Der foreligger nu et forslag til Region Midtjyllands Bæredygtighedsstrategi 2020-2030. Temadrøftelsen indledes med et kort oplæg fra administrationen ved kontorchef Rolf Johnsen, og der lægges op til en drøftelse af eventuelle opmærksomhedspunkter forud for den politiske behandling af strategien i november.

Bæredygtighedsstrategien har været politisk forankret i midlertidigt udvalg for klima, bæredygtighed og ressourcer, som i 2019 har haft et kontinuerligt fokus på udarbejdelse af regionens første bæredygtighedsstrategi og har været med til at sætte den politiske barre for målsætningerne. Strategien er blevet udarbejdet med inddragelse af organisationen internt og eksterne samarbejdspartnere.

Bæredygtighedsstrategien (herunder målsætninger, indsatsområder mm.) har været behandlet på tre af regionsrådets temadage den 18. november 2019, 17. februar 2020 og 17. august 2020.

Strategiforslaget har været i høring i regionens MED-system. Høringsforslaget og høringssvarene er behandlet både i koncernledelsen og i regionens MED-udvalg. Høringen har givet anledning til mindre præciseringer tekstmæssigt og udskiftning af et foto. Generelt tilkendegav regionens Hoved-MEDudvalg opbakning til strategien, og at det ser frem til det videre arbejde med implementeringen. Hertil udtrykte nærmest alle høringssvar bekymring for, hvordan tiltagene i strategien skal finansieres.

Regionsrådet drøftede strategiforslaget og høringen på temadagen i august. Dette gav anledning til yderligere præciseringer i strategien i forhold til samlede CO₂-reduktioner.

Program for temadrøftelsen

Kontorchef Rolf Johnsen
gav oplæg om arbejdet med bæredygtighedsstrategien.

Udvalg for regional udvikling drøftede blandt andet vigtigheden af, at strategiarbejdet inddrager medarbejdernes engagement og opbakning. Det betragtes som væsentligt, at implementeringen i høj grad foregår decentralt ude i de enkelte enheder og afdelinger.

Udvalget overvejede mulige samarbejdsflader til kommunerne, og i den forbindelse blev transport og affald nævnt som relevante emner.

Regionsrådet har i 2019 anmodet Midttrafik om at få belyst mulighederne for indfasning af bæredygtige teknologier i den regionale kollektive bustrafik frem mod 2030. Midttrafik har entreret med rådgivningsvirksomheden Cowi, som har udarbejdet en analyse herom.

Regionsrådet er tidligere orienteret om Cowis rapport. Efterfølgende er administrationen blevet anmodet om, at der gives en uddybende orientering om rapportens resultater.

Oplæg fra Cowi

Cowi vil på mødet præsentere analysens resultater og svare på spørgsmål fra mødets deltagere.

Cowis analyse viser, at det er muligt at gennemføre markante reduktioner i udledningen af klimagasser i den kommende periode, også uden at regionens samlede tilskud behøver at stige. Med afsæt i Cowi-analysens anbefalinger har regionsrådet bedt Midttrafik om at udarbejde en strategi og handleplan for grøn omstilling af den regionale buskørsel, herunder omstilling til elbusser, med inddragelse af regionens administration.

Cowi peger på biogas som drivmiddel i den regionale bustrafik. Biogas er 100 % CO₂-neutral i områder med god tilgængelig til naturgasnettet. Cowi anbefaler, at syntetisk HVO-biodiesel anvendes i en overgangsperiode, indtil mulighederne for biogas er afdækket. HVO-biodiesel er dyrere end biogas, men er 87 % CO₂-reducerende og kan anvendes i eksisterende busser. Cowi peger endvidere på anvendelse af elbusser på et mindre antal kortere regionalruter, hvor opholdstid i løbet af dagen kan udnyttes til opladning af batterierne.

Oplæg fra Midttrafik

På mødet vil Midttrafik præsentere et foreløbigt bud på, hvordan anbefalingerne kan omsættes til en strategi og handleplan for grøn omstilling af den regionale buskørsel, herunder hvordan det kan indarbejdes i Midttrafiks udbud frem mod 2030.

Program for temapunktet

Jens Groth Lorentzen og Carsten Nørregaard fra Cowi præsenterede analysens resultater. Herefter præsenterede Thomas Dalgaard Mikkelsen Midttrafiks foreløbige arbejde med strategi og handleplan for grøn omstilling af den regionale buskørsel.

Planen er, at Midttrafiks bestyrelse skal drøfte strategi i januar 2021. I forhold til handleplansarbejdet agter Midttrafik at gå til dette med afsæt i de konkrete udbud. Udvalget drøftede muligheden for at indarbejde pilotprojekter.

Efter temaoplæggene drøftede udvalg for regional udvikling det væsentlige i, at Region Midtjylland løbende inddrages i Midttrafiks arbejde. Udvalget konkluderede, at det ønsker at rette henvendelse til Midttrafik og kvittere for, at Midttrafik har fokus på opgaven, samt opfordre til at dette fastholdes.

Transport og boligministeren ønsker at indgå klimasamarbejdsaftaler med regionerne om grøn kollektiv trafik og har udvalgt en række områder, som aftalen skal omhandle, bl.a. den regionale bustrafik og patientbefordring. Danske Regioner og ministeriet har indgået en overliggeraftale for klimasamarbejdsaftalerne. Derudover skal der indgås bilaterale aftaler mellem den enkelte region og ministeren. Udkastet til Region Midtjyllands bilaterale aftale forelægges til godkendelse.

Overliggeraftale mellem Danske Regioner og Transport- og Boligministeriet

Transport- og boligministeren har indgået klimasamarbejdsaftaler med landets største kommuner om grøn omstilling af den kollektive trafik. Ministeren ønsker at indgå tilsvarende klimasamarbejdsaftaler med regionerne, da regionerne og de regionale trafikselskaber også spiller en central rolle i den grønne omstilling. Danske Regioner og transport- og boligministeren har således indgået en overliggeraftale herom med titlen 'Klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik', som skal understøtte og accelerere den grønne omstilling i landets regioner.

Overliggeraftalen omhandler den regionale kollektive bustrafik og lokalbanerne i regionen samt intern transport og patientbefordring, regionale mobilitetsstrategier, cykeltrafik og unges transportvaner.

Regionerne forpligter sig med overliggeraftalen til at arbejde med de udvalgte områder. Disse forpligtelser konkretiseres i de bilaterale regionale klimasamarbejdsaftaler mellem den enkelte region og Transport- og Boligministeriet. Tilsvarende forpligter regeringen ved Transport- og Boligministeriet sig til også at arbejde med de udvalgte områder. Regeringens forpligtelser er oplistet både i overliggeraftalen og de bilaterale aftaler.

Der afsættes ikke midler til arbejdet med at opnå intentionerne i aftalen, men regeringen forpligter sig til at understøtte den grønne omstilling af bus- og togtrafikken.

Vedlagt er udkastet til overliggeraftalen, som blev godkendt af Danske Regioners bestyrelse med to tilføjelser omkring privatbaner og brintbusser, som er ved at blive indarbejdet.

Bilateral regional klimasamarbejdsaftale

Administrationen har udarbejdet et udkast til en bilateral aftale mellem Region Midtjylland og Transport- og Boligministeriet. Udkastet tager særligt udgangspunkt i forslaget til Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi og målsætningerne heri for den bæredygtige omstilling af regionens transport, både intern transport, patientbefordring og kollektiv transport.

Da bæredygtighedsstrategien først forelægges til godkendelse i regionsrådet til november, er aftalen under forudsætning af, at målsætningerne i bæredygtighedsstrategien godkendes af regionsrådet.

Administrationen er i dialog med Transport- og Boligministeriet om aftaleudkastet. Vedlagt er den seneste version af aftaleudkastet. Forventningen er, at et endeligt aftaleudkast kan forelægges på mødet i forretningsudvalget den 20. oktober. Transport- og boligministeren ønsker at lancere aftalerne med regionerne i starten af november.

Herunder oplistes forslag til, hvad Region Midtjylland med aftalen forpligter sig til at arbejde for inden for de økonomiske muligheder, som regionen har til rådighed.

