Abonnér

Referat
til
mødet i Udvalg for nære sundhedstilbud
den 7. juni 2022 kl. 09:00
i Regionshuset Viborg, konference 1+2, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle var mødt.

 

Marianne Karlsmose og Thrine Rimdahl Nørgaard deltog virtuelt.      

 

Marianne Karlsmose forlod mødet fra kl. 10.15 til kl. 11.15 under behandlingen af punkterne 3 og 4.

 

Punkt 5 på lukket dagsorden blev drøftet efter punkt 5 på åben dagsorden.

Punkt 9 på åben dagsorden blev drøftet efter punkt 6 på åben dagsorden.

 

Thrine Rimdal, Louise Høeg og Marianne Karlsmose forlod mødet kl. 12.30 under behandlingen af punkt 14. 

 

Mødet blev hævet kl. 12.45.


Sagnr.: 1-00-4-22

1. Foretræde vedrørende rammebetingelserne for det dermatologiske område #

Sagsfremstilling

Psoriasisforeningen, der repræsenterer alliancen HudSagen samt alliancen De Autoimmune, har anmodet om foretræde for udvalg for nære sundhedstilbud. Der er fremsendt nedenstående motivation.


"Psoriasisforeningen ønsker foretræde for Sundhedsudvalget i Region Midtjylland med henblik på at præsentere/komme i dialog om rammebetingelserne for det dermatologiske område.


Dels ønsker vi at komme i dialog omkring de lange ventetider i regionen (henvisning fra almen praksis til speciallægepraksis) dels en dialog om, hvordan man kan organisere udskrivningen af biologiske lægemidler i speciallægepraksis.


Link til hvidbog om psoriasis: https://psoriasis.dk/Hvidbog-UdsatogOverset"


Psoriasisforeningen repræsenteres på mødet af Lars F. Werner.

Beslutning

Der tages ikke referat af foretræde.


Udvalget ønsker en sag på det kommende møde, der beskriver området.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-11-22

2. Ubalance i den præhospitale drift #

Resume

Der har gennem en årrække været en stigende aktivitet i den præhospitale indsats. Samtidig tager den enkelte kørsel længere tid. Dette betyder, at respons- og ventetider bliver længere. Præhospitalet arbejder på en langsigtet plan for igen at bringe den præhospitale drift i balance. Der fremlægges tre overordnede løsningsmuligheder med henblik på drøftelse: Færre kørsler og kortere tid pr. tur, flere ressourcer, færre og lavere servicemål.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om ubalance i den præhospitale drift tages til efterretning.


at mulighederne for at genskabe balance i den præhospitale drift drøftes.

Sagsfremstilling

Der har gennem en årrække været en stigende aktivitet i den præhospitale indsats. Samtidig tager den enkelte kørsel længere tid. Dette betyder, at respons- og ventetider bliver længere. Præhospitalet vurderer, at beredskabet har nået sin maksimale kapacitet.


Jævnfør tidligere politisk behandling arbejder Præhospitalet på en langsigtet plan for igen at bringe den præhospitale drift i balance. Det forventes, at planen kan forelægges for regionsrådet i 2023. Der er vedlagt en overordnet procesplan for de politiske drøftelser frem mod den langsigtede plan. Formålet med dette punkt er en drøftelse i udvalget for nære sundhedstilbud af mulighederne for at genskabe balance i den præhospitale drift i forhold til aktivitet og beredskaber. De politiske drøftelser vil blive søgt indarbejdet i den langsigtede plan.


Vedlagte notat redegør for udfordringerne og mulige løsninger, der kan drøftes.


Stigende aktivitet og længere opgavetid

Præhospitalet har siden 2014 oplevet en stigning på 13,2 % i antallet af ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport. Stigningen ses hovedsageligt i kørslerne med hastegrad A (patientens tilstand vurderes livstruende eller muligt livstruende) og B (patientens tilstand vurderes hastende, men ikke livstruende). Stigningen går på tværs af regionen. Idet der særligt i 2020 og 2021 var en høj stigning blev det først formodet, at stigningen skyldes COVID-19 og dermed var midlertidig. Stigningen ser dog ud til at være fortsat, hvorfor det ikke længere vurderes at være tilfældet.


Samtidig er den gennemsnitlige tid pr. kørsler for ambulancerne steget med 6 minutter fra 2017 til 2021. Det betyder, at opgavetiden samlet set er steget med ca. 29.500 timer fra 2017 til 2021 svarende til ca. syv døgndækkende ambulanceberedskaber. Årsagerne til den stigende opgavetid er mange, men da stigningen især sås i 2020 og 2021 formodede Præhospitalet, at én af hovedårsagerne var COVID-19. Selvom udbredelsen af smitten i samfundet er mindre nu, ses der dog ikke et fald i den gennemsnitlige opgavetid på nuværende tidspunkt.


Antallet af ambulanceberedskaber og enheder til liggende/hvilende sygetransport er stort set uændret i samme periode (uddybning fremgår på side 1 i notatet). Den stigende aktivitet og længere opgavetid har derfor betydet længere respons- og ventetider og et større arbejdspres i ambulancetjenesten og AMK-vagtcentralen.


Mulige løsninger

Der er i princippet tre muligheder, som ville kunne bidrage til at genskabe balance mellem opgaver og ressourcer i den præhospitale drift:

  1. Færre kørsler og kortere tid pr. tur
  2. Flere beredskaber/enheder
  3. Færre og lavere servicemål.


1. Færre kørsler og kortere tid pr. tur

En måde, hvorpå man kan få genskabt balance i den præhospitale drift, er ved at mindske antallet af kørsler og/eller mindske tid pr. kørsel.


Præhospitalet arbejder allerede på dette i samarbejde med hospitalerne og almen praksis. Tiltagene er beskrevet på side 2-3 i notatet. Det forventes, at tiltagene vil kunne medvirke til færre kørsler og mindre opgavetid, men det er svært at sige, hvor stor en effekt det vil have.


2. Flere beredskaber/enheder

En anden måde, hvorpå man kan genskabe balance, er ved at indsætte flere præhospitale beredskaber. Eventuelle ekstra beredskaber vil gøre den største forskel, hvis de placeres i områder, hvor der er flest kørsler.


Et eventuelt indkøb af ekstra ambulanceberedskaber udfordres dog af mangel på ambulancepersonale. Der mangler aktuelt omkring 60 ud af ca. 700 ambulancepersonaler i Region Midtjylland, og dette udfordrer allerede bemandingen af de nuværende beredskaber.


På kort sigt kan en løsning være at indsætte flere enheder til liggende/hvilende sygetransport, som modsat en ambulance alene kan køre med patienter visiteret til hastegrad D. Formålet med indsættelsen af flere enheder til liggende/hvilende sygetransport vil være at aflaste ambulanceberedskaber for D-kørsler og friholde dem til kørsler med hastegrad A, B og C. De liggende/hvilende enheder køres ikke af reddere.


I øjeblikket køres 25-30 % af D-kørslerne i ambulancer. Det svarer til niveauet de foregående år. Det har været muligt at fastholde niveauet her, idet der er indsat ekstra enheder til liggende/hvilende sygetransport. Hvis niveauet skal fastholdes i 2023, vil det være nødvendigt at afsætte midler til fortsat at indsætte ekstra enheder. Præhospitalet vurderer, at det i så fald vil være nødvendigt med fire ekstra enheder til liggende/hvilende sygetransport på hverdage og i weekender, svarende til udgift på ca. 14 mio. kr. årligt.


Præhospitalet har siden 2020 indsat ekstra ambulancer og enheder til liggende/hvilende kørsel finansieret af ekstraordinære COVID-19-midler. Denne finansiering vil således ikke kunne fortsætte.


Øget elevoptag

Jævnfør tidligere politisk behandling har udvalget bedt om en drøftelse af øget elevoptag. En langsigtet løsning af udfordringen med bemanding er netop et øget elevoptag. Det er i Region Midtjylland besluttet et elevoptag på 5 %, hvilket betyder, at der årligt optages ca. 34 nye elever. Et elevoptag på 5 % kan vedligeholde personalestyrken, men ikke øge den.


Det er administrationens anbefaling, at elevoptaget øges til 7 % på trods af, at der på nuværende tidspunkt ikke er en national aftale herom. Det er dog samtidig vurderingen, at det ikke vil være muligt at øge elevoptaget til meget mere end 7 %, da der skal sikres tilstrækkelig kapacitet i ambulancetjenesten til uddannelse.


Ved at øge elevoptaget fra 5 % til 7 % vil der årligt blive rekrutteret 13 ekstra ambulancebehandlerelever. Fuldt indfaset vil en øgning af elevoptaget fra 5 til 7 % koste 7,75 mio. kr. mere om året. De første år vil der dog være tale om en merudgift på henholdsvis 2,2 mio. kr., 4,4 mio. kr. og 6,5 mio. kr.


Fastholdelse og rekruttering

Jævnfør tidligere politisk behandling har udvalget bedt om en drøftelse af, hvordan man kan fastholde personalet i ambulanceberedskabet. Præhospitalet arbejder med rekruttering og fastholdelse af ambulancepersonalet, bl.a. med at sikre gode basefaciliteter, uddannelse og efteruddannelse af høj kvalitet og medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse samt inddragelse af medarbejderne. Derudover arbejder Præhospitalet på en paramedicinerstrategi med fokus på karrierevej, kompetencer og kultur.


3. Færre og lavere servicemål

Et tredje bidrag til at få genskabt balance i den præhospitale drift er ved at få færre og lavere servicemål for respons- og ventetider, da dette vil kunne skabe luft i den præhospitale opgaveløsning. I Region Midtjylland er der vedtaget tre servicemål for responstider for hastegrad A, to servicemål for responstider for hastegrad B, tre servicemål for ventetid for hastegrad C og tre servicemål for ventetid for hastegrad D. Det giver sammenlagt 11 servicemål, der fokuserer på "tid".


Det er Præhospitalets vurdering, at responstiden er væsentlig for de mest akutte patienter. Responstiden bør dog ikke stå alene, da den sundhedsfaglige kvalitet i opgavevaretagelsen er mindst lige så vigtig som responstid.


En mulighed vil derfor være, at regionen sænker servicemålene for responstid og ventetid for de patientgrupper, hvor tiden er mindre væsentlig. Det vil i så fald være på kørsler med hastegrad B, C og D. Lavere servicemål for hastegrad D på særligt hjemkørsler vil samtidig kunne bidrage til, at færre kørsler med hastegrad D køres i ambulancer. Det vil ligeledes være en mulighed, at regionen indfører færre servicemål for hastegrad B, C og D tilsvarende Region Syddanmark, hvor der er ét servicemål for hastegrad D og samlet tre for hastegrad C og D, samt Region Hovedstaden, hvor der alene er administrative mål for hastegrad B, C og D.

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud tog orienteringen om ubalance i den præhospitale drift til efterretning.


Udvalg for nære sundhedstilbud drøftede mulighederne for at genskabe balance i den præhospitale drift og ønsker, at forslagene til at genskabe balancen i den præhospitale drift indgår i udvalgets budgetdrøftelser i august 2022. Administrationen skal i den forbindelse udarbejde det fornødne materiale, så udvalget er klædt på til drøftelserne.


Udvalget ønsker, at der tages initiativ til, at der igangsættes en dialog med det kommunale niveau om de udfordringer Præhospitalet står overfor, samt at udfordringerne på området tages op som noget af det første på møder i de kommende klynger og det nye sundhedssamarbejdsudvalg.


Udvalg for nære sundhedstilbud bakker op om øget elevoptag og fortsatte initiativer til fastholdelse af medarbejdere.


Udvalget er opmærksom på, at der kan være behov for at nedjustere antallet af ambulancer hen over sommeren samt at opjustere ST-beredskaber, og at disse justeringer kan have betydning for responstiden.


Udvalg for nære sundhedstilbud ønsker, at der præsenteres en langsigtet plan for udvalget senest i januar 2023. Forslaget skal ses i sammenhæng med modernisering af lægevagten samt den styrkede akutindsats jf. sundhedsaftalen. I denne plan skal indtænkes borgerinddragelse.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog den 29. september 2021, at administrationen udarbejder af et forslag til en langsigtet plan for Region Midtjyllands præhospitale beredskab, herunder blandt andet tiltag for at konvertere fra liggende til siddende transport.


Udvalg for nære sundstilbud drøftede den 8. april 2022 en henvendelse fra Susanne Buch vedrørende elevoptag i Præhospitalet. Det blev aftalt, at der udarbejdes en sag til et kommende møde i udvalget.


Udvalg for nære sundstilbud drøftede den 8. april 2022 en henvendelse fra Susanne Buch vedrørende fastholdelse af ambulancepersonale og ønskede i den forbindelse en sag på et kommende møde med henblik på en drøftelse af, hvordan man kan fastholde personale i det præhospitale akutberedskab.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-94-18

3. Aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats 1. kvartal 2022 #

Resume

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er steget med 6,3 % i 1. kvartal 2022 sammenlignet med 1. kvartal 2021. Grundet den høje aktivitet var det ikke muligt at overholde alle servicemål fuldt ud i 1. kvartal 2022.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats 1. kvartal 2022 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet følger løbende aktiviteten, servicemålsoverholdelsen og responstider på det præhospitale område. Servicemålene beskriver, hvor hurtigt det forventes, at den første professionelle præhospitale enhed (ambulance/akutlægebil) er fremme. Servicemålene er sat efter, hvor hastende kørslen er. Responstid angiver, hvor lang tid der går, fra der sendes ambulance og eventuelt en akutlægebil til et skadested, til at ambulancen eller akutlægebilen er fremme.


Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats i 1. kvartal 2022 er opgjort i vedlagte afrapportering. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne og aktiviteten i den landsdækkende akutlægehelikopterordning opgjort.


Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 1. kvartal 2022: Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A-D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggende/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør, hvilke præhospitale ressourcer der sendes til et skadested. Hastegraderne går fra A til E. Beskrivelse af hastegraderne fremgår af afrapporteringen på side 1-2.


Aktivitet (hastegrad A-D)

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende sygetransport er steget med 6,3 % i 1. kvartal 2022 sammenlignet med 1. kvartal 2021. Stigningen skyldes hovedsageligt en stigning i antallet af ambulancekørsler rekvireret via 1-1-2 på 34 %. Stigningen i antallet af kørsler skyldes, at flere borgere ringer 1-1-2. AMK-vagtcentralen har i 1. kvartal 2022 oplevet en stigning på 39 % i antallet af 1-1-2-opkald fra borgere sammenlignet med 1. kvartal 2021, hvilket har medført flere ambulancekørsler. Som det ses af figur 1 og 2 er stigningen imidlertid et resultat af, at antallet af ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport i 1. kvartal 2021 lå en del lavere end resten af 2021. Antallet af kørsler i 1. kvartal 2022 er således på niveau med antallet af kørsler i 2. halvår 2021.


Præhospitalet indkøber fortsat midlertidige, ekstra præhospitale ressourcer for at imødekomme den høje efterspørgsel på præhospital hjælp, men dette indkøb er udfordret på grund af den generelle mangel på ambulancepersonale. Præhospitalet arbejder ligeledes fortsat med en række aktivitetsdæmpende indsatser i samarbejde med hospitalerne og almen praksis.


Præhospitalet arbejder på en langsigtet plan for at opnå balance mellem efterspørgslen efter præhospital hjælp og de præhospitale ressourcer.

Servicemålsoverholdelse for akutte kørsler (hastegrad A og B)
Servicemålene for de akutte kørsler fremgår på side 4 og servicemålsoverholdelsen for de akutte ambulancekørsler i 1. kvartal 2022 fremgår af tabel 2 i afrapporteringen. Servicemålene for andel af A-kørsler, der er fremme inden for henholdsvis 15 og 20 minutter, blev overholdt i 1. kvartal 2022. Servicemålet for andel af A-kørsler, der er fremme inden for 10 minutter og servicemålene for B-kørsler blev ikke overholdt.


Det ses samtidig, at servicemålsoverholdelsen var faldende i 1. kvartal 2022 sammenlignet med 1. kvartal 2021. Den lavere servicemålsoverholdelse skyldes det høje antal kørsler. Samtidig tager den enkelte kørsel længere tid, og dette tilsammen medfører en betydelig øget belastning af de præhospitale beredskaber. Derudover registrerede Præhospitalet også i 1. kvartal 2022 et større antal ude-af-drift-hændelser på regionens ambulancer.


Servicemålene gælder for regionen som helhed. I bilag 2 og 3 fremgår responstiderne fordelt på henholdsvis kommune- og postnummerniveau. I bilag 4 fremgår opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de A- og B-kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes.


Servicemålsoverholdelse for ikke-hastende kørsler og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad C og D)

Regionsrådet vedtog den 28. april 2021 nye servicemål for hastegrad C og D, som trådte i kraft den 22. november 2021. Indførslen af de nye servicemål for hastegrad C og D betyder, at det ikke er muligt at sammenligne servicemålsoverholdelsen i 1. kvartal 2022 med 1. kvartal 2021.


Det fremgår af tabel 4 på afrapporteringens side 6, at fire ud af seks servicemål for hastegrad C og D var overholdt i 1. kvartal 2022.


Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 2021: Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af deres helbred, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospital, hvis de samtidig enten:

  • er pensionister, eller
  • bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
  • har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).


Der er for den siddende patientransport sket en stigning på 5,6 % i antallet af kørsler i 1. kvartal 202 sammenlignet med 1. kvartal 2021. Stigningen i antallet af kørsler skyldes bl.a., at der i 1. kvartal 2022 blev kørt markant flere COVID-patienter i de såkaldte FlexCOVID-biler end i 1. kvartal 2021. FlexCOVID-bilerne er en type siddende patienttransport, der kan køre med patienter, der er smittet eller mistænkt for at være smittet med COVID-19. Samtidig har hospitalerne haft et højere aktivitetsniveau.


Servicemålene for den siddende patienttransport fremgår på side 6 i afrapporteringen. Det fremgår af afrapporteringen, at servicemålene for den siddende patienttransport ikke blev overholdt i 2021.


Aktivitet og responstider for akutlægebilerne og aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning

Aktivitet og responstider for akutlægebilerne og aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning fremgår af side 7-10 i afrapporteringen.


Supplerende opgørelser

De supplerende opgørelser, som regionsrådet vedtog i april 2021, fremgår af bilag 4. Det omfatter:

  • Opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes
  • Opgørelse af tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme
  • Opgørelse af responstid i minutter for kørsler med hastegrad A og B fra anden rekvirent (andre end via 1-1-2-opkald, dvs. egen læge, vagtlæge eller behandlingsansvarlig læge på hospitalet) opgjort som gennemsnit.


Derudover er der vedlagt en oversigt over ude-af-drift-hændelser på grund af manglende lægebemanding på akutlægebilerne i Holstebro, Lemvig og Ringkøbing i 1. kvartal 2022 (bilag 6).


Regionsrådet har tidligere besluttet, at aktiviteten og servicemålsoverholdelsen opgøres fire gange årligt, hvoraf de to opgørelser alene fremlægges i det stående udvalg. Det betyder, at næste afrapportering fremlægges forventeligt til september 2022 og vil dække over 1. halvår 2022.


Udvikling i responstider på postnummerniveau 2020 - 2021 og placering af beredskaber

Udvalget for nære sundhedstilbud har jævnfør tidligere politisk behandling ønsket at se udviklingen i responstider i udkantsområder, set i relation til udviklingen i regionen som helhed. I bilag 5 kan udviklingen i andelen af kørsler med hastegrad A fremme inden for 10 minutter fra 2020 til 2021 ses på kommune- og postnummerniveau. For regionen som helhed var 74 % af A-kørslerne fremme inden for 10 minutter i 2021 mod 77 % i 2020.


Udvalget har på mødet den 10. maj 2022 i forbindelse med drøftelse af henvendelsessag vedrørende responstiderne i Ry og Gl. Ry anmodet om et kort over placering af ambulancebaser og fremskudte placeringer samt responstiderne for de øvrige regioner. Der er vedlagt et kort over basernes placering (bilag 7). Kortet kan også ses på Præhospitalets hjemmeside her. Danske Regioner offentliggør løbende responstider for A-kørsler for alle fem regioner; konkret andelen af kørsler med hastegrad A, der er fremme inden for henholdsvis 5, 10 og 15 minutter. Responstiderne i 1. kvartal 2022 kan ses her.

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud tog orienteringen om aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats 1. kvartal 2022 efterretning.


Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalget for nære sundhedstilbud bad den 8. marts 2022 om, at der til et kommende udvalgsmøde udarbejdes et notat om udviklingen i responstider i udkantsområder, geografisk udsatte områder/postnumre, set i relation til udviklingen i regionen som helhed.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-4-22

4. Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Else Søjmark og Gitte Færgemann om servicemål og responstider i Præhospitalet #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Else Søjmark og Gitte Færgemann om servicemål og responstider i Præhospitalet.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen fra regionsrådsmedlemmerne Else Søjmark og Gitte Færgemann om servicemål og responstider i Præhospitalet drøftes.

Sagsfremstilling

Else Søjmark (A) og Gitte Færgemann (A) har den 15. maj 2022 anmodet om at få et punkt på dagsorden i udvalg for nære sundhedstilbud den 7. juni 2022.


"Kvalitet og tryghed er afgørende


Dårlige ambulance responstider er tilbagevendende i yderområder.
De skaber utryghed.


Regionsrådet har tilbagevendende drøftet emnet og har eks. i geografisk udsatte områder etableret fremskudte ambulancebaser, så borgerne kunne være mere trygge. Det har generelt ikke ændret på responstiderne.


Region Midtjylland har et flydende ambulanceberedskab for at sikre den mest effektive udnyttelse af kapaciteten.
Mangel på ambulancepersonale har betydet, at flere ambulancer i perioder har været / er ude af drift. Derfor har baserne heller ikke været benyttet i forventet omfang og med forventet effekt på responstider.

En region i balance, handler også om tryghed i mindre befolkede og geografisk svært tilgængelige områder. I disse områder ser det blandt andet ud til at A10 målet med fremme indenfor 10 minutter, halter.


Der er grænser for ambulanceberedskabets kapacitet og tilstedeværelse. Men hvor går grænserne, hvis vi skal bevare trygheden? Og er responsprocenterne også et mål for indsatsens kvalitet og resultater?


Vi er nysgerrige på de forløb og data, der ligger bag procenterne og de udkald, vi nåede / ikke nåede inden for responstiden. Og om de kan bruges til at udvikle eksisterende servicemål for responstider og / eller supplere med / opstille nye sammenlignelige resultatmål ud fra parametre som kvalitet og tryghed? Både med og uden personalemangel."

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud drøftede henvendelsen fra regionsrådsmedlemmerne Else Søjmark og Gitte Færgemann om servicemål og responstider i Præhospitalet.


Udvalget ønsker, at henvendelsen skal indgå i det videre arbejde omkring en langsigtet plan for det præhospitale område. Af sagen skal fremgå et samlet overblik over de eksisterende servicemål for responstider samt relevante bagvedliggende data og forslag til udvikling af målene.








Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-466-21

5. Orientering om udvalgte fælles forhandlingsemner vedrørende modernisering af Lægevagten (kl. 15.40-16.00)

Resume

Som forberedelse til de kommende forhandlinger om en modernisering af Lægevagten i Region Midtjylland, er der afholdt en tværsektoriel workshop og tre dialogmøder mellem regionen, PLO-Midtjylland og repræsentanter fra kommunerne. På den baggrund er PLO-Midtjylland og Region Midtjylland nået til enighed om fem fælles forhandlingsemner vedrørende modernisering af Lægevagten. Det første forhandlingsmøde omhandler opgaverne i nattetimerne og afholdes den 30. juni 2022.


Supplerende til nærværende sag er et lukket punkt vedrørende regionens forhandlingsposition forud for forhandlingerne om en modernisering af Lægevagten.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om forhandlingsemner tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Hospitalsudvalget

Udvalg for nære sundhedstilbud

Psykiatri- og socialudvalget.


Forberedelse før forhandlinger om en modernisering af Lægevagten

Regionen og PLO-Midtjylland har haft et fælles ønske om en åben og dialogbaseret forhandling om en modernisering af Lægevagten i Region Midtjylland. Den forberedende proces blev påbegyndt med en tværsektoriel workshop den 31. marts 2022. Her bidrog repræsentanter fra kommuner, regionen og PLO-Midtjylland med inputs til spørgsmålet: 'Hvad kan det akutte sundhedsvæsen tilbyde borgere med akutte, ikke-livstruende tilstande, når egen læge har lukket?'.


Formålet med workshoppen var i fællesskab at udpege 3-5 temaer, der skulle være omdrejningspunktet for den modernisering af Lægevagten, der er aftalt i overenskomsten med almen praksis. Opsummerende blev resultatet fem temaer:

  1. Natten: kan det øvrige akutte sundhedsvæsen tage over på nogle af de opgaver, Lægevagten løser om natten?
  2. Lægevagtskonsultationen: kan der findes justeringer til antal konsultationsrum, arbejdsprocesserne og assistance til Lægevagten?
  3. Sygebesøg: kan der findes andre løsninger til erstatning for nogle af Lægevagtens sygebesøg?
  4. Få mest mulig til at ske i dagtid – både i almen praksis og på hospitalerne
  5. Visitationen: kan tekniske løsninger blandt andet give borgerne andre oplagte valgmuligheder, end en direkte kontakt til en speciallæge i almen medicin?


Under dialogmøderne er der blevet drøftet en række forslag til modernisering, hvilket har været værdifuld forberedelse for alle parter. Det er efterfølgende aftalt, at alle fem temaer bringes med videre i forhandlingerne, og at der for hvert tema drøftes udfordringer og løsninger for borgere med psykiske eller psykiatriske problemstillinger.


De videre forhandlinger om en modernisering af Lægevagten

Aftaler om de tiltag, der skal modernisere Lægevagten, skal ske gennem forhandlinger mellem regionen og PLO-Midtjylland. Der vil også kunne være elementer, der vedrører kommunerne, som vil skulle forhandles og eventuelt vedtages som vanligt i Sundhedsstyregruppen og Sundheds- og samarbejdsudvalget. For at sikre det kommunale perspektiv på eventuelle forslag vil der på udvalgte forhandlingsmøder være kommunale repræsentanter til stede.


