Udvalg for regional udvikling har på sit møde den 8. august 2018 aftalt, at det ønsker at foretage en besigtigelse af Haldum graveområde. Besigtigelsen foregår som en rundtur i bus med indlagte stop og med start og slut fra Hinnerup Bibliotek og Kulturhus.

Undervejs på besigtigelsesturen vil kontorchef Rolf Johnsen og sagsbehandlere Annemarie Karlsen og Leif Pedersen fra Regional Udvikling præsentere, hvad en råstoftilladelse vil indebære - navnligt i forhold til afstandskrav på baggrund af støjberegninger.

Desuden vil der blandt andet blive orienteret om:

• Adgangsvejen til grusgraven
• Efterbehandling ved indkørsel
• Samarbejdet mellem indvinder og naboer
• Indretning af grusgraven

Udvalget besigtigede området ved Haldum og Vitten, der er udlagt til graveområde, og drøftede i den forbindelse tiltag, der kan gøres for at dæmme op for gener i forbindelse med udgravninger som denne.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I forbindelse med regionsrådets behandling af budget 2019 i september 2018 blev det besluttet, at regionsrådet i oktober skulle forelægges en plan for budgetoverholdelse i forhold til den kollektive trafik i 2019. Planen skal tage afsæt i, at bruttokataloget, der er drøftet med kommunerne, indfries fra 1. april 2019.

Det indstilles, at Midttrafik meddeles regionsrådets ramme, som er fastlagt med vedtagelsen af budget 2019. Besparelserne indarbejdes i Midttrafiks budget med virkning fra 1. april 2019, mens udgifterne til investeringsplanen for Midtjyske Jernbaner og følgeudgifter indarbejdes med virkning fra 2020.

Økonomien i den regionale kollektive trafik er over en årrække blevet udfordret af generelt stigende kontraktbetalinger og stagnerende indtægter. I 2017 besluttede regionsrådet at udskyde planlagte besparelser på knap 36 mio. kr. i den regionale kollektive trafik og at indbyde kommunerne til at deltage i en undersøgelse af hele trafikområdet set i lyset af de aktuelle økonomiske udfordringer.

I marts 2018 var Midttrafiks forventninger til udgifterne for busdriften steget. Regionsrådet besluttede derfor at gennemføre besparelser på det regionale busrutenet for at skabe balance i økonomien i den kollektive trafik fremover. Det blev endvidere besluttet at indfase besparelserne hurtigst muligt.

I samarbejde med Midttrafik er der udarbejdet et bruttokatalog med besparelsesforslag på i alt 60,3 mio. kr. Med udgangspunkt i bruttokataloget har der i juni, august og september 2018 været holdt møder mellem borgmestrene for berørte kommuner og regionsrådsformand Anders Kühnau, formand for udvalget for regional udvikling Jørgen Nørby og næstformand i udvalget Flemming Knudsen.

Den økonomiske udfordring beløber sig til 38-46 mio. kr. i 2019 under forudsætning af, at der kan bruges ca. 10 mio. kr. af det opsparede driftstilskud af statslige midler til letbanedrift på Grenaabanen, og at der tages højde for, at der kan være en engangsudgift til kompensation som følge af opsigelse af buskontrakter før udløb. I vedlagte notat om behovet for besparelser indenfor kollektiv trafik er behovet for besparelser uddybet.

Møder med kommunerne

På møderne er kommunerne blevet orienteret om regionens situation. Herunder at regionens muligheder for at prioritere sine ressourcer reduceres, når erhvervsfremmeområdet fjernes fra regionerne med virkning fra januar 2019.

Tilbagemeldingerne fra møderne med kommunerne om besparelser på rutenettet kan sammenfattes til, at kommunerne ønsker:

• Mere tid til at finde og implementere løsninger på lokale transportbehov i områder, der hidtil er betjent med en busrute finansieret af regionen.
• Fokus på, at regionen tidligere har påtaget sig et medansvar for transport af uddannelsessøgende til ungdomsuddannelserne på tværs af kommunegrænserne.
• Opmærksomhed på, at der er variation i det regionale serviceniveau pr. indbygger på tværs af regionen.

Herudover har flere kommuner givet udtryk for, at kommunernes udfordringer med den kollektive trafik er sammenlignelige med regionens. Flere kommuner har således opfordret til at bringe de kommunale og regionale ressourcer i spil for i fællesskab at få bedst mulig kollektiv trafik til gavn for borgerne. F.eks. ved at udarbejde trafikplaner for et geografisk område, der omfatter flere kommuner.

Plan for budgetoverholdelse

Ved regionsrådets behandling af budget 2019 i september 2018 blev det besluttet, at regionsrådet på mødet i oktober 2018 forelægges en plan for budgetoverholdelse vedrørende kollektiv trafik i 2019. Planen skal tage afsæt i, at bruttokataloget, der er drøftet med kommunerne, indfries fra 1. april 2019. Hermed får besparelserne i bruttokataloget ni måneders effekt i 2019, svarende til ca. 45 mio. kr. Med udskydelsen til april 2019 gives kommunerne tid til at finde lokale løsninger.

Der er i vedlagte Notat om Tilskud til transport af elever til ungdomsuddannelserne redegjort for regionens medansvar for transport af uddannelsessøgende til ungdomsuddannelserne på tværs af kommunegrænserne og udmøntningen heraf.

I vedlagte Plan for budgetoverholdelse vedrørende kollektiv trafik har administrationen med udgangspunkt i bruttokataloget beskrevet forslag til ændringer for hver enkelt rute. Der er angivet nøgleoplysninger for de enkelte ruter og bruttokatalogets beskrivelse af hvert enkelt forslag. Dette er sammenholdt med en opsummering af de berørte kommuners synspunkter til de respektive ruter. For enkelte ruter er kommunernes konkrete bemærkninger prissat efter administrationens skøn.

Høring af Midttrafiks budget 2019

Midttrafik har den 21. september 2018 udsendt budget 2019 i politisk høring med svarfrist den 31. oktober 2018.

Budgettet omfatter regional kollektiv trafik (bus, tog, letbane, flextrafik) og siddende patientbefordring. Denne sag omhandler alene den regionale kollektive trafik, som finansieres af budgettet for Regional Udvikling. Udgifterne til den siddende patientbefordring er aktivitetsbestemt og finansieres af budgettet for Sundhed.

Midttrafiks budget 2019 indeholder udgifter på 373,6 mio. kr., efter der er indarbejdet en uudmøntet besparelse på 46,3 mio. kr. på bagrund af udmeldingen ved regionens budgetforlig den 5. september. Årets ramme udgør i alt 373,7 mio. kr. inkl. statslige tilskud. Regionen råder herudover over midler hensat af uforbrugte statslige tilskud til letbanedrift på Grenaabanen.

I vedlagte notat vedrørende Midttrafiks budget 2019 i høring er budgettet gennemgået.

Der er i høringsbudgettets overslagsår ikke taget højde for investeringsplanen for Midtjyske Jernbaner og Midtjyske Jernbaners overtagelse af driften på den statslige strækning Skjern-Holstebro fra december 2020. Investeringsplanen for Midtjyske Jernbaner er vedtaget af regionsrådet den 26. september 2018, og Midttrafik skal indarbejde investeringerne og følgeudgifter i overslagsårene.

Høringsbudgettet er udsendt før Aarhus Letbanes meddelelse om, at ibrugtagningen af Grenaabanestrækningen udskydes til ultimo marts. Det forudsættes, at udgiften til erstatningsbuskørsel kan afholdes inden for driftsrammen ved en tilsvarende besparelse på Aarhus Letbane.  

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at plan for budgetoverholdelse i 2019 vedrørende kollektiv trafik vedtages,

at det meddeles Midttrafik, at rammen for 2019 og overslagsår er 373,7 mio. kr. inkl. statslige tilskud, jf. Region Midtjyllands budget 2019,

at Midttrafik indarbejder udgifterne til investeringsplanen for Midtjyske Jernbaner, som vedtaget af regionsrådet den 26. september 2018 i budgetoverlagsårene, og

at Midttrafik fremover bedes om løbende at fremlægge forslag til aktivitetstilpasninger, når det vil være nødvendigt for at sikre budgetoverholdelse. 

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Notat om behov for besparelser kollektiv trafik
• Notat - Plan for budgetoverholdelse vedrørende kollektiv trafik
• Notat - Tilskud til transport af elever til ungdomsuddannelserne
• Midttrafiks budget 2019 i høring
• Notat - vedrørende Midttrafiks budget 2019 i høring final

Hedensted Kommune ansøger Region Midtjylland om at støtte et projekt, der skal gøre borgere opmærksomme på mulighederne for at benytte kollektive transporttilbud i yderområder. Kommunen budgetterer med en samlet udgift på 1 mio. kr., hvoraf kommunen ansøger regionen om at dække halvdelen. Midlerne anvendes bl.a. til ansættelse af en kommunal projektmedarbejder i et år og informationskampagner.

Region Midtjyllands andel finansieres af pulje til mobilitetsfremmende initiativer i 2018.

Hedensted Kommune har i de senere år gennemført flere forskellige forsøg med alternative transportløsninger til forbedring af den kollektive trafik i yderområder. De fleste af projekterne er dog uden det ønskede resultat. Det er kommunens opfattelse, at der er brug for en målrettet informationskampagne om de eksisterende mobilitetstilbud.