• Regional bustrafik
  • CO₂-neutrale busser i alle nye udbud af busser på regionale ruter fra 2021 under forudsætning, at der er økonomi til rådighed.
  • Pilotprojekter med elbusser
  • Forsøg med emissionsfri biler i flextrafikken

• Lokalbaner
  • Klimavenligt togmateriel på lokalbanerne, herunder Lemvigbanen
  • Letbanen skal på sigt køre på 100 % grøn el

• Intern transport og patientbefordring
  • Grøn omstilling af regionens vognpark
  • Reducere medarbejdernes tjenesterejser
  • Grøn omstilling af sygetransporten

• Unges transportvaner
  • Påvirke de unges transportvaner

Derudover fremhæves følgende tiltag i aftalen, som initiativer regionen arbejder med:

• En strategi og handleplan for den grønne omstilling af regional buskørsel
• At skabe tilbringertrafik til trafikale knudepunkter i form af kombination af cykel og kollektiv trafik
• Understøtte etablering af sekretariat for supercykelsti i Østjylland
• Understøtte benyttelsen af kollektiv trafik gennem øget trafikal sammenhæng på tværs af transportformer

Regeringens forpligtelser i den bilaterale regionale aftale

Med aftaleudkastet lægges der også op til forpligtelser fra regeringens side til blandt andet at understøtte den grønne omstilling af bus- og togtrafikken i Region Midtjylland, at udarbejde en analyse af prisstrukturer for offentligt tilgængelige ladestandere, og i samarbejde med regionerne at foretage en analyse af de unges transportvaner.

Regionen har derudover i dialogen opfordret regeringen til at overveje behovet for at understøtte tilgængelighed af biogasanlæg.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at orienteringen om indgåelse af klimasamarbejdsaftale mellem Transport- og Boligministeriet og Danske Regioner tages til efterretning, og

at udkastet til Region Midtjyllands bilaterale klimasamarbejdsaftalen med Transport- og Boligministeriet godkendes, idet det konsekvensrettes i aftalen, at årstallene for indfrielserne af Region Midtjyllands forpligtigelser angiver seneste år for indfrielse, og

at regionsrådet i forbindelse med tiltrædelsen af aftalen tilkendegiver opbakning til Danske Regioner i at pege på, at det forudsættes, at Transport- og Boligministeriet engagerer sig i at tilvejebringe den fornødne finansiering.

I forbindelse med indstillingen til forretningsudvalget drøftede udvalget desuden, at Region Midtjylland bør fortsætte med at opsøge et samarbejde med Transport- og Boligministeriet om batteritog på Skjern-Holstebro-strækningen og gerne i regi af denne aftale.

• Udkast - Overliggeraftale om klimasamarbejdsaftaler (afventer den indgåede aftale)
• Udkast - Klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik

Midttrafik har sendt sit forslag til budget for 2021 i politisk høring hos Region Midtjylland og kommunerne. For Region Midtjylland betyder budgetforslaget en merudgift på 9,2 mio. kr. Beløbet foreslås dækket af midler, som regionen har hensat hos Midttrafik.

Et centralt emne i budgetforslaget er forventningerne til effekten af coronapandemien. Det er i budgetforslaget forudsat, at staten i 2021 fuldt ud kompenserer for udgifter relateret til COVID-19.

Midttrafik har sendt sit forslag til budget 2021 i politisk høring hos Region Midtjylland og kommunerne. Budgettet omfatter den regionale kollektive trafik: bus, tog, letbane og flextrafik. Den samlede ramme i budgetforslaget er 426,8 mio. kr., hvilket betyder en merudgift på 9,2 mio. kr. i forhold til den afsatte regionale ramme. Ud over differencen på 9,2 mio. kr. har Midttrafik indarbejdet tilpasninger i budgettet for i alt 10 mio. kr. Det sker med afsæt i den vedtagne styringsmodel for Midttrafik.

Merudgifterne skyldes et lavere statsligt tilskud end forventet ved budgetlægningen og et forventet højere forbrug, bl.a. grundet engangsudgifter til omstilling af billetautomater på Aarhus Letbane til kontaktløs betaling og fald i indtægter fra ungdomskort og kombinerede bus- og togrejser.

Anledningen til, at de 9,2 mio. kr. ikke foreslås dækket via styringsmodellen er, at der er tale om engangsudgifter til billetautomater på letbanen, og derudover er det for at undgå for omfangsrige tilpasninger i en usikker situation med COVID-19 og usikkerhed om passagerindtægter.

Administrationen foreslår i stedet, at der skabes balance i budget 2021 ved at omdisponere 7,8 mio. kr., som oprindeligt var afsat til ydelser på tog til Lemvigbanen. Udgiften hertil bliver ikke aktuel i 2021, da udbuddet af nye tog er udskudt grundet Midtjyske Jernbaners beslutning om at købe batteritogsæt. Midlerne foreslås derfor omdisponeret midlertidigt til delvis dækning af merudgifterne hos Midttrafik i 2021. Derudover foreslår administrationen, at det resterende beløb på 1,4 mio. kr. håndteres ved brug af hensatte midler til Grenaabanen. Herefter vil der restere 5,8 mio. kr. i hensatte midler hos Midttrafik.

Midttrafik anmodes om at udarbejde forslag til tilpasninger med henblik på at skabe balance i budgettet fra 2022.

Tabel 1 viser budgetforslaget, finansiering samt forslag til håndtering af differencen i 2021.

* Jf. regionsrådets beslutning 19. december 2018.

** Omfatter ydelser til lån til ombygning af Odderbanen i 2008, lån til anlæg af Aarhus Letbane og pensioner til tidligere tjenestemandsansatte ved Midtjyske Jernbaner.

Der skal gøres opmærksom på, at budgettet, som er sendt i høring, ikke indeholder en forventning til de kommende udbud af regional buskørsel på bæredygtige drivmidler, som regionsrådet behandlede på mødet den 19. august 2020. Udbuddet falder så sent, at der ikke vil komme en afklaring af en evt. merpris indenfor høringsfristen den 31. oktober. Det er forudsat, at regionsrådet forelægges tilbuddene inden kontraktindgåelse.

Ligeledes gør administrationen opmærksom på, at der er uoverensstemmelse mellem tallene i dette budgetforslag og punktet på regionsrådsmødet den 23. september vedrørende budget 2021. Uoverensstemmelsen skyldes, at budgetbemærkningerne til septembermødet stammer fra det oprindelige budgetforslag, som Midttrafik sendte i høring i juni, og at Midttrafik efterfølgende i september har sendt et opdateret budgetforslag i høring.

COVID-19-forudsætninger i 2021

COVID-19-pandemien er den altoverskyggende udfordring i budget 2021. Midttrafik anslår merudgifter og mindreindtægter på i alt 56,1 mio. kr. i 2021 grundet tiltag mod smittespredning, f.eks. øget rengøring og indsættelse af ekstra kapacitet og en fortsat tilbageholdenhed blandt borgerne overfor at bruge kollektiv trafik.

Det forudsættes i budgetforslaget, at staten fuldt ud dækker alle COVID-19-relaterede udgifter i 2021 ved et direkte tilskud til trafikselskabet. Denne forudsætning er gældende i alle regioner.

Der foregår aktuelt forhandlinger mellem Danske Regioner, KL og staten om kompensation for COVID-19-relaterede udgifter i 2021, men de er endnu ikke afsluttet.

Overslagsårene

COVID-19-situationen er fortsat usikker. I budgetoverslagsår 2022 har Midttrafik indregnet udgifter til ekstra rengøring mv. samt indtægter under normalniveauet, mens pandemien i 2023 forudsættes at være overstået.

Der er fra statslig side ikke taget stilling til evt. kompensation efter 2021. Administrationen følger situationen, herunder udviklingen i indtægterne, og er i løbende dialog med Danske Regioner.