Det første forhandlingsmøde mellem regionen og PLO-Midtjylland er fastsat til den 30. juni 2022, hvor emnet vil være opgaverne i nattetimerne. De næste forhandlingsmøder vil ligge efter sommerferien.


Udvalg for nære sundhedstilbud, hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget vil på et fællesmøde den 30. maj 2022 få præsenteret forslaget til den regionale forhandlingsposition. Konkret vil regionsdirektør Pernille Blach Hansen og økonomidirektør Mette Jensen holde et oplæg, hvor forhandlingsemnerne gennemgås. På nærværende udvalgsmøder ønskes det, at udvalgene på et separat lukket punkt drøfter regionens forhandlingsposition samt forhandlingsmandatet til administrationen. Den endelige godkendelse sker på regionsrådets møde den 22. juni 2022.

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om forhandlingsemner tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-7-22

6. Drift af akutklinikken i Lemvig og status for akutklinikken i Holstebro

Resume

Aktiviteten i akutklinikken i Lemvig er opgjort efter to måneder. Aktiviteten er meget lav, hvilket til dels kan forklares med en manglende aftale med PLO-Midtjylland om henvisninger i vagttiden. Derfor anbefales det, at behandlersygeplejersken i vagttid midlertidigt flyttes til Regionshospitalet Gødstrup, indtil der er fundet en løsning. Aktiviteten i akutklinikken i Holstebro er ligeledes lav om natten. Her anbefales det, at udviklingen i aktiviteten følges nøje, og at emnet behandles igen efter sommerferien.

Direktionen indstiller,

at orientering om aktiviteten i akutklinikken i Lemvig tages til efterretning,


at det på baggrund af den konkrete situation, hvor der ikke henvises patienter til akutklinikken i Lemvig i vagttiden, besluttes midlertidigt at hjemtage behandlersygeplejersken til Regionshospitalet Gødstrup i vagttid, indtil der i forbindelse med processen om modernisering af Lægevagten findes en løsning,


at orientering om aktiviteten om natten i akutklinikken i Holstebro tages til efterretning,


at aktivitetstallene i akutklinikken i Holstebro følges nøje og præsenteres for regionsrådet igen i september 2022, og


at aktivitet og åbningstider for akutklinikkerne generelt behandles i efteråret 2022 i forbindelse med henholdsvis processen omkring modernisering af Lægevagten og den kommende sag om akutområdet i Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020 mv.

Sagsfremstilling

Akutklinik Lemvig

Etablering af en akutklinik i Lemvig er besluttet i forbindelse med vedtagelse af 'Plan for akutberedskabet i Nordvestjylland' fra 26. maj 2010. I den sammenhæng blev det besluttet, at der i forbindelse med flytning af de akutte patientforløb fra Holstebro til Gødstrup skulle etableres en akutklinik i Lemvig. Planen var en udløber af en national politisk aftale om placering af akuthospitalet i Gødstrup. Indhold og åbningstider er siden behandlet politisk flere gange. Akutklinikken åbnede den 1. april 2022.


Status efter de første måneders drift af Akutklinik Lemvig

Akutklinikken i Lemvig har siden den 1. april 2022 været bemandet med behandlersygeplejerske alle ugens dage fra kl. 8.00-22.00.


Der blev sendt en meddelelse til de praktiserende læger i området via Praksis.dk med beskrivelse af åbningen af akutklinikken, samt hvilke opgaver behandlersygeplejersken kan hjælpe med.


Ordningen har nu fungeret i næsten to måneder, og administrationen har samlet op på erfaringerne. Regionshospitalet Gødstrup har registreret aktiviteten i april, som jf. tabel 1 nedenfor viser sig at være meget lav. Patientunderlag for akutklinikken i Lemvig er generelt lavt.


Problemstillingen vedrørende lav aktivitet i klinikken er beklageligvis forstærket af, at Region Midtjylland har forsømt i rette tid at få akutaftalen med PLO-Midtjylland genforhandlet med henblik på, at Lægevagten i højere grad end i dag vil benytte konsultationsfaciliteterne i Lemvig. Der har over årene flere gange været dialog mellem regionen og PLO-Midtjylland om sagen, dog uden at det er lykkedes at opnå enighed om en aftale. Da administrationen i forbindelse med åbning af akutklinikken blev opmærksom på, at der ikke var faldet en aftale på plads, og ønskede at genoptage dialogen med PLO-Midtjylland om sagen, var Region Midtjylland og PLO-Midtjylland i gang med en moderniseringsproces for lægevagtsordningen i Region Midtjylland. Det viser sig desværre ikke muligt at genforhandle en ny løsning for samarbejdet i akutklinikken i Lemvig parallelt hermed. PLO-Midtjylland ønsker, at en ny løsning for samarbejdet i akutklinikken i Lemvig skal indgå i den verserende moderniseringsproces.


Lægevagten i Lemvig fungerer derfor som hidtil og som svarende til Tarm, hvor der er mulighed for at bruge lægevagtskonsultationen efter behov. Det er meget beklageligt, at aktiviteten i vagttid i akutklinikken således ikke allerede nu kan øges.


Konkret har der været følgende aktivitet i henholdsvis april og 1.-29. maj:


Tabel 1. Aktivitet i Akutklinik Lemvig i april og 1.-29. maj 2022:


Da der har været fejl i registreringerne i april, er dataene for april opgjort håndholdt af personalet i akutklinikken.


I april og maj er der således behandlet henholdsvis 20 og 33 reelle akutklinikpatienter i akutklinikken i Lemvig i dagtid. Derudover har sygeplejerskerne i akutklinikken assisteret Klinik for Almen medicin med diverse opgaver i dagtid. Opgaverne (fx optagelse af elektrodiagram/EKG (EKG en enkel, hurtig og smertefri metode til at måle hjertets elektriske aktivitet), blodprøver, vurdering af småskader og flænger) kunne - og ville under andre omstændigheder - være varetaget i Klinik for Almen medicin. De er dog blevet løst i akutklinikken for at udnytte sygeplejerskernes tid, men de falder ikke ind under den kategori af opgaver, akutklinikkerne normalt varetager i dagtid.


Aften og weekender er der i april behandlet i alt 57 patienter i akutklinikken i Lemvig. Lægevagten visiterer ikke på eget initiativ til Lemvig. Forløbene er derfor kommet i stand ved, at behandlersygeplejersken i Lemvig har bedt Lægevagten omvisitere konkrete patienter fra akutklinikken i Holstebro til behandling på akutklinikken i Lemvig. PLO-Midtjylland har efterfølgende kontaktet Regionshospitalet Gødstrup og anmodet om, at denne praksis sættes i bero, da der ikke foreligger en aftale om det lægefaglige ansvar for de opgaver, der varetages i Akutklinikken i Lemvig. Der har derfor hidtil stort set ikke været aktivitet i Akutklinikken i Lemvig i vagttiden (kl. 16-22 på hverdage, og kl. 8-22 i weekender og på helligdage) i maj. Patienterne er i stedet henvist til Holstebro.


Konsekvens for patienterne

Tilstedeværelse af behandlersygeplejerske i akutklinikken i dagtid betyder, at patienter, der efter røntgen skal have anlagt gips eller skinne, kan spare køreturen til Holstebro.


Borgernes adgang til røntgen og blodprøvetagning i Sundhedshuset fortsætter uændret i dagtid på hverdage.


I vagttid – det vil sige på hverdage efter kl. 16 og i weekender og på helligdage - vil patienterne i Lemvig ikke opleve ændringer i det akutte tilbud i forhold til tidligere. Patienter kan som hidtil få et sygebesøg, blive henvist til konsultation i Holstebro, eller efter konkret aftale blive henvist til lægevagtskonsultationen i Lemvig, hvis vagtlægen finder dette relevant. Dette må dog forventes at ske i meget begrænset omfang jævnfør maj måneds tal for aktivitet i vagttiden.


Konsekvenser for Regionshospitalet Gødstrup

Den manglende aftale med PLO-Midtjylland betyder, at regionen på nuværende tidspunkt bemander i akutklinikken i Sundhedshuset Lemvig med en behandlersygeplejerske alle dage fra kl. 8.00-22.00. Generelt kommer der få patienter. Aften, weekender og helligdage kommer der ingen patienter.


Der er set på en række muligheder for at sikre, at flere patienter kan ses i Lemvig i vagttiden. Det er ikke lykkedes at finde en løsning. Der kommer kun patienter til akutklinikken i vagttid, hvis lægevagten henviser borgerne hertil. Det betyder, at det bør overvejes, hvordan behandlersygeplejerskeressourcerne, der aktuelt er afsat til akutklinikken i Lemvig, bedst anvendes. Det er derfor indstillet, at akutklinikken i Lemvig midlertidig lukkes i vagttid, med henblik på at anvende behandlersygeplejersken til andre opgaver i akutafdelingen på Regionshospital Gødstrup. Bemanding af og visitation til akutklinikken i Lemvig er nu en del af processen omkring modernisering af lægevagten. Den konkrete løsning kendes i sagens natur ikke endnu. Det er forventningen, at en aftale om modernisering af lægevagten kommer til at indeholde løsninger for akutklinikkerne. Akutklinikkernes rolle og funktion, herunder åbningstider og bemanding, forventes også at indgå i regionsrådets bredere drøftelser om akutområdet i efteråret.


Akutklinik Holstebro

Frem til den 1. april var der en kombination af skadestue (hverdage kl. 8-22) og akutklinikfunktion/lægevagt (kl. 22-08 på hverdage, og hele døgnet i weekender og på helligdage) på Regionshospitalet Holstebro. I hele akutklinikkens åbningstid (plus fra kl. 16-22 på hverdage) var der tilknyttet en sygeplejerske til lægevagt/akutklinikken. Om natten varetog sygeplejersken også opgaver i forhold til øvrige akutte patienter på matriklen.


Fra 1. april er al akutafdelings-/skadestueaktivitet flyttet til Regionshospitalet Gødstrup. Der er fortsat lægevagtskonsultation og døgnåben akutklinik i Holstebro, og der er fortsat knyttet en behandlersygeplejerske til funktionen som assistance for lægevagten. Da det tidligere Regionshospitalet Holstebro i øvrigt er tomt for aktivitet om natten, er der udover behandlersygeplejersken tilknyttet yderligere en medarbejder som lægevagtsassistance om natten, så behandlersygeplejersken ikke skal være alene på matriklen.


De foreløbige data viser, at der er en lav aktivitet i akutklinikken i Holstebro om natten. Konkret har der i perioden fra 1. april til og med 29. maj været i alt 39 besøg i akutklinikken i Holstebro om natten. De har alle fundet sted i tidsrummet kl. 22-01. Heraf har fem konsultationer ligget mellem kl. 00-01. Der har altså ingen aktivitet været i tidsrummet kl. 01-08 i den undersøgte periode. Det vil derfor på sigt være hensigtsmæssigt at se på, om anvendelsen af knappe personalemæssige ressourcer står mål med den lave aktivitet og den ekstra betryggelse, som et vagtberedskab om natten betyder for borgerne i Holstebro. Da udflytning af de øvrige akutte aktiviteter til Gødstrup stadig er relativ ny, anbefales det dog at afvente yderligere data, inden der eventuelt træffes beslutning om ændrede åbningstider i Holstebro. Konkret anbefales det, at regionsrådet får præsenteret opfølgende data vedrørende aktiviteten i september 2022.


Aktiviteten i akutklinikken i Holstebro så således ud i april og maj 2022:


Tabel 2. Aktiviteten i akutklinikken i Holstebro april og 1. til og med 29. maj 2022


Øvrige akutklinikker

I juni 2018 behandlede regionsrådet en evaluering af akutklinikkerne. Evalueringen var bestilt af regionsrådet i forbindelse med budgetforlig for 2017. Evalueringen viste blandt andet, at akutklinikkerne udfylder den oprindeligt ønskede rolle i forhold til at sikre patienter, der har langt til den nærmeste akutmodtagelse, mulighed for behandling af mindre skader i lokalområdet. Analysen viste samtidig, at aktiviteten i akutklinikkerne er varierende, og at der i perioder kun kommer få patienter. Evalueringen fra 2018 er vedlagt som bilag. En aktuel opgørelse af aktiviteten i akutklinikkerne er vedlagt. Her fremgår det, at billedet fra 2018 stadig er aktuelt. Evalueringen fra 2018 pegede på følgende områder, der kan undersøges nærmere med henblik på at optimere udnyttelsen af regionens samlede ressourcer:

  • omlægning af vilkårene for radiograferne i Grenaa, så de i vagttiden er på tilkald i stedet for at være i tilstedeværelse
  • overvejelser om åbningstiderne – der er få patienter i dagtid på hverdage og generelt også få patienter i den første åbningstime (kl. 8-9) i weekender og på helligdage
  • overvejelser om alternative muligheder for at udnytte personalets ressourcer i åbningstiden.