Hedensted Kommune ønsker derfor at igangsætte et projekt, der skal systematisere, kombinere og formidle de mange mobilitetsmuligheder, der findes i kommunen. Det vil ske i form af foldere, annoncer, artikler m.m. Derudover vil der blive uddannet lokale mobilitetsambassadører, der kan informere borgerne om mulighederne. Projektet har titlen "Kollektiv trafik - frem i lyset". Erfaringerne fra projektet vil indgå i en trafikplan for området med inddragelse af Region Midtjylland, Horsens og Hedensted kommuner og Midttrafik.

Til at gennemføre projektet ansætter kommunen en projektmedarbejder i et år. Projektmedarbejderen vil løbende skulle afrapportere til en projektledelse med repræsentation fra Region Midtjylland og Hedensted Kommune.

Hedensted Kommune har fastlagt et budget på 1 mio. kr. og ansøger Region Midtjylland om at bidrage med halvdelen, altså 0,5 mio. kr.

Til regionale udviklingsaktiviteter er der i regionens budget for 2018 afsat en pulje på 3,2 mio. kr. til fremme af mobilitet. Puljen skal støtte op om Danske Regioners udspil om Fremtidens Transport, hvor der lægges op til, at regionerne i samarbejde med kommunerne og trafikselskaberne udarbejder en regional mobilitetsstrategi som led i udmøntningen af den regionale udviklingsstrategi. Regionens andel finansieres af denne pulje. Foreløbig er anvendt midler til konsulentbistand til forberedelse af den regionale udviklingsstrategi, til analyser af Kattegatforbindelsen og honorar til formanden for Kattegatforbindelsen, åbning af Aarhus Letbane samt til et oplæg i midlertidigt udvalg for kollektiv trafik.

Administrationen anbefaler projektet, som kan give gode erfaringer om effekten af en styrket informationsindsats til forbedring af den kollektive trafik og vil kunne indgå i en kommende regional mobilitetsstrategi.

Det overordnede formål med en mobilitetstrategi er at styrke bæredygtig mobilitet i regionen og dermed sikre høj mobilitet og fremkommelighed til gavn for uddannelsessøgende, virksomheder og arbejdskraft. Vilkårene for mobilitet er forskellige i vest og øst, og forsøg med afsæt i lokale behov vil give erfaringer, som kan anvendes andre lignende steder. 

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der bevilges 0,5 mio. kr. fra pulje til fremme af mobilitet til mobilitetsprojektet "Kollektiv trafik - frem i lyset" i Hedensted Kommune.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning om støtte til mobilitetsprojekt

Regionsrådet skal informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for de gymnasiale institutioner i regionen, lige som regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag. Der foreslås en samlet reduktion på ti STX-klasser gældende fra næste skoleår.

Regionsrådet vedtog på mødet den 26. september 2018 at imødekomme undervisningsministerens ønske om en hurtig afklaring af kapacitetsfastsættelsen i fordelingsudvalg ØST's virkeområde. Den tidlige afklaring er begrundet i, at undervisningsministeren ønsker en kapacitetsindberetning som grundlag for at kunne træffe en afgørelse om fusionen af Langkær Gymnasium og HF og Aarhus Tech. Gymnasierne er i brev af 21. september 2018 orienteret om, at de senest den 8. oktober 2018 skal indmelde deres kapacitet svarende til en reduktion af minimum 5-6 klasser i fordelingsudvalg ØST til regionen. Regionen har den 8. oktober 2018 modtaget svar fra det forpligtende samarbejde ØST, hvor det fremgår, at institutionerne fastholder deres indmelding fra den 1. september 2018, hvor der ikke er nogen ændring i forhold til sidste år, bortset fra Grenaa Gymnasium og HF, der går en klasse ned.

Det bemærkes, at der i indmeldingen åbnes op for, at der senere kan laves en aftale om fordelingen og elevsammensætningen, hvor bl.a. fordeling af elever fra kombinerede udlejningsområder (KUO-fordeling), ventelister og klassekvotienten indgår. En sådan drøftelse kan med fordel ske i næste fase i fordelingsudvalget med efterfølgende politisk behandling i regionsrådet.

For at tilpasse kapaciteten af gymnasieklasser til det forventede antal af ansøgere for det nye skoleår er der udarbejdet følgende forslag til reduktion af STX-kapaciteten i Aarhus-området:

Forslaget reducerer i kapacitet, der er i overskud på gymnasier med et faldende antal af ansøgere. Lige som der er fokus på at opretholde et bæredygtigt elevgrundlag på gymnasier, som erfaringsmæssigt afleverer elever til nabogymnasiet.

• Favrskov Gymnasium nedsættes 1 klasse, så deres mulighed for at hente elever efter fordelingen fra Langkær Gymnasium og HF reduceres antalsmæssigt.
• Skanderborg Gymnasium nedsættes 1 klasse, så deres mulighed for at hente elever efter fordelingen fra Viby Gymnasium og HF reduceres antalsmæssigt.
• Egaa Gymnasium nedsættes 1 klasse af hensyn til Rønde Gymnasium.
• Aarhus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole og Marselisborg Gymnasium nedsættes med 1 klasse hver for at skabe et generelt bedre elevgrundlag for de øvrige gymnasier. Risskov Gymnasium fastholder den nuværende kapacitet, da der hverken er overskud af kapacitet eller nævneværdig påvirkning af elevgrundlaget på nabogymnasier.
• Langkær Gymnasium og HF sættes 2 klasser ned til 6 klasser, som kan deles i 3+3, hvis fusionen godkendes af ministeren.
• Viby Gymnasium og HF sættes 1 klasse ned, så kapaciteten matcher det forventede antal ansøgere.
• Med hensyn til nedsættelse af kapaciteten på Favrskov Gymnasium, Skanderborg Gymnasium, Viby Gymnasium og HF og Langkær Gymnasium og HF (i alt 5 klasser) er der tale om "tomme" klasser, hvilket vil sige, at der på ansøgningstidspunktet den 15. marts 2018 ikke var ansøgere nok til at fylde dem.
• Grenaa Gymnasium har i den foreløbige indmelding af kapacitet ønsket at nedsætte deres kapacitet med 1 klasse.

Regionsrådets kompetence og ansvar

Regionsrådet har overordnet kompetence til at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner.

I forlængelse heraf er det regionsrådets opgave at indmelde den samlede optagelseskapacitet for de gymnasiale institutioner til undervisningsministeren. Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag. Det betyder, at det er undervisningsministeren, der efter høring af den enkelte institution fastlægger et evt. kapacitetsloft for en eller flere institutioner.

Vurdering af kapacitetsbehovet

Undervisningsministeren skrev den 20. juni 2018 til regionsrådsformanden: "at Undervisningsministeriet er blevet opmærksomt på, at STX-kapaciteten i Aarhus gennem en årrække er blevet opjusteret med henblik på at optage de store ungdomsårgange, der har været. I dag står vi imidlertid i en situation, hvor der mange steder er et vigende elevgrundlag som følge af faldende ungdomsårgange, hvilket blandt andet gælder for flere af de østjyske kommuner i omegnen af Aarhus. I den forbindelse er det vigtigt, at regionsrådet aktivt medvirker til at sikre, at der sker en hensigtsmæssigt tilpasning af STX-kapaciteten, så der skabes en fornuftig balance mellem de enkelte institutioners kapacitet og det forventede antal ansøgere i de kommende år.".

Hvis undervisningsministeren følger regionsrådet indstilling fra den 20. marts 2018, vil der skulle flyttes tre "tomme" klasser fra Langkær til Dollerupvej, idet det antages, at der er et ønske om, at både Dollerupvej og Langkær ved en fusionsgodkendelse skal sikres et elevgrundlag. Der foreslås derfor en model, hvor midtby-gymnasierne ekskl. Risskov Gymnasium reduceres med 1 klasse pr. institution, og samtidig fjernes en del "tomme" klasser. Formålet med at fjerne de "tomme" klasser er at forhindre elever i at shoppe rundt efter endt fordeling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 26. september 2018 at imødekomme undervisningsministerens ønske om at fremrykke tidsplanen, så Region Midtjylland, med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse på mødet den 31. oktober 2018, kan svare ministeren umiddelbart efter et ekstraordinært møde i forretningsudvalget den 11. oktober 2018. Det vil gøre det muligt for ministeren at behandle sagen før den 15. oktober 2018. Det bemærkes, at Undervisningsministeriet, på regionsrådets foranledning, har givet en skriftlig dispensation fra den oprindelige tidsplan for kapacitetsindmeldingen.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at Aarhus Statsgymnasium, Egaa Gymnasium, Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Viby Gymnasium og HF, Skanderborg Gymnasium og Favrskov Gymnasium pålægges et kapacitetsloft, således at hver institution sættes en klasse ned i forhold til den nuværende kapacitet,

at Langkær Gymnasium og HF pålægges et kapacitetsloft på 6 klasser, som i tilfælde af undervisningsministerens godkendelse af fusionen fordeles med 3 klasser i Tilst og 3 klasser på Dollerupvej med den forudsætning, at antallet af oprettede STX-pladser på Dollerupvej ikke overstiger antallet af oprettede STX-pladser i Tilst, således at Langkær Gymnasium og HF's nuværende kapacitet nedsættes med 2 klasser,

at Grenaa Gymnasium og HF's ønske om en kapacitetsnedsættelse på 1 klasse godkendes,

at den indmeldte STX-kapacitet for Silkeborg Gymnasium, Randers Statsskole, Paderup Gymnasium, Rønde Gymnasium, Risskov Gymnasium og Odder Gymnasium godkendes, og

at Undervisningsministeriet orienteres om STX-kapaciteten inden den 15. oktober 2018 med den indstilling, at kapacitetsloftet skal gælde for et år.