Ydes der ikke - eller kun delvis - statslig kompensation i 2022, vil emnet skulle bringes op i økonomiforhandlingerne, og der vil i 2021 skulle tages stilling til udfordringen i forbindelse med regionens budgetlægning for 2022. I medfør af styringsmodellen skal Midttrafik allerede nu udarbejde forslag til, hvordan budgettet kan bringes i balance fra 2022.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at Midttrafiks forslag til budget for 2021 godkendes under forudsætning af, at der ydes fuld statslig kompensation for de COVID-19-relaterede udgifter i budgetåret samt at budget 2021 udregnes efter de passagertal, regionsrådet ved budget 2019 godkendte for overslagsårene,

at merudgiften på op til 9,2 mio. kr. håndteres ved at omdisponere 1,4 mio. kr. fra hensatte midler til Grenaabanen, og det resterende beløb på 7,8 mio. kr. fra årets budget til regional udvikling, som foreløbigt hensættes som en uudmøntet pulje hos Midttrafik, og

at Midttrafik udarbejder forslag til, hvordan budgettet kan bringes i balance i 2022, jf. styringsmodellen for Midttrafik.

Regionsrådet godkendte i oktober 2019 styringsmodellen for Midttrafik.

• Midttrafik Budgetforslag 2021

Bestyrelsesformand for Aarhus Letbane, Steen Stavnsbo, har meddelt, at han ønsker at fratræde som formand ved årsskiftet 2020/2021, eller når en afløser er fundet. Region Midtjylland og Aarhus Kommune skal i fællesskab udpege en ny formand for selskabet.

Formand for bestyrelsen for Aarhus Letbane, Steen Stavnsbo, har meddelt sin bestyrelse, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, at han ønsker at fratræde som formand for selskabet ved årsskiftet 2020/2021, eller når der er fundet en afløser. Han har begrundet sit ønske med, at han søger opstilling til kommunalbestyrelsen i Aarhus Kommune.

Ifølge interessentskabskontrakten mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune om Aarhus Letbane udpeger interessenterne - foruden tre bestyrelsesmedlemmer hver - et bestyrelsesmedlem i forening, som er født formand for bestyrelsen. Det indstilles, at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale med Aarhus Kommune om udpegning af en ny formand for Aarhus Letbane.

I bestyrelsen sidder på nuværende tidspunkt Jørgen Nørby, Flemming Knudsen og Arne Lægaard som udpeget af Region Midtjylland og Bünyamin Simsek, Peter H. Bonfils og Jan Ravn Christensen som udpeget af Aarhus Kommune. Desuden har interessenterne for nyligt besluttet at udvide bestyrelsen med et ekstra medlem med relevant erhvervserfaring. Som nyt bestyrelsesmedlem er udpeget direktør Charlotte Liendgaard Vigh, Risskov. Region Midtjylland og Aarhus Kommune har i den forbindelse været enige om, at udpegningen skulle ske under hensyntagen til, at der i bestyrelsen er repræsentation af mere end ét køn.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale med Aarhus Kommune om udpegning af ny formand for Aarhus Letbane.

Regionsrådet udsatte på sit møde den 23. september denne orientering om status på faktisk elevfordeling på gymnasieområdet. Sagen genfremsendes, idet grundlaget for en behandling af sagen nu er til stede.

Med studiestart medio august er det muligt at orientere om, hvor mange elever der startede på de almene gymnasier i regionen, og således hvor mange der beholdte deres tildelte gymnasieplads. Almindeligvis er der et vist frafald fra ansøgningstidspunktet frem til skolestart. Tallene viser dog, at der er et markant mindre frafald i år end tidligere år, hvorfor det tyder på, at størstedelen har beholdt deres tildelte gymnasieplads. De faktiske elevtal kendes medio november, hvor gymnasierne skal indberette elevtal til ministeriet som grundlag for taxametertilskud.

Ansøgere til det almene gymnasium fik den 1. maj 2020 besked om, hvilket gymnasium de havde fået reserveret en plads på efter sommerferien. Alle ansøgere i fordelingsudvalg Syd og Vest fik opfyldt deres 1. prioritet. For ansøgere til fordelingsudvalg Nord og Øst blev der foretaget elevfordeling, da ikke alle elever kunne få opfyldt deres 1. prioritet, eftersom der ikke var plads til dem alle. Flere ansøgere fik således tilbudt et andet uddannelsessted.

Med skolestarten medio august er det muligt at konstatere, hvor mange elever der startede på de forskellige gymnasier, og dermed hvor mange der beholdte deres tildelte uddannelsessted. Administrationen har indhentet oplysninger hos de enkelte gymnasier om det faktiske antal elever til skolestart den 20. august. Tallene viser, at der i år er et mindre frafald end de tidligere år, jf. bilaget "Oversigt over elevbestanden på gymnasieområdet".

Normalt vil der frem til skolestart være et vist frafald af elever som følge af omvalg, udenlandsk studieophold, elever der ikke består evt. optagelsesprøve m.v. I år kan der dog være et særligt vilkår med et mindre frafald og flere eftertilmeldinger end tidligere år som følge af COVID-19, idet ansøgere, der havde planlagt at tage på udlandsophold eller efterskole, i stedet vælger at blive hjemme og tage en gymnasial uddannelse. Det kan også være årsag til, at frafaldet er mindre i år end tidligere år.

Gymnasierne skal medio november indberette det faktiske elevtal til Børne- og Undervisningsministeriet. Det er dette elevtal, der ligger til grund for udbetaling af taxametertilskud til gymnasierne, og elevtallet skal også her være tilpasset den fastlagte kapacitet. Der er normalt i perioden fra skolestart til 15. november et gennemsnitlig frafald på ca. 2 %.

I det følgende gennemgås fordelingen og frafald for fordelingsudvalg Nord og Øst.

Fordelingsudvalg Nord

Der blev fordelt 5 elever fra Viborg Katedralskole til Bjerringbro Gymnasium. 3 af disse elever har truffet andre uddannelsesvalg efterfølgende. Som følge af almindelig flytning har Bjerringbro Gymnasium modtaget yderligere 2 elever.

Fordelingsudvalg Øst

Der blev fordelt i alt 447 elever fra de overansøgte gymnasier i Aarhus, heraf 84 elever fra KUO-områderne. KUO-områderne dækker over ansøgere med bopæl i almene boligområder, der har et stort antal beboere uden for arbejdsmarkedet.

Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium modtog ikke KUO-elever som følge af de lokale elevfordelingsregler, da de i forvejen havde en høj andel. Aarhus Gymnasium og Viby Gymnasium har dog fortsat elever med anden etnisk baggrund end dansk, som bor uden for KUO-områderne, og det skønnes, at ca. 23 % af deres elever i 1. G har anden etnisk baggrund end dansk. Aarhus Statsgymnasium og Risskov Gymnasium har en lignende andel elever med anden etnisk baggrund end dansk.

I fordelingen var det særligt Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole og Aarhus Statsgymnasium, der afgav elever, og særligt Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, der modtog elever.

Der har i år ikke været et nævneværdigt frafald frem mod skolestart, bortset fra på Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium.

Viby Gymnasium har haft et frafald på ca. 40 elever, hvilket er en tredobling i forhold til tidligere år. Aarhus Gymnasium har tilsvarende haft et frafald på ca. 40 elever.

Aarhus Gymnasium har oplyst, at eleverne der er fordelt med 61 elever på Aarhus Gymnasium, Aarhus C og 39 stx-elever på Aarhus Gymnasium i Tilst. Herudover går der 52 PreIB-elever (international studentereksamen) på Aarhus Gymnasium i Tilst. Elevtallene fra Aarhus Gymnasium fremgår af den vedhæftede redegørelse, som Aarhus Gymnasium har fremsendt til regionsrådet. Aarhus Gymnasium anfører i redegørelsen, at de med denne elevfordeling opfylder det i fusionsgodkendelsen nævnte vilkår om, at der i det væsentligste ikke må gå flere elever på Aarhus Gymnasium, Aarhus C end på Aarhus Gymnasium, Tilst.

Med henvisning til regionsrådets drøftelse af fusionen mellem Aarhus Tech og Langkær Gymnasium henledes opmærksomheden på, at muligheden for at sikre et godt uddannelsesudbud i Aarhus Vest var afgørende for den positive indstilling til godkendelse af fusionen. Det kan imidlertid nu konstateres, at søgningen til udbudsstedet i Aarhus C for andet år i træk er lav (16 ansøgere i foråret 2020), ligesom Aarhus Gymnasium, Tilst, stadig er udfordret på elevgrundlaget med deraf følgende udfordringer for et bredt fagligt udbud.