Regionsrådet besluttede på det tidspunkt, at eventuel opfølgning skulle afvente den nationale opdatering af anbefalingerne fra 2007 vedrørende akutområdet. Sundhedsstyrelsen opdaterede anbefalinger kom i 2020. Regionsrådet er orienteret om Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger og om de områder, hvor det kan få konsekvens for Region Midtjyllands eksisterende plangrundlag.


Grundet COVID-19-pandemien har regionsrådet stadig til gode at konsekvensbehandle Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger. Samtidig arbejdes der som tidligere nævnt aktuelt med en modernisering af lægevagten. Tema- og indholdsmæssigt hænger tingene sammen, og begge dele forventes forelagt for regionsrådet i løbet af efteråret 2022. I den sammenhæng forventes bemanding og åbningstider for alle regionens akutklinikker at indgå.

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller til forretningsudvalget,


at orientering om aktiviteten i akutklinikken i Lemvig tages til efterretning,


at behandlersygeplejersken ikke hjemtages, men at der tages en administrativ dialog med PLO-Midtjylland om mulige løsninger på at henvise patienter i vagttid samt en dialog med Regionshospitalet Gødstrup om muligheder for at behandlersygeplejersken lokalt kan løse opgaver i akutklinikken/sundhedshuset, idet udvalg for nære sundhedstilbud ønsker at bevare og udvikle akutklinikker, og påpeger, at bemanding af akutklinikker skal ses i sammenhæng med modernisering af Lægevagten og den langsigtede plan for opnåelse af balance i Præhospitalet,


at orientering om aktiviteten om natten i akutklinikken i Holstebro tages til efterretning,


at aktivitetstallene i akutklinikken i Holstebro følges nøje og præsenteres for regionsrådet igen i september 2022, og


at aktivitet og åbningstider for akutklinikkerne generelt behandles i efteråret 2022 og skal ses i sammenhæng med processen omkring modernisering af Lægevagten, den langsigtede plan for Præhospitalet, den kommende sag om akutområdet i Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020 mv. samt den bedst mulige anvendelse af personale og ressourcer.

Tidligere Politisk Behandling

Den 27. juni 2018 behandlede regionsrådet en evaluering af akutklinikkerne. Regionsrådet besluttede på det tidspunkt at eventuel opfølgning skulle afvente den nationale opdatering af anbefalingerne vedrørende akutområdet.


Den 25. november 2020 behandlede regionsrådet en orientering om de nye anbefalinger på akutområdet. Regionsrådet besluttede, at anbefalingerne skulle indgå i det videre arbejde med udvikling af akutområdet.


Hospitalsudvalget har på sit møde den 9. maj 2022 efterspurgt et forslag til en model for det videre arbejde på akutområdet, som fokuserer på to overordnede spor, henholdsvis en personaledel og en del om gode patientforløb. Der planlægges præsenteret et forslag til model på hospitalsudvalgets møde i september.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-72-32-22

7. Lægevalgsproceduren #

Resume

Udvalg for nære sundhedstilbud fik på mødet den 8. marts 2022 forelagt regionens procedure for lægevalg til orientering. Proceduren har i alt været anvendt syv gange i 2021 og 2022. I ét tilfælde blev den ene praksis lukket efter to dage, og tre gange har der været udfordringer med kommunernes system ved opstart af lægevalg. Efter ønske fra udvalget gives nu en status på lægevalget i Hedensted, samt en redegørelse for administrationens undersøgelse af andre mulige løsninger med den intention at mindske utryghed, herunder overvejelser og nye tiltag i relation til kommunikation. Sidst gives en status på udviklingen af kommunernes nye it-system.

Direktionen indstiller,

at de tiltag, der er foretaget for at sikre tryghed, tages til efterretning, og


at det besluttes, at den hidtil anvendte lægevalgsmodel, hvori nye tiltag er indarbejdet, anvendes fremadrettet.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet i marts 2022 fik udvalg for nære sundhedstilbud en orientering om regionens administrative procedure i forbindelse med ændringer, der har betydning for borgernes valg af lægepraksis. Denne orientering var foranlediget af en sjældent forekommende situation, hvor en lægepraksis – den eneste i Hedensted - valgte at nedbringe patienttallet med ca. 2.000 patienter, da de skilte sig af med en lægekapacitet. Uvisheden omkring den fremtidige lægedækning, skabte utryghed blandt en del borgere.


På den baggrund bad udvalget administrationen om at undersøge andre mulige løsninger med den intention at mindske utryghed, herunder overvejelser og nye tiltag i relation til kommunikation.


Status på lægevalg i Hedensted

De ca. 14.800 borgere, som var tilmeldt Hedensted Lægehus, er nu endeligt fordelt.


Da lægevalget sluttede den 15. marts 2022, var begge lægeklinikker i Hedensted fortsat åbne for tilgang af patienter. Det vil sige, at alle borgere, der selv foretog et lægevalg, frit kunne vælge mellem lægepraksis med åbent for tilgang, herunder de to lægeklinikker i Hedensted.


Lægevalgsmetoden har i alt været anvendt syv gange i 2021 og 2022. I ét tilfælde blev den ene praksis lukket efter to dage og tre gange har der været udfordringer med kommunernes system ved opstart af lægevalg. Lægevalgene har involveret 49.912 borgere. Oversigt er vedlagt.


Overvejelser om lægevalgsmodeller

Administrationen har vurderet lovgrundlaget (se bilag), som har dannet den primære ramme for administrationens vurdering af de beskrevne modeller. Regionens kompetence er begrænset til den proces, der ligger forud for det tidspunkt, hvor borgerne skal vælge lægepraksis. Borgerens valg af lægepraksis henhører under kommunernes myndighedsområde, og regionen kan selvsagt ikke træffe beslutninger på områder, der henhører under kommunernes kompetence.


Derudover er det en forudsætning, at den valgte proces skal holde sig inden for en af overenskomst om almen praksis fastlagt tidsramme for meddelelse af ophør i lægepraksis. Regionen har fire måneder til at etablere et nyt lægevalgstilbud og herefter igangsætte og gennemføre en lægevalgsproces.


I det følgende beskrives dels to nye tænkte modeller for lægevalg samt den nuværende model med fordele og ulemper. Slutteligt er der en samlet vurdering af modellerne.


Model 1: Lægevalg med fortrinsret

Efter denne model får borgere, der opfylder visse entydige kriterier, fx dem over 70 år, fortrinsret til at vælge en lægepraksis.


Fordele

  • Det bliver muligt at mindske utryghed hos de borgere, der gives fortrinsret.


Ulemper

  • Modellen vil føre til usaglig forskelsbehandling og er dermed ulovlig – fx prioriteres en ældre frisk borger derved over en yngre og måske mere sårbar borger
  • Mens utrygheden for én gruppe mindskes, øges den potentielt hos andre grupper
  • Modellen risikerer at skævvride fordelingen af ressourcesvage patienter mellem lægepraksis
  • Løsningen er ikke systemmæssigt understøttet
  • Tidsmæssigt vil denne løsning være yderst vanskelig at gennemføre.


Model 2: Lægevalg ved lodtrækning

Ved brug af denne model, bliver borgerne bedt om – på sædvanlig vis - at vælge den lægepraksis de ønsker. Hvis for mange vælger den samme lægepraksis, bliver der trukket lod mellem disse borgere.


Fordele

  • For borgerne bliver tidspresset for lægevalget fjernet, og alle borgere indgår på lige vilkår i en eventuel lodtrækning
  • Hvis der er plads til alle undgås den situation, hvor der opstår unødig usikkerhed om lægevalg, da der ikke er et tidsmæssigt pres for at være blandt de første der vælger.


Ulemper

  • Der vil være en periode, hvor det er usikkert om borgeren får den valgte lægepraksis
  • Det vil være op til kommunerne at beslutte at anvende denne model, da det er kommunerne, der har myndighedsansvaret i forhold til afgørelser om borgerens lægevalg
  • Modellen vil kræve en nærmere undersøgelse af, hvordan en lodtrækning skal foregå i praksis
  • Hvis der er borgere, der ikke får opfyldt deres lægevalg, skal disse borgere vælge igen. Det kan blive en udfordring, hvis nogle kommuner tilslutter sig en lodtrækningsmodel og andre ikke vælger samme model, da en lægepraksis ofte har borgere tilmeldt fra flere kommuner. Regionen har ikke drøftet denne model med kommunerne
  • Regionens jurister vurderer, at regionens opgave med at oplyse og vejlede borgerne om valg af læge, svarer til den nuværende procedure og ligger inden for de lovmæssige rammer. Selve lodtrækningen, der vil skulle foregå i kommunen, indgår ikke i regionens juridiske vurdering af lovlighed
  • Tidsmæssigt vil denne løsning være yderst vanskelig.


Model 3: Den nuværende lægevalgsmodel

Denne model benyttes nu og betyder, at alle berørte borgere kan foretage valg af lægepraksis begyndende fra samme tidspunkt.


Fordele

  • Modellen sikrer lægevalg indenfor de lovmæssige rammer og tilgodeser princippet om det frie lægevalg
  • Processen er mulig at gennemføre inden for den meget snævre tidsramme
  • Modellen er systemunderstøttet i regionens it-system til administration af praksissektoren og i udviklingen af kommunernes kommende it-system. Løsningen stiller formelt set alle borgere lige.


Ulemper

  • Modellen kan skabe en bekymring for at komme for sent og ikke få den ønskede lægepraksis. I Hedensted var der således mange borgere, der forsøgte at vælge læge på samme tid. Dette medvirkede til overbelastning af it-systemet
  • Bryder systemet sammen og er midlertidigt ude af drift kan det øge utrygheden. En sådan overbelastning er sket tre gange ud af syv i 2021 og 2022
  • I ganske få situationer sker det, at en lægepraksis ikke har plads til alle de borgere, der måtte ønske den. Dette er sket en gang ud af syv i 2021 og 2022.


Administrationens vurdering og indstilling

Det er nu forsøgt kort at beskrive de modeller, som har været overvejet.


Administrationen vurderer, at model 1 er ulovlig, fordi den vil føre til usaglig forskelsbehandling. Modellen anses herefter ikke som værende en mulighed og er derfor ikke nærmere beskrevet.


Lægevalgsprocessen gennemføres i samarbejde med kommunerne. Regionens jurister vurderer, at den del af lægevalgsprocessen, som regionen varetager vil være lovlig ved både model 2 og 3. Der er ikke taget stilling til selve lodtrækningen, da denne del af processen vil skulle foretages af kommunen.


Anvendelse af model 2 vil være forbundet med en tidsmæssig udfordring, da der er fire måneder til etablering af nyt lægevalgstilbud og gennemførelse af lægevalgsprocessen. Modellen forudsætter, at kommunerne beslutter at benytte denne model, og det kan blive vanskeligt at administrere området og kommunikere tydeligt med borgere og læger, hvis det udelukkende er nogle kommuner der vælger modellen. Modellen kræver tillige en grundigere undersøgelse af løsningen.


Administrationen anbefaler, at udvalget beslutter, at model 3 også benyttes fremadrettet. Modellen kan gennemføres indenfor de snævre tidsmæssige rammer. Modellen er systemmæssigt understøttet og modellen er lovlig.


Nogle af de ulemper som borgerne oplever ved et midlertidigt systemnedbrud imødegås, når kommunernes nye it-løsning tages i brug. Indtil dette sker er der en risiko for, at der kan ske overbelastning af lægevalgssystemet i lægevalgssituationer, der omfatter mange borgere.


I det kommende afsnit beskrives administrationens tiltag til at forbedre den nuværende proces gennem klar og tidlig kommunikation om forestående lægevalg.


Tiltag med henblik på at sikre tryghed gennem klar og tidlig information

Ofte er patienterne orienteret om praksisændringer før regionen. Derved opstår nemt lokale fortællinger allerede inden regionen kender til situationen. Administrationen vil gerne fremadrettet invitere læger, der varsler ophør, til et udvidet samarbejde om kommunikation til de tilmeldte borgere. Der arbejdes på en kommunikationspakke, som kan anvendes af lægerne og som også indeholder overvejelser om, hvornår regionen kan informere pressen, og om dette skal ske i samarbejde med lægen. Hovedformålet med denne kommunikation er at sikre tryghed samt rettidig og enslydende information til borgerne.


Regionen skal sikre, at borgerne er orienteret om praksisændringer og de rettigheder, der følger med. Dog må kommunikationen kunne tilpasses de erfaringer, der er med håndtering af lægevalgssituationer – at de fleste får den læge, de vælger. Med skelen til sagen i Hedensted har administrationen gennemgået lægevalgsbrevet og foretaget sproglige tilpasninger. Fx er "først-til-mølle-princippet" udgået og erstattet af en mere beskrivende tekst.


Administrationen har afholdt en fælles evaluering af forløbet i Hedensted med Borgerservice i kommunen. Borgerservice fandt, at den væsentligste udfordring var overbelastning af systemet. Derudover havde de forslag til, at kommunen, når det er muligt, inddrages allerede, når praksis oplyser regionen om ændringen. Endelig pegede de på nogle få forslag til forbedringer af brevet til borgerne.


