Praktik

Mødet holdes i bygning 25 hos Herningsholm, Lillelundvej 21, 7400 Herning. Der er parkeringspladser rundt omkring bygningen. Ved ankomst kan man henvende sig i receptionen (samme bygning) og herefter få anvist mødelokalet. Oversigtskort over Herningsholm er vedlagt.  

Baggrund

Danmark vil i 2025 mangle op mod 70.000 faglærte, hvilket svarer til 17.500 faglærte i Region Midtjylland. Landet står derfor med et stort problem, hvis ikke flere unge vælger en erhvervsuddannelse. I starten af 00'erne valgte hver tredje en erhvervsuddannelse, mens det i dag kun er hver femte. Dog er der de seneste tre år sket en svag stigning på 1,6 procentpoint i søgningen til erhvervsuddannelserne. Der har i flere år været øget opmærksomhed på at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, og i erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 blev der indført et mål om, at mindst 30 % skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.

Region Midtjylland har tilsvarende haft fokus på erhvervsuddannelserne som en integreret del af regionens mål om at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af ungdomsuddannelser. Regionsrådet har en koordinerende rolle i relation til den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på ungdomsuddannelserne, og regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye grundforløb på erhvervsuddannelserne.

Der er igangsat og gennemført flere regionale initiativer, som har til formål at få flere til at vælge og flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse. For nuværende gennemføres en række større projekter, bl.a. projekterne 'Flere unge i erhvervsuddannelser', 'STEM - Vejen til erhvervskompetence og beskæftigelse' og det nationalt dækkende projekt 'Dit Barns fremtid'.

Program

Der vil på mødet blive givet et oplæg fra Herningsholm Erhvervsskole, der er lykkedes med at øge optaget på erhvervsuddannelserne. Dernæst gives et oplæg om resultater og erfaringer fra det regionale projekt 'Flere unge i erhvervsuddannelser', og til slut gives et oplæg om den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Regionsrådet kan fra august 2019 også støtte udviklingsaktiviteter på FGU-uddannelsen med midler fra uddannelsespuljen.

Der er afsat i alt 45 minutter til oplæggene og 15 minutter til efterfølgende spørgsmål og drøftelse. Indledningsvist vil udviklingsdirektør for Regional Udvikling, Kim Kofod Hansen, kort rammesætte drøftelsen.

1. Oplæg ved direktør Allan Kortnum, Herningsholm Erhvervsskole og Erhvervsgymnasium

Herningsholm Erhvervsskole er lykkedes med at øge optaget på erhvervsuddannelserne. Allan Kortnum vil fortælle om, hvilke særlige indsatser der er gjort for at øge rekrutteringen, og hvilke erfaringer de har med efterfølgende at fastholde eleverne.

2. Status på projektet: Flere unge i erhvervsuddannelser ved Nils Hedegaard, uddannelses- og vejledningschef, Herningsholm Erhvervsskole og Erhvervsgymnasium

Herningsholm Erhvervsskole deltager i projektet 'Flere unge i erhvervsuddannelser'. Projektet har til formål at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, bl.a. via gennemførelse af forældrekampagner. Nils Hedegaard fra erhvervsskolen vil fortælle om skolens erfaringer med deltagelse i projektet.

Herunder gives en orientering om status på Region Midtjyllands ansøgning til Erhvervsfremmebestyrelsen vedrørende 'Flere unge i erhvervsuddannelser'.

3. FGU ved Johnny Olsen, FGU Midt-Vest

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er en ny uddannelse, der startede den 1. august 2019. Uddannelsen henvender sig til unge under 25 år, der ikke er parate til at gå i gang med en uddannelse. Uddannelsen skal forberede de unge på at komme i gang med en uddannelse eller komme i job.

Kontorchef Henrik Lodberg vil deltage under temadrøftelsen.

Jørgen Nørby takkede for muligheden for at besøge Herningsholm, hvorefter udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen indledte temadrøftelsen med et rammesættende oplæg med aktuelle tal angående antallet af førstegangstilmeldte til erhvervsuddannelserne og andelen af personer med en studentereksamen, som ikke kommer videre i anden uddannelse. Han foreslog, at udvalget og oplægsholderne kunne drøfte, om der er behov for et bredere fokus på erhvervsuddannelsernes udfordringer, samt om regionen i højere grad burde fokusere indsatsen på de studenter, der ikke kommer i gang med en anden uddannelse efter studentereksamen.

Direktør Allan Kortnum, Herningsholm, indledte sit oplæg med en kort beskrivelse af Herningsholm. Herefter fortalte han om stedets indsatser for at øge rekrutteringen af elever samt for efterfølgende fastholdelse. I hans oplæg beskrev han blandt andet, at godt lokalt samarbejde mellem kommuner og region er vigtigt for uddannelsesinstitutionens arbejde på dette område. En anden væsentlig pointe er, at et højt fagligt niveau kan bidrage til at gøre uddannelserne attraktive hos de unge.

Desuden påpegede Allan Kortnum behovet for en ny grundfortælling for erhvervsuddannelserne. Herningsholms bud er, at EUD skal ses som en direkte vej til et godt arbejde, til at blive selvstændig eller iværksætter og til videreuddannelse. Han opfordrede udvalget og regionen til at være opmærksomme på at fortsætte arbejdet for gode vilkår for erhvervsuddannelserne og til at sætte ambitiøse lokale mål, altså ikke alene bero sig på nationale tal.

Herefter gav uddannelses- og vejledningschef Nils Hedegaard, Herningsholm, oplæg om projektet "Flere unge i erhvervsuddannelser", som er støttet økonomisk af Region Midtjylland. Baseret på institutionens erfaringer med projektet fortalte han udvalget om, hvordan man som aktør har gavn af administration og styring af sådanne projekter, der på samme tid er tydelig, professionel og smidig.

Udvalget drøftede med oplægsholderne fra Herningsholm, hvordan institutionen samarbejder med andre institutioner, herunder folkeskolerne. Desuden blev det drøftet, hvordan institutionen arbejder med at sikre et brugbart tilbud til de unge, der er usikre i forhold til uddannelsesparathed og -kompetence. Et element i dette var, hvordan institutionen inddrager forældrene i forhold til uddannelsesvalget.

