Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Dagsorden
til
mødet i Udvalg for regional udvikling
den 10. august 2022 kl. 09:00
i Konference 1, stuen, Regionshuset Viborg

 


Sagnr.: 1-21-78-1-22

1. Budget 2023 #

Resume

I henhold til den godkendte politiske budgetvejledning for udarbejdelsen af budget 2023 skal de stående udvalg drøfte budget 2023 og sammenhængen til den styrende politiske ambition. Drøftelserne er med baggrund i direktionens forslag til nødvendige prioriteringer i budget 2023.

Direktionen indstiller,

at udvalget drøfter budgetemner/budgetforslag indenfor udvalgets område, og


at udvalget drøfter om der er nogle indsatser i den politisk styrende ambition, der skal prioriteres indenfor regionens samlede økonomiske ramme.

Sagsfremstilling

Formålet med drøftelsen i udvalget er at forberede og kvalificere grundlaget for de videre drøftelser og forhandlinger om budgettet for 2023. Der lægges vægt på, at der foretages en åben og bred drøftelse af de forhold, som udvalget ønsker at bringe videre i de efterfølgende politiske drøftelser om Budget 2023.


Den vedtagne politiske budgetproces tager højde for regionsrådets arbejde med den styrende politiske ambition. Derfor er antallet af forslag fra direktionen til politiske prioriteringer i år meget begrænset. Der er som aftalt ikke indhentet eller søgt efter mulige nye indsatsområder. Udvalgenes efterspørgsel på budgetemner er vedlagt som bilag.


I løbet af den seneste periode er kernedriften i sundhedsvæsenet også blevet yderligere presset. Der er sket forværringer i forhold til mulighederne for at rekruttere de rette kompetencer. Antallet af ventende patienter er fortsat høj og endelig gav økonomiaftalen kun penge til at dække den demografiske udvikling.


Generelt er alle hospitalerne presset som følge af mangel på medarbejdere. Det betyder, at det koster ekstra i overarbejde og FEA (frivillig ekstraarbejde) for at dække de nødvendige vagter i kernedriften. Det er derfor dyrt at drive sundhedsvæsenet med mange vakante stillinger, og det giver pres på fortsat at kunne stille en tilstrækkelig kapacitet til rådighed. I nogle tilfælde er den eneste løsning at reducere kapaciteten for at have et tåleligt arbejdsmiljø for de tilbageværende medarbejdere. Det viser sig på forskellig vis på tværs af specialer og matrikler.


Listen over forhold, som hospitalerne skal løse med demografipenge, egne effektiviseringer og omprioriteringer omfatter blandt andet akutområdet, områder knyttet til væksten i den aldrende befolkning f.eks. urologi og øjenområdet, behovet for billeddiagnostiske ydelser, hospitalernes andel af den lægelige videreuddannelse, investeringer i forandringer, der kan give en bedre balance mellem efterspørgslen på ydelser og det sundhedsvæsenet kan tilbyde.


For Regional Udvikling er der et markant pres i forhold til den kollektive trafik. En balance på det område kræver svære prioriteringer indenfor rammen til Regional Udvikling.


Udgangspunktet for drøftelserne i alle de stående udvalg er budgetseminaret den 23. maj 2022 og materialet hertil, orienteringen af regionsrådet om økonomiaftalen for 2023 den 20. juni 2022 og arbejdet med den styrende politiske ambition.


Det forventes, at udvalgsformanden på budgetseminaret den 16. august 2022 dels kort redegør for hvilke budgetemner/budgetforslag, der blev drøftet i udvalget, og dels præsenterer udvalgets synspunkter med henblik på den videre budgetproces.


Den videre budgetproces er 1. behandlingen af Budget 2023 i forretningsudvalget den 15. august 2022 (dagen før budgetseminariet) og regionsrådet den 24. august 2022. I den mellemliggende periode den 17.–24. august er der politiske gruppedrøftelser med formanden. Herefter er der budgetforligsdrøftelser den 6. september 2022. Sluttelig er der 2. behandlingen af forslag til Budget 2023 i forretningsudvalget den 20. september 2022 og i regionsrådet den 28. september 2022.


På budgetseminaret fik regionsrådet forelagt en række 'nødvendige prioriteringer', der af direktionen anses for at være nødvendige at indarbejde i Budget 2023.


Direktionen har efterfølgende arbejdet videre med at kvalificere forslagene til nødvendige prioriteringer.


Forslagene og emnerne er opdelt i følgende tre hovedkategorier, med henblik på de videre drøftelser om Budget 2023:

  1. Alvorlig opdrift og kapacitetspres
  2. Politiske beslutninger i regionsrådet
  3. Indgåede aftaler, som regionen er del i


I bilaget "Nødvendige prioriteringer i Budget 2023" er emnerne under de tre hovedkategorier nærmere beskrevet.


De nødvendige prioriteringer indgår som udgangspunkt i forslaget til 1. behandlingen af Budget 2023 i forretningsudvalget den 15. august 2022 og regionsrådet den 24. august 2022.


Sammenhæng til den styrende politiske ambition

Regionsrådet forventes at behandle den styrende politiske ambition på mødet den 24. august 2022.


Den styrende politiske ambition fastlægger regionsrådets ambitioner i den indeværende valgperiode 2022–2025 med indsatser og fokusområder ud fra følgende fire spor:

  • Psykiatri
  • Lighed i sundhed
  • Bæredygtighed
  • Personaleressourcer


Der vil være områder og indsatser i ambitionen, der forudsætter politisk stillingtagen til eventuel finansiering, og har sammenhæng til de omtalte prioriteringer for de enkelte udvalgsområder.


Andre emner og belysninger

Specifikke områder er nærmere belyst, ligesom der kan være emner, der politisk er forudsat drøftet i budgetlægningen.


Disse belysninger og emner er vedlagt i særskilte bilag til alle udvalg.


Forslag/emner til drøftelse i udvalg for regional udvikling:


  • Økonomiske Udfordringer i den kollektive trafik
  • Implementering af indtægtsfordelingsmodel hos Midttrafik
  • Styrket regional indsats på områderne for grøn omstilling, bæredygtighed og klima


Nedenfor ses en kort opsummering på emnerne, og i vedhæftede bilag findes en uddybet beskrivelse.


Økonomiske Udfordringer i den kollektive trafik

Den kollektive trafik er presset, dels af de stigende brændstofpriser og dels som følge af eftervirkninger efter COVID-19, der udfordres af en "ny normal". Der er ikke indgået en aftale om kompensation for COVID-19-eftervirkninger i 2023. Som en del af økonomiaftalen er der aftalt fornyede forhandlinger mellem Regeringen, KL og Danske Regioner primo september 2022 med henblik på at drøfte udfordringerne i den kollektive trafik efter COVID-19. Der skal desuden tænkes i alternative løsninger, som skal bidrage med at få vendt situationen, fx ved hjælp af kampagner, EU-midler og nye tiltag.