Rasmus Foged tog forbehold for indstillingen.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet behandlede fusionen mellem Langkær Gymnasium og HF og Aarhus Tech på sit møde den 20. marts 2018.

Regionsrådet havde den 22. august 2018 et orienteringspunkt på dagsordenen, hvor regionsrådet tog procesplan til efterretning.

Regionsrådet vedtog den 26. september 2018, at regionsrådet vil være indstillet på at foreslå ministeren nedsættelse af kapaciteten med minimum 5-6 klasser i Aarhus Kommune, såfremt det forpligtende samarbejde ikke kom frem til en frivillig aftale herom.

• Foreløbig kapacitetsindmelding 2019-2020-STX ØST
• Svar til Anders Kühnau fra det forpligtende samarbejde ØST
• Indmeldt STX-kapacitet og STX-ansøgere 2008-2018

I 2018 er der afsat i alt 13 mio. kr. til Region Midtjyllands uddannelsespulje. Region Midtjyllands uddannelsespulje er opdelt i en teknologipagtspulje, der understøtter aktiviteter under den midtjyske teknologipagt, og en åben pulje, der understøtter øvrige udviklingsaktiviteter indenfor uddannelsespolitikken. I 2018 er der reserveret 3 mio. kr. til ansøgninger under den åbne pulje, og 10 mio. kr. er reserveret til medfinansiering af teknologipagtsaktiviteter på regionens ungdomsuddannelser.

I dette dagsordenspunkt behandles ansøgninger til den åbne pulje. Der er modtaget syv ansøgninger under den åbne pulje, hvoraf to indstilles til godkendelse og fem til afslag.

I et særskilt dagsordenspunkt indstilles det, at en del af den åbne pulje desuden anvendes til medfinansiering af uddannelsesdebatten. Resten foreslås overført til teknologipagtpuljen. Ansøgningerne til teknologipagtpuljen behandles også i et særskilt dagsordenspunkt.

Regionsrådets udviklingsmidler til uddannelse udmønter den regionale uddannelsespolitik 2016-2020. Temaerne for uddannelsespolitikken er: Et sammenhængende uddannelsessystem, et varieret udbud af uddannelser og et relevant tilbud til alle unge i Region Midtjylland.

Regionsrådet har en særlig og lovbestemt opgave på uddannelsesområdet, som vedrører udbuddet af uddannelser på tværs af regionen. Regionsrådet har her mulighed for at yde udviklingstilskud til uddannelsesinstitutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.

Der er netop gennemført en ansøgningsrunde for udmøntning af uddannelsespuljen for 2018, og der er modtaget syv ansøgninger til den åbne pulje. Det er muligt at give op til 75 % i medfinansiering fra regionen. Administrationen har i sin vurdering af de indkomne ansøgninger lagt vægt på følgende:

• Er ansøgningen inden for rammerne af uddannelsespolitikken?
• Indeholder projektet samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og/eller andre institutioner og organisationer?
• Medvirker projektet til en styrkelse af uddannelsesaktiviteter i regionens yderområder?
• Indeholder projektet initiativer, der medvirker til rekruttering og fastholdelse af elever i uddannelserne (vejledning, læreprocesser og lignende)?
• Indeholder projektet et internationalt perspektiv?

Som det fremgår af tabel 1, indstilles der i alt 0,816 mio. kr. til uddannelsesprojekter i den åbne pulje. Derudover indstilles 1,050 mio. kr. til medfinansiering af Uddannelsesdebatten, og 1,134 mio. kr. indstilles overført til teknologipagtpuljen. Begge behandles i særskilte dagsordenspunkter.

De uddannelsesinstitutioner, som får afslag på en ansøgning, vil administrationen kontakte med henblik på vejledning frem mod næste ansøgningsrunde. Desuden vil administrationen med afsæt i, at en relativ stor andel af ansøgerne får afslag, til næste ansøgningsrunde arbejde med kriterier og eventuelt temaer for puljen samt en tydeligere vejledning på hjemmesiden. Derudover overvejes det at supplere med et informationsmøde.

Ansøgninger indstillet til bevilling 

Digital dannelse på erhvervsskoler

Randers Social- og Sundhedsskoles ansøgning vil styrke elevernes digitale dannelse. I projektet skal der skabes en afklaring af skolernes opgaver og roller i forhold til elevernes digitale dannelse, og der skal udvikles og gennemføres undervisningsforløb for eleverne i digital dannelse. Det samlede budget er på 0,480 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,320 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet vedrører en relevant og nærværende problemstilling.

Implementering af Computational Thinking på erhvervsuddannelserne

Aarhus Business College søger om et pilotprojekt, der skal implementere Computational Thinking på regionens erhvervsuddannelser. Det samlede budget er på 0,666 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,496 mio. kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, da projektet vedrører en relevant udfordring på erhvervsuddannelserne.

Ansøgninger indstillet til afslag 

Virtual reality som læringsteknologi til praksisnær scenariepædagogik

Aarhus Business College ansøger om at udvikle en praksisnær scenariemodel i Virtual Reality, hvor eleverne kan interagere med miljøet og personerne i simuleringen. Det samlede budget er på 0,671 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,496 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag, da ansøger tidligere har gennemført et lignende projekt indenfor detailhandelsuddannelsen. Nyhedsværdien i projektet vurderes dermed at være for lav.

Udsyn - etablering af internationalt, innovativt mindset hos EUD elever

Mercantecs ansøgning omhandler at udvikle indsatser, der skal styrke elevernes internationale mindset, og at etablere et internationalt kontor i Silicon Valley. Det samlede budget er på 0,660 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,5 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag, da der allerede findes et nationalt sekretariat - PIU-sekretariatet - som har til formål at hjælpe studerende med at finde og få godkendt praktikplads i udlandet.

Sund læring. Hvordan motiverer man unge til sunde valg?

Mercantec søger om et projekt til at udvikle indsatser, der skal styrke elevernes motivation for at træffe sunde valg, så de kan forbedre den personlige sundhed og dermed opnå bedre forudsætninger for læring. Det samlede budget er på 0,66 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,5 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag, da projektet alene har et sundhedsfokus og dermed ikke falder inden for rammerne af Region Midtjyllands uddannelsespolitik.

Nye oplevelser giver nye perspektiver til Vestjylland

UddannelsesCenter Ringkøbing Skjerns ansøgning omhandler en behovsundersøgelse af kompetencebehovet i det lokale turismeerhverv. Med afsæt heri skal muligheder og barrierer beskrives med henblik på eventuelt at etablere et nyt fagområde eller et nyt fag. Det samlede budget er på 0,245 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,17 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag, da der allerede foreligger en række undersøgelser, som afdækker kompetencebehovet i turismeerhvervet. 

Free Maker

Den Kombinerede Ungdomsuddannelse, KUU i Aarhus, søger om et projekt, hvor der skal oprettes en socialøkonomisk virksomhed med henblik på at give eleverne mulighed for erhvervstræning via skolepraktikforløb. Projektet skal tilgodese elever med fysiske, psykiske og sociale udfordringer, der har vanskeligt ved at klare et ordinært praktikforløb. Det samlede budget er 1,896 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,422 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der gives afslag, da KUU ikke er en ungdomsuddannelse. Lovgivningen på området giver dermed ikke mulighed for at støtte ansøgningen.

Overførelse af midler til teknologipagtpuljen

Der ønskes overført 1,134 mio. kr. fra den åbne pulje til teknologipagtpuljen. Midlerne ønskes overført, da der under den åbne pulje kun udmøntes 1,866 mio. kr. af rammen på 3 mio. kr., mens der under teknologipagtpuljen er indstillet projekter til bevilling, der overstiger rammen. De overførte midler skal anvendes til at medfinansiere projekter under det nationale udbud "Uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft". Disse projekter medfinansieres under teknologipagtindsatsen, da de har fokus på STEM-uddannelser og dermed understøtter teknologipagtens aktiviteter. 

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der af uddannelsespuljen bevilges 1,866 mio. kr. til medfinansiering af to projekter under den åbne pulje samt til medfinansiering af Uddannelsesdebatten jf. tabel 1,

at medfinansiering til projekterne forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

at der gives afslag til Aarhus Business College, Mercantec, UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern og Den Kombinerede Ungdomsuddannelse Aarhus, og

at der overføres 1,134 mio. kr. fra uddannelsespuljens åbne pulje til teknologipagtpuljen.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Åben pulje vurderinger - samlet

I forbindelse med ansøgningsrunden til uddannelsespuljen 2018 har Region Midtjylland modtaget 13 ansøgninger under Teknologipagten. Samlet set udmøntes 12,698 mio. kr., hvoraf de 10 mio. kr. er midler afsat til Teknologipagten, og 2,698 mio. kr. er midler, der indstilles overført fra dels den åbne pulje og dels fra tilbageløbsmidler i uddannelsespuljen. I alt indstilles seks projekter til godkendelse, fem ansøgninger gives foreløbigt afslag, og to afventer et eventuelt tilsagn fra Erhvervsstyrelsen under det nationale udbud med temaet "Uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft".

I forbindelse med ansøgningsrunden er der indkommet ansøgninger for i alt 21,341 mio. kr. Det er derfor nødvendigt at prioritere midlerne.

Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner har haft mulighed for at søge til projekter, som falder ind under teknologipagten. I forbindelse med ansøgningsprocessen er der dog blevet gjort opmærksom på, at de 14 indsatser, som allerede er vedtaget som en del af den midtjyske teknologipagt, vil have fortrinsret.