Johnny Olsen fra FGU Midt-Vest fortalte herefter om den nye forberedende grunduddannelse. Han beskrev, hvordan grundtanken med uddannelsen er, at uddannelsen skal hjælpe de unge frem til at være klar til at tage en erhvervsuddannelse, herunder at lære noget om og få vejledning i, hvad der kunne være den rigtige uddannelse for dem.

Udvalget spurgte oplægsholderen til forventningerne til elevsammensætningen. Det blev svaret, at der endnu ikke er indsamlet den relevante data på de optagne elever, men forventningen er, at FGU skal kunne rumme unge med mange forskellige forudsætninger i forhold til det at påbegynde en uddannelse, og altså også nogle med meget svære forudsætninger. Udvælgelsen af unge afhænger af et tæt samarbejde med den kommunale ungeindsats (KUI), hvor der også tages stilling til, om den unge er klar til at starte på FGU.

Udvalget spurgte oplægsholderne om, hvad der kan gøres for at hjælpe flere borgere over 25 år, herunder flygtninge og indvandrere, i gang med en uddannelse. Det blev foreslået, at et væsentligt emne i den forbindelse må være at arbejde med sproget, samt at bryde uddannelsen op i de mindre dele, der skal til for, at det kan virke tilstrækkeligt overskueligt for borgeren.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Bygningsoversigt Herningsholm

I den flerårige handleplan for uddannelse og kompetence fremgår det, at det skal undersøges, hvorvidt analyseværktøjet Erhvervspanelet skal videreføres. Region Midtjylland er aktivt gået ind i et fælles analysesamarbejde med de øvrige regioner, kaldet Den Fællesregionale Analysemodel. Det er vurderingen, at det fælles analysearbejde opfylder behovet for analysekapacitet, hvorfor der ikke er behov for at videreføre Erhvervspanelet.

Om Den Fællesregionale Analysemodel

I 2018 kom regionen med i et analysesamarbejde sammen med de øvrige regioner under betegnelsen ”Den Fællesregionale Analysemodel”. Analysesamarbejdet er igangsat i regi af Danske Regioner. Region Midtjylland indgår fra i år desuden i arbejdsgruppen vedrørende udformning og formidling af Den Fælleregionale Analysemodel. Den Fællesregionale Analysemodel gennemføres en gang om året og har til formål at følge udviklingstendenserne på arbejdsmarkedet.

Den Fællesregionale Analysemodel skal bidrage med ny viden i relation til uddannelse og kvalificeret arbejdskraft samt bidrage til en koordineret kommunikationsindsats på tværs af regionerne. Den analyse, der gennemføres i år, har fokus på behovet for STEM-kompetencer. Analysen forventes at demonstrere, at der er regionale forskelle i forhold til virksomhedernes kompetencebehov, hvorfor det er nødvendigt at prioritere regionale løsningsmodeller og indsatser på de identificerede udfordringer.

Den Fællesregionale Analysemodel sammenlignet med Erhvervspanelet 

Den Fællesregionale Analysemodel giver solide og bredt funderede resultater på både nationalt og regionalt niveau. Den Fællesregionale Analysemodel indeholder besvarelser fra 4.500 virksomheder på landsplan, heraf 900 besvarelser fra midtjyske virksomheder, mens Erhvervspanelet kun indeholder besvarelser fra 500-700 midtjyske virksomheder. Endvidere er Erhvervspanelet en rent midtjysk analysemodel, mens den fællesregionale omfatter både regionale og nationale tal. I regi af det regionale analysesamarbejde laves en national publikation med udgangspunkt i de 4.500 virksomheder. Foruden denne publikation vil der blive lavet en selvstændig analyse af de 900 midtjyske virksomheders besvarelser.

Ifølge den flerårige handleplan for uddannelse og kompetence fremgår det, at det skal undersøges, hvorvidt analyseværktøjet Erhvervspanelet skal videreføres. Region Midtjylland indgår aktivt i et analysesamarbejde med de øvrige regioner. Det er derfor administrationens vurdering, at der ikke skal gennemføres den rent midtjyske undersøgelse Erhvervspanelet, men at der alene fokuseres på Den Fællesregionale Analysemodel. Denne vurdering vil ikke have indflydelse på det afsatte budget for de regionale udviklingsaktiviteter.

Såfremt det skønnes nødvendigt i enkeltstående tilfælde, er det muligt at genoptage et erhvervspanel, der udelukkende fokuserer på de midtjyske virksomheder.

Udvalg for regional udvikling tog orienteringen om Den Fællesregionale Analysemodel og Erhvervspanelet til efterretning. 

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget godkendte på mødet den 4. juni 2019 "Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet".

Region Midtjylland har med forbehold for regionsrådets godkendelse sendt ansøgningen "Samarbejde om tiltrækning til og fastholdelse på EUD - for alle" til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ansøgningen vil blive behandlet på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses møde den 24. september 2019.

Ansøgningen har fire indsatsområder: Styrke overgangen fra grundskole og efterskole til erhvervsuddannelse (EUD), styrke rekruttering og tiltrækning til og fastholdelse på EUD, styrke undervisningens indhold på EUD - metoder, former og pædagogik samt at skabe attraktive læringsmiljøer på EUD.

Ansøgningen har et samlet budget på 32,3 mio. kr., hvor Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er ansøgt om 26,8 mio. kr., og Region Midtjylland medfinansierer 5,5 mio. kr., svarende til 17 % af de samlede projektudgifter.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse annoncerede i foråret 2019 en ansøgningsrunde til en uddannelsesindsats, der skal øge antallet af faglærte, da der var ansøgningsfrist den 24. juni 2019. I Region Midtjylland er det en politisk målsætning, at flere unge skal have en erhvervsfaglig uddannelse.

Lov om erhvervsfremme giver regionerne mulighed for at ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond. Region Midtjylland har på den baggrund indsendt ansøgningen "Samarbejde om tiltrækning og fastholdelse på EUD – for alle" til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der behandler ansøgningen på sit møde den 24. september 2019. Ansøgningen er indsendt med forbehold for regionsrådets godkendelse.

Region Midtjylland søger, da projektets aktiviteter ligger i forlængelse af de aktiviteter, som støttes gennem den regionale uddannelsespulje. Administrationen har samlet et stærkt partnerskab bag ansøgningen, som omfatter erhvervsskoler, Forberedende GrundUddannelser (FGU), Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentre og Region Midtjylland. Der er 20 partnere i projektet på ansøgningstidspunktet, og det forventes, at der kommer yderligere partnere til i løbet af projektperioden.