Der arbejdes desuden på en grøn omstilling af den kollektive trafik, som inden 2030 skal være CO2-neutral, jf. regionsrådets klimasamarbejdsaftale med regeringen i 2020.


Der er endvidere merudgifter i Midttrafiks udkast til budget 2023 i forhold til regionens bestillerbidrag. Derudover skal der indarbejdes en negativ ramme på 13,8 mio. kr., som Midttrafik i forhold til styringsmodellen skal finde effektiviseringer for, jf. tidligere aftaler.


Implementering af indtægtsfordelingsmodel hos Midttrafik

Fra 2022 til 2024 implementeres gradvist en ny indtægtsfordelingsmodel på kollektiv trafik. Den nye model betyder, at regionens udgifter i 2023 reduceres med 5 mio. kr.


Hvis den samlede økonomi på området tillader det kunne midlerne i 2023-2025 fordeles med 4,3 mio. kr. i en pulje inden for kollektiv trafik til senere udmøntning, når Midttrafiks budget 2023 forelægger. De resterende 0,7 mio. kr. pr. år i 2023-2025 kunne indarbejdes til finansiering af et årsværk med henblik på at styrke regionens arbejde med at se den kollektive trafik og mobilitet på en ny måde.


En endelig aftale om udmøntning sker i forbindelse med budgetforliget.


Styrket regional indsats på områderne for grøn omstilling, bæredygtighed og klima

Der er frigjort 3,0 mio. kr. på regional udvikling, som følge af at en opgave, der tidligere var fuldt finansieret af Regional Udvikling, nu finansieres ved fordelingsnøglen til fælles formål og administration. De 3,0 mio. kr. var øremærkede til implementering af regionens bæredygtighedsstrategi.


Hvis den samlede økonomi på området tillader det kunne midlerne anvendes til:


  • To årsværk til at styrke analysearbejdet inden for bæredygtighedsområdet, hvoraf den ene stilling konverteres i 2025 til at understøtte regionens arbejde på energiområdet.
  • Et årsværk, der i samarbejde med eksterne aktører skal sikre, at regionens bæredygtighedsindsats tænkes tæt sammen med regionens øvrige arbejde inden for bæredygtighedsområdet.
  • To midlertidige stillinger i 2023 og 2024 til at udarbejde en ansøgning til EU Life-programmet, der skal fortsætte med at udbygge regionens stærke profil inden for klimaindsatsen. Herefter fra 2025 og frem indarbejdes 1,0 mio. kr. under 'Regionale Udviklingsaktiviteter'.


En endelig aftale om udmøntning vil også kunne ske i forbindelse med budgetforliget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-22-76-1-19

2. Opfølgning på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter

Resume

Der foreligger en halvårlig opfølgning på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter. Halvårsopfølgningen viser, at de fleste aktiviteter forløber som forventet, men der er også enkelte områder, der ikke gennemføres som planlagt.


Der forventes et mindreforbrug på 4,75 mio. kr., som primært vedrører områderne bæredygtighed og grøn omstilling samt udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet. Det foreslås, at mindreforbruget omprioriteres til uddannelsespuljen, og at de interne omprioriteringer under regionale udviklingsaktiviteter godkendes.

Direktionen indstiller,

at halvårsopfølgningen på handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 godkendes, og


at forslag til interne omprioriteringer under regionale udviklingsaktiviteter godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har i forbindelse med budget 2022 afsat 29,2 mio. kr. til en projektpulje, der skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi.


Der gives en status på den tilhørende handleplan, der udmønter projektpuljen under indsatsområderne:

  • Internationale aktiviteter
  • Landdistrikter
  • Mobilitet
  • Sundhedsinnovation
  • Bæredygtighed og grøn omstilling
  • Klima
  • Udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet


Det bemærkes, at indsatsområdet sundhedsinnovation behandles særskilt i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg. Alle øvrige områder behandles i 2022 i udvalg for regional udvikling. Det skyldes, at ingen af handleplanens aktiviteter under bæredygtighed og grøn omstilling i 2022 vedrører implementering af regionens bæredygtighedsstrategi, der ellers behandles i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.


Opfølgning på aktiviteter og økonomi

Pr. 15. juni 2022 er der udbetalt 5,9 mio. kr. af den samlede ramme på 29,2 mio. kr. Det relativt lave forbrug afspejler, at aktiviteterne skal være udført, før pengene kan udbetales.


Halvårsopfølgningen viser, at hovedparten af aktiviteterne forløber som forventet, men der er også enkelte aktiviteter, der ikke forventes at blive gennemført som planlagt. Administrationen forventer et mindreforbrug på 4,75 mio. kr., der primært vedrører indsatsområderne bæredygtighed og grøn omstilling samt udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet.


Under bæredygtighed og grøn omstilling forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Der forventes blandt andet et mindreforbrug til DK2020. Der er flere idéer til aktiviteter, som kan understøtte det tværkommunale samarbejde i DK2020, men de vil formentlig først kunne realiseres i 2023.


Der forventes et mindreforbrug på 3,25 mio. kr. vedrørende udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet. Midlerne var oprindeligt afsat til en videreførelse af socialfondsprojektet 'Ung i Uddannelse', men der kan ikke som forventet søges midler til dette gennem Socialfonden. Der arbejdes derfor i stedet på en ansøgning til en privat fond, som forventes afsendt i efteråret. Midlerne forventes dermed ikke anvendt i 2022, men i stedet i 2023.


I vedlagte opfølgningsbilag redegøres for økonomi, forbrug og aktiviteter under hvert enkelt indsatsområde.



Forslag til interne omprioriteringer

Administrationen foreslår, at mindreforbruget på 4,75 mio. kr. omprioriteres til uddannelsespuljen med følgende anvendelse:


  • 3,25 mio. kr. anvendes til at finansiere en øget ramme til ansøgningsrunden i forbindelse med regionens indstillingsret på Socialfondens midler.
  • 1,5 mio. kr. konverteres til uddannelsespuljen, med henblik på at gennemføre en ansøgningsrunde til den åbne pulje i efteråret. Foruden disse midler indstilles det til forretningsudvalget i forbindelse med bevillingsændringerne i økonomirapporteringen pr. 31. maj 2022 at 4,0 mio. kr. i frigjorte midler som følge af ændret fordelingsnøgle også tilføres den åbne pulje. Dette giver sammenlagt mulighed for at gennemføre en ansøgningsrunde og udmønte 5,5 mio. kr. fra den åbne pulje i efteråret ekskl. eventuelle tilbageløbsmidler fra lukkede uddannelsesprojekter.