Status på kommunernes it-system

Administrationen har sendt en forespørgsel til KOMBIT, kommunernes it-fællesskab, med henblik på en status på det kommende it-system til varetagelse af borgernes lægevalg. KOMBIT har den 21. april 2022 oplyst, at systemet testes, så det afdækkes, hvor mange brugere det kan håndtere af gangen, herunder om der vil være behov for et kø-system, og at KOMBIT forventer idriftsættelse den 14. september 2022.


Inddragelse af eksterne samarbejdsparter

Sagsfremstillingen er sendt til PLO-Midtjylland og kommunerne, som derved får mulighed for at give bemærkninger til de tre modeller, der er beskrevet. Der er givet frist til den 3. juni 2022. Hvis der, mod forventning, skulle fremkomme bemærkninger, der kunne få betydning for udvalgets beslutning, vil administrationen bringe dem frem på udvalgsmødet.

Beslutning

Punktet blev udsat til kommende møde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-214-22

8. Rammeaftale for fordeling af ukrainere med opholdstilladelse til almen praksis

Resume

Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation har indgået aftale om fordeling til almen praksis af personer fordrevet fra Ukraine, som har fået opholdstilladelse. For at kunne tage aftalen i brug, skal den tiltrædes af det enkelte regionsråd.


Selvom det fortsat er muligt at blive tilmeldt en almen praksis efter de sædvanlige regler på området, finder administrationen det hensigtsmæssigt, at aftalen tiltrædes og kan tages i brug straks behovet opstår.

Direktionen indstiller,

at "Aftale om tilmelding af fordrevne fra Ukraine, som har fået opholdstilladelse, til almen praksis" tiltrædes, og


at administrationen bemyndiges til at tage aftalen i brug, når det vurderes nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud.

Sagsfremstilling

Den 26. februar 2022 ankom de første flygtninge til Danmark som følge af krigen i Ukraine. Regeringen vedtog ved lov af 16. marts 2022 en særlig adgang til midlertidig opholdstilladelse for disse flygtninge. Når en person får opholdstilladelse, registreres vedkommende som gruppe 1-sikret, hvilket bl.a. betyder, at denne tilmeldes en praktiserende læge.


Ved bekendtgørelse fra den 6. maj 2022 er regionerne nu givet mulighed for - efter forhandling med PLO - at beslutte, at personer fordrevet fra Ukraine kan fordeles til almen lægepraksis, herunder også praksis, der ellers er lukket for patienttilgang. På den baggrund har Danske Regioner og PLO indgået vedlagte rammeaftale, som kan tages i brug, såfremt det enkelte regionsråd har tiltrådt den.


Det er vigtigt at understrege, at brug af aftalen først bliver aktuel, hvis den lægekapacitet, der er til rådighed indenfor de sædvanlige rammer, ikke rækker.


Aftalens trin:

1) Der kan umiddelbart tildeles op til 20 personer pr. lægekapacitet i en lægepraksis, uanset om denne praksis er åben eller lukket for patienttilgang

2) Hvis de 20 pr. lægekapacitet ikke er nok, skal regionen kontakte det regionale PLO og undersøge, om nogle lægepraksis frivilligt vil tage imod flere personer

3) Hvis frivillige løsninger ikke er tilstrækkelige, kan der igen pr. 1. juli 2022 tilmeldes yderligere 20 personer pr. lægekapacitet.


Trin 2 og 3 kan gentages med virkning fra 1. oktober 2022. Det vil sige, at rammeaftalen sikrer plads til 60 fordrevne personer pr. lægekapacitet. I Region Midtjylland har vi 823 lægekapaciteter, hvilket vil sige, at vi med aftalen får plads til 49.380 personer med opholdstilladelse.


Ibrugtagning af aftalen betyder en fravigelse af sundhedsloven, idet der ellers kun i begrænsede tilfælde kan tilmeldes patienter til en lægepraksis, der er lukket for patienttilgang. Ibrugtagning forudsætter derfor også, at det er nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud. Tages ordningen i brug, skal Sundhedsministeriet orienteres herom.


Udlændingestyrelsen har pr. 16. maj 2022 opgjort tal over ansøgninger efter særloven (om midlertidig opholdstilladelse) og tilladelser givet efter særloven. Der er indgivet ca. 27.000 ansøgninger og givet ca. 16.000 opholdstilladelser på landsplan. Administrationen finder ikke i skrivende stund anledning til at tage aftalen i brug, men er samtidig opmærksom på, at behovet for særlige løsninger hurtigt kan opstå.

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller til forretningsudvalget,


at "Aftale om tilmelding af fordrevne fra Ukraine, som har fået opholdstilladelse, til almen praksis" tiltrædes, og


at administrationen bemyndiges til at tage aftalen i brug, når det vurderes nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud.


at regionsrådsformanden bemyndiges til at træffe en formandsbeslutning med henvisning til sagens hastende karakter.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-131-15

9. Aktiv Patientstøtte

Resume

Forskningsresultaterne for Aktiv Patientstøtte er blevet offentliggjort. Danske Regioner har besluttet, at indsatsen ikke skal fortsætte nationalt, og hver enkelt region skal nu beslutte, om de ønsker at fortsætte med indsatsen.

Direktionen indstiller,

at Aktiv Patientstøtte ikke forlænges som indsats i Region Midtjylland ved udgangen af 2022.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Hospitalsudvalget

Udvalg for nære sundhedstilbud.


Danske Regioner har besluttet, at Aktiv Patientstøtte ikke skal forlænges som nationalt program. Hver enkelt region skal derfor nu beslutte, om de ønsker at fortsætte med indsatsen.


Aktiv Patientstøtte har kørt som et nationalt finansieret forskningsprojekt i 2017-2019 gennem bloktilskud. Formålet med Aktiv Patientstøtte har været at afprøve en indsats målrettet sårbare patienter med hyppig kontakt til sundhedsvæsnet. Indsatsen har haft til formål at mindske de akutte kontakter og reducere antallet af genindlæggelser, samt øge mestringsevne og livskvalitet hos borgere i målgruppen.


I 2020 overgik Aktiv Patientstøtte fra forskningsprojekt til almindelig drift, imens man afventede forskningsresultaterne af projektet, som af flere omgange er blevet forsinkede.


På baggrund af foreløbige forskningsresultater besluttede Danske Regioner i februar ikke at forlænge Aktiv Patientstøtte som nationalt program. Hver region skal derfor beslutte, om de ønsker at fortsætte med indsatsen.


Projektet er i forsknings- og driftsperioden blevet finansieret gennem bloktilskuddet. Det er i udmøntningsaftalen præciseret, at midlerne skal gå til Aktiv Patientstøtte. Udmøntningen af midlerne har som udgangspunkt været varig, men det er i udmøntningsaftalen specificeret, at videreførelse af bevillingen skal tages op til nærmere drøftelse, når forskningsresultaterne foreligger. Der vil være en dialog mellem Danske Regioner og Sundhedsministeriet senere på året om, hvorvidt der fortsat vil blive afsat midler gennem bloktilskuddet til Aktiv Patientstøtte, eller lignende indsatser målrettet borgere med hyppig kontakt til sundhedsvæsnet.


Forskningsresultaterne

Forskningsrapporten med de endelige forskningsresultater blev offentliggjort den 17. maj 2022, og er vedlagt som bilag.


Overordnet viser resultaterne, at indsatsen ikke har haft nogen effekt på indlæggelser eller akutte kontakter til sundhedsvæsnet. Rapportens subgruppeanalyser viser, at indsatsen måske reducerer indlæggelser hos patienter med diabetes, men dette er en hypotese, som endnu ikke er blevet testet. Hverken køn, alder, uddannelsesniveau eller civilstand ser ud til at have betydning for effekten på indlæggelser. Det samme gælder for hjertesygdomme, lungesygdomme og bindevævssygdomme. Der er påvist en stigning i kontakter til psykolog og speciallæger, samt et øget forbrug af beroligende og angstdæmpende medicin. Indsatsen har haft en signifikant positiv effekt på fysisk og mental livskvalitet samt mestringsevne, men på gruppeniveau er effektstørrelsen så lille, at det ikke udgør en klinisk relevant mærkbar forskel.


Indsatsen har ikke haft nogen effekt på driftsomkostninger pr. patient. Der ses en tendens til, at indsatsen har medført en stigning i de totale omkostninger pr. deltager. Sammenholdt med indsatsens afledte effekter, vurderes indsatsen til ikke at være omkostningseffektiv.


I den kvalitative evaluering af forskningsprojektet beskriver borgerne i interventionsgruppen at opleve en øget følelse af selvtillid, livskvalitet og handlekompetencer, afledt af indsatsen. De beskriver, at den kontinuerlige kontakt til en fast sygeplejerske har dannet grundlag for en gensidig tillid sygeplejerske og borger imellem, og at de oplever en større tro på egne evner til at varetage helbredsproblemer samt tage ansvar for at løse dem.


Aktiv Patientstøtte i Region Midtjylland

Der er i dag ansat i alt 19 sygeplejersker til Aktiv Patientstøtte i Region Midtjylland, herunder én ledende sygeplejerske. Sygeplejerskerne er tilknyttet Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup, og er ansat til og med den 31. december 2022. Siden forskningsprojektets overgang til drift har aktiviteten været lav, og kapaciteten vurderes lige nu til at være større, end der er brug for.


På baggrund af de endelige forskningsresultater samt den lave aktivitet i den nuværende drift af Aktiv Patientstøtte i Region Midtjylland indstilles, at Aktiv Patientstøtte ikke fortsætter som indsats i Region Midtjylland efter årsskiftet. I afviklingsperioden vil det blive afdækket, hvorvidt der i regionen skal arbejdes videre med de delementer af indsatsen, hvoraf der er påvist positive effekter. Der arbejdes i regionen desuden fortsat med initiativer som har til formål at løfte sundheden for både borgere med hyppig kontakt til sundhedsvæsnet samt borgere, hvor barriererne overfor sundhedsvæsnet kan være en udfordring. Heriblandt i udvalg for lighed i sundhed, som blandt andet har til opgave at belyse og komme med forslag til, hvordan Region Midtjylland kan medvirke til at skabe målbare forbedringer af sundheden for konkrete grupper af borgere. Beslutter Sundhedsministeriet fortsat at afsætte midler til indsatser målrettet borgere med hyppig kontakt til sundhedsvæsnet, vil der følge en proces med henblik på at afdække, hvordan en sådan indsats skal se ud.

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller til forretningsudvalget,


at Aktiv Patientstøtte forlænges som indsats i Region Midtjylland frem til udgangen af 2023 og at økonomien hertil indgår i de kommende budgetforhandlinger,


at en eventuel fortsættelse af indsatsen udover 2023 drøftes i udvalg for lighed i sundhed.


Udvalget noterer sig, at der vil være en dialog senere på året mellem Danske Regioner og Sundhedsministeriet om, hvorvidt der fortsat vil blive afsat midler gennem bloktilskuddet til Aktiv Patientstøtte eller lignende indsatser målrettet borgere med hyppig kontakt til sundhedsvæsenet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-55-22

10. Konvertering af psykiatrisk deltidsydernummer til fuldtidsydernummer

Resume

Deltidspraktiserende psykiater Malene Marie Lange har ansøgt om at konvertere sit deltidsydernummer til et fuldtidsydernummer.

Direktionen indstiller,

at psykiater Malene Marie Langes deltidsydernummer konverteres til fuldtidsydernummer.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Udvalg for nære sundhedstilbud

Psykiatri- og socialudvalget.


Praktiserende psykiater Malene Marie Lange har ansøgt om at konvertere sit deltidsydernummer til et fuldtidsydernummer for at kunne behandle flere patienter.


Den 1. juli 2022 overtager psykiater Malene Marie Lange et psykiatrisk deltidsydernummer i Horsens, og hun har i den forbindelse ansøgt om at konvertere ydernummeret til et fuldtidsydernummer.


Der er generelt lang ventetid til praktiserende psykiatere i Region Midtjylland med en gennemsnitlig ventetid på 79 uger og en spredning fra 32-170 uger. Med henblik på at nedbringe ventetiden anbefales det derfor også i den nuværende praksisplan for speciallægepraksis, at kapaciteten for praktiserende psykiatere øges.


Der er en forholdsvis lav kapacitet af praktiserende psykiatere i Horsensklyngen sammenlignet med de resterende klynger i regionen. I Horsensklyngen er der en fuldtidspraktiserende- og en deltidspraktiserende psykiater med en gennemsnitlig ventetid på 91 uger. Malene Marie Langes psykiatriske deltidsydernummer har en aktuel ventetid på 104 uger, og er det eneste psykiatriske ydernummer i Horsens kommune. Nærmeste psykiatriske ydernummer er i Skanderborg med en ventetid på 78 uger. Til sammenligning har Randersklyngen og Vestklyngen den næstlaveste kapacitet med henholdsvis tre fuldtids- og en deltidspraksisende psykiatere i Randersklyngen, fire fuldtidspraktiserende psykiatere i Vestklyngen, og en gennemsnitlig ventetid på henholdsvis 82 og 64 ugers ventetid.