En gruppe elever fra Aarhus Gymnasium, Tilst, har således sendt et åbent brev til regionsrådet, hvori de beskriver de udfordringer, der er forbundet med både et begrænset udbud af studieretninger og et begrænset elevtal. Formandsskabet for udvalg for regional udvikling har holdt møde med eleverne, og elevernes materiale fra dette møde er vedlagt.

Det kan på den baggrund drøftes, om regionsrådet skal rette henvendelse til undervisningsministeren for i fællesskab at få udarbejdet en langsigtet løsning, der skal sikre et stabilt elevgrundlag og et fagligt solidt uddannelsesudbud på Aarhus Gymnasium.

Ventelister

Fordelingsudvalg Øst har indgået en aftale om skoleskift og ventelister. Aftalen indebærer, at der fra dagene omkring undervisningsstart og frem til tidspunktet omkring grundforløbets afslutning i ultimo oktober/primo november i udgangspunktet ikke kan forekomme gymnasieskift. En elev kan dog skifte skole i grundforløbet, hvis det er en væsentlig forudsætning for elevens trivsel. Efter grundforløbet og indtil den 10. januar 2021 kan der i princippet skiftes gymnasium, såfremt der er ledige pladser. Det fremgår endvidere af aftalen, at regionsrådet efter grundforløbet kan bede de modtagne skoler om periodevis statistik over flytninger. Administrationen vil følge med i udviklingen og indhente oplysninger om eventuelle flytninger.

Det bemærkes, at ventelisteaftalen ikke lever op til den henstilling, som regionsrådet vedtog på mødet i januar 2020. Her henstillede man til gymnasierne i fordelingsudvalg Øst, at der ikke blev oprettet ventelister før grundforløbets afslutning, og at der ikke blev flyttet elever, før den enkelte elev havde haft en mulighed for at gennemgå grundforløb og minimum indgå i opstart af en studieretning. Gymnasierne er imidlertid ikke forpligtede til at følge henstillingen, da ventelister i henhold til optagelsesbekendtgørelsen oprettes af det enkelte gymnasium. Regionsrådet kan derfor alene henstille til, at ventelisteaftaler bliver overholdt.

Beskrivelse af klasseloftet

For at opnå det fulde taxameter skal institutionerne sikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin. En institution modtager således ikke tilskud til uddannelse af elever, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Klasseloftet beregnes som et gennemsnit på 28,0 elever for hvert klassetrin. Det betyder, at der gerne må være 30 elever i en klasse, hvis der er 26 elever i en anden klasse på samme årgang. Klasseloftet opgøres på tælledagen, som ligger 60 dage efter studiestart. Hvis klasseloftet overskrides uden særlig begrundelse, vil skolen miste et taxametertilskud, der svarer til ca. 50.000 kr.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at orienteringen om status på faktisk elevfordeling på gymnasieområdet tages til efterretning.

I forlængelse af indstillingen til forretningsudvalget ønsker udvalg for regional udvikling, at regionsrådsformanden retter henvendelse til undervisningsministeren hurtigst muligt med henblik på sammen med Aarhus TECH at drøfte det fremtidige Stx-uddannelsesudbud under institutionen.

Regionsrådet udsatte den 23. september 2020 sagen, idet regionsrådet afventede yderligere oplysninger om elevfordelingen mellem tilbuddene under Aarhus TECH.

• Åbent brev til regionsrådet fra AARHUS TECH
• Elevbestand på STX i fordelingsudvalgene
• Elevbestand på STX i Fordelingsudvalg ØST
• Materiale fra møde med elever fra Aarhus Gymnasium, Tilst

Den halvårlige aktivitets- og økonomiopfølgning på projektpuljen og generelle omdisponeringer inden for Regional Udviklings område fremsættes til godkendelse.

Størstedelen af aktiviteterne i projektpuljen forløber som forventet, men der er nogle steder ønsker om interne omdisponeringer af midler. Som følge af et øget aktivitetsniveau forventes desuden et merforbrug på 1,73 mio. kr. Derudover er der i alt 4,73 mio. kr. til omdisponering grundet et mindreforbrug på den tværgående udviklingspulje, uudmøntede midler fra forrige opfølgning samt på bevillingen "planlægnings-, analyse- og udviklingsmidler".

Det foreslås, at disse midler anvendes til at finansiere det forventede merforbrug på projektpuljen samt til at øge aktiviteter inden for områderne jordforurening og råstoffer.

Opfølgning på projektpuljens aktiviteter og økonomi

Efterårets opfølgning på projektpuljen viser, at størstedelen af aktiviteterne forløber som forventet. Pr. 15. september 2020 er der udbetalt 4,68 mio. kr. af rammen på 36,3 mio. kr. At der endnu ikke er registreret et større forbrug skyldes, at aktiviteterne skal være udført, før pengene kan udbetales.

Med opfølgningen er der konstateret et mindreforbrug på samlet 0,1 mio. kr. inden for "mobilitet og udeområder" samt "udvikling af arbejdskraftressourcer".

Til gengæld er der ønske om flere aktiviteter end forventet inden for "internationale aktiviteter" samt "bæredygtighed og grøn omstilling" på i alt 1,83 mio. kr.

Konkret drejer de yderligere aktiviteter sig om:

1. Tilskud til MIT REAP
   Regional Udvikling ønsker at styrke innovationskraften på sundhedsinnovationsområdet i regionen og medfinansiere et projektsekretariat, der skal lokaliseres på Aarhus Universitet. Det primære fokus er at få offentlige og private aktører til at arbejde sammen om økosystemet på sundhedsinnovationsområdet for at styrke innovationsdrevne virksomheder. Regional Udvikling har i den forbindelse særligt fokus på videndeling og samarbejde mellem sundhedsområdet og virksomheder. Aarhus Kommune og Aarhus Universitet bidrager hver med 1 mio. kr. i tre år.

2. Tilskud til Central Denmark EU-Office
   Central Denmark EU-Office ønsker at søge om tilskud for at opnormere på området for grøn omstilling og bæredygtighed i Region Midtjylland. Det forventes, at øget viden og kompetence i forhold til den europæiske dagsorden om bæredygtighed vil give et større indblik i mulighederne for at varetage Region Midtjyllands interesser på europæisk plan, hvor bæredygtighed i stigende grad er en afgørende parameter for politikudformning såvel som administrative aktiviteter og projekter.

Der søges derfor om en udvidelse af rammen på 1,73 mio. kr. og godkendelse af de nye aktiviteter.

Endelig ønsker administrationen intern omdisponering af midler inden for de enkelte indsatsområder. Eksempelvis ønskes der under "sundhedsinnovation" flyttet 0,775 mio. kr. fra mikrofinansieringspuljen til medfinansieringspuljen. Ønskerne og forklaringen bag er uddybet i vedlagte opfølgning under de enkelte indsatsområder.

Teknisk ændring til indsatsområdet "udvikling af arbejdskraftressourcer"

Inden for bevillingen "regionale udviklingsaktiviteter" anmodes der om bevillingsændring mellem indsatsområdet "udvikling af arbejdskraftressourcer" og "uddannelsesområdet", jf. tabel 2. Bevillingsændringen skyldes, at der er kommet et aktstykke vedrørende EuroSkills, hvortil regionsrådet i januar 2020 har bevilget 2,5 mio. kr. Aktstykket præciserer, at midlerne skal udmøntes i regi af institutionsloven, hvorfor midlerne omdisponeres til uddannelsesområdet. Samtidig anmodes der om en bevillingsændring for de resterende 1 mio. kr. under tilskudsmidlerne, så disse kan anvendes til senere udmøntning under uddannelsesområdet. I forhold til udviklingsmidlerne under indsatsområdet anmodes der desuden om en omdisponering på 1,05 mio. kr. til uddannelsesområdet for at understøtte de yderligere aktiviteter på området.

Øvrige aktivitetsændringer og deraf anmodning om bevillingsændringer mellem bevillingsniveauerne

I den tværgående udviklingspulje under bevillingen "regionale udviklingsaktiviteter" forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er rest fra sidste opfølgning.