Fremgangsmåden har haft til formål at sikre, at der indkom ansøgninger nok til puljen i tilfælde af, at de i teknologipagten vedtagne indsatser ikke kunne færdiggøre deres ansøgninger inden for ansøgningsfristen. Derudover får regionsrådet mulighed for at støtte indsatser, der kan være supplerende til de 14 indsatser vedtaget i Teknologipagten.

En nærmere beskrivelse af alle de indkomne ansøgninger findes i vedlagte bilag.

Ansøgninger angående vedtagne indsatser, som indstilles til godkendelse

Regionsrådet har modtaget i alt fire ansøgninger angående indsatser, der er vedtaget som en del af den midtjyske teknologipagt. De knytter sig til temaerne "Piger og STEM", "Teknologiambassadører" og "Informatik" i teknologipagten. Administrationen anbefaler, at alle disse indsatser opnår støtte:

• Bjerringbro Gymnasiums ansøgning omhandler udbredelse af det kendte koncept "Girls' Day in Science" og mødet mellem gymnasier og teknologiambassadører gennem skole-virksomhedssamarbejde.
  Det samlede budget er på 4,003 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,998 mio. kr.
• Odder Gymnasium søger om at udvikle en didaktik for 'engineering' i gymnasiet.
  Det samlede budget er på 2,773 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,078 mio. kr.
• UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern søger om at udvikle og udbrede besøgsordningen "Book en ekspert" på ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland og sikre, at de unge møder spændende rollemodeller fra midtjyske virksomheder.
  Det samlede budget er på 1,514 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,055 mio. kr.
• Egaa Gymnasium søger om at videreføre et pilotprojekt omkring Computational Thinking fra 2017.
  Det samlede budget er på 2,949 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,204 mio. kr.

Øvrige ansøgninger, som indstilles til godkendelse

Under temaerne Piger og STEM og Informatik er der indkommet to ansøgninger, som administrationen vurderer vil supplere de vedtagne indsatser. Dette er vurderet ud fra institutionstype og faglig vinkel på projektet. Administrationen anbefaler derfor, at disse opnår støtte.

• Herningsholm Erhvervsskole søger om et projekt, der vil øge andelen af piger og kvinder på STEM-erhvervsuddannelser.
  Det samlede budget er på 1,105 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,718 mio. kr.
• Risskov Gymnasium søger om et pilotprojekt, der skal kompetenceudvikle regionens lærere inden for digital myndiggørelse.
  Det samlede budget er på 0,870 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,645 mio. kr. 

Endvidere er der indkommet to ansøgninger vedrørende et nationalt udbud under den nationale teknologipagt - "Uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft". Region Midtjylland er ambassadør for den nationale teknologipagt. De to ansøgninger er fra konsortier med deltagelse af en række midtjyske uddannelsesinstitutioner, som søger Region Midtjylland om medfinansiering til projektet:

• Mercantec er ansøger på projektet "STEM vejen til erhvervsuddannelse og beskæftigelse"
• Uddannelsescenter Holstebro er ansøger på "STEM i erhvervsuddannelser - DK"

Administrationen anbefaler, at der afsættes 3 mio. kr. til medfinansiering af én eller begge ansøgninger, såfremt de opnår tilsagn fra Erhvervsstyrelsen, idet projekterne understøtter Teknologipagtens aktiviteter.

Ansøgninger, som indstilles til foreløbigt afslag   

I den midtjyske teknologipagt er det vedtaget, at udviklingen af indsatser under temaerne iværksætteri og styrkepositioner først skal udvikles i samarbejde med relevante aktører i perioden ultimo 2018 og primo 2019.

Administrationen anbefaler derfor at ansøgningerne under disse temaer udsættes til næste udmøntning af uddannelsespuljen, og at administrationen tager kontakt til ansøgerne for at kvalificere ansøgningerne. Det drejer sig om i alt fem ansøgninger.

• Fire ansøgninger under temaet styrkepositioner. Ansøgningerne går dels på at tiltrække flere unge til de midtjyske styrkepositioner, og dels på at styrke indsatsen inden for især industri, fødevarer og lyd på regionens ungdomsuddannelser.
• Én ansøgning under temaet iværksætteri, der går på at skabe en iværksætterkultur inden for STEM-området på Uddannelsescenter Holstebro i samarbejde med VIA og lokale virksomheder.

Bevillinger

Tabel 1 viser de projekter, der indstilles til bevilling samt bevillingens størrelse.

I alt indstilles bevilget 12,698 mio. kr. af Region Midtjyllands udviklingsmidler til uddannelse, hvoraf 10 mio. kr. anvendes af midlerne afsat til Teknologipagten, og 2,698 mio. kr. overføres fra henholdsvis den åbne pulje med 1,134 mio. kr. og fra tilbageløbsmidler i uddannelsespuljen med 1,564 mio. kr. jf. andet dagsordenspunkt på mødet. De overførte midler skal anvendes til medfinansiering af projekter, der opnår tilsagn under det nationale udbud.  

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der af uddannelsespuljen 2018 bevilges i alt 12,698 mio. kr. til seks projekter under Teknologipagten samt to projekter under det nationale udbud med temaet "Uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft", såfremt disse opnår tilsagn fra Erhvervsstyrelsen, jf. tabel 1,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %,

at der alene tildeles midler til temaerne "Piger og STEM", "Informatik" og "Teknologiambassadører" i 2018, og at de resterende indsatser i Teknologipagten prioriteres i næste udmøntning af uddannelsespuljen,

at der meddeles foreløbigt afslag til følgende institutioner: Uddannelsescenter Holstebro, Asmildkloster Landbrugsskole, Learnmark Horsens, Bygholm Landbrugsskole og Sound Hub Danmark, og

at der overføres 1,564 mio. kr. fra tilbageløbsmidler fra forrige uddannelsespuljer til teknologipagtpuljen.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den midtjyske teknologipagt på regionsrådsmødet den 25. april 2018. Endvidere godkendte regionsrådet, at 75 % af uddannelsespuljen midler, svarende til i alt 55 mio. kr. mio., skal anvendes til at understøtte Teknologipagtens aktiviteter på området for ungdomsuddannelser i årene 2018-2022.

• Teknologipagtpulje vurderinger

Uddannelsesdebatten er en national begivenhed, som foregår i Nørre Nissum hvert år. Regionsrådet har i årene 2014-2018 bevilget midler hertil. Arrangementerne har været en succes og udgør nu en platform for samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner både regionalt og nationalt samt giver mulighed for, at beslutningstagere og meningsdannere kan mødes og diskutere uddannelsespolitiske udfordringer.

Administrationen har sammen med parterne bag Uddannelsesdebatten overvejet arrangementets fremtid. På den baggrund indstilles det, at der ydes en treårig bevilling til afholdelse af Uddannelsesdebatten i årene 2019-2021, hvor hver partner bidrager med 0,35 mio. kr. årligt.

Om Uddannelsesdebatten

Uddannelsesdebatten er en årlig tilbagevendende national begivenhed, der foregår i Nørre Nissum den anden weekend i september. Det er et folkeligt debatarrangement, som tager pulsen på dansk uddannelsespolitik og formulerer udfordringer og løsninger på fremtidens uddannelser i Danmark. Debatten samler og formidler viden og giver mulighed for, at beslutningstagere og meningsdannere mødes og diskuterer uddannelsespolitiske udfordringer.

Regionsrådet har i årene 2014-2018 bevilget midler af uddannelsespuljen til VIA University College, Læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum, til udvikling og gennemførelse af Uddannelsesdebatten. Bevillingerne blev realiseret med tilsvarende bevillinger fra VIA University College og Lemvig Kommune. Bevillingen i 2014 var på 0,25 mio. kr. og i de øvrige år på 0,3 mio. kr. Uddannelsesdebatten arrangeres af foreningen "Skolebyen Nørre Nissum", som samarbejder med Lemvig Kommune, VIA University College og Region Midtjylland.

Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum har således været gennemført i fem år. Arrangementerne har været en succes med positive evalueringer og udgør nu en platform for samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner - både regionalt og nationalt - og med deltagelse af flere af de store interesseorganisationer, forskere og meningsdannere indenfor uddannelsesområdet.

Uddannelsesdebatten fremadrettet 

Blandt parterne bag Uddannelsesdebatten er der en generel tilfredshed med arrangementet, og man ønsker at fastholde konceptet med oplæg, workshops samt samtale- og vidensaloner. Den geografiske placering vurderes som god både historisk og lokalt, og det er af stor betydning, at det holdes som et folkemøde med gratis adgang.

Dog er der et udbredt ønske om, at arrangementet fremadrettet skal have et mere bredt uddannelsesfokus, hvor mere overordnede problemstillinger og interesseområder debatteres. Dette ligger i tråd med regionens interesse, da problemstillinger på de uddannelsestyper, som regionen arbejder med, i højere grad tænkes ind og berøres.

Hvert år sætter Uddannelsesdebatten fokus på et aktuelt tema, fx meningsfulde overgange i uddannelsessystemet og den sociale udfordring. I 2019 vil temaet blive "Dannelse i en tech-tid", hvilket spiller godt sammen med regionens indsatser på uddannelsesområdet, især teknologipagten.