Administrationen foreslår, at uddannelsespuljen tilsvarende reduceres med 1,5 mio. kr. i 2023, og at midlerne tilføres indsatsområderne internationale aktiviteter med 0,3 mio. kr., landdistrikter med 0,2 mio. kr. og bæredygtighed og grøn omstilling med 1,0 mio. kr.


Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 23. februar 2022 handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-92-21

3. Etablering af gymnasiesamarbejder

Resume

Der blev i 2021 indgået aftale om nye regler for elevfordeling og kapacitetsfastsættelse på de gymnasiale uddannelser. De nuværende fordelingsudvalg og forpligtende samarbejder på gymnasieområdet erstattes som en del af aftalen af nye gymnasiesamarbejder fra den 1. juli 2022. Der er frist for etablering af nye gymnasiesamarbejder den 1. oktober 2022. Administrationen har i den forbindelse været i dialog med de gymnasiale uddannelser og anbefaler på baggrund heraf, at der nedsættes to gymnasiesamarbejder i Region Midtjylland: Et samarbejde for gymnasier i fordelingszonen (Aarhus) og et samarbejde for gymnasier i afstandszoner. Det indstilles endvidere, at der udpeges to repræsentanter fra regionsrådet til hvert af de to gymnasiesamarbejder, dvs. fire repræsentanter i alt.

Direktionen indstiller,

at etableringen af to gymnasiesamarbejder i Region Midtjylland godkendes, og


at der udpeges to repræsentanter fra regionsrådet til hvert af de to gymnasiesamarbejder, hvoraf en af repræsentanterne til hvert gymnasiesamarbejde udpeges som formand.

Sagsfremstilling

Der blev i 2021 indgået aftale om nye regler for elevfordeling og kapacitetsfastsættelse på de gymnasiale uddannelser. De nye regler har til formål at løse udfordringerne med en stigende social og etnisk polarisering og de faldende ungdomsårgange, der især presser gymnasierne uden for de større byer.


Regionerne får med lovgivningen bl.a. ansvar for at lede de formaliserede samarbejder mellem de gymnasiale institutioner og regionsrådet – kaldet gymnasiesamarbejder.


Nye gymnasiesamarbejder

Den politiske aftale er udmøntet i lovgivning, der træder i kraft den 1. juli 2022. Nye regler for elevfordeling omfatter både de almengymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser og får virkning fra skoleåret 2023/2024. De nuværende fordelingsudvalg og forpligtende samarbejder på gymnasieområdet erstattes som led i lovændringen af gymnasiesamarbejder.


De nye gymnasiesamarbejder skal være nedsat senest den 1. oktober 2022. Efter regionsrådets godkendelse af de to gymnasiesamarbejder og udpegning af regionsrådets repræsentanter på mødet den 24. august, vil gymnasiesamarbejderne kunne indkaldes til opstartsmøde umiddelbart herefter.


Gymnasiesamarbejderne er en vigtig brik i forhold til at fortsætte og udbygge det tætte samarbejde mellem regioner og institutionsledelserne m.fl. Samarbejderne bliver desuden afgørende i forhold til at løse både udfordringerne om polarisering og uddannelsesdækningen.


Gymnasiesamarbejderne skal bestå af repræsentanter fra både de almene og de erhvervsgymnasiale uddannelser. Samarbejderne nedsættes af regionsrådet, som i samarbejde med institutionerne fastsætter samarbejdets geografiske afgrænsning. Regionsrådet har formandsskabet i samarbejderne og stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed. Gymnasiesamarbejderne har en koordinerende funktion og er rådgivende i forhold til regionsrådets beslutninger.


Dialog med de gymnasiale uddannelser

Administrationen har holdt møder med de gymnasiale uddannelser for at drøfte indhold i og geografisk afgrænsning af gymnasiesamarbejderne. I henhold til lovgivningen nedsættes gymnasiesamarbejdet af regionsrådet, og institutionerne inddrages i fastsættelsen af samarbejdets geografiske afgrænsning.


Der er fra institutionernes side udtrykt ønske om, at gymnasiesamarbejderne skal have et stærkt fokus på koordinering og samarbejde, og at Region Midtjyllands uddannelsespolitik skal udgøre rammen for samarbejdet. Uddannelsesinstitutionerne vurderer endvidere, at det vil være mest hensigtsmæssig at have et begrænset antal samarbejder, der dækker bredt geografisk og i forhold til uddannelsesretninger.


Det faglige indhold i samarbejderne kan foruden det lovgivningsmæssige omhandle styrkelse af STEM- og sprogkompetencer, transportforbindelser og en generel understøttelse af regionens uddannelsespolitik.


Uddannelsesinstitutionerne har endvidere på møderne udtrykt et ønske om mulighed for gensidig repræsentation i gymnasiesamarbejderne, herunder gensidig repræsentation på tværs af regionsgrænser, såfremt institutionernes geografi og de unges søgemønstre fordrer det. Der er yderligere udtrykt ønsker om muligheden for at etablere faglige ad hoc udvalg under de generelle gymnasiesamarbejder. Det nærmere indhold i og principperne for etablering af samarbejderne fremgår af kommissorium og forretningsorden, som er vedlagt som bilag.


Etablering af nye gymnasiesamarbejder

Gymnasiesamarbejdet skal omfatte alle institutioner og afdelinger inden for et geografisk område, hvor uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand, herunder også i forhold til de uddannelsessøgendes bopæl. En institution skal indgå i flere samarbejder, hvis den har afdelinger beliggende i flere geografisk områder.


Administrationen anbefaler på baggrund af dialogen med uddannelsesinstitutionerne, at der etableres to gymnasiesamarbejder i Region Midtjylland. Der er endvidere taget udgangspunkt i følgende principper for struktur og indhold af samarbejderne:


1. Gymnasiesamarbejdernes opgaver er primært af fagligt, koordinerende karakter

2. Gymnasiesamarbejdernes geografiske afgrænsning er fastsat med afsæt i gymnasieaftalens zoneinddeling

3. Gymnasiesamarbejdernes geografi følger de naturlige optageområder

4. Gymnasiesamarbejdernes geografi er dynamisk og kan ændres, hvis zoneinddelingen eller andre afgørende forudsætninger kræver det

5. Der er mulighed for gensidig repræsentation i gymnasiesamarbejderne, herunder på tværs af regionsgrænser.


For at gymnasiesamarbejder kan skabe reel værdi for institutionerne, er opdelingen foretaget på baggrund af gymnasieaftalens zoneinddeling, idet opgaver og udfordringer er væsentlig forskellige i fordelingszoner og afstandszoner. Den geografiske opdeling er endvidere foretaget på baggrund af erfaringerne med interaktionen i søgemønstre og optageområde mellem institutionerne, især mellem institutionerne i den vestlige, nordlige og midterste del af regionen. Erfaringerne fra de nuværende fordelingsudvalg har vist, at det ikke har været hensigtsmæssigt at opdele disse gymnasier i tre forskellige fordelingsudvalg.