Derudover forventes der på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 2,23 mio. kr. på bevillingen "planlægnings-, analyse- og udviklingsudgifter" som følge af COVID-19-restriktionerne og -nedlukningen. Dette skyldes fx mindre kørsel i forbindelse med mødeaktiviteter samt nedsat deltagelse i analoge kurser.

Sammenlagt er der således 4,73 mio. kr. til omdisponering.

Administrationen foreslår, at midlerne anvendes til at finansiere det øgede aktivitetsniveau i projektpuljen og til at fremrykke aktiviteter på jordforureningsområdet, hvor det er muligt at øge aktiviteten i forbindelse med oprydningsopgaver, samt flere midler til råstofområdet, hvor der har været en uforudset mængde miljøundersøgelser i forbindelse med sagsbehandlingen i 2020. Tabel 3 viser forslaget til bevillingsændringer.

Baggrund

I tillæg til den kvartalsvise økonomiopfølgning foretages der halvårlige opfølgninger på den projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter, som regionsrådet udmøntede i december 2019.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at opfølgningen pr. 15. september 2020 på aktiviteter og økonomi i forhold til projektpuljen under regionale udviklingsaktiviteter tages til efterretning,

at de interne omprioriteringer under regionale udviklingsaktiviteter og de medfølgende bevillingsændringer godkendes, og

at anvendelsen af de øvrige midler og de medfølgende bevillingsændringer godkendes.

• Aktivitets- og økonomiopfølgning pr. 15. september 2020

Der er gennemført en ansøgningsrunde for de regionale kulturudviklingsmidler i 2020 med ansøgningsfrist den 17. august 2020. Der er modtaget i alt 62 ansøgninger med et samlet ansøgt tilskud på 32,7 mio. kr. Det indstilles, at 19 ansøgninger bevilges tilskud på i alt 11,9 mio. kr., og at 43 ansøgninger gives afslag.

Region Midtjylland har den 17. august 2020 modtaget 62 ansøgninger om tilskud på i alt 32,7 mio. kr. af regionens kulturudviklingsmidler. Projekterne har et samlet budget på 83,3 mio. kr.

Administrationen har vurderet de indkomne ansøgninger i forhold til regionens kulturpolitik og kriterier for kulturudviklingsmidlerne. Da kulturlivet er udfordret på grund af nedlukninger som følge af COVID-19, er udviklingsmidlerne målrettet projekter, der har til formål at hjælpe kulturen tilbage i omdrejninger efter corona-krisen. Af samme grund er kravet til egenfinansiering reduceret til 25 % mod normalt 50 %. Projekter skal bidrage til at understøtte den regionale kulturpolitik og dens fem indsatsområder: Regionalt kultursamarbejde, Udvikling og eksperimenter, Kultur og sundhed, Kultur og landdistrikter samt Kultur og børn & unge.

Administrationen har vurderet, at 19 projekter i høj eller middel grad lever op til kriterier for kulturudviklingsmidlerne, bl.a. om udvikling i partnerskaber, bibringe ny viden samt er relevante for borgere og kulturliv. Resume af ansøgningerne, administrationens vurderinger af opfyldelse af kriterier og begrundelser for ydelse af tilskud er vedlagt i bilag 1.

Administrationen vil tage initiativ til at indbyde en række projekter inden for udendørs digital kulturformidling til et møde om udvikling inden for dette område, herunder videndeling og inspiration til øget samarbejde. Desuden tilbydes ansøgere, hvis projekter vurderes at kunne komme i betragtning til næste ansøgningsrunde, en dialog, såfremt ansøger ønsker det.

Den administrative pulje foreslås tilført 0,326 mio. kr. til at gennemføre regionens egne aktiviteter inden for kultur og sundhed, børn og unge samt Midtjysk Kulturakademi, som beskrevet i handlingsplanen for 2. halvår 2020. Der er heri beskrevet flere mindre indsatser, som bidrager til at opfylde den regionale kulturpolitik vedtaget i juni.

Tabel 1 viser ansøgninger indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles bevilget 11,908 mio. kr. fra kulturudviklingsmidlerne til ansøgninger. Hvis indstillingen godkendes, er hele rammen til kulturpuljen dermed udmøntet.

Ansøgninger indstillet til godkendelse

Viborg Museum: Hvis mursten kunne tale

Der søges om tilskud til at udvikle et koncept til udendørs formidling af gemte eller glemte historier i byer. Administrationen finder, at det er et relevant og velbeskrevet Covid-19 projekt i et samarbejde, der kan give nye indsigter i museumsformidling.

Levende Musik i Skolen: Sammen om levende musik

Projektet kobler musik og sundhed og udvikler skræddersyede musikforløb for sårbare borgere og patienter for at øge sundhed og trivsel. Administrationen finder, at der et stort potentiale, og at projektet kan bidrage med vigtig læring i at understøtte kultur og sundhedsindsatsen i regionen.

Naturhistorisk Museum: Dansker med ulve

Projektet søger om tilskud til at udvikle en udstilling i et nyt samarbejde med et kulturhistorisk museum, der udfolder et kulturhistorisk og nutidigt syn på ulve. Administrationen finder, at der er tale om et innovativt projekt, der sætter et højaktuelt emne på dagsordenen i en ny sammenhæng. Der indstilles et mindre tilskud end ansøgt.

Den Kreative Skole Silkeborg: DanseKRAFT

Der er tale om videreførelse af et støttet pilotprojekt, der styrker dansens fødekæde, rekruttering af medarbejdere og dansen som kunstnerisk felt. Administrationen finder, at netværket bidrager med videndeling og udvikling af det dansefaglige område med mulighed for udbredelse i regionen.

Rosa - Dansk Rock Samråd: Musikalske besøgsvenner

Projektet undersøger musikkens sundhedsfremmende potentiale hos ensomme borgere igennem musikalske besøg i deltagernes hjem sammen med deres besøgsvenner. Administrationen finder, at der er tale om et projekt, der undersøger musikkens indvirkning på kultur- og sundhedsområdet. Der forudsættes en dialog med projektet fra Levende Musik i Skolen.

Teatret Svalegangen: UNITED CHANGE

Projektet handler om videndeling samt nyskabende kunstoplevelser i et partnerskab mellem kunst, erhverv og videninstitutioner med udgangspunkt i FN's verdensmål. Administrationen finder, at der er tale om et relevant projekt, som i høj grad opfylder de regionale kriterier.

The Animation Workshop: Same, same but different

Projektet sigter på at anvende filmkunst og tegning som undervisningsmetode for børn med læse- og skrivevanskeligheder. Administrationen finder, at projektet understøtter inklusion og læring for målgruppen gennem brug af kunstneriske metoder.

Midtjyske Museers udviklingsråd: Museer uden vægge i den digitale verden

Projektet systematiserer museers erfaringer på det digitale område i skyggen af Covid-19 og analyserer museers initiativer. Administrationen finder, at projektet er meget værdifuldt for museernes læring og udvikling i lyset af Covid-19-nedlukningen.

Ungdomskulturhuset UKH: UNGT kulturnetværk

Der er tale om en forundersøgelse af behovet for et formaliseret netværk for ungdomskulturhuse, der kan understøtte unges muligheder for at udfolde sig kunstnerisk. Administrationen finder, at der mangler viden på området, hvorfor det er ønskeligt at få kortlagt området og behovet for et netværk.

Slagteriet i Holstebro: Ovation

Projektet skal give kunstnere kompetencer til at skabe bæredygtige virksomheder og projekter gennem et udviklingsforløb. Administrationen finder, at der er tale om et afprøvet koncept, der kan styrke kulturaktørers forretningsforståelse og indtjeningsmuligheder.

Aarhus Musikskole: Musik til randen

Projektet udvikler et netværk og koncept for musikundervisning med online undervisning og blended learning, der også når uden for de store byer. Administrationen finder, at projektet understøtter musikundervisningen i hele regionen, så flere børn kan opnå kvalificeret undervisning, både digitalt og fysisk.

Eluda Dans Co: Black Circle

Projektet søger om støtte til at udvikle forestillinger og opbygning af en cirkulær Covid-19 sikker teaterscene. Administrationen finder, at der er tale om et innovativt projekt, der fokuserer på de udfordringer, som scenekunsten står med i forbindelse med Covid-19-nedlukningen.