Økonomi

Administrationen og parterne bag Uddannelsesdebatten vurderer, at denne har stor betydning for mødet mellem uddannelsesaktører, videnspersoner og politikere. Derfor anbefales en fortsat fælles finansiering, og det indstilles, at finansieringen af arrangementet fordeles med 0,35 mio. kr. årligt på hver partner, altså i alt 1,05 mio. kr. i perioden 2019-2021, hvor Region Midtjyllands andel finansieres af den åbne pulje under uddannelsespuljen 2018.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der af Uddannelsespuljens åbne pulje bevilges 1,05 mio. kr. i 2018 til VIA University, Læreruddannelsen og HF, til afholdelse af Uddannelsesdebatten i 2019-2021, dvs. en årlig bevilling på 0,35 mio. kr. i årene 2019, 2020 og 2021, og

at bevillingen betinges af tilsvarende bevillinger fra henholdsvis Lemvig Kommune og VIA University College.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Landsbyprisen har været uddelt siden 2009 med stort set uændrede kriterier. Landsbyprisen uddeles til en landsby eller gruppe af landsbyer, der viser nye veje til fornyelse og udvikling. Landsbyprisen er med til at sætte fokus på landsbyer (og landdistrikter) som attraktive steder at leve. Det indstilles, at de reviderede kriterier godkendes.

Desuden lægges op til, at udvalget tager stilling til sammensætningen af det ekspertpanel, som skal vurdere de indkomne ansøgninger forud for regionsrådets beslutning om hvilken kandidat, der skal tildeles prisen.

Region Midtjyllands landsbypris er uddelt ti gange med stort set uændrede kriterier. Administrationen har udarbejdet et forslag til reviderede kriterier for udvælgelse af årets landsby, som indstilles til godkendelse.

Ambitionen i den regionale udviklingsstrategi 2019-2030 er, at en regional indsats for landområderne bidrager med nytænkning og samtænkning med regionens øvrige opgaver indenfor eksempelvis klima, energiløsninger, miljø, mobilitet, kultur m.m. Landsbyprisen indgår som et vigtigt element i en fornyet og forstærket indsats for at udvikle bæredygtige og attraktive lokalsamfund.

Der er ved revidering af kriterierne blandt andet taget udgangspunkt i en rapport udarbejdet af et udvalg for levedygtige landsbyer nedsat af regeringen. Udvalget afleverede i april 2018 en rapport, der peger på følgende fire kriterier, som karakteriserer en levedygtig landsby: 

1. Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse samt adgang til landskab og natur
2. Nærhed til offentlig og privat service
3. Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af virksomhed
4. Social og kulturel sammenhængskraft

Der peges også på:

• at et lokalt engagement er en forudsætning for den sociale og kulturelle sammenhængskraft, og
• at et samarbejde med kommunen er nødvendigt for at skabe langtidsholdbare løsninger.

Administrationen har endvidere på et møde drøftet kriterier med formænd og koordinatorer for de Lokale Aktions Grupper (LAG'er) samt kommunale landdistriktsmedarbejdere. Der blev blandt andet peget på, at der skal være tale om kriterier, som landsbyen selv har mulighed for at kunne opfylde eller påvirke. Desuden er det afgørende, at der udvises et stærkt lokalt engagement med vilje til at udvikle landsbyen, og at man eventuelt har trodset særlige vanskelige vilkår.

Administrationen foreslår på den baggrund følgende kriterier for uddeling af landsbyprisen 2019: 

*): Stedbundne potentialer kan være mange ting, og det kan ikke afgøres på forhånd, hvad der rummer potentiale på et bestemt sted: Kulturarv i bygninger og landskaber, nærhed til storslåede naturområder eller en levende lokal håndværkstradition. Stedbundne potentialer kan også være lokal kultur, lokale værdier og selvforståelse, lokal viden og sociale netværk, der er opstået over tid på et sted. Men potentialerne kan ikke stå alene; de skal bæres frem af den innovative idé og et engageret lokalsamfund eller en driftig ildsjæl. Bæredygtig udvikling kan også indgå som et stedbundet potentiale.

Ekspertpanel og proces

Kommuner og LAG'er (LokaleAktionsGrupper) indsender forslag til kandidater til landsbyprisen i januar 2019. Derefter vurderer et ekspertpanel de indkomne forslag.

I forhold til ekspertpanelet indstilles det, at der tages stilling til sammensætningen, idet administrationen foreslår, at der tilknyttes en ekspert i bæredygtighed. Baggrunden er, at Region Midtjylland med sin regionale udviklingsstrategi blandt andet har fokus på bæredygtige og attraktive lokalsamfund. Afsættet er FN's målsætninger om bæredygtig udvikling. En ressourceperson i forhold til bæredygtighed kan bidrage til at vurdere, hvordan lokalsamfundene udnytter deres potentialer og bidrager i forhold til dette fokusområde.

Administrationen foreslår derfor, at ekspertpanelet sammensættes som følger:

• 2 forskere fra universiteter
• 1 ekspert i bæredygtighed
• 2 medarbejdere fra en kommune i henholdsvis Region Nordjylland og Region Syddanmark
• 1 medarbejder fra administrationen i Region Midtjylland

Administrationen vil på baggrund af udvalgets stillingtagen til sammensætningen foretage den konkrete udpegning af medlemmer.

Når ekspertpanelet har vurderet kandidaterne, fremlægges vurderingerne på regionsrådsmødet i marts 2019, hvor regionsrådet beslutter, hvilken kandidat der skal tildeles årets landsbypris.

Udvalget godkendte de reviderede kriterier og tilsluttede sig forslaget til sammensætning af ekspertpanelet.

Udvalget opfordrer ekspertpanelet til at besøge de steder, der er indstillet.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Notat om kriterier for landsbyprisen

Kulturministeriet har i august oprettet to regionale kunstfonde – Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond. Fondenes formål er at styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder. Fondene dækker hele landet, undtagen Region Hovedstaden. Kulturministeriet har inviteret de fire øvrige regioner til et samarbejde om fondenes virksomhed. Samtidigt har ministeret anmodet de fire regionsråd om at tage stilling til en medfinansiering af fondenes virksomhed.

På finansloven for 2018 er der afsat 4,8 mio. kr. til etablering af to regionale kunstfonde: Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond. Beløbet vil fra 2020 blive hævet til 5 mio. kr.

Kulturministeren har givet de fire regioner mulighed for at udpege et medlem til bestyrelserne for de to fonde på betingelse af regional medfinansiering af fondens drift på 0,5 mio. om året pr. region.

Kulturministeriets forslag til kunstfondene har i løbet af foråret været drøftet på en række møder mellem regionerne og Kulturministeriet. 

Forslaget har givet anledning til en række spørgsmål fra regionerne, som ministeriet har givet et foreløbigt svar på. Spørgsmålene omhandler bl.a. statsstøtteregler og regionernes hjemmel til at indgå i et samarbejde efter erhvervsfremmereformen.  Der er ifølge ministeriets svar ingen lovmæssige hindringer for regionernes deltagelse i fondenes virksomhed.

Andre spørgsmål omhandler samarbejdet og den konkrete arbejdsdeling mellem fondene og regionerne. Regionerne har bl.a. spurgt, om der kunne tænkes andre former for medfinansiering end den, der ligger i kulturministeriets forslag, f.eks. direkte støtte til konkrete projekter. Til dette har ministeriet svaret, at der kun kan blive tale om medfinansiering i form af støtte til fondenes samlede midler.

Fondenes kommissorium og sammensætning

Selv om spørgsmålet om regionernes deltagelse i fondene er uafklaret, har ministeriet valgt at igangsætte fondene med et foreløbigt kommissorium. Ligeledes har ministeriet udpeget fondenes bestyrelser, foreløbigt med tre medlemmer i hver af de to fonde. Ministeren har dog givet udtryk for, at man fortsat ønsker et samarbejde med regionerne omkring fondenes virksomhed. 

Af kommissoriet fremgår det bl.a. at: 

• Fondene kan yde støtte til kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige private kunstvirksomheder. Støtten gives til kulturelt iværksætteri, som har potentiale til at skabe vækst i det lokale kunstmiljø.
• Fondene indkalder ansøgninger én gang om året, hvorefter bestyrelserne træffer beslutning om tilskud. Beslutningerne kan ikke ankes til kulturministeren.
• Slots- og kulturstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen. Der vil være mulighed for, at regioner eller andre kan bidrage til løsning af opgaven. Fondenes virksomhed kan tilpasses de regionale udviklingsstrategier.

I den Jyske Kunstfond er følgende medlemmer foreløbigt udpeget: 

• Frank Panduro, koncertarrangør og manager (formand)
• Trine Jepsen, administrerende direktør for Fonden Nørre Vosborg
• Marianne Kalb, direktør i Kalb PR & Kommunikation og medlem af Udviklingsråd Sønderjylland og Tønder Erhvervsråd.

Administrationen anbefaler en toårig forsøgsperiode

Det er administrationens vurdering, at en deltagelse i kunstfondene overordnet set er en god mulighed, men at den konkrete udformning af forslaget – specielt hvad angår formen for medfinansiering – ikke nødvendigvis sikrer en opfyldelse af regionens udviklingsmål på området. På den baggrund foreslås det, at der kun gives bevilling til en toårig forsøgsperiode, og at bevillingen gives på betingelse af, at Region Midtjylland sikres ret til at udpege et bestyrelsesmedlem i Den Jyske Kunstfond.

Af fondenes kommissorium fremgår det, at der er mulighed for, at samarbejdspartnere kan udpege et uafhængigt medlem til bestyrelsen, såfremt samarbejdspartneren giver en medfinansiering til fondene på 0,5 mio. kr. årligt. Dermed lægges der op til, at regionsrådet kan udpege en uafhængig person fra kulturlivet. Administrationen forventer at præsentere en sag for regionsrådet i december angående udpegning til bestyrelsen.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der af midlerne til regionale udviklingsprojekter bevilges et tilskud til medfinansiering af Den Jyske Kunstfond på 0,55 mio. kr. om året i en forsøgsperiode 2019-2020,

at bevillingen gives på betingelse af, at Region Midtjylland sikres ret til at udpege et uafhængigt medlem af bestyrelsen for Den Jyske Kunstfond, og

at der efter forsøgsperioden foretages en status, som afgør Region Midtjyllands videre deltagelse i fonden. 