Den gennemsnitlige pris for et patientforløb for de praktiserende psykiatere i Region Midtjylland er ca. 4.500 kr. En deltidspraktiserende psykiater kan i gennemsnit have ca. 225 patienter i behandling om året. Den estimerede merudgift ved konvertering af et deltidsydernummer til fuldtidsydernummer er ca. 1,5 mio. kr. årligt. Ved at konvertere Malene Marie Langes deltidsydernummer til fuldtidsydernummer vil hun fremover kunne have ca. 550 patienter i et behandlingsforløb om året frem for de nuværende ca. 225.


Finansiering

I forbindelse med indgåelse af den nye overenskomst på speciallægeområdet blev det aftalt, at en del af de midler regionerne tilføres som følge af den demografiske udvikling, fremover skal øremærkes speciallægepraksis.


Hvis pengene for et år udmøntes varigt/flerårigt, fratrækkes beløbet det kommende års beløb, der skal udmøntes.


Regionerne er forpligtigede til at anvende de decentrale midler til tiltag, der kan afhjælpe de demografiske udfordringer, fx oprettelse af flere ydernumre, konvertering af deltidsydernumre til fuldtidsydernumre, oprettelse af satellitpraksis, ansættelse af assisterende speciallæger mv.


Med hensyn til den del af midlerne, der skal udmøntes i 2022, forslår administrationen, at de bruges til at imødekomme nærværende ansøgning om konvertering af psykiatrisk deltidspraksis til fuldtidspraksis.


Region Midtjyllands andel af de decentrale midler er i 2022 1,3 mio. kr. Den estimerede merudgift ved at konvertere et psykiatrisk deltidsydernummer til et fuldtidsydernummer er ca. 1,5 mio. kr.


Ved at konvertere Malene Marie Langes deltidsydernummer til et fuldtidsydernummer, finansieres 1,3 mio. kr. heraf i 2022 af de decentrale midler og differencen på 200.000 kr. af det generelle budget for praksisområdet. Fra 2023 og frem vil det være muligt at finansiere den samlede merudgift af de decentrale midler.


Tabel . Oversigt over bevilling





1.000 kr.

Drift 2022

Drift 2023

Drift 2024

Drift 2025

og frem

2022 p/l

Udgift

Udgift

Udgift

Udgift

Bevillingsændringer1





Praksissektoren

1.500

1.500

1.500

1.500






Decentrale midler øremærket speciallægepraksis

-1.300

-1.500

-1.500

-1.500






Praksissektoren

-200




Bevillingsændringer i alt

0

0

0

0

1+ = øgede udgifter og - = reducerede udgifter






Administrationen vil efter sommerferien fremlægge forslag til proces for, hvordan de decentrale demografimidler skal håndteres i regionen i årene fremover.

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller til forretningsudvalget,


at psykiater Malene Marie Langes deltidsydernummer konverteres til fuldtidsydernummer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-46-15

11. Orientering om anvendelsen af regionens centrale forskningsmidler i 2021

Resume

Der orienteres om den årlige udmøntning af centrale midler fra regionens forskningsfonde og forskningsstrategiske midler.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2021 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Hospitalsudvalget

Udvalg for nære sundhedstilbud

Psykiatri- og socialudvalget.


Regionerne har i henhold til sundhedsloven ansvar for, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde på sundhedsområdet. For at understøtte dette arbejde udmøntes der hvert år midler fra regionens forskningsfonde og strategiske forskningspuljer.


Strategiske rammer

Det er regionens sundheds- og hospitalsplan samt strategi for forskning på sundhedsområdet, der udgør den overordnede strategiske ramme for den regionale forskningsindsats.


Økonomiske rammer

I Region Midtjylland udmøntes der hvert år midler fra regionens forskningsfonde og strategiske forskningspuljer.


Fonds- og puljemidlerne er med til at finansiere forskningsprojekter, strategiske indsatser og forskningsunderstøttende aktiviteter på mange forskellige områder. Der udmøntes årligt cirka 48 mio. kr. fra regionens centrale forskningsfonde og -puljer.


Fonde med videnskabelig bedømmelse

Fondsmidler uddeles på baggrund af ansøgningsrunder, hvor bedømmelsesudvalg fordeler midlerne ud fra en faglig vurdering af projekternes videnskabelige kvalitet.


Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond
Fonden har til formål at styrke og udvikle forskningsmiljøet for sundhedsområdet i Region Midtjylland. Yderligere er det et formål at understøtte nye forskere og spirende forskningsmiljøer, så der skabes muligheder for etablering af nye forskningsområder i regionen. Personer, der udfører forskning inden for sundhedsområdet i regionen, kan søge om midler fra fonden. En samlet oversigt over projekter og stipendier, som har modtaget midler fra fonden i 2021, kan ses på fondens hjemmeside Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond
. Forskningsfonden har et årligt budget på 27 mio. kr.


Praksisforskningsfonden
Fondens midler tildeles forskningsprojekter inden for praksissektoren, der bidrager til styrket forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering i Region Midtjylland. Forskningsfondens virksomhed retter sig mod alle sundhedsvidenskabelige forskningsområder, der har udgangspunkt i sundhedsområdet i Region Midtjylland, og som gennemføres i eller i samarbejde med praksissektoren. En samlet oversigt over, hvordan Praksisforskningsfondens midler er fordelt i 2021, kan ses på fondens hjemmeside Praksisforskningsfonden. Praksisforskningsfonden har et årligt budget på 2 mio. kr.


Folkesundhed i Midten
Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsindsatser på tværs af kommuner, praksisområdet og Region Midtjylland. Fonden finansieres i fællesskab af Region Midtjylland og de deltagende kommuner. Den fælles økonomi består af et fast årligt bidrag på 1 kr. pr. borger fra både kommunerne og regionen. Det fremgår af hjemmesiden for Folkesundhed i Midten, hvordan fondens midler blev anvendt i 2021. Generelt tildeles midler kun til tværsektorielle forskningsprojekter, som er praksisnære og anvendelsesorienterede. Folkesundhed i Midten har et årligt budget på cirka 2,5 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er reserveret til at understøtte samarbejdsaktiviteter i regi af Sundhedsaftalen.


Puljer med anden bedømmelse

Puljemidlerne fordeles ud fra et strategisk hensyn til indsatsområder, som regionen ønsker eller har behov for at styrke. Det er regionsrådet, der godkender udmøntningen af de strategiske puljemidler.


Pulje til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland
Puljen anvendes til flerårige forskningsprogrammer inden for strategiske satsningsområder, understøttelse af universitetsklinikker, internationaliseringsindsats og finansiering af de indsatser, der sættes i gang i relation til Human First-samarbejdet. Puljen har et årligt budget på 14 mio. kr. I budgetperioden 2021–2023 er rammen 30 mio. kr. til forskningsprogrammer (blandt andet tværgående akutforskning), 4,5 mio. kr. til internationalisering, 3,3 mio. kr. til universitetsklinikker og 3 mio. kr. til Human First.


Pulje til forskning og udvikling på regionshospitaler

Puljen anvendes til konkrete og strategisk udvalgte indsatser, der har til formål at styrke forskningen på regionshospitalerne (Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens). Puljen har et årligt budget på 2 mio. kr. I budgetperioden 2021–2023 har den samlede ramme været anvendt til modning af universitetsklinikker (1,8 mio. kr.) og etablering af kliniske forskningslektorater (4,2 mio. kr.).

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller til forretningsudvalget,


at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2021 tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-900-19

12. Evaluering af aktiviteterne i Psykiatrien i Nordvest

Resume

Region Midtjylland og kommunerne Lemvig, Holstebro og Struer indgik i 2017 en samarbejdsaftale om etableringen af Psykiatrien i Nordvest. Der er nu udarbejdet en evaluering af Psykiatrien i Nordvest, der fremlægges til samtidig politisk behandling i region og kommuner, med henblik på at man i region og kommuner drøfter fortsættelsen af samarbejdet. Evalueringen viser blandt andet en fremgang i anvendelsen af både de regionale og de kommunale ambulante døgnpladser, der er en central del af samarbejdet, og at tilbuddet opfattes positivt af brugere, pårørende og praktiserende læger. Myndighedsafdelingerne i de tre kommuner vurderer dog effekten af tilbuddet forskelligt.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet omkring Psykiatrien i Nordvest.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Udvalg for nære sundhedstilbud

Psykiatri- og socialudvalget.


I december 2017 godkendte regionsrådet og byrådene i Lemvig, Holstebro og Struer en samarbejdsaftale om etablering af Psykiatrien i Nordvest. Formålet var at sikre borgere med psykisk sygdom og sårbarhed en tidlig indsats af høj kvalitet i nærområdet.


Psykiatrien i Nordvest består af fire grundpiller:

  • Fem regionale ambulante døgnpladser
  • Tre kommunale ambulante døgnpladser
  • Akut Ambulant Team (AAT) (Regional)
  • Det sociale akuttilbud (Kommunal).


I august 2021 godkendte de fire parter en tillægsaftale til samarbejdsaftalen, hvoraf det blandt andet fremgår, at der i 1. kvartal 2022 skal udarbejdes en evaluering af aktiviteterne i Psykiatrien i Nordvest med henblik på drøftelse af fortsættelse af samarbejdet efter den 30. juni 2023.


Der er nu udarbejdet vedlagte evalueringsrapport, der sideløbende fremlægges til politisk drøftelse i Region Midtjylland og de tre kommuner. Det er styregruppen bag Psykiatrien i Nordvest, som har besluttet det undersøgelsesdesign, som ligger bag evalueringen. Selve evalueringen er gennemført af en arbejdsgruppe bestående af én udviklingskonsulent fra henholdsvis Region

Midtjylland, Lemvig Kommune, Struer Kommune og Holstebro Kommune.


Evalueringen viser overordnet:

  • Der er sket en stor fremgang i brugen af de regionale ambulante døgnpladser fra 2020 til 2021. Der har været et lille fald i brugen af AAT-teamet fra 2020 til 2021. Faldet findes primært inden for de virtuelle kontakter
  • Der er sket en stigning i antallet af borgere og deres brug af de kommunale ambulante døgnpladser fra 2020 til 2021. Det er primært borgere fra Holstebro Kommune, der er årsag til stigningen. Antallet af årlige henvendelse til Det Sociale Akuttilbud har været stabilt over 2020 og 2021
  • De regionale ambulante døgnpladser opleves af brugere og pårørende som et tilbud af høj faglig kvalitet, som for mange brugere bliver et kendt sikkerhedsnet, hvor de kan komme, når behovet opstår. Døgnpladserne opleves som et tilbud i nærområdet af brugerne fra alle tre kommuner. Det er borgere og pårørendes oplevelse, at tilbuddet forhindrer indlæggelser. Borgere tilknyttet AAT-teamet oplever ligeledes det tilbud som meget positivt og givende
  • De praktiserende læger har umiddelbart et godt indtryk af aktiviteterne i Psykiatrien i Nordvest. Ud fra de indkomne svar fra lægerne tyder det på, at der er et potentiale i at udbrede kendskabet til tilbuddene hos de praktiserende læger yderligere
  • Myndighedsafdelingerne i de tre kommuner har et forskelligt billede af, hvilken forskel de kommunale ambulante døgnpladser gør for borgerne. Holstebro Kommune har generelt de bedste erfaringer, mens man modsat har de mindst gode erfaringer i Struer Kommune, hvor man har svært ved at se den forskel, som ophold gør for borgerne
  • Ledere og medarbejdere i Psykiatrien i Nordvest oplever gode synergier i samarbejdet på tværs i forhold til indsatsen over for den enkelte borger.


Med udgangspunkt i evalueringen og de generelt gode erfaringer med samarbejdet er det administrationens indstilling, at Region Midtjylland fortsætter i samarbejdet omkring Psykiatrien i Nordvest på det foreliggende grundlag.


I henhold til samarbejdsaftalen er parterne inden en opsigelse af samarbejdet forpligtede til at indlede en drøftelse af, hvordan samarbejdet kan afvikles mest hensigtsmæssigt. I henhold til tillægsaftalen er opsigelsesvarslet på 12 måneder.


Økonomi

I Psykiatrien i Nordvest er såvel regionen som kommunerne ansvarlige for egne medarbejdere og egen økonomi.


Hvor der er tale om fælles indsatser, finansierer Region Midtjylland som udgangspunkt halvdelen. Den anden halvdel fordeles mellem de tre kommuner i henhold til en nøgle baseret på DUT (det udvidede totalbalanceprincip), hvilket i 2021 svarede til 21,8 % for Struer Kommune, 19,5 % for Lemvig Kommune og 58,7 % for Holstebro Kommune. Alternativet til den kommunale finansieringsmodel vil være en takstfinansieret løsning, hvor Lemvig og Struer kun betaler pr. ophold. Ved den model vil hele den økonomiske risiko overgå til Holstebro Kommune. Dertil kommer, at prisen pr. ophold vil stige, da der skal indregnes overhead-omkostninger til administration i taksten.


I 2021 havde parterne følgende udgifter til Psykiatrien i Nordvest:

Region Midtjylland

8.135.713 kr.

Lemvig Kommune

653.573 kr.

Struer Kommune

731.627 kr.

Holstebro Kommune

1.965.740 kr.


