'Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser', der har ligget nogenlunde stabilt over de sidste 9 måneder.


God økonomi og relevant aktivitet

I starten af 2022 har belægningsprocenten i Socialområdet været faldende. Det dækker over en stor stigning i normerede pladser samtidig med, at der har været et lille fald i forbruget af pladser. Faldet i forbruget er fordelt over næsten alle specialområder og skyldes primært kommunernes pressede økonomi samt rekrutteringsproblemer.


Det samlede sygefravær er steget kraftigt i de første to måneder af 2022, men er tilbage på et mere normalt niveau i marts 2022. Stigningen er sammenfaldende med udbredelsen af Omikron i store dele af den danske befolkning, så stigningen er ikke udtryk for en generel stigning i sygefraværet på Socialområdet.


Indikatoren årsresultat viser, at Socialområdet i 2022 forventer et resultat på 0,0 mio. kr. inklusiv akkumuleret overskud fra 2020 på 26,9 mio. kr. Det betyder, at driftsresultatet for 2022 forventes at være på -26,9 mio. kr.


Socialledelsen har stor fokus på udviklingen i økonomien, som aktuelt udfordres af vigende belægning bl.a. på Holmstrupgård, ekstraomkostninger ved opstart af nye tilbud i Hinge og Viborg samt afviklingen af Kløvhøj.


Status på udviklingen af supplerende indikatorer samt opdatering af data fra kommune undersøgelserne.

De første data fra "Ordet er dit" er ved at blive indhentet. På den baggrund vil der i dialog med psykiatri- og socialudvalget blive udviklet én eller flere nye indikatorer i 2022.


Kommuneundersøgelserne er ikke blevet gennemført for 2020 grundet COVID-19, men er ved at blive lavet for 2021. Det betyder, at de indikatorer, der baserer sig på kommuneundersøgelserne, ikke vil blive opdateret med 2020-tal. I løbet af 2022 vil de derimod blive opdateret med 2021-tal. Den nuværende forventning er, at de er med i den næste afrapportering på målbilledet.

Beslutning

Psykiatri- og socialudvalget indstiller til forretningsudvalget,


at status på målbilledets eksisterende indikatorer tages til efterretning, og


at ledelsesberetning fra Socialområdet i Region Midtjylland tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-7-22

14. Forberedelse af møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg #

Resume

Drøftelse af emner til møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Direktionen indstiller,

at emner til møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg drøftes.

Sagsfremstilling

Psykiatri- og socialudvalget har aftalt, at udvalget som et fast punkt på udvalgets dagsorden drøfter relevante emner på møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg samt drøfter eventuelle emner, som ønskes taget op i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.


Psykiatri- og socialudvalget modtager løbende de åbne dagsordener og referater til møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.


Der var senest møde i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg den 28. april 2022. Det næste møde er den 9. juni 2022.

Beslutning

Psykiatri- og drøftede møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.


Anne Marie Søe Nørgaard, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-7-22

15. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.


Der er vedlagt en revideret mødeplan for psykiatri- og socialudvalget for resten af 2022, hvor de forskellige aktiviteter i relation til arbejdet med Udviklingsplan for Socialområdet og ny Psykiatriplan for Region Midtjylland er indarbejdet.

Beslutning

Psykiatri- og socialudvalget godkendte en revideret mødeplan for udvalgets møder i 2022.


Administrationen orienterede om den videre proces i forhold til dialogen med Viborg Kommune om styrket samarbejde om borgere med psykisk sygdom.


Anne Marie Søe Nørgaard, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-7-22

16. Underskriftsark #

Sagsfremstilling

Psykiatri- og socialudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke på ”Godkend”.

Beslutning

Underskriftsarket er journaliseret på sagen.

Tilbage til toppen