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Kommissorium for de regionale kunstfonde

Innovation Centre Denmark i Tel Aviv (Udenrigsministeriet) ønsker i et samarbejde med Danish Food Cluster og Aarhus Universitet at lancere et fælles toårigt udviklingsprogram inden for FoodTech og sundhed/ernæring. Det overordnede formål er at fremtidssikre den midtjyske fødevareklynge gennem innovationssamarbejder mellem førende virksomheder, investorer og forskningsinstitutioner i Israel og førende klynger, virksomheder og forskningsinstitutioner i Region Midtjylland.

Projektets samlede budget er på 3,53 mio. kr.

Innovation Centre Denmark i Tel Aviv ønsker med ansøgningen til vækstforum at følge op på et pilotprojekt, der blev gennemført i første halvdel af 2018 med en administrativ medfinansiering fra Region Midtjylland på 0,3 mio. kr. Det nye projekt skal videreudvikle det institutionelle samarbejde mellem kerneaktører i fødevareklyngerne i Danmark og Israel, styrke iværksætteri og skalering af virksomheder inden for fødevareteknologi, tiltrække udenlandsk kapital og nye fødevarepartnere til fødevareklyngen, samt etablere en global FoodTech-alliance blandt fire førende hubs inden for fødevareteknologi.

Aktiviteter og effekter

Projektet er opdelt i tre dele: 

• Forskningsspor, som bygger videre på de nye samarbejder, der blev etableret mellem Aarhus Universitet, Hebrew University og Tel Hai College i forårets pilotprojekt. Formålet med sporet er at styrke udviklingen af forskning og innovation med fokus på sunde fødevarer og bæredygtig produktion gennem fælles forskningsansøgninger, udveksling af studerende og forskere, samt etablering af samarbejde mellem innovationsmiljøer i Israel, Danmark og globalt. Det skal bl.a. føre til minimum to fælles Horizon 2020-ansøgninger til EU-Kommissionen og to årlige FoodTech-sundheds-forskningssymposier i Danmark og Israel. Desuden skal forskningssamarbejderne formaliseres gennem indgåelse af hensigtserklæringer.
• Innovationsspor, hvis formål er at styrke rammevilkårene for udvikling af innovationshøjden i danske start-ups samt små og mellemstore virksomheder. Det skal ske gennem vejledning og samarbejde med anerkendte eksperter inden for FoodTech og fødevarerelateret sundhedsinnovation i Israel, etablering af accelerationsforløb for virksomheder inden for fødevareteknologi og sundhedsinnovation samt adgang til risikovillig kapital. I alt ti virksomheder vil blive tilbudt kollektive vejledningsforløb med israelske mentorer. Desuden vil en række danske fødevareteknologiske start-ups få mulighed for at deltage i kollektive vækstforløb. Endelig skal der ske en kortlægning af investorer i Israel, og der iværksættes dialog og matchmaking events med/mellem investorer og danske virksomheder.
  Israel har en stærk venturekapitalbranche, og et samarbejde med danske investorer vil kunne sikre ny kapital og nye forretningsnetværk, der kan understøtte fødevarerelateret sundhedsinnovation i Danmark. Aktiviteterne vil være åbne for alle danske start-ups samt små og mellemstore virksomheder inden for fødevareteknologi, og udvælgelse vil ske ud fra transparente kriterier. Innovationssporets aktiviteter er mere detaljeret beskrevet i særskilt bilag.
• Global FoodTech Alliance, hvis formål er at etablere en global alliance, der skal give danske virksomheder og forskere direkte adgang til førende institutioner i udlandet bl.a. med henblik på at iværksætte tværnationale innovationsinitiativer. Initiativet skal først og fremmest etablere de strategiske, organisatoriske og formelle rammer for en ny Food Stars Alliance, der vil omfatte førende fødevarehubs fra Danmark (Midtjylland), Californien, Israel og Holland (Wageningen). Det forventes, at ti midtjyske virksomheder i løbet af projektet vil indgå i strategiske innovationssamarbejder med partnere fra andre lande i alliancen.

Baggrund 

I første halvår af 2018 gennemførte Danish Food Cluster i samarbejde med Innovation Centre Denmark i Tel Aviv et pilotprojekt, der skulle afdække Israels særlige styrke inden for FoodTech-området, herunder stærke innovationsmiljøer, banebrydende teknologier og potentielle dygtige samarbejdspartnere til partnere og virksomheder i den danske fødevareklynge. Pilotprojektet førte til, at der blev etableret reelle erhvervsmæssige og forskningsmæssige partnerskaber, herunder et partnerskab mellem Danish Food Cluster og den israelske FoodTech-inkubator The Kitchen, samt samarbejder mellem Aarhus Universitet og israelske universiteter og innovationsmiljøer. Innovation Centre Denmark i Tel Aviv ønsker nu med en ansøgning til vækstforum at videreudvikle disse samarbejdsrelationer og de forskningsmæssige potentialer, som pilotprojektet afdækkede.

Region Midtjylland medfinansierede pilotprojektet med 0,3 mio. kr. fra Regional Udviklings konsulentpulje, og der blev i den forbindelse indgået en konsulentkontrakt med Danish Food Cluster for perioden 15. december 2017 til 31. maj 2018.  

Administrationens anbefaling

Det er administrationens vurdering, at projektet understøtter vækstforums Vækstplan 2016-2020 og strategi for vækstforums fødevaresatsning, hvor udviklingen af den danske fødevareklynge med udgangspunkt i det stærke innovationsmiljø i Midtjylland er beskrevet som en central indsats. Administrationen anbefaler, at det, i tilfælde af at der gives en bevilling til projektet, præciseres over for ansøger, at regionale erhvervsudviklingsmidler ikke kan anvendes til at støtte enkeltvirksomheder.

Økonomi

Udvalg for regional udvikling indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at der bevilges 2,85 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Udenrigsministeriets Innovation Centre Denmark i Tel Aviv, Israel, til projektet "International FoodTech, Sundhedsinnovation og Globale Alliancer" fordelt med 0,70 mio. kr. i 2018, 1,55 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. i 2020,

at det præciseres over for ansøger, at regionale erhvervsudviklingsmidler ikke kan anvendes til at støtte enkeltvirksomheder, og

at bevillingen gives under forudsætning af, at den resterende finansiering opnås.

2 

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Effektkæder - Bilag til FoodTech ansøgning
• Projektansøgning FoodTech
• Bilag ved FoodTech ansøgnings aktiviteter - Innovationssporet
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler

Aarhus Universitet har sammen med en række partnere (kommuner, Region Midtjylland og private virksomheder) ansøgt Innovationsfonden om 19,3 mio. kr. til medfinansiering af initiativet 'Nutrition Box', som har til formål at udvikle individuelle måltider for ældre og netop udskrevne operationspatienter med henblik på at afkorte rehabiliteringsperioden.

Aarhus Universitet ansøger vækstforum om 0,6 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til medfinansiering af 'Nutrition Box'.

Baggrund
Innovationsfonden har med sit program 'Grand solutions' (Løsninger med stort potentiale) sat fokus på investeringer i udviklingen af innovative løsninger, som skaber værdi for det danske samfund. Med afsæt i samfundets og virksomhedernes konkrete udfordringer og innovationsbehov ønsker fonden med programmet at give mulighed for tværgående investeringer i vidensinstitutioner og virksomheder - private såvel som offentlige.

Aarhus Universitet har i samarbejde med bl.a. Future Food Innovation og MedTech Innovation Consortium, begge regionale aktører inden for henholdsvis fødevarer og sundhedsinnovation, udarbejdet det koncept, som ligger til baggrund for ansøgningen til Innovationsfonden.

Tanken er, at der skal udvikles en intelligent 'madkasse' med mellemmåltider/snacks til indlagte ældre og netop udskrevne patienter, der er under rehabilitering efter operation. Indholdet i boksen er tilpasset den enkelte patient og skal bidrage til, at patienten får den rette ernæring og dermed hurtigere blive funktionsdygtige.

Ansøgningen adresserer den udfordring, at op til 50 % af de ældre hospitalspatienter lider af fejlernæring og dermed har brug for støtte under og efter deres hospitalsophold for at sikre en optimal rehabilitering. 19 % af den danske befolkning på 5,7 mio. indbyggere i dag over 65 år. Det tal vil i 2040 være 25 % af en befolkning på 6,3 mio. indbyggere.

Aktiviteter

Projektet vil omfatte dels udvikling af fødevareprodukter og logistikløsninger, dels udvikling og demonstration af selve løsningen. Alt dette vil ske med udgangspunkt i patienter og borgeres behov og gennemføres af de 9-10 deltagende virksomheder sammen med vidensinstitutioner, hospitaler og kommuner. Demonstrationen vil involvere 200 personer.