De regionale udgifter er primært løn til plejepersonale (7,3 mio. kr.), husleje (0,3 mio. kr.), driftsudgifter (0,3 mio. kr.) og tjenesterejser (0,2 mio. kr.).


Der er en række synergier i vagtdækningen mellem de kommunale og regionale akutte ambulante døgnpladser. Såfremt enten de regionale eller kommunale døgnpladser skulle ophøre, vil det driftsmæssigt blive dyrere at drifte egne pladser for den tilbageblevne part.

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller til forretningsudvalget,


at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet omkring Psykiatrien i Nordvest, og


at man går i dialog med kommunerne om udvikling af tilbud med baggrund i kommunernes ønsker og vurdering af effekten af tilbuddet.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 samarbejdsaftale om Psykiatrien i Nordvest.


Regionsrådet blev den 24. juni 2020 orienteret om status på Psykiatrien i Nordvest og godkendte, at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet med Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner om Psykiatrien i Nordvest.


Regionsrådet godkendte den 11. august 2021 en tillægsaftale til samarbejdsaftalen om Psykiatrien i Nordvest.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-439-21

13. Status for arbejdet med 360-gradersplanen #

Resume

Administrationen har udarbejdet en status for initiativerne i 360-gradersplanen, herunder et samlet overblik over hvor og hvornår, der forventes afrapporteret status for de enkelte temaer og initiativer i regi af 360-gradersplanen. Derudover belyses effekter af planens initiativer.

Direktionen indstiller,

at orientering om status for arbejdet med 360-gradersplanen, herunder den videre opfølgning, tages til efterretning, og


at orientering om effekter af planens initiativer tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Hospitalsudvalget

Udvalg for nære sundhedstilbud

Psykiatri- og socialudvalget


Regionsrådet vedtog ultimo 2021 en 360-gradersplan, hvor formålet var at sikre, at Region Midtjylland kom godt og sikkert gennem vinteren med afsæt i det øgede pres på det akutte område samt udskudt aktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejerskestrejken.


Regionsrådet modtog i april 2022 den seneste status for arbejdet med 360-gradersplanen og godkendte i den sammenhæng forslag til den videre opfølgning og forankring af de initiativer, som ikke er færdigimplementeret eller overgået til almindelig driftsopfølgning. I den sammenhæng blev det desuden besluttet, at de relevante stående udvalg på møderne i juni 2022 får en opdateret status på fremdriften af initiativer.


Status på planen

En opdateret status for arbejdet med 360-gradersplanens initiativer er vedlagt. Opdateringer siden sidste møde er indarbejdet med rød skrift. Af bilaget fremgår derudover, hvor (i hvilket ledelses- og samarbejdsfora eller udvalg) og hvornår der forventes en afrapportering af de enkelte temaer og initiativer. Afrapporteringerne vil ske i form af særskilte punkter med en mere fyldestgørende status. Administrationen lægger dermed op til, at det er sidste gang at 360-gradersplanen præsenteres i samlet form.


Effekter af planens initiativer

360-graders planen har medvirket til at skabe fælles overblik, understøtte, supplere og styrke indsatser, der er i gang. Der er siden planen blev godkendt den 1. december 2021 arbejdet med og implementeret en række initiativer fordelt på de overordnede temaer; personale, praktiserende læger, hospitaler, kommuner og Patientkontoret. Administrationen har nedenfor lavet en vurdering og opsamling af, hvilken konkret betydning/effekt initiativerne har haft i forhold til de overordnede temaer i 360-gradersplanen.


Initiativer i forhold til hospitaler (personale)

Den godkendte 360-gradersplan rummede 24 personaleinitiativer, hvoraf 16 er gennemførte og afsluttede eller overgået til almindelig driftsopfølgning. Flere af initiativerne skal ses i et mere langsigtet perspektiv. Hospitalsudvalget har tidligere blandt andet fået præsenteret effekter af initiativerne, der beskrives nedenfor, ved oplæg på udvalgsmøder i 2022 samt i et statusnotat. Hospitalerne beretter, at det fortsat er målsætningerne fra statusnotatet, der fastholdes.


Enhedernes HR-chefer vurderer, at initiativerne omkring flere faggrupper i spil til patientnære opgaver har haft størst effekt indtil nu. De fremhæver generelt disse initiativer som en af de vigtigste indsatser i forhold til at forbedre den nuværende bemandingssituation inden for de områder og faggrupper, hvor regionen oplever rekrutteringsudfordringer.


HR-cheferne fremhæver ligeledes hospitalernes styrkede fokus på at sikre god introduktion. Enhederne arbejder alle med lokale indsatser tilpasset deres situation, mens der sker erfaringsudveksling i HR-/personalechefkredsen. Eksempler på tværgående resultater er beskrevet i statusbilaget. Mange lokale projekter om introduktion og onboarding er stadig på tidlige stadier, hvorfor der er begrænsede data om effekt. For nuværende er der kun data fra Hospitalsenhed Midt, der tidligere har præsenteret enhedens initiativer for udvalget. Her viser indsatserne en tydelig effekt i forhold til fastholdelse af nyansatte på fem ud af seks afdelinger, der tidligere har haft en betydelig personaleomsætning blandt nyansatte (17–40 %).


På baggrund af en henvendelse fra hospitalsudvalget, hvor der ønskes indsigt i tiltag for regionens frontledere i klinikken, er der vedlagt et notat, der beskriver et antal tiltag og rammer for frontlederne.


Initiativer i forhold til hospitaler (aktivitet)

I forhold til hospitalerne har der været et særligt fokus på at afvikle udsat aktivitet og genetablere balance i den planlagte aktivitet. Indsatserne skal dog ses i et mere langsigtet perspektiv. Hospitalerne har haft mulighed for at søge midler til afvikling af udsatte aktiviteter, og der er indtil nu bevilliget 31,5 mio. kr. i 2022. Midlerne bevilges til mer- og overarbejde, som udvider hospitalernes normale aktiviteter, hvilket er med til at afvikle udsat aktivitet. Hospitalerne har i foråret været tilbageholdende med at igangsætte afviklingen af udsatte aktiviteter, idet de normale planlagte udredninger og behandlinger har været nedjusteret som følge af ibrugtagningen af Regionshospitalet Gødstrup. Hospitalerne forventer imidlertid, at størstedelen af efterslæbet vil være afviklet i 2022.


Et andet initiativ har undersøgt mulighederne for at øge brugen af praktiserende speciallæger indenfor relevante specialer til at nedbringe aktiviteten. Her er der lavet flere aftaler med afdelingerne om at omvisitere til speciallægepraksis.


På baggrund af en henvendelse fra hospitalsudvalget, hvor der ønskes indsigt i forskelle mellem normerede og disponible senge samt årsager hertil, er der vedlagt en opgørelse med tilbagemeldinger fra hospitalerne.


Initiativer i forhold til praktiserende læger

Siden sommeren 2021 har særligt Lægevagten oplevet et stort pres, som har medført længere ventetider i lægevagtstelefonen end normalt. Flere initiativer har været målrettet en afhjælpning af dette pres, blandt andet er bemandingen i telefonvisitationen midlertidig øget. Der er gennemført prøvehandlinger, og viden og oplysninger herfra er bragt ind i det igangværende arbejde med modernisering af Lægevagten. I oktober 2021 blev akutknappen implementeret, som giver borgere med hastende henvendelser mulighed for at trykke sig foran køen i lægevagtstelefonen.


Initiativerne i forhold til Lægevagten viser, at antallet af besvarede opkald i foråret 2022 nu er højere end samme periode i 2021 og ligger tæt på niveauet for 2019. Generelt er ventetiden i forhold til visitationen blevet forbedret. Den gennemsnitlige ventetid for besvarede opkald i lægevagten var i sommeren 2021 omkring 18-19 minutter. I foråret 2022 er dette faldet til en gennemsnitlig ventetid på mellem 10-11 minutter. Sammenlignet med 2019 er den gennemsnitlige ventetid dog væsentlig højere, hvilket skyldes at den gennemsnitlige opkaldsvarighed er steget - blandt andet i forbindelse med, at videokonsultationer er blevet introduceret i lægevagtsvisitationen.


Initiativer i forhold til kommuner

Sundhedsstyregruppen godkendte i november 2021 en arbejdsplan, bestående af fire overordnede indsatsområder med en række initiativer, der skal bidrage til at mindske presset på den akutte aktivitet. Indsatsområderne omfatter,

  • at styrke samarbejdet i forhold til brug af de kommunale akutfunktioner
  • at forebygge akutte indlæggelser og genindlæggelser
  • at reducere færdigbehandlingsdage (særligt i psykiatrien), og
  • udvikling af et dashboard (dataoverblik) med realtidsopgørelser af centrale indikatorer, som gøres tilgængelig for kommunerne.


Planen har indeholdt en række prøvehandlinger i form af audits (systematisk faglig gennemgang) af patientforløb og analyser af data med henblik på at komme med anbefalinger til forbedringstiltag. Alle audits er gennemført, og der er nu lavet en vidensopsamling. Der arbejdes videre med resultaterne fra audits i regi af klyngerne. Dashboardet er færdigudviklet og gjort tilgængelig for kommunerne og vil løbende blive taget op i klyngerne.


Initiativer i forhold til Patientkontoret

Patientkontoret arbejder blandt andet med at visitere patienter til udrednings- og behandlingstilbud med de korteste ventetider i det offentlige og private sundhedsvæsen. Presset på Region Midtjyllands Patientkontor er steget voldsomt over de seneste år, og der har været ekstra udfordringer siden 2019 på grund af COVID-19 og sygeplejerskekonflikten i 2020. Dette har skabt bunker og dermed lang ventetid for patienterne.


Initiativerne har omfattet at øge bemandingen, og tre nye patientvejledere blev ansat pr. den 1. december 2021. Derudover er der udviklet en brugervenlig onlineformular, som patienterne skal udfylde, når de skal i kontakt med Patientkontoret. Løsningen blev implementeret den 1. februar 2022, og gør det muligt for patientvejlederne at hjælpe patienterne hurtigere videre. Endelig er der arbejdet med at udvikle og fremme automatiserede arbejdsgange, som også for hospitalerne betyder, at de i højere grad kan omvisitere patienter direkte til private hospitaler udenom Patientkontoret. Initiativerne har samlet set haft en positiv effekt i forhold til at nedbringe ventetiden. Da ventetiden var højest, lå den gennemsnitlige svartid på 6-8 uger. Det er forventningen, at svartiden ligger tæt på servicemålet om en svartid indenfor en uge i en normal driftssituation, når vi kommer til sommeren.

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud tog orientering om status for arbejdet med 360-gradersplanen, herunder den videre opfølgning, til efterretning.


Udvalg for nære sundhedstilbud tog orientering om effekter af planens initiativer til efterretning.


Udvalget ønsker en orientering i efteråret 2022 om de igangsatte initiativer i det nære sundhedsvæsen, der skal bidrage til at mindske presset på den akutte aktivitet ved at styrke samarbejdet om brug af de kommunale akutfunktioner og forebygge akutte indlæggelser og genindlæggelser.


Thrine Rimdal, Louise Høeg og Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog den 1. december 2021 en 360-gradersplan. Formålet med 360-gradersplanen har været at sikre, at Region Midtjylland kom godt og sikkert gennem vinteren med afsæt i det øgede pres på det akutte område samt udskudt aktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejerskestrejken.


Regionsrådet fik den 27. april 2022 seneste status for arbejdet med 360-gradersplanen og godkendte i den sammenhæng forslag til den videre opfølgning og forankring af de initiativer, som ikke er færdigimplementeret eller overgået til almindelig driftsopfølgning. Regionsrådet besluttede derudover, at de stående udvalg på møderne i juni 2022 får en opdateret status på fremdriften af initiativer.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-36-72-14-17

14. Status på målbilledet for sundhedsområdet

Resume

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet. Dette suppleres for 1. og 3. kvartal med ledelsesberetninger fra hospitalerne.

Direktionen indstiller,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagen behandles i følgende stående udvalg:

Hospitalsudvalget

Udvalg for nære sundhedstilbud

Psykiatri- og socialudvalget.


Region Midtjyllands målbillede på sundhedsområdet angiver den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. Målbilledet for sundhedsområdet består af en vision om et sundhedsvæsen på patientens præmisser, tre strategispor og otte mål. De tre strategispor er: 1) den bedste kvalitet - hver gang på den rigtige måde, 2) sammenhæng og lighed i sundhed og 3) et mere effektivt sundhedsvæsen.


Region Midtjylland stræber efter en værdibaseret tilgang til styring. Det betyder, at der måles på effekter for borgerne og på processer og handlinger, der bidrager til at nå de mål, der er sat.


De otte mål i målbilledet er konkretiseret i en række indikatorer. Idet de nationale mål indgår i indikatorerne, sætter målbilledet desuden rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet, som er aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, og som Region Midtjylland holdes op på. Sundheds- og Ældreministeriet udgiver årligt en opgørelse, der benchmarker regionerne på de nationale mål. Regionsrådet orienteres om disse opgørelser pr. mail. Afrapporteringen af målbilledet kan blive justeret, afhængig af regionsrådets arbejde med den nye styrende politiske ambition.