Secret Hotel: Earthbound 2021

Der søges om tilskud til merudgifter som følge af udskydelse på grund af Covid-19 og supplerende aktiviteter til et projekt støttet i 2019 af kulturmidlerne. Administrationen finder, at der kan ydes et tilskud for at få gennemført et prioriteret projekt fra 2019, dog med et mindre tilskud end ansøgt.

Can Rebecca Canoe: Kunsten tæt på - nye blikke på lokale narrativer

Der søges om tilskud til at undersøge, om kunsten kan skabe udvikling i landdistrikter og landsbyer gennem udvikling af nye metoder og samarbejder. Administrationen finder, at der tale om et udviklingsprojekt, der kan skabe ny kunst og udvikling i landsbyer og understøtte den lokale identitet.

SPOT Festival: SPOT på midten

Projektet skaber et udvidet, tværgående samarbejde mellem musikmiljøer gennem nye steder at præsentere musik, bl.a. gennem online-koncerter. Administrationen finder, at projektet skaber ny udvikling for musikbranchen, der oplever store udfordringer på grund af Covid-19 og forsamlingsforbuddet.

Teatret Kimbri: Visioner fra vandkanten

Der søges om tilskud til en kulturkaravane med deltagelse af videnskabsfolk, kunstnere m.m., der undervejs skaber forestillinger gennem kulturelle byttehandler med lokale kulturaktører. Administrationen finder, at projektet udvikler ny scenekunst gennem inddragelse og samskabelse.

Teater Katapult: Katapult akademiet

Projektet udvikler ny dansk dramatik med inddragelse af et nyt publikum samt skaber ny viden herom. Administrationen finder, at der er tale om et nyskabende pilotprojekt, der udvikler nye metoder for involvering af publikum og støtter udviklingen af nyskabende teaterproduktion.

BUM - Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland: Kunst på tværs

Der søges om tilskud til et projekt, hvor alle børn skal møde kunst og kultur i skolen, og hvor der udvikles nye konkrete værktøjer på dette felt med udgangspunkt i FN's verdensmål. Administrationen finder, at projektet er relevant med fokus på udvikling af kompetencer og kvalificering af kunstnere, lærere og pædagoger.

Teatret Apropos: Corona dagbog - Ung i 2020

Der skabes tre mindre værker ud fra unges Corona-dagbøger gennem tværfaglige workshops, hvor Covid-19-nedlukningen bearbejdes. Administrationen finder, at der er tale om et relevant og tværfagligt projekt, hvor der sker en bearbejdning af de unges oplevelser af nedlukningen gennem kunsten.

Ansøgninger indstillet til afslag

Det vurderes, at der ikke kan ydes tilskud til 43 ansøgninger. Et mindre antal ansøgninger opfylder ikke kriterierne for tilskud, mens resten i for begrænset omfang opfylder kriterierne f.eks. i forhold til at være tilstrækkeligt udviklingsorienteret eller baseret på partnerskaber med andre aktører. Bilag 1 indeholder et kort resume af ansøgningerne og administrationens begrundelser for afslag på tilskud.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2020 bevilges i alt 11,9 mio. kr. til 19 ansøgninger, jf. tabel 1,

at der af kulturudviklingsmidlerne i 2020 overføres 0,326 mio. kr. til den administrative kulturpulje til gennemførelse af projekter i overensstemmelse med den godkendte handlingsplan for kulturområdet for 2. halvår 2020,

at der gives afslag til 43 ansøgninger, jf. tabel 2, og

at udmøntningen af midler i 2021 fremrykkes til først på året og prioriteres til Covid-19-relateret støtte. Udvalg for regional udvikling skal til november have forelagt et forslag til proces for udmøntningen.

Regionsrådet har den 27. maj 2020 godkendt handlingsplan for kulturområdet for 2. halvår 2020

• Resume og vurdering af ansøgninger til kulturmidlerne
• Ansøgninger indstillet til tilskud
• Ansøgninger indstillet til afslag

Regionsrådet har i forbindelse med vedtagelse af budget 2020 oprettet en kultur- og eventpulje for tiltrækning og gennemførelse af store internationale kultur- og sportsevents i Region Midtjylland og afsat 4 mio. kr. til puljen i 2020 og 2 mio. kr. i de efterfølgende tre overslagsår. Der var indkommet fem ansøgninger ved ansøgningsfristen den 1. september 2020. Der indstilles tre ansøgninger til tilskud og to til afslag.

Region Midtjylland har den 1. september 2020 modtaget fem ansøgninger om tilskud på i alt 12,6 mio. kr. fra Region Midtjyllands kultur- og eventpulje. Administrationen har vurderet de indkomne ansøgninger i forhold til de overordnede retningslinjer for at kunne yde støtte samt i forhold til de opstillede syv vurderingskriterier. De events, der kan støttes, skal bl.a. have en markant international betydning, virkeliggøre regionsrådets regionale udviklingsstrategi og synliggøre regionsrådets arbejde.

Administrationen bemærker, at de tre ansøgninger indstillet til tilskud alle har fokus på FN's verdensmål og inddragelse af Region Midtjylland i arbejdet med bæredygtighed og en videreudvikling af side-events.

Tabel 1 viser en oversigt over ansøgningerne med forslag til indstillet tilskud.

Ansøgninger indstillet til tilskud

Det er administrationens vurdering, at ansøgningen fra Aarhus Kommune og de to ansøgninger fra Herning Kommune er markante internationale events som opfylder de overordnede retningslinjer for ydelse af tilskud, og at ansøgningerne indeholder en fyldestgørende beskrivelse og opfyldelse af vurderingskriterierne.

Aarhus Kommune, Aarhus Event, The Ocean Race i 2023

Aarhus Kommune søger om 2 mio. kr. i 2020 samt 1 mio. kr. i henholdsvis 2021 og 2022 til at tiltrække og gennemføre The Ocean Race i 2023 med et 14 dages-stop af de deltagende både, og hvor der holdes en 14 dages maritim fest på havnen. Der forventes 400.000 gæster, heraf ca. 40.000 udenlandske. The Ocean Race giver også anledning til en massiv tv-dækning af sejladserne og værtsbyerne for sejladsen. Sejladsen har fokus på bæredygtighed og havmiljø, og Aarhus Kommune planlægger et omfattende program med fokus på bæredygtig udvikling.

Herning Kommune, VM i ridesport i 2022

Herning Kommune søger om et tilskud på 2 mio. kr. til tiltrækning og gennemførelse af VM i ridesport i 2022, der gennemføres over ti dage. VM i ridesport gennemføres hvert 4. år, og der forventes deltagelse af 1.000 heste. Det er forventningen, at VM i ridesport vil tiltrække 200.000 besøgende, hvoraf de 70.000 vil være internationale gæster. Der vil komme omkring 1.000 pressefolk fra hele verden, der er med til at synliggøre sporten og de oplevelser, der kan fås i Herning og Region Midtjylland.

Herning Kommune, VM i ishockey i 2025

Herning Kommune søger om et tilskud på 5 mio. kr. til tiltrækning og gennemførelse af VM i ishockey 2025. VM i ishockey afvikles over 16 dage i maj 2025 i Sverige og Danmark. Det danske spillested forventes afklaret i 2021. Herning Kommune søger kultur- og eventpuljen på nuværende tidspunkt for at sikre en regional opbakning, som har betydning for valg af Herning som spillested. Det er forventningen, at VM i ishockey vil tiltrække tilskuere på niveau med VM i ishockey 2018, hvor der blev solgt mere end 335.000 billetter i København og Herning. Der forventes et meget betydeligt antal internationale tilskuere. Ud over de deltagende hold forventes der over 1.000 pressefolk fra hele verden. I 2019 blev VM i ishockey vist på tv i 165 lande med over 1 mia. seere. Administrationen indstiller et tilskud på 4 mio. kr., og ikke 5 mio. kr. som ansøgt, da der ikke er flere midler til rådighed i den afsatte pulje.

Ansøgninger indstillet til afslag

Det er administrationens vurdering, at ansøgningerne fra Himherandit Production og Ikast-Brande Kommune ikke udgør markante internationale events, og at ansøgningerne ikke indeholder en fyldestgørende beskrivelse i forhold til de syv vurderingskriterier.