Den geografiske afgræsning er også fastsat med udgangspunkt i, at en ikke uvæsentlig del af den koordinering, der i dag er foregået i de forpligtende samarbejder, bortfalder med de nye regler, idet fastsættelse af institutionernes kapacitet med implementering af aftalen flyttes fra institutionerne og til regionerne (de første tre år dog til Børne- og Undervisningsministeriet). Hertil kommer, at elevfordelingen fremover kommer til at foregå i en central it-understøttet fordelingsmekanisme.


Der nedsættes to gymnasiesamarbejder i Region Midtjylland: Et samarbejde for gymnasier i fordelingszonen (Aarhus) og et samarbejde for gymnasier i afstandszoner. Nedenfor er et overblik over fordelingen af alle gymnasier i regionen.


Gymnasiesamarbejde for fordelingszone Aarhus

Aarhus Katedralskolen, Marselisborg Gymnasium, Aarhus Statsgymnasium, Egaa Gymnasium, Risskov Gymnasium, Viby Gymnasium og HF, Aarhus Gymnasium Tilst, Aarhus HF og VUC, Aarhus Akademi, Aarhus Gymnasium C, Aarhus Gymnasium Viby, Aarhus Business College. I henhold til principperne om gensidig repræsentation har omegnsgymnasierne også mulighed for at deltage i gymnasiesamarbejdet for fordelingszone Aarhus.


Gymnasiesamarbejde for afstandszoner i Region Midtjylland

Randers Statsskole, Paderup Gymnasium, Syddjurs Gymnasium, Grenå Gymnasium, Randers HF og VUC, Viden Djurs, Tradium, Favrskov Gymnasium, Viborg Katedralskole, Viborg Gymnasium, Bjerringbro Gymnasium, Silkeborg Gymnasium, Herning Gymnasium, Ikast-Brande Gymnasium, Herning HF og VUC, Viborg-Skive HF, College360, Th. Langs HF og VUC, Learnmark, Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier, Mercantec, Skive Gymnasium, Holstebro Gymnasium, Ringkøbing Gymnasium, Struer Gymnasium, Lemvig Gymnasium, Vestjysk Gymnasium Tarm, Skive College, Uddannelsescenter Holstebro, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, HF Nørre Nissum (VIA), Skanderborg Gymnasium, Horsens Gymnasium, Odder Gymnasium, Horsens HF og VUC, Tørring Gymnasium, Aarhus Tech Skanderborg/HTX, Skanderborg-Odder Uddannelsescenter. I henhold til principperne om gensidig repræsentation kan institutioner i Region Syddanmark og Region Nordjylland deltage i gymnasiesamarbejdet. Konkret er der udtrykt ønske fra gymnasierne i Vejle om at deltage i gymnasiesamarbejdet, da de har fælles optageområde med gymnasierne i den sydlige del af Region Midtjylland.


Repræsentation fra Region Midtjylland og formandskab

Regionsrådet har formandsskabet for gymnasiesamarbejderne. I henhold til lovgivningen kan der deltage to repræsentanter for regionsrådet i hvert af de to gymnasiesamarbejder. Det indstilles derfor, at der udpeges i alt fire repræsentanter fra regionsrådet, og heriblandt en formand for hvert af gymnasiesamarbejderne.


Repræsentation fra institutioner

I samarbejdet deltager en repræsentant for hver institution eller afdeling i samarbejdets geografiske område. Hvis institutionen har flere afdelinger, deltager én repræsentant for institutionen pr. afdeling i det geografiske område. Institutionerne repræsenteres på rektor- eller direktørniveau.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev på mødet den 27. april 2022 orienteret om de nye gymnasiesamarbejder samt proces for etablering af de nye gymnasiesamarbejder.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-7-19

4. Projekt Ung i Uddannelse 2.0

Resume

Projekt Ung i Uddannelse har til formål at sikre, at flere sårbare unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse. Projektet har indtil nu ydet støtte til mere end 500 unge i regionen, og de foreløbige resultater af indsatsen viser, at godt 75 % er startet på en ungdomsuddannelse. Projektet slutter ved udgangen af 2022. 15 kommuner og regionen ønsker på baggrund af de gode resultater og erfaringer at videreudvikle og videreføre projektet i en version 2.0 af Ung i Uddannelse. Det indstilles derfor, at der reserveres samlet 12,6 mio. kr. til indsatsen i perioden 2023-2025.

Direktionen indstiller,

at der reserveres samlet 12,6 mio. kr. i 2023-2025 fra bevillingen "regionale udviklingsaktiviteter" til videreførsel af Ung i Uddannelse, og


at reservationen gives under forudsætning af, at ekstern fond godkender ansøgningen, og at den øvrige finansiering tilvejebringes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte den 22. juni 2022 en ny uddannelsespolitik for 2022-2025. Det er i uddannelsespolitikken en politisk målsætning, at flere unge inkluderes og fastholdes i uddannelse og beskæftigelse.


Region Midtjylland har i samarbejde med otte kommuner og uddannelsesinstitutioner i regionen igangsat socialfondsprojektet Ung i Uddannelse, der skal støtte en bred gruppe af unge med særlige behov i overgangen fra grundskole og forberedende ungdomsuddannelse (FGU) til ungdomsuddannelserne. Projektet slutter ved udgangen af 2022.


15 kommuner og regionen ønsker på baggrund af de gode resultater at videreudvikle og videreføre projektet.


Behov for videreførsel af Ung i Uddannelse

Det oprindelige socialfondsprojekt har indtil nu ydet støtte til mere end 500 unge i regionen. Kommunerne har været meget tilfredse med projektets resultater. De foreløbige resultater af Ung i Uddannelse viser endvidere, at godt 75 % er startet på en ungdomsuddannelse, 6 % er i beskæftigelse, 2,8 % er startet på anden uddannelse end oprindelig planlagt, 2,6 % er fortsat på en forberedende grunduddannelse (FGU), 1,3 % har besluttet sig for at gennemføre en 10. klasse. Andre indsatser er mesterlærer, ungdomsskoleophold, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), voksenuddannelsescentre (VUC), enkeltfag mv.