Initiativet indeholder følgende elementer:

• Udvikling af de rette og anvendelige fødevarer
• Design og udvikling af bæredygtig emballage og beholdere
• Udvikling og demonstration af it-støtte funktion
• Udvikling af teleløsning til bestilling af 'nutrition box'
• Udvikling og afprøvning af forløb - fra produktion til patient - med inddragelse af hospitaler, apoteker og plejepersonale

Potentiale

• Borgere og patienter: For målgruppen af småt-spisende ældre og patienter på over 65 år tilbyder boksen løsninger, som understøtter bedre ernæring for at undgå utilsigtet vægttab og dermed hurtigere rekreation, hurtigere fysisk aktivitet, øget livskvalitet etc.
• Aarhus Universitet: Målrettet og anvendelsesorienteret forskning til gavn for borgere og fødevareinnovation.
• Erhverv: Mulighed for forskning og udvikling i samarbejde med Aarhus Universitet, infrastruktur til kliniske patienter, afprøvning af produkter, patenter og muligheden for skalering regionalt, nationalt og internationalt.
• Kommune/region: Ved at undgå uhensigtsmæssig under- og fejlernæring af borgerne undgås ekstra pleje og genindlæggelser.

Proces

Innovationsfondens ansøgningsfrist var den 14. august 2018, og der forventes svar efter 2-3 måneder. Hvis ansøgningen får tilsagn, er der forventet projektopstart primo 2019 med afslutning i 2022.

Økonomi

Region Midtjylland ansøges om 0,6 mio. kr.

Udvalg for regional udvikling indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at der i 2018 bevilges 0,6 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til Aarhus Universitet til initiativet "Nutrition box", og

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige medfinansiering opnås.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Nutrition box illustrations
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler

De nationale innovationsnetværk har blandt andet til formål at skabe innovation og vækst. Netværkenes kerneopgaver er at styrke brobygning, matchmaking, samarbejde og videndeling mellem erhvervslivet og videninstitutioner.

I forbindelse med ansøgningsrunden for bevillinger til innovationsnetværk for perioden 2019-2020 har Region Midtjylland modtaget seks ansøgninger om medfinansiering. Samlet ansøges der om 8,275 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Innovationsnetværkerne finansieres af Uddannelses- og Forskningsministeriet og har mindst 50 % medfinansiering fra private virksomheder, organisationer, fonde med videre. På nuværende tidspunkt er der 22 innovationsnetværk, som er finansieret til udgangen af 2018. Der har derfor været en ansøgningsrunde for bevillinger til innovationsnetværk for perioden 2019-2020 med ansøgningsfrist den 14. maj 2018.

Som led i et forenklet erhvervsfremmesystem er der igangsat en proces i forhold til de nationale innovationsnetværk. Regionerne har i fællesskab arbejdet for en konsolidering og forenkling af den danske klynge- og netværksindsats inden for områderne energi, sundhedsteknologi, fødevarer og design for at nedbringe antallet af innovationsnetværk. Et af resultaterne af det tværregionale samarbejde er, at aktørerne har konsolideret sig og er gået sammen om innovationsnetværksansøgninger, hvor der søges om regional medfinansiering.

I alt har Region Midtjylland modtaget seks ansøgninger, jf. tabel 1. Økonomien for de forskellige netværk samt information om den regionale medfinansiering fremgår af vedlagte bilag.

Her følger en beskrivelse af de enkelte netværk.

Innovationsnetværket for Fødevarer - Danish Food Innovation

Innovationsnetværket for Fødevarer - Danish Food Innovation er et nationalt netværk med en vision om at udbygge og styrke Danmarks position som internationalt centrum for nye løsninger på hele verdens fødevareudfordringer og på FN's verdensmål. Innovationsnetværket har fokus på vækstlaget i den danske fødevareklynge - de små og mellemstore virksomheder, som skal klædes på til at udvikle fremtidens fødevarer gennem ny viden, nye partnerskaber og internationale alliancer.

Aktiviteter

Danish Food Innovation vil prioritere internationalisering højt i aktivitetsplanen. Positionen som en globalt ledende fødevareklynge skal videreudvikles gennem nye produkter, ny viden og nye koncepter, der adresserer de globale udfordringer, samt bidrage til opnåelse af FN's bæredygtighedsmål. I den sammenhæng er samarbejdsprojekter et centralt virkemiddel, som skal bruges til at binde virksomheder og vidensinstitutioner tættere sammen i konkrete udviklingsforløb.

Innovationsnetværket Lifestyle & Design Clusters

Innovationsnetværket Lifestyle & Design Clusters faglige fokusområde er bolig- og beklædningsbranchen samt de kreative industrier, der relaterer sig til livsstilsbranchen såsom mode- og designvirksomheder.

Innovationsnetværket faciliterer samarbejde mellem virksomheder inden for møbler, interiør, mode, tekstil og design samt vidensinstitutioner i hele landet. Ud fra partnerskaber og netværk, fungerer innovationsnetværket som en national facilitator med indsigt i potentielle samarbejdspartnere.

Aktiviteter

Innovationsnetværket har tre hovedtemaer, som det fremadrettet vil fokusere sine aktiviteter inden for:

• Cirkulær økonomi
• Digitalisering og nye teknologier
• Innovation, design og iværksætteri

Innovationsnetværket vil hjælpe virksomhedsmålgruppen med at adressere, arbejde med og udvikle sig inden for disse tre temaer. Her vil partnerskaberne være fora for vidensbroer og en mulighed for fælles målsætning og samarbejde.

Innovationsnetværket Smart Energy

Innovationsnetværket Smart Energy har eksisteret siden juli 2014 og er forankret hos klyngeorganisationen CLEAN. Netværket har som det overordnede formål at fremme innovation i den danske energiteknologiske sektor med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. Dette gøres ved at styrke fokus på energiteknologisk innovation hos medlemmer og myndigheder, styrke viden og indsigt i innovationsbehov og -barrierer samt fremme samarbejde med henblik på udvikling af konkrete energi-teknologiske løsning med forretning- og eksportpotentiale.

Aktiviteter

Innovationsnetværket vil have fem fokusområder, som matcher virksomhedernes efterspørgsel på forskningsbaseret viden. Fokusområderne er:

• Integrerede energisystemer og digitalisering
• Intelligente bygningsapplikationer og energiadfærd
• Effektelektronik
• Energilagring
• Varmepumpe og køleteknologi

Netværket vil gennem koordinering af aktiviteter sikre, at der opnås synergier med relevante projekter.

Innovationsnetværk Energy Innovation Cluster

Energy Innovation Cluster er resultatet af en dedikeret indsats fra virksomhederne Siemens, Gamesa, Vestas, MHI Vestas, Semco Maritime, Bladt Industries, Ørstad, TOTAL E&P Denmark A/S og Vattenfall, som sammen med de vestdanske regioner har ønsket at samle innovationsaktiviteter for små og mellemstore virksomheder, store virksomheder og vidensinstitutioner i én klyngeorganisation. Det nuværende innovationsnetværk Offshoreenergy.dk bliver det organisatoriske udgangspunkt, som forandres til det nye innovationsnetværk Energy Innovation Cluster. Netværkets faglige fokusområde vil som følge af konsolideringen udvides, så netværket fremadrettet omfatter innovationsaktiviteter inden for både offshore og onshore energiproduktion samt vindenergiens tilpasning i energisystemet. Det nye innovationsnetværk vil have fokus på fremtidens energiproduktion og skal bidrage til Danmarks målsætning om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Aktiviteter

Netværket vil arbejde med følgende fire fagområder:

• Onshore og Offshore vindenergi
• Olie og gasudvinding
• Integrationen af vedvarende energi i energisystemer og energilagring
• Nye energiproduktionsteknologier

Netværket vil arbejde med vidensbroaktiviteter, hvor viden og forskning overføres til industrien. Indtil nu har Offshoreenergy.dk 399 dedikerede virksomheder, hvoraf størstedelen er små og mellemstore virksomheder fra hele Danmark, som har deltaget i innovationsnetværksaktiviteterne. Med det nye netværk er det forventningen at engagere endnu flere.

Innovationsnetværket Danish Healthtech

Innovationsnetværket er en sammenlægning af de to nationale innovationsnetværk MedTech Innovation og Welfare Tech Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi. Samtidig bygger det på tæt samarbejde mellem de fire regionale klynger for sundhedsteknologi; LifeScience Innovation i Region Nordjylland, Medtech Innovation Consortium i Region Midtjylland, Copenhagen Healthtech Cluster i Region Hovedstaden og Welfare Tech i Region Syddanmark.

Aktiviteter

Hovedformålet for innovationsnetværket er at skabe vidensbro mellem virksomhederne og videns- og forskningsinstitutionerne. Derfor vil der være aktiviteter inden for videnspredning og kompetenceudvikling, matchmaking, samarbejdsprojekter og internationaliseringsprojekter.

Målet er, at indsatserne skal føre til nye samarbejder mellem virksomheder og videns- og forskningsinstitutioner samt kompetenceudvikling, der øger innovationsgraden og internationaliseringen af de danske sundhedsteknologiske små og mellemstore virksomheder.

Innovationsnetværket for Bioressourcer

INBIOM - Innovationsnetværket for Bioressourcer blev søsat i 2004 som et regionalt teknologicenter i Agro Business Park. I dag er INBIOM omdrejningspunkt for aktiviteter mellem viden og erhverv i relation til intelligent udnyttelse af biomasse, og netværket tilbyder en lang række aktivitetstilbud til sine over 1500 aktive brugere. Den ansøgte medfinansiering skal bidrage til inddragelse og varetagelse af regionale interesser samt til gennemførelse af konkrete test og demonstrationer for områdets interessenter.