Formålet med projektet er at få flere unge og unge voksne til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Målene er at få flere til at vælge EUD og fastholde flere på EUD. Målgruppen er alle unge, der skal vælge ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse fra grundskolen eller efterskolen. Derudover er der aktiviteter målrettet unge voksne uden erhvervsfaglige kompetencer, f.eks. unge der ikke er kommet videre efter grundskolen eller unge, der har en studentereksamen, men som ikke er kommet videre i uddannelse derefter.

Projektets indsatsområder og aktiviteter

Projektet har fire hovedindsatsområder udover den administrative projektledelse, formidling og koordinering:

1. Styrke overgangen fra grundskole og efterskole til EUD
   Aktiviteter herunder kan være etablering af samarbejde mellem lærere på grundskole/efterskole og EUD lærere, udvikling af materialer om EUD og udvikling af koncepter for brobygningsforløb for grundskole og efterskole. Hertil er der budgetteret med 8,9 mio. kr. til lønudgifter samt 3,6 mio. kr. til øvrige udgifter.

2. Styrke rekruttering/tiltrækning til og fastholdelse på EUD
   Aktiviteter herunder kan være etablering af samarbejder mellem lærere på FGU og EUD, gennemførelse af sommercamps på EUD for 6.-10. klasse samt unge voksne, praktikforløb i samarbejde med virksomheder for unge voksne. Hertil er der budgetteret med 8,3 mio. kr. til lønudgifter samt 3,3 mio. kr. til øvrige udgifter.

3. Styrke undervisningens indhold på EUD - metoder, former og pædagogik
   Aktiviteter herunder kan være udvikling af koncept for FN's verdensmål som ramme for EUD's arbejde med bæredygtighed, globalisering og dannelse. Hertil er der budgetteret med 2,0 mio. kr. til lønudgifter samt 0,8 mio. kr. til øvrige udgifter.

4. Skabe attraktive læringsmiljøer på EUD
   Aktiviteter herunder kan være tydelig feedback, opdaterede og åbne værksteder og fælles faglige forløb. Hertil er der budgetteret med 1,6 mio. kr. samt 0,6 mio. kr. til øvrige udgifter.

I denne socialfondsansøgning er benyttet en kontoplan, hvor der kun skal dokumenteres lønudgiften i projektarbejdet. Herefter budgetteres med et beløb svarende til 40 % af lønudgifterne til at dække alle øvrige udgifter, fx. revision, køb af ekstern konsulent, kørsel, forplejning og leje af mødelokaler. Kontoplanen er valgt efter anbefaling fra Erhvervsstyrelsen.

Forventede resultater 

I projektet budgetteres med 4.360 deltagere. Det forventes, at ca. halvdelen af deltagerne søger ind på EUD, og at ca. halvdelen heraf gennemfører en erhvervsuddannelse inden for fem år efter deltagelsen.

Økonomi

Projektet er treårigt med et samlet budget på 32,3 mio. kr.

Der søges om et tilskud fra Region Midtjylland på 5,5 mio. kr. Rammen til projekter angående udvikling af arbejdskraftressourcer er på 5,5 mio. kr. Følges indstillingen, vil der således ikke være yderligere midler til rest til nye initiativer i 2019. Der ansøges om tilskud fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på i alt 26,8 mio. kr., heraf 16,1 mio. kr. fra EU's Socialfond og 10,7 mio. kr. fra de decentrale erhvervsudviklingsmidler.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at socialfondsansøgningen "Samarbejde om tiltrækning til og fastholdelse på EUD - for alle" godkendes, og

at der bevilges 5,5 mio. kr. fra puljen til udvikling af arbejdskraftressourcer under de regionale udviklingsaktiviteter. Bevillingen gives under forudsætning af, at der opnås en bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og at bevillingen maksimalt udgør 17 % af den samlede projektfinansiering.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen orienterede i forbindelse med sagens behandling om, at den arbejder på at forberede endnu en socialfondsansøgning, som tillige vil blive sendt frem med forbehold for regionsrådets godkendelse. Denne omhandler relationer til og anerkendelse af unge med særlige udfordringer. Punktet forventes dagsordenssat til regionsrådets møde i oktober. Udvalget tog orienteringen til efterretning.

• Underskrevet ansøgning
• Effektkæde

På baggrund af afrapporteringen for den toårige samarbejdsaftale i opstartsperioden 2018-2019 i Europæisk Kulturregion skal forslag til ny strategi og organisering for den kommende periode fra 2020 godkendes.

Der lægges op til at videreføre samarbejdet inden for samme økonomiske ramme som hidtil, det vil sige et årligt tilskud på 1 kr. pr. indbygger for de enkelte kommuner. Dette matches med tilsvarende midler fra Region Midtjylland på 1,3 mio. kr. pr. år. Det samlede budget pr. år er således 2,6 mio. kr. Forslag til den konkrete udmøntning af midlerne vil blive forelagt regionsrådet, når budget 2020 er vedtaget. 

Europæisk Kulturregion er et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner. Samarbejdet blev skabt på baggrund af erfaringerne fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus2017.

Afrapportering

Som det fremgår af vedlagte afrapportering har Europæisk Kulturregion i opstartsperioden 2018 og 2019 leveret de lovede aktiviteter. Det har blandt andet omfattet Kulturforum i forbindelse med Kulturmødet på Mors, den geografisk bredt favnende festival GENOPDAG, en kommunikationsindsats med egen visuel identitet, hjemmeside og videreudvikling af facebook-side m.v.

I forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftalen om Europæisk Kulturregion i begyndelsen af 2018 blev det samtidig besluttet, at der sideløbende med gennemførelse af de aftalte aktiviteter i perioden skulle formuleres en ny strategi og en plan for, hvordan de 19 kommuner og Region Midtjylland udvikler Europæisk Kulturregion på lang sigt.

Ny strategi

På baggrund af oplæg fra den nuværende styregruppe for Europæisk Kulturregion, bestående af kulturchefer og -konsulenter fra kommunerne og regionen, har kredsen af kulturdirektører i forsommeren udarbejdet et forslag til ny strategi med afsæt i de foreløbige erfaringer fra samarbejdet.