På baggrund af ønske om at videreføre projektet har der været nedsat en arbejdsgruppe i regi af Rådet for Fremtidens Kompetencer. Arbejdsgruppen består af en række kommuner, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Arbejdsgruppen har leveret input til det nye projekt, hvor der er tilføjet nye indsatser og mål. Administrationen har desuden fået udarbejdet en kvantitativ analyse af unge på offentlig forsørgelse i Region Midtjylland. Analysen har dannet baggrund for indsatserne i det nye projekt og er vedlagt som bilag til orientering.


Ung i uddannelse 2.0

Formålet med det nye projekt Ung i Uddannelse 2.0 er fortsat at få unge i gang med en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Projektet ønsker endvidere at fokusere på overgangen fra grundskolen eller FGU til ungdomsuddannelserne, da det erfaringsmæssigt udgør en helt særlig problematik, som i særlig grad gør sig gældende for psykisk sårbare unge.


En del af de unge er skoletrætte og oplever en modvilje mod at gå i skole. Disse unge har behov for at komme i beskæftigelse for at se meningen med en ungdomsuddannelse. Erfaringer fra andre sammenhænge viser, at beskæftigelse kan være med til at perspektivere og konkretisere den unges valg af uddannelse efterfølgende. Derfor har projektet som noget nyt også et beskæftigelsesfokus.


Målgruppen er 1.500-2.000 psykisk sårbare unge, som ikke i forvejen er diagnosticerede med en psykisk sygdom, og som er i overgangen fra grundskole eller FGU til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.


Projektets aktiviteter

Aktiviteterne i projektet består af håndholdte indsatser, hvor den unge inddrages i at planlægge eget forløb med hjælp fra en ungeguide, som bl.a. tilbyder sparring, coaching og lignende i forhold til de udfordringer, der fylder hos den enkelte unge. Ungeguider kan f.eks. udføre følgende aktiviteter:


  • Holde samtaler
  • Gennemføre aktiviteter, enten enkeltvis eller i grupper, f.eks. målrettet eksamensangst
  • Gennemføre f.eks. opsøgende arbejde i grundskoler for at synliggøre ungeguideordningen og give de unge mulighed for at rette henvendelse
  • Støtte den unge i at være opsøgende med at finde fritidsjob eller beskæftigelse
  • Være til rådighed for unge ved behov, f.eks. på sms
  • Hjælpe den unge med at søge SU og evt. deltagelse i forældre/ungesamtaler
  • Være bisidder ved lægebesøg efter ønske


Ungeguiderne er tilgængelige, når udfordringen opstår hos den unge. Når først en ung og ungeguiden har etableret en god kontakt, foregår kontakten på den unges præmisser. Varigheden og intensiteten af indsatsen varierer lige fra enkelte samtaler til længerevarende kontakt over tid på op til et år. Ungeguiden slipper ikke den unge, før den unge er etableret i den nye aktivitet, uanset om der er tale om uddannelse eller beskæftigelse.


Organisering og forventede mål

Region Midtjylland er projektleder og har ansvar for at sikre fremdrift, videndeling, erfaringsopsamling og afrapportering for projektet. Aktiviteterne gennemføres med kommunerne som omdrejningspunkt, da den enkelte ungeguide ansættes af og arbejder i kommunerne.


Det forventes, at 1.500-2.000 unge deltager i projektet, og at 80 % starter på en ungdomsuddannelse eller i job. Det forventes også, at 60 % af de unge oplever fornyet tro på egne mestringskompetencer og selv sætter ord på, at de har opnået fornyet tro og motivation til enten at starte på en ungdomsuddannelse eller job.


Økonomi

Projektet er 3-årigt med planlagt start den 1. april 2023. Projektet har et samlet budget på 42 mio. kr. Det indstilles, at der reserveres 3,5 mio. kr. pr. år i 2023-2025 af den pulje, der oprindelig var afsat til regional deltagelse i et projekt under Socialfonden. De resterende 0,5 mio. kr. i 2023 samt 0,8 mio. kr. i 2024 og 2025 reserveres af uddannelsespuljen. Det giver samlet 12,6 mio. kr. i 2023-2025 til medfinansiering af videreudvikling- og videreførsel af Ung i Uddannelse.


Regionsrådet forelægges den endelige bevillingssag til godkendelse, når den øvrige finansiering er tilvejebragt, idet der søges fondsmidler som supplement til den regionale og kommunale finansiering.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-12-18

5. Indstilling af kandidater til bestyrelsen for Den Jyske Kunstfond #

Resume

Region Midtjylland har medfinansieret Den Jyske Kunstfond med 0,5 mio. kr. årligt siden 2019. Medfinansieringen giver bl.a. regionen mulighed for at indstille et medlem af hvert køn fra det udøvende kunstfaglige miljø til fondens bestyrelse. Administrationen foreslår, at udvalget indstiller Marianne Grymer Bargeman, leder af kulturproduktionscenteret Godsbanen i Aarhus, og Per Kap Bech Jensen, teaterleder for Nordisk Teaterlaboratorium, Odin Teatret i Holstebro. Begge kandidater har indgående erfaring med de opgaver, bestyrelsen for Den Jyske Kunstfond skal varetage.

Direktionen indstiller,

at udvalget indstiller Marianne Grymer Bargeman og Per Kap Bech Jensen til bestyrelsen for Den Jyske Kunstfond.

Sagsfremstilling

De regionale kunstfonde (Øernes Kunstfond og Den Jyske Kunstfond) har til formål at styrke udvikling af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder i fondenes geografiske områder. Fondene har i særlig grad fokus på, at kunststøtten når ud i hele Danmark. Fondene hjælper på den måde med at skabe en geografisk balance i kulturlivet.


Regionsrådet er på baggrund af det årlige tilskud på 0,5 mio. kr. til Den Jyske Kunstfond berettiget til at indstille et medlem af hvert køn fra det udøvende kunstfaglige miljø til fondens bestyrelse.


Medlemmerne i bestyrelsen skal ifølge kommissoriet besidde kompetence og erfaring inden for lokal kunstproduktion og kulturel deltagelse samt indgående kendskab til projektudvikling og tværfaglige samarbejder mellem kulturaktører, kunstmiljøer og lokale partnere.


Regionsrådet bemyndigede den 27. april 2022 udvalg for regional udvikling til at indstille en kandidat af hvert køn til Den Jyske Kunstfonds bestyrelse. Administrationen foreslår, at udvalget indstiller følgende to kandidater til bestyrelsen. Kandidaterne er udvalgt på baggrund af administrationens kendskab til forskellige profiler i kulturlivet, hvor der bl.a. er forsøgt at finde kandidater, som kan supplere de allerede udpegede medlemmer af bestyrelsens kompetencer.