Himherandit Production, The GENDERhouse Festival #2 i 2021

Himherandit Production i Aarhus søger om et tilskud på 100.000 kr. til at gennemføre The GENDERhouse Festival #2 i 2021. Festivalen er en international Queer Arts festival (LBGT+), der gennemføres af Himherandit Production i samarbejde med nationale og internationale kulturorganisationer og samarbejdspartnere. Festivalen præsenterer queer art på tværs af genrer og formater og henvender sig til et publikum, der interesserer sig for køn, seksualitet og identitet. Festivalen holdes hvert tredje år, og første festival blev holdt i 2018 i Aarhus. I 2018 var der 78 optrædener ved festivalen, og det vurderes, at 50.000 personer var i berøring med festivalen.

Ikast-Brande kommune, Verdensmålsgavlene i Midtjylland i 2021

Ikast-Brande kommune søger om et tilskud på 1,5 mio. kr. til kultureventet "Verdensmålsgavlene i Midtjylland", der varer 17 uger i 2021. Der forventes en kommunal medfinansiering fra de 8 kommuner på 850.000 kr., hvor 17 gavlværker bliver præsenteret. Ideen er, at 17 kunstarter vil præsentere gavlværker med udgangspunkt i et af de 17 verdensmål. Der forventes mindst 500 tilskuere til hvert af de 17 gavlværker (8.500 tilskuer i alt) samt 100.000 gæster eller turister.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at der bevilges et tilskud på 2 mio. kr. i 2020 til Herning Kommune til VM i ridning,

at der bevilges et tilskud på 2 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021 til Aarhus Kommune til The Ocean Race, samt at der tilkendegives en villighed til at bevilge 1 mio. kr. i 2022 til eventet. Midlerne indarbejdes med vedtagelsen af budget 2022 og under forudsætning af, at rammen opretholdes,

at der bevilges et tilskud på 1 mio. kr. i 2021 til Herning Kommune til VM i ishockey, samt at der tilkendegives en villighed til at bevilge 1 mio. kr. i 2022 og 2 mio. kr. i 2023 til eventet. Midlerne indarbejdes med vedtagelsen af budget 2022 og 2023 og under forudsætning af, at rammen opretholdes,

at bevillingerne gives under forudsætning af, at Region Midtjylland inddrages som forudsat i ansøgningerne, og

at der meddeles afslag på ansøgningerne fra Himherandit Production og Ikast-Brande Kommune, da de to ansøgninger ikke opfylder retningslinjerne om at være markante internationale events.

Regionsrådet har den 29. april 2020 godkendt retningslinjer og vurderingskriterier for kultur- og eventpuljen.

• Resume og vurdering af ansøgninger
• Ansøgninger til Kultur- og eventpulje

Der er planlagt et fællesmøde mellem udvalg for regional udvikling og Rådet for Fremtidens Kompetencer den 30. november 2020. På mødet lægges der op til en drøftelse af samspillet mellem udvalget og rådet samt en drøftelse af regionens nye uddannelsespolitik.

Rådet for Fremtidens Kompetencer blev nedsat i 2018 i forbindelse med etableringen af den Midtjyske Teknologipagt. Rådet skal sikre fælles retning i arbejdet med fremtidens kompetencer og har en rådgivende funktion overfor regionsrådet i forhold til uddannelses- og kompetenceområdet. Rådet består af 23 repræsentanter for midtjyske virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og regionen. En oversigt over rådets medlemmer er vedlagt som bilag.

Der har været holdt fire møder i Rådet for Fremtidens Kompetencer. Rådet har blandt andet drøftet temaer som social inklusion, kapacitet på gymnasierne, flere unge i erhvervsuddannelser, fremtidens kompetencebehov og styrkelse af fremmedsprogene i Region Midtjylland.

Program for fællesmøde den 30. november 2020

I forbindelse med mødet den 30. november i udvalg for regional udvikling er der afsat en time til fællesmødet med Rådet for Fremtidens Kompetencer.

Udkast til program:

1. Samspillet mellem udvalg for regional udvikling og Rådet for Fremtidens Kompetencer
   Efter en kort præsentation af udvalget for regional udvikling og Rådet for Fremtidens Kompetencer lægges der op til en drøftelse af samarbejdet mellem udvalget og rådet, og hvordan rådet og udvalget bedst muligt understøtter hinandens arbejde.

2. Regionens nye uddannelsespolitik
   På mødet i Rådet for Fremtidens Kompetencer den 14. august blev medlemmerne orienteret om processen for arbejdet med regionens nye uddannelsespolitik. Ydermere blev det besluttet, at rådet gerne vil acceptere invitationen til at blive medvært sammen med udvalg for regional udvikling for en workshop om den fremtidige efteruddannelsesindsats. Under punktet vil der blive lagt op til en drøftelse af en række problemstillinger, som kommer til at være toneangivende i uddannelsespolitikken. Disse vil fremgå af den endelige dagsordenen.

Administrationen vil forud for fællesmødet forberede nogle uddybende diskussionsspørgsmål, som kan sætte rammerne for drøftelserne.

Udvalg for regional udvikling godkendte programmet for fællesmødet mellem udvalget for regional udvikling og Rådet for Fremtidens Kompetencer.

• Medlemmer af Rådet for Fremtidens Kompetencer

Samarbejdet om ungeindsatsen i Region Midtjylland ønskes styrket mellem de regionale arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Vestjylland, KKR Midtjylland og Region Midtjylland. Parterne har derfor i fælleskab formuleret et samarbejdspapir, som giver tre anbefalinger til et fremtidigt samarbejde.

I efteråret 2019 holdt de regionale arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Vestjylland, KKR Midtjylland og Region Midtjylland en midtjysk arbejdsmarkedskonference, hvor formand for udvalg for regional udvikling, Jørgen Nørby, deltog på vegne af Region Midtjylland.

I forlængelse af konferencen var der et ønske om yderligere samarbejde på ungeområdet fra de tre parter, hvorfor man i foråret 2020 i fællesskab påbegyndte arbejdet med et samarbejdspapir. Samarbejdet omhandler de initiativer, som er målrettet de 16-29 årige, som ikke påbegynder (eller frafalder) en ungdomsuddannelse, og som er uden for arbejdsmarkedet. Formålet er derfor, at parterne i fællesskab kan styrke indsatsen på området.

På arbejdsmarkedskonferencen deltog beskæftigelsesministeren, som udtrykte ønske om at modtage konkrete input og initiativer fra de midtjyske parter. På baggrund af den opfordring anbefales det, at ministeren tilsendes samarbejdspapiret og kataloget over de eksisterende indsatser og tiltag som et eksempel på det gode samarbejde, som kan skabes mellem offentlige aktører i regionen.

Ud over en kort diagnose af problemstillingen, en beskrivelse af målgruppen, og hvad parterne hver især kan bidrage med, indeholder samarbejdspapiret tre konkrete anbefalinger for det videre samarbejde:

1. At de tre parter arrangerer et årligt politisk ungetopmøde, startende i 2021. På mødet gøres der status på de eksisterende samarbejder parterne imellem, og der tages evt. initiativ til formalisering af nye samarbejder. Beskæftigelsesministeren inviteres til at deltage i mødet, så de midtjyske parter kan fortsætte og fremme den gode dialog med det nationale niveau. Det første topmøde kan danne rammerne om en drøftelse af et formaliseret samarbejde og partnerskab på området - eksempelvis i form af en ungestrategi - hvori de tre parter i fællesskab opstiller måltal og forpligter sig på en række konkrete indsatser.

2. At der nedsættes en tværgående administrativ arbejdsgruppe med repræsentanter fra de tre parter. Formålet er at sikre, at der følges op på de gode intentioner for et styrket samarbejde. Styregruppen kommer til at stå for det praktiske i forhold til det politiske topmøde samt udarbejdelsen af dagsorden og materiale til drøftelserne på mødet. Arbejdsgruppen har ligeledes til opgave at koordinere møder mellem de tre parter, så det sikres, at samarbejdet mellem de tre parter fortsat styrkes, og at dialogen opretholdes året rundt.