I forslaget til ny strategi for Europæisk Kulturregion er det europæiske samarbejde og udsyn omdrejningspunktet for samarbejdet mellem de 19 kommuner og regionen. Visionen er, at Europæisk Kulturregion sikrer kulturaktører og andre samarbejdspartnere en stærk udviklingsplatform med europæisk perspektiv, skaber flere og nye muligheder for kulturaktører, borgere og besøgende, samt sikrer fortsat national og international synlighed. Strategien omfatter fire områder:

1. Styrkelse af det europæiske samarbejde og udsyn
2. Forbedring af kulturaktørernes udviklingsvilkår
3. Kommunikation og styrkelse af synlighed
4. Årligt kulturforum for kulturaktører og politikere

Fremover gennemføres der ikke en kulturfestival i regi af Europæisk Kulturregion, da der ønskes en mere strategisk indsats. Kulturindsatsen i Europæisk Kulturregion skal resultere i mere kultur til flere borgere. Det skal ske ved at arbejde med at styrke det europæiske samarbejde for og med aktører i kommunerne og ved at styrke kulturaktørernes vilkår for udvikling.

Der lægges op til at fortsætte med en styringsmodel baseret på den nuværende model, hvor politikerne udstikker de overordnede rammer, og implementeringen varetages af en styregruppe. Der lægges op til en styrkelse af den ledelsesmæssige forankring i styregruppen, så den fremover består af kredsen af kommunernes kulturdirektører, udviklingsdirektøren fra Region Midtjylland og en kommunaldirektør udpeget af kommunaldirektørnetværket. Styregruppen betjenes af et fælles sekretariat bestående af kommunale og regionale embedsmænd, der inddrager eksterne interessenter i forbindelse med arbejdet.

Økonomi

Det forventes, at samarbejdet videreføres inden for samme økonomiske ramme, dvs. 1 kr. pr. indbygger pr. kommune, altså i alt 1,3 mio. kr. årligt. Dette matches med tilsvarende midler fra Region Midtjylland. I alt et budget på 2,6 mio. kr. pr. år.

Region Midtjylland finansierer derudover bidraget til Central Denmark EU Office i forhold til den europæiske dimension og bidrager endvidere med sekretariatsbetjening.

Forslag til den konkrete udmøntning af midlerne vil blive forelagt regionsrådet, når budget 2020 er vedtaget. Det skal bemærkes, at den tidsplan, som fremgår af det vedlagte strategibilag, afviger en smule fra dette. Det skyldes, at administrationen siden behandlingen i kommunaldirektørnetværket er blevet opmærksom på en uhensigtsmæssig formulering i forhold til tidspunktet for den konkrete bevilling. Det indstilles altså, at regionsrådet på nuværende tidspunkt godkender de rammer og den organisering, som strategien skitserer, mens at den konkrete bevilling afventer, at der er fastlagt et budget for 2020.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at afrapporteringen tages til efterretning,

at forslaget til ny strategi og organisering godkendes,

at Region Midtjylland arbejder videre med Europæisk Kulturregion inden for de rammer, der er beskrevet i strategien, og

at forslag til den konkrete udmøntning af midlerne til samarbejdet vil blive forelagt regionsrådet, når budget 2020 er vedtaget.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Afrapportering Europæisk Kulturregion 2018 og 2019
• Udkast til ny strategi for Europæisk Kulturregion

Der mangler viden om kulturens betydning for udvikling af lokalsamfund og landdistrikter. Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet har efter dialog med regionens administration udarbejdet et oplæg til et forskningsprojekt, der sætter fokus på kulturlivet i landdistrikterne. Projektet, der gennemføres i samarbejde med Region Midtjylland, skal afdække, hvordan og i hvilket omfang kulturen kan være drivkraft for udvikling af lokalsamfund og landdistrikter. Projektet vil munde ud i en række konkrete anbefalinger til regionens kultur- og landdistriktsindsatser og udgivelse af videnskabelige rapporter.

Projektets formål og aktiviteter

Det ansøgte projekt fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet har til formål at levere evidens og viden om kulturens betydning for landdistriktsudvikling og om, hvordan der kan arbejdes med kultur i landdistrikter, således at kulturen er drivkraft for udvikling. Ansøgningen, der er udarbejdet efter dialog med regionens administration, indeholder blandt andet følgende aktiviteter:

• Undersøgelse af kulturens omfang og betydning for udvikling af lokalsamfund, livskvalitet, fællesskab og bosætning – kvantitativt og kvalitativt – i Region Midtjylland
• Dybdegående casestudier af udvalgte lokalsamfund i regionen, blandt andet for at redegøre for kulturens betydning for landdistriktsudvikling
• Policy-anbefalinger til Region Midtjylland om den fremtidige landdistrikts- og kulturindsats bl.a. formidlet i et kulturidékatalog
• Perspektivering af resultater og anbefalinger i forhold til FN's verdensmål

Organisering, tidsplan m.m.

Forskningsprojektet gennemføres af Center for Landdistriktsudvikling ved Syddansk Universitet, blandt andet gennem ansættelse af en ph.d.-studerende.

Der etableres en styregruppe på embedsmandsniveau med bl.a. deltagelse fra udvalgte kommuner i regionen (KKR), Kulturstyrelsen, Region Midtjylland og kulturaktører fra landdistrikterne. Desuden etableres der en arbejdsgruppe bestående af Center for Landdistriktsforskning og Region Midtjylland samt med kommunedeltagelse. Arbejdsgruppen indebærer en tæt og løbende inddragelse af regionen i arbejdet for at fastholde fokus, bl.a. i form af løbende sparring med den ph.d.-studerende om formål og aktiviteter.

Resultater fra undersøgelsen og forskningen formidles løbende blandt andet gennem workshops m.m. Region Midtjylland får løbende i 2020 og 2021 leveret anbefalinger gennem udarbejdelse og udgivelse af videnskabelige rapporter. Den ph.d.-studerendes forskeruddannelse med en afhandling færdiggøres i 2022.

Kulturstyrelsen har givet tilsagn til at deltage i styregruppen, blandt andet fordi der mangler national viden og forskning på dette felt.

Baggrund

Region Midtjyllands udviklingsstrategi har som overordnet mål, at regionen skal være en attraktiv og bæredygtig region for alle, hvor borgere har mulighed for at leve det gode liv. Kulturindsatsen har bl.a. til formål at få kulturen til at leve i hele regionen og dermed give flest mulige borgere kulturoplevelser (kultur til flere). Den regionale landdistriktsindsats er et vigtigt element i at understøtte udviklingsstrategiens mål, da en tredjedel af befolkningen bor i landdistrikter eller byer med under 3.000 indbyggere. I forbindelse med administrationens arbejde med udkast til en ny regional landdistriktsstrategi er der mange aktører, der peger på kulturens store betydning for, at det er attraktivt at bo på landet.