Kulturministeren vil efter udvalgets indstilling udpege den endelige repræsentant for Region Midtjylland under hensyntagen til lov om ligestilling og den samlede bestyrelses sammensætning.


Marianne Grymer Bargeman, leder af Godsbanen, Aarhus

Marianne Grymer Bargeman er leder af kulturproduktionscenteret Godsbanen i Aarhus. Godsbanen er et kreativt kraftcenter, der giver byens borgere adgang til en række åbne værksteder og dermed støtter dem i deres kreative og kunstneriske udfoldelseslyst. Marianne har tidligere været bl.a. være formidlingsinspektør på Statens Museum for Kunst og senest formidlingschef på Aros Kunstmuseum i Aarhus. Marianne er en erfaren leder med stor erfaring fra en række forskellige kulturinstitutioner.


Per Kap Bech Jensen, teaterleder for Nordisk Teaterlaboratorium, Holstebro

Per Kap Bech Jensen er teaterleder for Nordisk Teaterlaboratorium, Odin Teatret i Holstebro, der er et eksperimenterende teater med stort fokus på læring, inddragelse og internationalt samarbejde. Per har tidligere været administrator samme sted i en årrække og har været med til at starte både Landsbylaboratoriet i Idom-Råsted og den selvejende kulturinstitution DSI Swinging Europe i Herning.


Per Kap Bech Jensen har igennem forskellige projekter arbejdet indgående med, hvordan kunst og kulturer kan være en transformerende kraft for fælleskaber, og har på europæisk plan arbejdet på Creative Europe projekter med partnere i mange EU-lande.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bemyndigede udvalg for regional udvikling den 27. april 2022 til at indstille en kandidat af hvert køn fra det udøvende kunstfaglige miljø i regionen til Den Jyske Kunstfonds bestyrelse.


Regionsrådet udmøntede den 27. april 2022 et tilskud på 0,5 mio. kr. fra de regionale kulturudviklingsmidler 2022 og reserverede endvidere 0,5 mio. kr. for årene 2023, 2024 og 2025 til Den Jyske Kunstfond.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-51-71-145-21

6. Orientering om status på oprensningen af depotet ved Høfde 42

Resume

Der orienteres om status for udbud af opgaven med oprensning af depotet ved Høfte 42 og den videre proces efter første tilbudsfrist. Tre prækvalificerede virksomheder har afgivet indledende tilbud inden fristen den 10. juni 2022. Administrationen har gennemført første forhandlingsrunde med de tre prækvalificerede virksomheder i begyndelsen af juli måned. I starten af oktober gennemføres anden forhandlingsrunde med tilbudsgiverne.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om status på oprensningen af depotet ved Høfde 42 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet er løbende blevet orienteret om fremdriften i den kommende oprensning af Høfde 42-depotet. Udbudsforretningen og oprensningsprojektet følger fortsat de rammer, som udbudsstrategien har fastsat, samt den tidsplan, der er fastlagt for gennemførelsen af udbudsforretningen.


Første tilbudsfrist er nu overstået, og der er modtaget indledende tilbud fra de tre prækvalificerede virksomheder (Arkil A/S, Fortum Waste Solutions A/S og Krüger A/S).


Den videre proces

Administrationen, den tilknyttede bygherrerådgiver (COWI) og den juridiske rådgiver har foretaget den indledende vurdering af de afleverede tilbud fra de tre virksomheder. Vurderingen har dannet grundlag for gennemførelse af den første forhandlingsrunde med henblik på justering og genfremsendelse af udbudsmaterialet til de prækvalificerede virksomheder.


Forhandlingen har omhandlet forhold, der ikke er grundlæggende elementer i udbuddet, herunder blandt andet elementer, der har særlig betydning for økonomi, tidsplan og den tekniske gennemførelse af oprensningen.


Formålet med forhandlingerne er - via dialog med virksomhederne - at opdatere udbudsmaterialet, så tilbudsgiverne på det nye grundlag kan justere deres tilbud og afgive nogle tilbud af endnu højere kvalitet. Tilbudsgiverne skulle efter planen aflevere deres reviderede tilbud den 15. august, men de har alle bedt om udsættelse pga. af ferieperioden. Anmodningen er imødekommet, og afleveringsfristen er rykket til den 15. september 2022. Virksomhederne er blevet orienteret om, at der ikke bliver kontrakttildeling på baggrund af det 2. tilbud, men at der med sikkerhed vil blive en anden forhandlingsrunde i starten af oktober.


Det er ikke muligt juridisk at offentliggøre detaljer for priser eller den planlagte tekniske udførelse i de enkelte indledende tilbud, da det vil have betydning for gennemførelse af forhandlingsforløbet og dermed udbudsforretningen.


Opdateret tidsplan for processen:

11. februar 2022

Prækvalifikation gennemført

10. juni 2022

1. tilbudsfrist

4.-8. juli 2022

Første forhandlingsrunde

15. september 2022

2. tilbudsfrist

3.-5. oktober 2022

Anden forhandlingsrunde

Oktober/november 2022

3. tilbudsfrist (endelige tilbud)

November/december 2022

Kontraktindgåelse


Regionsrådet bliver i efteråret 2022 inddraget i beslutningen omkring indgåelse af kontrakt, når de endelige tilbud er afleveret.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev på mødet den 9. marts 2022 orienteret om prækvalifikationen på den kommende totalentreprise for oprensningen af depotet ved Høfde 42.


Regionsrådet godkendte på mødet den 18. august 2021 udbudsstrategien for oprensningsprojektet ved Høfde 42 depotet. Det blev ligeledes besluttet at tidsforskyde oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund med 2-3 år, dels for at kunne høste erfaring fra Høfde 42 projektet, dels for at undgå kapacitetsproblemer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-51-71-145-21

7. Høfde 42: supplerende aktiviteter

Resume

På baggrund af politiske drøftelser mellem miljøministeren og Socialistisk Folkeparti om oprensningen af generationsforureningen ved Høfde 42 har miljøministeren fremsendt to anmodninger til Region Midtjylland. Der anmodes om, at regionen udfører supplerende undersøgelser af den forurening, der efterlades under siltlaget inden for det indkapslede område i Høfde 42-depotet. Derudover anmodes der om, at Region Midtjylland i dialog med Miljøstyrelsen undersøger, om og hvordan man på en faglig velfunderet facon kan tilvejebringe et uddybet øjebliksbillede af udstrømning mod havet før og efter oprensningen ved Høfde 42. En supplerende undersøgelse af efterladt forurening under siltlaget vil resultere i en forsinkelse af det samlede projekt på 3-4 måneder og en merudgift på 5-10 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet tilkendegiver at ville imødekomme miljøministerens anmodning om gennemførsel af supplerende forureningsundersøgelser på Høfde 42 i forlængelse af den besluttede oprensning, under forudsætning af at der tilvejebringes en særskilt statslig finansiering til projektet, og


at regionsrådet imødekommer miljøministerens anmodning om, at regionen i samarbejde med Miljøstyrelsen "undersøger om og hvordan man på en faglig velfunderet facon kan tilvejebringe et uddybet øjebliksbillede af udstrømning mod havet før og efter oprensningen ved Høfde 42".

Sagsfremstilling

Der har været politiske drøftelser mellem miljøministeren og Socialistisk Folkeparti om oprensningen af generationsforureningen ved Høfde 42. Drøftelserne har resulteret i, at der gennem de seneste måneder har været en dialog mellem Region Midtjylland, Socialistisk Folkeparti og Miljøministeriet. Regionen har den 5. maj 2022 på et fagteknisk møde i miljøministeriet gennemgået den planlagte oprensning af Høfde 42 og de krav, der er opsat hertil i det igangværende entrepriseudbud. På mødet deltog både politikere og embedsmænd, og regionen svarede på en lang række tekniske spørgsmål om oprensningen, herunder hvilke konsekvenser forskellige ændringer ville have på den igangværende udbudsproces. Efterfølgende har regionen skriftligt besvaret yderligere spørgsmål fra miljøministeriet af faglig/teknisk karakter.


Dialogen har resulteret i, at miljøministeren har anmodet regionen om at gennemføre to supplerende tiltag i forbindelse med oprensningen af depotet ved Høfde 42, jf. vedhæftede brev fra miljøministeren til regionsrådet.


Ifølge Jordforureningsloven er det regionsrådet, der er rette myndighed i forhold til at træffe beslutning om både oprydningsprojektet, og hvilke evt. supplerende tiltag rådet ønsker udført. Miljøministeren har ikke nogen lovhjemmel til at give en retligt bindende anmodning til regionen, og derfor skal anmodningen rettelig ses som et ønske fra miljøministeren.


Anmodning 1

Miljøministeren anmoder regionen om at udføre en supplerende forureningsundersøgelse af den efterladte forurening under siltlaget efter endt oprensning. Undersøgelserne vil, såfremt regionsrådet beslutter at få dem udført, skulle gennemføres efter endt oprensning, og før området reetableres, og den nuværende spunsvæg trækkes op. Undersøgelserne vil resultere i en forsinkelse på 3-4 måneder af det samlede oprensningsprojekt, og der er estimeret en merudgift på 5-10 mio. kr. Det fremgår ikke af miljøministerens brev, hvordan staten forholder sig til finansieringen af de ekstra udgifter, som anmodning medfører.


Administrationen vurderer ikke, at undersøgelserne er nødvendige, da risikovurderinger viser, at forurening, der efterlades under siltlaget, ikke udgør en risiko for Vesterhavet. Data fra de supplerende undersøgelser, som miljøministeren ønsker sig, vil imidlertid skulle danne grundlag for en fornyet risikovurdering af forureningen under siltlaget, inden der træffes beslutning om at fjerne spunsvæggen.


Selve undersøgelserne vil først skulle gennemføres, efter oprensningsprojektet er udført, hvilket ligger flere år ude i fremtiden. Det vil derfor være muligt at imødekomme anmodningen, under forudsætning af at finansieringen findes. Finansiering kunne være tænkeligt ved en særskilt statslig bevilling på tidspunktet for gennemførslen af undersøgelsen eller eventuelt i forbindelse med de kommende forhandlinger mellem Danske Regioner og staten om fase 2 i regionernes plan for generationsforureninger.


Miljøministeren skriver, at "det er klart, at der ikke skal efterlades et område med forurening". Regionen vil med den planlagte oprensning fjerne størstedelen af forureningen fra depotet ved Høfde 42. Oprensningsprojektet vil ske med udgangspunkt i Jordforureningslovens principper, hvilket betyder, at der fjernes forurening i et sådan omfang, at en restforurening ikke udgør en risiko for mennesker og miljø. Det er således i overensstemmelse med disse principper, at der vil blive efterladt en restforurening, idet denne vurderes ikke at udgøre en risiko.


Anmodning 2

Miljøministeren anmoder regionen om i samarbejde med Miljøstyrelsen at "undersøge, om og hvordan man på en faglig velfunderet facon kan tilvejebringe et uddybet øjebliksbillede af udstrømning mod havet før og efter oprensningen ved Høfde 42".


Regionen monitorerer (overvåger) allerede på nuværende tidspunkt i Vesterhavet og påtænker også at videreføre monitoreringen, efter oprensningsprojektet er gennemført. Administrationen anser dette for at være den mest hensigtsmæssige måde at vurdere påvirkningen af Vesterhavet. Monitoreringen blev allerede startet op, før spunsvæggen blev sat i 2006, og er blevet videreført siden.


Regionen indgår gerne i dialog med Miljøstyrelsen om at identificere, hvorvidt der findes andre målinger/undersøgelser, som kan bidrage til vurderingen af udstrømningen fra depotet mod havet. Såfremt der findes andre relevante målinger, som det vurderes relevant at udføre og, at disse medfører en meromkostning, vil dette blive fremlagt til politisk beslutning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-7-22

8. Regionens deltagelse i EU's mission om klimatilpasning

Resume

Europa-Kommissionen har inviteret Region Midtjylland til at deltage i EU's mission om klimatilpasning. Regionen erklærer med sin underskrift på charteret at arbejde for en klimarobust region i 2030 ved at gennemføre en række handlinger, som f.eks. at deltage i erfaringsudveksling og samarbejdsaktiviteter med andre regioner. Regionen vil gennem deltagelsen blive en del af et internationalt netværk samt en platform for videndeling mv.

Direktionen indstiller,

at Region Midtjyllands deltagelse i EU's mission om klimatilpasning godkendes.

Sagsfremstilling

Europa-Kommissionen iværksatte i 2021 fem nye EU-missioner, som har til formål at håndtere store komplekse udfordringer på sundheds-, klima- og miljøområdet for at realisere den europæiske grønne pagt (Green Deal). De fem missioner er fokuseret på: Forbedring af tilværelsen for mennesker med kræft, genopretning af oceaner og vandområder, en jordpagt for Europa, 100 klimaneutrale og intelligente byer samt klimatilpasning.


Europa Kommissionens Direktorat for klimaaktioner har inviteret Region Midtjylland til at deltage i missionen om klimatilpasning ved at tiltræde og underskrive klimatilpasningschartret. Regionen erklærer med underskriften på charteret at arbejde for en klimarobust region i 2030 ved at gennemføre en række af nedenstående handlinger, f.eks.:


  • Deltage i erfaringsudveksling og samarbejdsaktiviteter med andre regioner.
  • Involvere borgerne i beslutningsprocesser og forskellige tilpasningsløsninger.
  • Udvikle strategier, der gør regionen klimarobust i 2030.
  • Bruge den bedst tilgængelige viden til at foretage klimarisikovurderinger i regionen og sikre, at alle har adgang til resultaterne.