3. At parterne sender indeværende samarbejdspapir til beskæftigelsesministeren, når det er behandlet i KKR Midtjyllands Uddannelsesudvalg, RAR Øst og Vestjylland samt i regionsrådet i Region Midtjylland

Administrationen vil senere forberede en sag til det politiske system, hvor der gøres status og følges op på arbejdet med de respektive anbefalinger.

Samarbejdspapiret og indsatskataloget er vedlagt som bilag.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at samarbejdspapiret mellem kommunerne, De regionale Arbejdsmarkedsråd og Region Midtjylland om ungeindsatsen i regionen godkendes.

• Fælles ambition på ungeområdet - KKR, AMK & Region Midtjylland
• Indsatskatalog over kommunale ungeindsatser i Region Midtjylland

En ny prognose fra Danske Regioner opgør omkostningerne til regionernes fremtidige undersøgelser, oprensninger og tilhørende drift til 26,2 mia. kr. Dertil kommer de løbende myndighedsopgaver. Region Midtjylland forventer at være færdig med langt den største forureningsundersøgelses- og oprensningsindsats i 2040.

I 2017 igangsatte Danske Regioner sammen med de enkelte regioner udarbejdelsen af en prognose for den samlede opgave på jordforureningsområdet. Prognosen skulle give regionerne og landspolitikkerne et overblik over den samlede jordforureningsopgave.

Samlede omkostninger for opgaverne inden for jordforurening

Den samlede fremtidige mængde af undersøgelser, oprensninger og til dels drift, der kan anses som endelige opgaver, vurderes at koste 26,2 mia. kr. Selvom det er et stort beløb, så er det sammenligneligt med de få andre europæiske lande, der har lavet tilsvarende opgørelser. Beløbet fordeler sig med 71 % rettet mod grundvand, 15 % mod arealanvendelse (boliger) og 14 % mod overfladevand.

Figur 1 viser de samlede udgifter fordelt på indsatsområder.

Udgifterne til generationsforureninger udgør med 9 % i forhold til overfladevand og 1 % i forhold til grundvand altså en forholdsvis mindre andel af den samlede opgave på 26,2 mia. kr. Den største andel er de 18 mia. kr., der skal bruges på at sikre grundvandet. Regionerne har kontinuerligt et skarpt fokus på prioritering af indsatsen i forhold til de forureninger, der udgør de største miljømæssige og sundhedsmæssige udfordringer. Samtidig vokser opgaven, fordi der findes stadig flere stoffer og forureningskilder, heriblandt pesticider. Dermed bliver det stadigt mere omfattende og ressourcekrævende at beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand.

Anvendelse af midlerne på jordforureningsområdet

Regionerne havde i 2017 tilsammen et budget på 436 mio. kr. til jordforureningsområdet. De fleste midler bruges på kortlægning, forureningsundersøgelser, afværgetiltag samt drift af tekniske anlæg og monitering. Herudover anvender regionerne 85 mio. kr. om året på borgerrettede opgaver, vedligeholdelse af registre og databaser, byggetilladelser på forurenet jord og frivillige oprensninger og andre administrative opgaver.

Rapporten konkluderer, at jordforureningsopgaven skal betragtes som en varig opgave, dvs. at selv når kortlægnings- og oprensningsopgaven om mange år er udført, vil der stadig være opgaver indenfor jordforureningsområdet, som skal håndteres af regionerne.

Figur 2 viser oversigten over anvendelsen af midlerne på jordforureningsområdet.

Regionale størrelsesforskelle på jordforureningsopgaven

Prognosen viser også store regionale forskelle på jordforureningsopgavens størrelse. Med de nuværende budgetter til jordforureningsområdet er Region Midtjylland færdig med langt den største forureningsundersøgelses- og oprydningsindsats i 2040, mens Region Hovedstaden først er færdig om 95 år, altså i 2115. Dette skyldes bl.a. forskelle i den historiske industriudvikling i de forskellige regioner, og at presset på grundvandsressourcen er forskellig fra Jylland til hovedstadsområdet.

De regionale forskelle betyder, at udgangspunktet for jordforureningsindsatsen er forskellig fra region til region, og at der derfor er forskel i prioriteringer og fremdrift i arbejdet med kortlægning af forurenede grunde i regionerne.

Figur 3 viser oversigten over den samlede indsats i de enkelte regioner.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at prognosen for jordforureningsområdet tages til efterretning.

• Prognose for regionernes indsats på jordforureningsområdet

Regionsrådet i Region Sjælland har udarbejdet et forslag til en regional udviklingsstrategi 2020-2024, som er sendt i offentlig høring. Forslaget til høringssvar fra Region Midtjylland bakker op om strategiudkastet og inviterer til øget samarbejde og erfaringsudveksling mellem regionerne.

Regionsrådet i Region Sjælland har udarbejdet et forslag til en regional udviklingsstrategi 2020-2024, som er sendt i offentlig høring.

Udviklingsstrategien er et fælles afsæt for den regionale udviklingsindsats i de næste fire år. Med strategien ønsker Region Sjælland at bidrage til FN's verdensmål og dermed at sikre en attraktiv region i bæredygtig vækst og udvikling. Strategiforslaget, der er bygget op om fire strategispor, er blevet til i et bredt samarbejde og i dialog med parter i hele regionen.

Høringssvar

Region Midtjylland bakker i udkastet til høringssvaret op om Region Sjællands udviklingsstrategi. Der fremhæves også en række lighedspunkter mellem de to regioners strategier, særligt fokus på FN's verdensmål og det brede samarbejde inden for fire strategiske hovedområder. Region Midtjylland lægger derfor op til, at udmøntningen af strategierne og den tilhørende opfølgning og måling af de regionale bidrag til FN's verdensmål vil kunne blive styrket gennem en god og tæt dialog og erfaringsudveksling på tværs af regionerne.

Som bilag vedlægges strategiudkastet samt forslag til høringssvar fra Region Midtjylland. Hvis høringssvaret godkendes, vil det blive fremsendt til Region Sjælland den 21. oktober med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse på mødet den 28. oktober.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at udkast til høringssvar på Region Sjællands forslag til Udviklingsstrategi 2020-2024 godkendes.

• Udkast til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2020-2024
• Høringssvar på Region Sjællands Udviklingsstrategi 2020-2024

Udvalget drøfter borgerinddragelse i de aktuelle sager på udvalgets dagsorden.

Udvalg for regional udvikling og udvalg for nære sundhedstilbud drøfter borgerinddragelse og samskabelse i de aktuelle sager på udvalgenes nærværende dagsorden.

Formålet er at sætte fokus på borgerinddragelse og samskabelse på det politiske niveau. Konkret at sikre en løbende politisk drøftelse af forventninger til borgerinddragelse.

Udvalgene drøfter endvidere erfaringerne med at drøfte borgerinddragelse i relation til udvalgets dagsorden.

Der er tale om en prøvehandling, hvor udvalg for regional udvikling og udvalg for nære sundhedstilbud på udvalgenes ordinære møder i september, oktober og november 2020 har et fast punkt på dagsordenen, hvor der er en drøftelse af udvalgenes forventninger til inddragelse og samskabelse i relation til punkterne på dagsordenen. Prøvehandlingen er en opfølgning på arbejdet i det midlertidige udvalg vedrørende inddragelse og samskabelse.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget har på udvalgenes ordinære møder i januar, februar og marts 2020 haft et tilsvarende fast punkt på dagsordenen.

Der vil blive samlet op på erfaringerne fra prøvehandlingen ultimo 2020.

Udvalg for regional udvikling drøftede borgerinddragelse i forhold til punkterne på udvalgets dagsorden.

Møder i Danske Regioner drøftes.

Udvalget kan drøfte emner fra møderne i Danske Regioners udvalg for regional udvikling og EU samt udvalg for miljø og ressourcer.

Der var senest møde i udvalg for regional udvikling og EU den 10. september 2020. Referat er vedlagt. Næste møde er den 30. oktober 2020.

Der var senest møde i udvalg for miljø og ressourcer den 2. september 2020. Referat er vedlagt. Næste møde er den 5. november 2020.

Udvalg for regional udvikling drøftede møder i Danske Regioner.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Administrationen orienterede om henvendelse fra Danske Regioner til regionsrådsformanden om prioriteringerne for generationsforureninger.