Økonomi

Der søges om et tilskud fra Region Midtjylland på 1,184 mio. kr. Rammen til mobilitet og landdistrikter er på 5 mio. kr. Til dato er der indstillet for 3,05 mio. kr. Følges indstillingen, vil der være 0,766 mio. kr. til rest til nye initiativer i 2019.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at der bevilges 1,184 mio. kr. fra puljen til mobilitet og yderområder under de regionale udviklingsaktiviteter til Syddansk Universitet i 2019 til gennemførelse af et forskningsprojekt om kultur og landdistrikter, og

at bevillingen gives under forudsætning af, at projektet gennemføres som ansøgt, herunder medfinansieres fra Syddansk Universitet som anført i ansøgningen.

Torben Nørgaard tog forbehold for indstillingen.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget finder det afgørende, at den ph.d.-studerende, der sponsoreres, skal have føling med de landdistrikter, der forskes i. Administrationen svarede i forhold til dette i forhold til dette, at den studerende skal have en tilknytning til teamet i Regional Udvikling i det daglige.

Udvalget betoner desuden, at kulturbegrebet bliver forstået bredt og i anerkendelse af det frivillige sports- og foreningsliv, som er afgørende for lokalområderne.

• Ansøgning om forskningsprojekt vedrørende kultur på landet

For at realisere den regionale udviklingsstrategi udarbejder administrationen flerårige handleplaner for de enkelte indsatsområder. Handleplanerne beskriver både de aktiviteter, der er i gang, og dem, der er under overvejelse og planlægning. Dette giver mulighed for større politisk indflydelse på de kommende års aktiviteter. Der er nu lavet en flerårig handleplan for sundhedsinnovation, som prioriterer i alt fire områder: opbygning af et stærkt, regionalt supportsystem for sundhedsinnovation, styrkelse og udnyttelse af potentialet for området for life science, sundhed og ernæring samt sundhed og kultur.

Vision

Region Midtjylland har med den regionale udviklingsstrategi blandt andet som vision at bane vej for et mere bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet - for borgeren og tæt på borgeren. Konkret fremhæves det i strategien, at regionen skal udvikle løsninger i et innovationssamarbejde mellem regionens hospitaler, kommuner, private virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Regionen skal desuden bringe sin viden og erfaring om ansøgninger til finansiering af projekter i spil og hjælpe innovationssamarbejder på vej.

Med strategien vil regionen også styrke grundlaget for life science i regionen, skabe og udvikle nye løsninger, der gavner sundhed og samfundsøkonomi, f.eks. inden for ernæring og it-løsninger, og gå forrest i at udvikle og koble praktiske kultur- og sundhedstilbud.

For at realisere visionerne udarbejdes der flerårige handleplaner for de enkelte indsatsområder. Disse beskriver både de aktiviteter, der er i gang, og dem, der er under overvejelse og planlægning.

Den flerårige handleplan for sundhedsinnovation omhandler realiseringen af de nævnte visioner.

Flerårig handleplan for sundhedsinnovation

I de kommende år er følgende områder og handlinger prioriteret:

1. Opbygning af et stærkt, regionalt supportsystem for sundhedsinnovation
   Administrationen vil arbejde med at opbygge et stærkt, regionalt supportsystem for sundhedsinnovation, så det bliver lettere for de forskellige aktører at finde hinanden og udvikle deres ideer til gavn for patienter og borgere. Administrationen vil derfor kortlægge såvel regionens interne aktører og de eksterne aktører, samt samspillet mellem dem. Det kan være aktører på hospitaler, i kommuner, virksomheder, videns- og forskningsinstitutioner m.fl. Administrationen vil også tilbyde mikrofinansiering af nye initiativer og på den måde bidrage til opstart eller test af løsningerne samt være med til at sprede og skalere de innovative løsninger, så de bliver implementeret i hele sundhedsvæsenet.

2. Styrkelse og udnyttelse af potentialet for området for life science
   Life science omhandler bl.a. medicoprodukter, lægemidler og bioteknologiske præparater. Administrationen vil arbejde med at udvikle området for life science i regionen og bidrage til, at Danmark bliver førende inden for life science. Dette gøres bl.a. ved at lave en analyse af området for at opbygge en indsigt og forståelse for aktørerne, forudsætningerne og mekanismerne i økosystemet, og ved at mødes med relevante aktører for at skabe engagement og forpligtelse. På baggrund af begge dele vil konkrete udviklingsindsatser for life science-området blive udviklet og aftalt.

3. Sundhed og ernæring
   Administrationen vil arbejde med underernæring og uplanlagt vægttab hos især de svageste ældre. Det vil bl.a. ske ved at have mere fokus på underernæring blandt ældre og ved at arbejde med digital ernæring i form af et elektronisk madbestillingssystem, som testes på udvalgte indlagte patienter. Administrationen vil desuden gennem samarbejdsprojekter og initiativer arbejde for at give den fornødne faglige ballast til at initiere en national handlingsplan på ernæringsområdet. Administrationen vil også have fokus på det internationale samarbejde, bl.a. ved at opstarte nye samarbejder med henblik på at søge EU-midler til nye innovations- og forskningsprojekter.

4. Sundhed og kultur
   Administrationen vil arbejde med, hvordan kultur kan spille en aktiv rolle i udviklingen af løsninger på udfordringerne inden for sundhedsområdet. Bl.a. er regionen vært for Sundhedsalliancen for musik og lyd, hvor kommuner, Aarhus Universitet, Musikkonservatoriet m.fl. mødes for at inspirere hinanden og sammen finde nye veje for brug af musik og lyd i pleje- og sundhedssektoren.

Ovenstående er uddybet i vedlagte bilag.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at den flerårige handleplan for sundhedsinnovation godkendes.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Flerårig handleplan for sundhedsinnovation 2019

Der fremlægges forslag til aftale med Midttrafik om en styringsmodel for det fremtidige samarbejde. Baggrunden er regionsrådets beslutning om, at Midttrafik løbende skal fremlægge forslag til aktivitetstilpasninger, når det vil være nødvendigt for at sikre budgetoverholdelse. Med styringsmodellen får Midttrafik større råderum til at foretage justeringer i det regionale rutenet, men også en pligt til at informere regionen om tiltag, som Midttrafik ønsker at sætte i værk for at sikre budgetoverholdelse. Der holdes statusmøder administrativt og politisk.