Som led i opfølgningen på målbilledet, udpeger regionsrådet hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet. Fokusindikatorerne gældende for 2021-2022 blev besluttet på regionsrådsmødet i januar 2021. Der forventes tydelige forbedringer på de udvalgte indikatorer.


Sidste år udpegede regionsrådet følgende fokusindikatorer, der gælder i perioden 2021-2022:

  • Akutte genindlæggelser
  • Forebyggelige indlæggelser
  • Kvalitetsmål fra udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser (hoftenære lårbensbrud)
  • Udredningsret
  • Kræftpakker
  • Bæltefikseringer
  • Patientinddragelse.


I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. Det er aftalt, at der følges op på udviklingen for de enkelte indikatorer hvert kvartal.


Data opgøres til og med 1. kvartal 2022. Det skal bemærkes, at nogle af resultaterne er betydeligt påvirket af COVID-pandemien, og at opfyldelsen af flere af indikatorerne fortsat vil være påvirkede af, at der afvikles udskudt aktivitet. Som det også fremgår af de vedlagte ledelsesberetninger, spiller personalesituationen desuden ind på opfyldelsen af flere af indikatorerne.


Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne.


Akutte genindlæggelser

Andelen af akutte genindlæggelser har været stigende i de seneste 8 måneder. Indikatoren angiver andelen af akutte indlæggelser, som sker tidligst fire timer og senest 30 dage efter udskrivning fra sygehus. Ligeledes har der i samme periode været en stigende tendens i akutte genindlæggelser på Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Gødstrup. I psykiatrien er der en væsentligt højere andel af genindlæggelser, men psykiatrien arbejder systematisk på at få nedbragt antallet af genindlæggelser. Det skal bemærkes, at genindlæggelser i psykiatrien i nogle tilfælde vil være en del af et hensigtsmæssigt behandlingsforløb.


Forebyggelige indlæggelser

Forebyggelige indlæggelser dækker over indlæggelser med visse akutte sygdomme og tilstande blandt ældre. Antallet af forebyggelige indlæggelser var kraftigt faldende i 2020 og start 2021. Dette hænger blandt andet sammen med, at der under nedlukningen af samfundet var betydeligt færre patienter, der blev indlagt med influenza.

Efterfølgende ses mindre udsving i udviklingen, og der er hverken sket vedvarende forbedringer eller forværringer på området.


Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud.


De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt 30-dages dødeligheden efter operation.


I 1. kvartal 2022 blev 82,8 % af patienterne på regionsniveau set af en speciallæge indenfor 4 timer, og den faglige standard på 90 % er således ikke opfyldt i perioden.


Både på regions- og hospitalsniveau har der været en stigende andel af patienter med hoftenære lårbensbrud, der efter operationen er blevet mobiliseret inden for 24 timer. I 1. kvartal 2022 blev 89,3 % af patienterne mobiliseret inden for 24 timer. Derved er den faglige standard på 90 % ikke opfyldt. På Aarhus Universitetshospital arbejdes der på at sikre rettidig mobilisering af de patienter, som opholder sig i låneseng, det vil sige en seng hvor patienten fysisk befinder sig på anden afdeling end stamafdelingen.


Andelen af patienter, som dør efter en hofteoperation i Region Midtjylland, har i længere tid svinget lige omkring 10 %. Region Midtjylland ligger i 1. kvartal 2022 på 11,8 % og overholder således ikke den faglige standard (på 8 %) på regionsniveau. På hospitalsniveau er der ikke nogen, som overholder standarden i seneste kvartal. Set over de sidste 24 måneder er der ikke sket nogen vedvarende ændring i dødeligheden.


Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som alle hospitalerne i Region Midtjylland har deltaget i med det formål at skabe varige kvalitetsforbedringer inden for området. Der er ikke sket den forventede positive udvikling på de tre indikatorer i den periode, hvor de har været udpeget som fokusindikatorer. Der arbejdes derfor fortsat med de indsatser, der blev igangsat i forbindelse med kvalitetsteamet.


Overlevelsesraten efter uventet hjertestop var i 1. kvartal 2022 på 28 %, hvilket er under den faglige standard på minimum 30 %. Set over de seneste to år har overlevelsesandelen ligget stabilt omkring 30 %.


Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har været aftagende i de seneste to år. Sidste år blev 92 unikke patienter bæltefikseret pr. kvartal, hvilket skal sammenholdes med, at gennemsnittet pr. kvartal i 2020 var lidt over 100 unikke patienter. Dog er antallet steget i 1. kvartal 2022 til 102 unikke patienter.


Psykiatrien arbejder vedvarende for at forebygge brugen af tvang og begrænse anvendelsen til et absolut minimum. Da forebyggelse af tvang er meget kompleks, arbejdes der på flere fronter, og hver afdeling har sin egen handleplan. Der er en stigende erkendelse af, at forebyggelse af tvang er en tværsektoriel opgave, som kræver et styrket samarbejde på tværs af psykiatrien, kommuner, bosteder m.fl. Der er derfor etableret et nationalt Lærings- og kvalitetsteam for forebyggelse af tvang, hvor Region Midtjylland er repræsenteret med to forbedringsteams. De to teams arbejder for at styrke det tværsektorielle samarbejde omkring det enkelte patientforløb, herunder de tværsektorielle planer, netværksmøder og samarbejdet med den enkelte patient. Formålet er at undgå tvangsindlæggelser.


Udredningsret

I perioden op til COVID-pandemien lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Opgørelsen af den korrigerede udredningsret fraregner ventetid, der enten skyldes faglige hensyn eller patientens eget ønske. Som følge af COVID-nedlukningen på de somatiske hospitaler, blev det besluttet at suspendere retten til udredning indenfor 30 dage i 2020 og starten af 2021. Ligeledes blev patientrettighederne igen suspenderet den 5. januar 2022 og genindført den 20. januar 2022.


I perioderne, hvor udredningsretten var suspenderet, blev både ventende og nyhenviste patienter prioriteret ud fra sygdommens alvor og ikke efter, hvornår de er henvist. I disse perioder ses en lavere målopfyldelse. Der afvikles fortsat udskudte aktiviteter, og det vil påvirke den gennemsnitlige ventetid til udredning og behandling i resten af 2022.


Samlet for regionen, ses dog en stigende tendens i overholdelsen af den korrigerede udredningsret i de seneste 8 måneder. For Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup og Psykiatrien ses ikke en forbedring i overholdelsen.


Kræftpakker

På trods af COVID-19-pandemien var andelen af kræftpakkeforløb, der blev gennemført inden for tidsfristerne, relativt stabil i 2020 og i starten af 2021. Der er dog fortsat udfordringer med at overholde forløbstiderne ved lunge- og brystkræft. Dette er samtidig nogle af de kræftpakker, som har flest patientforløb, og det trækker derfor den samlede målopfyldelse ned. I 1. kvartal 2022 ligger den samlede målopfyldelse på 84,4 %. På Regionshospitalet Horsens har der været en faldende tendens, hvorfor de slår ud med en rød pil i rapporten. Direktionen afholder faste taskforce-møder med hospitalerne med henblik på at aftale indsatser, som kan fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau.


Patientinddragelse

Som det ses af målbilledrapporten har andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, været stigende i perioden mellem 2014 og 2020. I 2021 er patientinddragelsen steget på de fleste af de somatiske hospitaler, mens den er faldet en smule i psykiatrien.


Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) blev ikke gennemført i 2019 for de somatiske hospitaler som følge af overgangen til LPR3. I 2021 er der løbende kommet LUP-undersøgelser med månedlige resultater. I løbet af 2022 vil der planmæssigt indgå månedlige data for patientinddragelse og -tilfredshed i målbilledet.

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller til forretningsudvalget,


at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og


at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.


Udvalg for nære sundhedstilbud ønsker, at der i fremtidige mål på sundhedsområdet indtænkes indsatser i det nære sundhedsvæsen herunder effekter og udviklingen af nære sundhedstilbud.


Thrine Rimdal, Louise Høeg og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-72-1-20

15. Orientering om budgettering og prioritering på praksisområdet #

Resume

Økonomistyring på praksisområdet er i høj grad bestemt af overenskomster med private samarbejdsparter. Det sætter rammerne for, hvordan midlerne til praksisområdet skal budgetteres og prioriteres. Udvalg for nære sundhedstilbud gives en orientering om budgettering og prioritering inden for praksisområdet.

Direktionen indstiller,

at orienteringen vedrørende budgettering og prioritering inden for praksisområdet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomidirektør Mette Jensen giver et oplæg om budgettering og prioritering inden for praksisområdet.


Praksisområdet er som regel det første, borgeren møder i kontakten med sundhedsvæsenet. De fleste går til lægen en eller flere gange om året.


En del af borgerne henvises af den praktiserende læge til yderligere behandling i andre dele af praksisområdet. Denne behandling kan. f.eks. foregå hos en speciallæge, fysioterapeut mm.


Økonomien på praksisområdet er overordnet styret via overenskomster med private samarbejdsparter. Dette står i kontrast til den økonomistyring, der er i forhold til hospitalerne, hvor regionen i større grad selv foretager prioritering af økonomien.


I 2022 er der budgetteret 3.925,3 mio. kr. til afholdelse af udgifterne på praksisområdet, hvilket svarer til 15,1 % af det samlede sundhedsbudget i Region Midtjylland. På den baggrund er det relevant, at der sættes fokus på, hvordan midlerne til praksisområdet budgetteres og prioriteres.

Beslutning

Punktet blev udsat til kommende møde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-4-22

16. Prøvehandling om virtuel borgerinddragelse #

Resume

Udvalg for nære sundhedstilbud har fokus på borgerinddragelse og har drøftet muligheden for også at lave virtuel borgerinddragelse. På den baggrund foreslås en prøvehandling om virtuel borgerinddragelse gennem brug af regionens Facebook-side.

Direktionen indstiller,

at det drøftes, om der skal igangsættes en prøvehandling om virtuel borgerinddragelse, og


at det drøftes, hvordan input fra borgerne bruges, og hvordan udvalget ønsker at takke for de input de får.

Sagsfremstilling

Af kommissoriet for udvalg for nære sundhedstilbud fremgår det, at et generelt fokus for udvalget er borgerinddragelse inden for eget område, herunder inddragelse og dialog med relevante interessenter i udvalgsbehandlinger, så de ni grundprincipper for borgerinddragelse indgår i udvalgets arbejde.


På udvalgsmødet i april 2022 var der en drøftelse i udvalget af, hvordan udvalget ønsker at arbejde med borgerinddragelse i praksis.


Et konkret forslag var virtuel borgerinddragelse, der kan give flere borgere muligheden for at deltage og dermed bidrage til mere lighed i deltagelse. Det blev blandt andet drøftet, om regionens Facebook-side vil kunne benyttes mere aktivt, så udvalget efterspurgte input fra borgerne herigennem forud for udvalgsbehandling af et konkret emne. Det blev ligeledes drøftet, om formanden kunne sende live om et givent emne, ligeledes på regionens Facebook-side, hvor der så kunne stilles spørgsmål.


Med baggrund i ovenstående foreslås derfor en prøvehandling i udvalg for nære sundhedstilbud, hvor udvalget forud for to møder i efteråret 2022 efterspørger input fra borgene til en række konkrete emner, der er på dagsorden til mødet. Prøvehandlingen skal ligeledes omfatte, at udvalgsformanden sender live en gang i løbet af efteråret 2022 om relevante emner, som udvalget behandler.


Såfremt det besluttes at igangsætte prøvehandlingen, ønskes der en drøftelse i udvalget af, hvordan udvalget vil bruge de input de får, samt hvordan udvalget ønsker at takke de borgere, der kommer med input.

Beslutning

Punktet blev udsat til kommende møde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-4-22

17. Oversigt over temaer og sager på kommende møder #

Resume

Der vedlægges en oversigt over planlagte temaer og sager for det kommende møde i udvalget.

Direktionen indstiller,

at oversigt over planlagte temaer og sager godkendes.

Sagsfremstilling

Der ønskes en drøftelse af vedlagte oversigt over planlagte temaer og sager for de kommende møder i udvalget. Udvalgets møder afholdes i regionshuset i Viborg.


Efter aftale i udvalget kan møder endvidere afholdes i andre regionshuse eller i forbindelse med besøg hos samarbejdsparter, interessenter eller lignende.

Beslutning

Udvalg for nære sundhedstilbud godkendte oversigt over planlagte temaer og sager.


Det blev aftalt, at udvalgsmøderne fremadrettet starter kl. 8.30.


Thrine Rimdal, Louise Høeg og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-4-22

18. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Der gives orientering fra henholdsvis:

  • Udvalgsformanden
    • Aftale om sundhedsreform
  • Øvrige udvalgsmedlemmer
  • Administrationen
    • Orientering om lægedækning i almen praksis juni 2022

Beslutning

Sundhedsreformen blev kort drøftet.


Administrationen orienterede om lægedækning i almen praksis.



































































































Thrine Rimdal, Louise Høeg og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-4-22

19. Underskriftsark #

Sagsfremstilling

Udvalg for nære sundhedstilbud skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke på ”Godkend”.

Beslutning

Underskriftsarket journaliseres på sagen.

Tilbage til toppen