De fleste af de nævnte handlinger arbejder regionen allerede aktivt med, bl.a. i projektet Coast to Coast Climate Challenge og DK2020. Deltagelse i missionen udgør dermed en mulighed for at synliggøre regionens aktive rolle på klimatilpasningsområdet og regionen som en attraktiv samarbejdspartner på området.


Deltagelse i EU's mission om klimatilpasning

Regionen bliver med deltagelse i missionen en del af et praksisfællesskab om klimatilpasning. Der afvikles bl.a. et årligt missionsforum, som skal stimulere videndeling, erfaringsudveksling og gøre status på de fælles fremskridt med at nå missionens mål og bidrage til at styrke indsatserne.


Regionen får endvidere adgang til en platform, der bliver sat i drift i begyndelsen af 2023. Platformen vil bl.a. tilbyde hjælp til at få adgang til viden og metoder om risikovurderinger, adgang til de gode eksempler fra andre regioner og rådgivning om mulige offentlige og private finansieringskilder til klimatilpasningsindsatser. Det er uddybet nærmere i det vedlagte bilag.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-75-2-20

9. Nyt fra Midttrafik #

Resume

Midttrafik har afholdt bestyrelsesmøde den 24. juni 2022. Arne Lægaard og Morten Flæng er udpeget af regionsrådet til at sidde i Midttrafiks bestyrelse og vil på mødet orientere udvalgsmedlemmerne om aktuelle sager fra bestyrelsesområdet.

Direktionen indstiller,

at der orienteres om arbejdet i bestyrelsen.

Sagsfremstilling

Til orientering for udvalgets medlemmer kan dagsordenen, bilag og beslutninger fra bestyrelsesmødet i Midttrafik den 24. juni 2022 læses via dette link: Bestyrelsen for Midttrafik


Næste bestyrelsesmøde er planlagt til den 9. september 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-5-22

10. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Qvist om brug af reklamer for spil i Midttrafiks busser #

Resume

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Qvist om brug af reklamer for spil i Midttrafiks busser.

Direktionen indstiller,

at henvendelse om brug af reklamer for spil i Midttrafiks busser drøftes.

Sagsfremstilling

Henrik Qvist ønsker, at udvalg for regional udvikling drøfter brugen af reklamer for spil i Midttrafiks busser og herunder, at udvalget drøfter en opfordring til Midttrafik om ophør af reklamer for spil under hensyn til forebyggelse af ludomani.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-5-22

11. Drøftelse af udvalgsmøder i Danske Regioner #

Resume

Møder i Danske Regioner drøftes.

Direktionen indstiller,

at møder i Danske Regioner drøftes.

Sagsfremstilling

Udvalget kan drøfte emner fra møderne i Danske Regioners udvalg for regional udvikling og EU samt udvalg for miljø og ressourcer.


Der var senest møde i udvalg for regional udvikling og EU den 3. juni 2022. Næste møde er den 25. august 2022.


Der var senest møde i udvalg for miljø og ressourcer den 14. juni 2022. Næste møde er den 9. september 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-5-22

12. Godkendelse af udvalgets mødeplan for 2023 #

Resume

Administrationen har udarbejdet forslag til mødeplan for udvalg for regional udviklings ordinære møder i 2023.

Direktionen indstiller,

at forslag til udvalgets mødeplan for 2023 godkendes og,


at forslag til en studietur for udvalget i 2023 drøftes indledningsvist.

Sagsfremstilling

Udvalget skal i henhold til forretningsordenen vedtage en mødeplan for udvalgets ordinære møder.

Af udvalgets kommissorium fremgår det, at udvalgets dagsorden opdeles i to dele, hvoraf den ene del vedrører sager, der er optaget på forretningsudvalgets dagsorden. Den anden del kan f.eks. vedrøre sager, der er undervejs til politisk behandling i forretningsudvalg og regionsråd, orienteringssager, temadrøftelser, interne og eksterne oplæg m.v. Disse sager er markeret med # i overskriften.

Udvalgets møder forudsættes således afpasset i forhold til møderne i forretningsudvalget.


Administrationen foreslår, at de ordinære møder i udvalg for regional udvikling i 2023 holdes på disse datoer:

  • Onsdag den 11. januar
  • Onsdag den 1. februar
  • Onsdag den 8. marts
  • Onsdag den 12. april
  • Onsdag den 10. maj
  • Onsdag den 7. juni
  • Onsdag den 9. august
  • Onsdag den 13. september
  • Onsdag den 4. oktober
  • Onsdag den 8. november
  • Onsdag den 6. december


Administrationen foreslår, at møderne holdes fra kl. 9.00-12.30.


Møderne vil, i det omfang det falder i tråd med dagsordenens indhold og det tidsmæssige hensyn til sagernes behandling, blive holdt eksternt. Møderne kan således eksempelvis efter behov og mulighed blive holdt hos samarbejdspartnere i regionen.


Studietur i 2023

I lighed med tidligere valgperiode har udvalget mulighed for at tage på en studietur for at studere særlige områder og udfordringer. Afhængig af emne og lokalitet anbefales studieturen at vare op til 4-5 dage. Studieturen planlægges afholdt i 2023 under hensyn til de planlagte politiske møder.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-5-22

13. Udvalgets årshjul og mødeplan for 2022 #

Resume

Udvalget har godkendt forslag til mødeplan for udvalg for regional udviklings ordinære møder i 2022. Der vil som fast punkt på de kommende dagsordener være en opsamling af forslag til emner og forventet årshjul.

Direktionen indstiller,

at udvalget drøfter forslag til emner og årshjul.

Sagsfremstilling

Udvalget vedtog på sit møde den 5. januar 2022 mødeplanen for udvalgets ordinære møder i 2022 og drøftede i den forbindelse ønske om temadrøftelser, besigtigelser og besøg mm. i 2022.


Udgangspunktet er, at udvalgets møder holdes i Regionshuset Viborg. Efter aftale i udvalget kan møder endvidere holdes i andre regionshuse eller i forbindelse med besøg hos samarbejdsparter, interessenter eller lignende.


Årshjulet er vedlagt som bilag og opdateres løbende.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-5-22

14. Gensidig orientering #

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-5-22

15. Underskriftsark #

Sagsfremstilling

Udvalg for regional udvikling skal godkende beslutningsprotokollen.


For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke på ”Godkend”.

Tilbage til toppen