Administrationen har sammen med Midttrafik udarbejdet et forslag til en styringsmodel for samarbejdet mellem Region Midtjylland og Midttrafik. Med aftalen skal Midttrafik bidrage til at sikre, at budgettet overholdes. Midttrafik får også større frihedsgrader til at fastlægge og optimere aktivitetsniveauet i den regionale kollektive trafik.

I stedet for en initiativret får Midttrafik en initiativpligt. Er der indikationer på, at budgettet ikke kan overholdes, skal Midttrafik således tage initiativ til at foreslå og gennemføre tiltag, der kan sikre budgetoverholdelse. Da det fortsat er Region Midtjylland, der bestemmer serviceniveauet i den regionale kollektive trafik, er det afgørende, at regionen løbende orienteres om den økonomiske udvikling og passagerernes brug af den regionale kollektive trafik.

Parterne forpligter sig i fællesskab til at arbejde for visionerne i den regionale udviklingsstrategi om udvikling af mobiliteten på tværs af kommunerne med fokus på bæredygtige og fleksible transportløsninger.

Parterne afholder statusmøder hvert kvartal, hvor Midttrafik orienterer administrationen om planlagte og gennemførte aktiviteter. Ligeledes afholdes ét årligt møde mellem formandskabet for Midttrafik og formandskabet for udvalg for regional udvikling, som er det udvalg, som beskæftiger sig med regional kollektiv trafik. Regionsrådet vil blive orienteret om resultatet af dette årlige møde.

Aftalen omfatter ikke Aarhus Letbane, da samarbejdet mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune om letbanen er fastlagt i en interessentskabskontrakt.

For Midttrafik vil planlægning og beslutning om justeringer i de regionale ruters serviceniveau omfatte:

• Tilpasninger af busruters forløb
• Valg af køretider mellem destinationer
• Valg af afgangstider
• Valg/prioritering af korrespondance til bus og tog
• Oprettelse og nedlæggelse af busafgange
• Oprettelse og nedlæggelse af flexbusafgange
• Tilrettelæggelse af udbud af bustrafik, herunder valg af bustype
• Information til borgerne
• Inddragelse af borgerne i forbindelse med større ændringer

Nedlæggelse eller oprettelse af nye ruter og strækninger kan ikke ske uden Region Midtjyllands godkendelse. Ændringer i trafikplanens hovednet skal altid forelægges Region Midtjylland til godkendelse.

Aftalen forventes forelagt til godkendelse i Midttrafiks bestyrelse med ikrafttræden januar 2020.

Sagen udsættes.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for regional udvikling modtog den 4. april 2019 og den 8. maj 2019 orienteringer om status for udarbejdelse af aftale om styringsmodel for Midttrafik.

• Forslag til aftale om styringsmodel

Midttrafik skal udarbejde en ny strategiplan for perioden 2021-2024 og har fremsendt notat til politisk drøftelse i region og kommuner. Notatet omtaler Midttrafiks overordnede mål og aktuelle udviklingstemaer, som har været drøftet i Midttrafiks bestyrelse og repræsentantskab. Midttrafik opfordrer sine ejere til at drøfte notatet og de spørgsmål, der knytter sig til udviklingstemaerne. Svarfrist er den 8. november 2019.

Midttrafiks strategiplan udgør sammen med Midttrafiks trafikplan og mobilitetsplan styringsgrundlaget for Midttrafik. Midttrafik har følgende fire overordnede mål:

• Tilfredse kunder
• Tilfredse bestillere
• Dygtige leverandører
• En kompetent og effektiv organisation

Som grundlag for udarbejdelse af strategiplan for 2021-2024 ønsker Midttrafik, at ejerne - Region Midtjylland og kommuner - forholder sig til en række udviklingstemaer. I nedenstående afsnit gennemgås udviklingstemaerne og bemærkningerne til dem.

Administrationen har udarbejdet udkastet til svar med afsæt i det midlertidige udvalg for kollektiv trafiks anbefalinger til mobilitet i landdistrikter, i byer og for erhverv.  

Fremkommelighed

Hvordan vil ejerne sætte retning for en reduktion af trængsel og øget fremkommelighed? Hvordan vil ejerne arbejde med flextrafik, som alternativ til ordinær buskørsel i landdistrikter?
Det bemærkes, at den eksisterende kapacitet bør udnyttes bedst muligt i forhold til kundernes behov. I Aarhus kan der ses på muligheder for omlægning af ruter og etablering af minibusterminaler. I landdistrikter skal der fokuseres på behovsstyret kollektiv trafik, f.eks. Flexbus.

Grøn omstilling

Hvordan vil ejerne arbejde med grøn omstilling? Vil ejerne udarbejde mål, og vil udgiftssiden indgå i disse? Vil ejerne sætte fælles mål, som fælles udbud, forsøgsprojekter og minimumsstandarder for udledning?
Der peges på behovet for en fælles strategi for omlægning til bæredygtig transport i både den kommunale og regionale kollektive trafik. Det anbefales derfor, at Midttrafik afdækker muligheden for og konsekvensen af at skifte til alternative og mere bæredygtige drivmidler i forhold til fremtidige udbud af buskørsel. Midttrafik drøfter sin analyse med region og kommuner.

Digitalisering

Digitaliseringen spiller en større og større rolle for Midttrafik ikke mindst i forhold til kundeinformation og kommunikation. Digitaliseringen betyder også stigende datamængder, som er med til at optimere f.eks. køreplanlægningen.

Der lægges op til, at regionen erklærer sig enig i, at digitalisering er en forudsætning i forhold til effektivisering af driften, kundernes behov for digitale løsninger og bestillernes krav om dokumentation som baggrund for fastlæggelse af serviceniveauet. Emnet er derfor vigtigt for den kommende strategiplan.

Publikumsfaciliteter

Hvordan vil ejerne bidrage til bedre publikumsfaciliteter (stoppesteder og knudepunkter for omstigning)? Skal Midttrafik udarbejde forslag til kvalitetsstandarder for forskellige typer af faciliteter?
Det foreslås, at Midttrafik udarbejder forslag til indsatser på området med baggrund i det midtjyske hovednet, som bestillerne kan prioritere ud fra.

Særligt tema om mobilitet

Midttrafiks repræsentantskab drøftede på møde den 16. maj 2019 ovennævnte temaer, og der blev udtrykt et ønske om, at Midttrafik skal gå forrest med hensyn til at sikre sammenhæng og helhed i den kollektive trafik og ikke mindst tilstrækkelige transporttilbud i landdistrikterne. Derfor ønsker Midttrafik også, at ejerne drøfter følgende:

Hvordan vil ejerne sikre mobilitet, som lever op til trafikplanens principper?

Hertil bemærkes, at Region Midtjylland forventer, at Midttrafik deltager i arbejdet med en regional mobilitetsstrategi. Med bl.a. udgangspunkt i trafikplanen kan mobilitetsstrategien følges op af konkrete samarbejder på tværs af kommunegrænser. Det kan ske ved udarbejdelse af områdevise mobilitetsplaner. Resultatet af disse planer vil kunne udbredes til hele regionen, hvis der er interesse for det, og det giver mening.

Ejernes mandat til Midttrafik

Midttrafik ønsker, at region og kommuner bakker op om nogle fælles hensigtserklæringer for Midttrafik i forhold til grøn omstilling, fremkommelighed, publikumsfaciliteter og serviceniveau i landdistrikter.

Mandatet til Midttrafik behandles i et særskilt dagsordenspunkt på denne dagsorden "Godkendelse af aftale om styringsmodel for Midttrafik".

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at forslag til bemærkninger til udviklingstemaer for Midttrafiks strategiplan 2021-2024 godkendes og fremsendes til Midttrafik, idet det under afsnittet om grøn omstilling skal fremgå, at "Region Midtjylland forventer, at Midttrafik afdækker muligheden for og konsekvensen af at skifte til alternative og mere bæredygtige drivmidler i forhold til fremtidige udbud af buskørsel".

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Notat om ny strategiplan for Midttrafik 2021-2024
• Region Midtjyllands bemærkninger til Midttrafiks udviklingstemaer

Region Midtjylland er medlem af CPMR (Conference on Peripheral Maritime Regions), der er en europæisk interesseorganisation for regioner i kystnære områder i Europa.

Den 16.-18. oktober 2019 afholdes der generalforsamling i CPMR. Regionsrådsmedlem Claus Kjeldsen deltager som dansk landerepræsentant. Der er en række punkter på dagsordenen, der har særlig interesse for Region Midtjylland. Dette gælder punkterne vedrørende EU's kommende politik for klima og energi, CPMR's opfordring til EU om at udarbejde en overordnet strategi for EU's indsats i de kommende år, EU's fremtidige flerårige budget samt EU's kommende samhørighedspolitik (Strukturfonde og strukturfondspolitik).

Den 16.-18. oktober 2019 afholdes der generalforsamling i CPMR. Formålet med at deltage i CPMR's generalforsamling er at få indflydelse på og at præge de punkter, der har betydning for regionens daglige virke og regionale, politiske interesser og intentioner. På generalforsamlingens dagsorden er der en række punkter med særlig interesse for Region Midtjylland. Disse gennemgås herunder sammen med administrationens anbefalinger i forhold til de pågældende punkter.

EU's kommende politik for klima og energi

Generaldirektør fra DG Energi, Ditte Juul Jørgensen, vil holde et oplæg om EU's kommende politik for klima og energi. Det skal bemærkes, at administrationen også arbejder på at få dagsordenssat et møde med Ditte Juul Jørgensen i forbindelse med udvalg for regional udviklings studietur til Bruxelles i starten af oktober.

Region Midtjylland er blandt de fremmeste regioner på klima-, energi-, og miljøområdet. I dialogen med generaldirektøren er der direkte mulighed for at høre om ovenstående samt at presse på for at fremme lovgivning og støttemuligheder, der styrker Region Midtjyllands fremtidige muligheder på området.

Europas fremtid og opfordring til EU

Det er vigtigt for Region Midtjylland, at EU udarbejder en ny strategi, der skal afløse den nuværende Europa 2020 strategi, idet den skal sikre, at EU inddrager regionerne i løsningen af de overordnede udfordringer, såsom klimaforandringerne. Da CPMR's udkast til "Manifesto" blev drøftet på bestyrelsesmødet den 13. juni 2019, opfordrede den danske landerepræsentant til, at teksten blev mere ambitiøs på dette område. Denne opfordring vurderes at være blevet efterlevet i det nye udkast til "Manifesto". Administrationen anbefaler, at der på generalforsamlingen arbejdes på, at CPMR's opfordring til EU vedtages, så EU får en ny overordnet og ambitiøs strategi, der skal sikre, at EU ved hjælp af bl.a. regionerne når sine målsætninger.

EU's kommende budget 2021-2027

Region Midtjylland ønsker fortsat at styrke arbejdet på f.eks. klima-, miljø- og energiområdet, og det er derfor vigtigt, at der er afsat midler til området i EU's kommende flerårige budget. EU's Interreg programmer vil ligeledes blive en del af drøftelserne under dette punkt. Interreg programmerne er meget vigtige for Region Midtjylland, idet regionen dels via midler fra programmerne er i stand til at nå regionens målsætninger på f.eks. klima-, energi- og miljøområdet, og dels er regionen vært for Interreg Nordsø Programsekretariatet i Viborg. Administrationen anbefaler derfor, at EU fortsat prioriterer midler til både klima-, energi- og miljøområdet og Interreg-programmerne.

Dagen inden generalforsamlingen afholdes et seminar om cirkulær økonomi. Der arbejdes på, at Region Midtjylland på seminaret får lov til at præsentere nogle af sine erfaringer med cirkulær økonomi.

Baggrund 

CPMR er en europæisk interesseorganisation for regioner i kystnære områder i Europa. Organisationens opgave er at sikre de europæiske regioners indflydelse på EU's politikker og programmer ved at arbejde for, at EU fremmer en europæisk lovgivning, der bakker op om regionernes arbejde, samt sikrer, at EU budgetmæssigt prioriterer midler til regionernes kerneområder.

CPMR har ca. 160 medlemsregioner, der dækker omkring 220 millioner indbyggere. Claus Kjeldsen er udpeget som dansk landerepræsentant (på vegne af de danske medlemsregioner - Region Nordjylland, Region Syddanmark, Bornholms Regionskommune og Region Midtjylland) og deltager derfor i CPMR's årlige generalforsamling og tre årlige bestyrelsesmøder.

Via medlemskabet af CPMR modtager Region Midtjylland oplysninger om kommende EU-lovgivning og nye EU-politiske tiltag på et så tidligt tidspunkt, at der er mulighed for at kommentere og eventuelt komme med ændringsforslag, der er hensigtsmæssige for regionen. Medlemskabet af CPMR giver også mulighed for at være i direkte dialog med EU-beslutningstagere og via CPMR's interessevaretagelse at påvirke Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentets arbejde og beslutninger. Medlemskabet giver desuden Region Midtjylland mulighed for på kerneområderne at mødes med europæiske regioner og dermed hente viden og erfaringer hos de bedste (f.eks. Coast2Coast CC).

Udvalg for regional udvikling tog orienteringen om generalforsamling i CPMR til efterretning.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Draft Agenda CPMR GA Palermo 16.-18. okt. 19
• CPMR Manifesto Draft 25. juli 19

På Harboøre Tange ligger Thyborøn Havns sedimentdepot, hvor der deponeres tungmetalforurenet havnesediment. Administrationen er blevet bedt om af regionsrådsmedlemmerne Jørgen Nørby og Morten Flæng at vurdere kritikken af deponeringen.

Sedimentdepotet er opført og drives efter de anvisninger, der er anført i depotets miljøgodkendelse. Det er Miljøstyrelsen, som er myndighed i forhold til både miljøgodkendelsen og tilsyn. Region Midtjylland har kortlagt depotets færdige etaper som muligt forurenet, dog vurderes det, at depotet ikke udgør en risiko for overfladevandet i området, og det kortlagte område er derfor ikke omfattet af den offentlige indsats.

Et havnesedimentdepot er et depot, hvor der deponeres sediment (bundfald) fra havnebassiner. Behovet for depoterne opstår, når sejlrender og havnebassiner skal oprenses for aflejrede sedimenter. Sedimenter består primært af sand, sten og skaller men også andre materialer, som lægger sig på bunden af havnebassinerne. Sedimenter fra sejlrender og havnebassiner er ofte påvirkede af aktiviteterne i havnene og kan indeholde miljøfremmede stoffer som blødgøringsmidler, tensider, tjærestoffer, biocider i antibegroningsmidler som f.eks. tributyltin og tungmetaller. Depotet er oftest placeret i kystnære områder eller direkte ud fra kysten. I Danmark findes en række havnesedimentdepoter.

Selvom sedimenterne ikke er voldsomt forurenede set i forhold til jordkvalitetskriterierne, kan sedimentet (jorden) ikke frit anvendes til f.eks. udlægning på landbrugsjord. Dette skyldes, at det opgravede sediment pr. definition er et affaldsprodukt, og der er andre krav til, hvad affaldsprodukter må indeholde, hvis de skal gøre nytte andre steder.

Vurdering af havnesedimentdepotet

Sedimentdepotet på Harboøre Tange er opført med en miljøgodkendelse, se vedlagte bilag for en uddybende historik. Der er løbende indsendt årsopgørelser over deponerede mængder og fremsendt analyser af det deponerede materiale. Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for depotet og har gennemført flere fysiske tilsyn. Der har i forbindelse med tilsynene været enkelte bemærkninger, hvilket senest har resulteret i en miljøgodkendelse af Thyborøn Havns oplags- og nedknusningsplads på stedet. Miljøstyrelsen har ansvaret for, at depotet drives efter anvisningerne i miljøgodkendelsen.

Region Midtjylland er kortlægningsmyndighed i forhold til eventuelle jordforureninger. Region Midtjylland har derfor i 2008 kortlagt etape 1 og 2a (se oversigtskort i vedlagte bilag), som på daværende tidspunkt var fuldt udnyttet og udmatrikuleret.

Det deponerede materiale er ikke stærkt forurenet set i forhold til de jordkvalitetskriterier, som definerer, hvornår jord anses som forurenet. I opgørelserne er der udelukkende registreret enkelte mindre overskridelser på jordkvalitetskriterierne for kadmium og krom.

Den kortlagte del af sedimentdepotet vurderes ikke at udgøre en risiko for overfladevandet i området, såfremt depotet opføres og drives, som angivet i miljøgodkendelsen, derfor er det kortlagte areal ikke omfattet af den offentlige indsats.

Miljøstyrelsen er myndighed i forhold til revision af miljøgodkendelsen, kommende overgangsplaner ved nedlukning og eventuelle kommende tilsyn.

Sagen udsættes.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Bilag - Havnesedimentdepot på Harboøre Tange

På baggrund af drøftelserne om udvalgets mødeplan 2020 på mødet den 7. august 2019 har administrationen udarbejdet et revideret forslag til mødeplan for udvalg for regional udviklings ordinære møder i 2020.

På mødet den 7. august 2019 drøftede udvalget muligheden for, at udvalgsmøderne flyttes til mandag eftermiddag. Begrundelse for at ændre mødedagen er, at forretningsudvalget på mødet i august 2019 godkendte en ændret organisering og arbejdsdeling i direktionen. Denne ændring betyder, at samme direktør får ansvar for såvel udvalg for regional udvikling som psykiatri- og socialudvalget.

Administrationen foreslår, at de ordinære møder i udvalg for regional udvikling i 2020 holdes på følgende datoer:

Revideret mødeplan for 2020

Mandag den 6. januar

Mandag den 3. februar

Mandag den 9. marts

Tirsdag den 14. april

Mandag den 11. maj

Mandag den 8. juni

Mandag den 10. august

Mandag den 31. august

Mandag den 5. oktober

Mandag den 9. november

Mandag den 30. november.

På baggrund af udvalgets drøftelser på mødet den 7. august foreslås det, at mødestarten er kl. 13.30.

Udvalg for regional udvikling godkendte revideret mødeplan for 2020.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for regional udvikling godkendte den 4. juni 2019 forslag til datoer for udvalgets møder i 2020.

Udvalg for regional udvikling drøftede den 7. august 2019 muligheden for at ændre mødedato og mødestart.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Jørgen Nørby orienterede om møde med Favrskov Kommune om udpegning af råstofgraveområder.

Arne Lægaard orienterede om midtjyske jernbaners overvejelser om indkøb af batteritog.

Kim Kofod Hansen orienterede om den busbetjeningen af Paderup Gymnasium, som der har været omtaler af i pressen. Administrationen vil foranstalte en skriftlig orientering til regionsrådet herom.

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.