Aktiviteter

Innovationsnetværket har planlagt aktiviteter inden for fem temaer:

• Videnspredning og kompetenceudvikling, hvor formålet er at bidrage til øget indsigt og interesse for videre dialog mellem virksomheder og vidensinstitutioner
• Matchmaking, hvor formålet er at bidrage til at finde nærmere definerede kompetencer og ressourcer i form af potentielle samarbejdspartnere
• Internationalisering, hvor formålet er at inspirere og kvalificere beslutningsgrundlag samt effektivisere markedspenetration
• Samarbejdsprojekter, hvor formålet er identificering og udvikling af nye teknologier, produkter, forretningsområder og virksomheder
• Ledelse og sekretariatsarbejde

Udvalg for regional udvikling indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således, at

at der bevilges i alt 8,275 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til nationale innovationsnetværk, jf. tabel 1, og

at bevillingerne gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering af projekterne opnås.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Innovationsansøgninger - økonomi og regional medfinansiering
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler
• Danish Food Innovation - Samlet ansøgning
• Lifestyle & Design Cluster - samlet ansøgning
• Smart Energy - samlet ansøgning
• Energy Innovation Cluster - samlet ansøgning
• Danish Healthtech - samlet ansøgning
• INBIOM - samlet ansøgning

Vækstforum godkendte på sit møde den 31. maj 2018 en økonomisk ramme og annoncering efter en operatør til Rethink Business: "Cirkulær forretningsudvikling". Annonceringen har efterfølgende været gennemført, og Development Centre UMT har ansøgt om at blive operatør med Væksthus Midtjylland som samarbejdspartner.

Det indstilles, at Development Centre UMT godkendes som operatør, og at der bevilges 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Vækstforum godkendte på sit møde den 31. maj 2018 en økonomisk ramme og annoncering efter en operatør til projektet Rethink Business: "Cirkulær forretningsudvikling". Initiativet har derfor været annonceret med formålet at optimere virksomhedernes materialeforbrug ved at lukke ressourcekredsløb gennem design og rene materialer med mulighed for gendannelse, efter at slutproduktet er forbrugt. Kredsløbet lukkes bedst i et samarbejde mellem en lang række partnere i virksomhedens forretningsmiljø og ved at forankre viden i og mellem virksomhederne i hele værdikæder. Målgruppen for projektet er alle små og mellemstore virksomheder og iværksættere, der vil arbejde med cirkulære forretningsmodeller.

Development Centre UMT (Udviklingscenter for Møbler og Træ) har ansøgt om operatørrollen med Væksthus Midtjylland som samarbejdspartner.

Effektkæde

Development Centre UMT har udarbejdet en effektkæde for aktiviteterne i initiativet, der beskriver hovedaktiviteter, forventet output og effekt.

Initiativet gennemføres med tre hovedaktiviteter:

1. Opsøgende arbejde og screening af virksomheder til forløbet.
2. Udvikling af cirkulære forretningsmodeller.
3. Formidling og kommunikation.

De konkrete output vil være en ny cirkulær forretningsmodel for 30 virksomheder, der viser, hvordan de kan optimere på energi og ressourcer ved at arbejde med bæredygtige produktdesign og rene genanvendelige materialer og ved at samarbejde med andre partnere. De konkrete effekter vil være, at virksomhederne er parate til at gennemføre omstillingen og vedvarende afsøge mulighederne for nye cirkulære forretningsmodeller. Der forventes et årligt fald i drivhusgasemissioner på 1.632 tons CO₂-ækvivalenter, i materialeforbruget på 1.005 tons og i energiforbruget på 1.680 gigajoule.

Organisering

Initiativet er forankret hos Development Centre UMT som operatør, der indgår i et samarbejde med Væksthus Midtjylland. De to enheder råder tilsammen over centrale kompetencer og har stor erfaring med og en bred kontakt til gruppen af små og mellemstore virksomheder, herunder kendskab til de mange andre støtteordninger, der er centrale for cirkulær forretningsudvikling i virksomhederne. I de centrale virksomhedsrettede ydelser inddrages eksterne rådgivere. Development Centre UMT har tidligere med god effekt været operatør på Rethink Business initiativer med fokus på cirkulær økonomi.

Økonomi

Der indstilles bevilget 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til at gennemføre initiativet i 2019, 2020 og 2021. Programmet gennemføres som øvrige virksomhedsrettede programmer uden krav om medfinansiering fra den enkelte virksomhed for at holde den administrative byrde for deltagerne på et minimum.

Udvalg for regional udvikling indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at Development Centre UMT godkendes som operatør for Rethink Business: "Cirkulær forretningsudvikling" i 2019-2021 og

at der i 2018 bevilges 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Development Centre UMT til gennemførelse af initiativet, fordelt med 0,4 mio. kr. i 2019, 1,4 mio. kr. i 2020 og 1,2 mio. kr. i 2021.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgningsskema til Region Midtjylland
• Ansøgning til Erhvervsstyrelsen
• Effektkæde og budget
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler

Status på målbilledet for regional udvikling giver regionsrådet et overblik over mål og indikatorer.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for det regionale udviklingsområde. Målbilledet består af en overordnet vision om, at Region Midtjylland som geografisk område er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Visionen tager udgangspunkt i regionens Vækst- og Udviklingsstrategi.

Målbilledet har fire strategispor, der er pejlemærker for, at regionen kan blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion, og otte delmål, der skal styres efter. Der er udvalgt 18 indikatorer, der konkretiserer delmålene.

Der er på det regionale udviklingsområde generelt tale om en rapportering, der udvikler sig over en længere periode, og hovedparten af de bagvedliggende data opdateres kun én gang årligt. Derfor er der valgt at fastlægge en årlig kadence for rapporteringen på de forskellige delmål. Hver rapportering sætter fokus på og udfolder et eller flere delmål og tilhørende indikatorer. På den måde følges der op på alle delmål og indikatorer i løbet af året.

Denne rapportering fokuserer på delmålene: 

• Vi passer på de knappe ressourcer
• Vi bruger affald som ressource
• Vi øger andelen af grøn energi

De tre delmål omfatter tilsammen fire indikatorer. Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

Parallelt med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning på målbilledet. Den administrative opfølgning sker dels i Vækstforums administrative styregruppe og dels i Kompetencerådet og i Uddannelsesrådet. Her igangsættes indsatser for at tage regionale initiativer, der kan understøtte delmålene. Større initiativer vil blive forelagt Vækstforum og regionsrådet.     

Ressourceproduktivitet

Opfølgningen på denne indikator bygger på data fra Danmarks Statistik. De seneste tilgængelige data er fra 2016.

Målsætningen er, at ressourceproduktiviteten i Region Midtjylland er steget med 10 % i 2025. For hver krone, der blev brugt på varer, tjenester og andre udgifter, der indgår i produktionen, blev der i Region Midtjylland skabt en merværdi på 0,92 kroner i 2016. Det er en stigning på 2,5 % i forhold til 2015. Ressourceproduktiviteten er lavere end landsgennemsnittet, hvilket i nogen grad kan forklares ved variationer i erhvervsstrukturen. Region Midtjylland har en relativ stor andel industri, som har en væsentlig lavere ressourceproduktivitet end serviceerhvervene.

CO₂-udledning

Opfølgningen på denne indikator bygger på Region Midtjyllands energiregnskaber, som udarbejdes hvert andet år. De seneste tilgængelige data er fra 2015. Næste opdatering foreligger i 2019, og opfølgningen på denne indikator er derfor uændret i forhold til opfølgningen sidste år.

Målsætningen er, at CO₂-udledningen i Region Midtjylland er reduceret med 20 % i 2025. I 2015 blev der udledt 5,9 ton CO₂ pr. indbygger i Region Midtjylland. CO₂-udledningen er derfor reduceret med 2,0 % i forhold til det foregående år og med 16,7 % de seneste fem år. I Region Midtjylland er den gennemsnitlige CO₂-udledning per indbygger 1,0 ton lavere end på landsplan.

Genanvendelse af affald

Opfølgningen på denne indikator bygger på data fra Miljøstyrelsen. De seneste tilgængelige data er fra 2016.

Målsætningen er, at Region Midtjylland i 2025 genanvender 70 % af det affald, der produceres i regionen. I 2016 blev 77,3 % af den totale affaldsproduktion i Region Midtjylland genanvendt, hvilket er en stigning på 3,4 procentpoint i forhold til 2015. 84,7 % af erhvervslivets affald genanvendes, mens det blot er 58,3 % af husholdningernes affald, der genanvendes. Opgørelsen dækker husholdninger og erhverv i det geografiske område Region Midtjylland og skal ikke forveksles med Grønt Regnskab 2017, som udelukkende omfatter virksomheden Region Midtjylland.

Andelen af vedvarende energi

Opfølgningen på denne indikator bygger på Region Midtjyllands energiregnskaber, som udarbejdes hvert andet år. De seneste tilgængelige data er fra 2015. Næste opdatering foreligger i 2019, og opfølgningen på denne indikator er derfor uændret i forhold til opfølgningen sidste år.

Målsætningen er, at Region Midtjylland fortsat er Danmarks grønneste region i 2025, og at 50 % af det midtjyske energiforbrug dækkes af vedvarende energi. I 2015 blev 36,2 % af Region Midtjyllands samlede energiforbrug dækket af vedvarende energi mod 30,0 % på landsplan. Andelen af vedvarende energi er steget med 1,0 procentpoint det seneste år og med 10,0 procentpoint de seneste fem år. 

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at status for målbilledet godkendes.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Målbillede på regional udvikling 3 kvartal 2018

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Udvalget drøftede invitationen til borgermøde i Herskind den 22. oktober.

Udvalget aftalte, at der på næstkommende møde sættes et dagsordenspunkt på angående studietur.

Jørgen Nørby, Torben Nørregaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling..