Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Udvalg for nære sundhedstilbud
den 10. maj 2022 kl. 09:00
i Mødelokale 1, Grenaa Sundhedshus, Sygehusvej 15-19, 8500 Grenaa

Alle var mødt undtagen Susanne Buch, der havde meldt afbud.

 

Gitte Færgemann deltog fra kl. 9.10 under behandlingen af punkt 1.

Marianne Karlsmose deltog fra kl. 9.30 under behandlingen af punkt 1.

Louise Høeg forlod mødet kl. 12.35 under behandlingen af punkt 16.

Henrik Qvist forlod mødet kl. 12.40 under behandlingen af det lukkede punkt 1.

 

Tillægsdagsordens punkt 1 blev drøftet efter punkt 3.

 

Mødet blev hævet kl. 12.45.


Sagnr.: 1-00-4-22

1. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Qvist om responstiderne for det præhospitale i området omkring Ry og Gl. Rye

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Qvist om responstiderne for det præhospitale i området omkring Ry og Gl. Rye.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen fra regionsrådsmedlem Henrik Qvist om responstiderne for det præhospitale i området omkring Ry og Gl. Rye drøftes.

Sagsfremstilling

Henrik Qvist (Ø) har den 29. april 2022 anmodet om at få et punkt på dagsordenen til møde i udvalg for nære sundhedstilbud den 10. maj 2022.


"Jeg vil have et punkt på dagsorden vedr. responstiderne for det præhospitale i området omkring Ry og Gl. Rye, som pt. er de ringeste i hele regionen.

Jeg vil ikke bare have en drøftelse, men vil have svar på, hvad Præhopital her og nu vil gøre ved det, og hvordan en permanent løsning ser ud. De responstider har været helt i bund i hele RM tid, og før det var de de ringeste i Århus amt.


RM har oprettet et beredskab i Galten-Skovby i 2010 ca. som ikke har hjulpet, ligesom den fremskudte base i dagtimerne som oprettet i ca. 2017 ikke har hjulpet".

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud drøftede henvendelsen fra regionsrådsmedlem Henrik Qvist om responstiderne for det præhospitale i området omkring Ry og Gl. Rye.


Udvalg for nære sundhedstilbud ønsker, at henvendelsen indtænkes i den sag, der kommer på udvalgets møde i juni.


Susanne Buch var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen