Regeringen indgik den 10. juni 2021 aftale med et flertal i Folketinget (Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne) om elevfordeling på alle de gymnasiale uddannelser.
Aftalen adresserer de to store udfordringer, der er på gymnasieområdet: dels udfordringerne med elevsammensætningen, hvor flere gymnasier i de større byer oplever social polarisering og etnisk opdeling, og dels udfordringerne med de faldende ungdomsårgange, hvor især gymnasier i de mindre byer er udfordret på elevgrundlaget.
Modellen får virkning fra skoleåret 2023/2024. Modellen er nærmere beskrevet i bilaget 'Aftale om elevfordeling'.
Hovedelementer i aftalen:
- Eleverne kan søge om optagelse på afdelinger og uddannelser i hele landet
- Elevernes ønsker er stadig et vigtigt udgangspunkt for, hvordan eleverne fordeles
- Fordeling af elever sker som noget nyt i en landsdækkende fordelingsmekanisme administreret af Børne- og Undervisningsministeriet
- Fordelingsudvalgene nedlægges
- Modellen omfatter både de almengymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser
- Landet opdeles i beregningstekniske zoner - enten fordelingszoner eller afstandszoner. Denne inddeling foretages af Børne-og undervisningsministeriet
- Der indføres en strammere styring af kapaciteten, hvor antallet af pladser samlet set svarer til antallet af elever på alle fire uddannelser (stx, hf, hhx og htx). Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter hvert år en kapacitetsramme for hver region
- Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter de første tre år kapaciteten på de enkelte afdelinger. Der vil være en dialog mellem ministeriet, regioner og institutioner om fastsættelse af kapaciteten
- Regionerne overtager efter de første tre år opgaven med fastlæggelse af kapacitet på de enkelte afdelinger. Kapacitetsfastsættelse sker på baggrund af indstillinger fra institutionerne
- Der indføres en minimumskapacitet på 84 elever (svarende til 3 klasser).
Elevfordeling
Ansøgning til en gymnasial uddannelse vil fremover foregå ved en central ansøgningsrunde i starten af året. Fordeling af elever sker som noget nyt i en landsdækkende fordelingsmekanisme administreret af Børne- og Undervisningsministeriet, og som man kender fra de videregående uddannelser.
I de områder af landet, hvor gymnasierne oplever udfordringer med elevsammensætningen, skal der ske en fordeling af elever med udgangspunkt i forældrebaggrund (forældreindkomst) og elevernes ønske til uddannelse og afdeling, så eleverne i højere grad bliver blandet. Disse områder omfatter hovedsageligt områderne omkring Aarhus, Odense og København. Elever, der søger afdelinger i øvrige områder (afstandszone), hvor der ikke er store ubalancer, vil blive fordelt og udvalgt på baggrund af deres prioritereringer og dernæst transporttid. Det fremgår ikke af aftalen, hvorvidt der vil være klageadgang vedrørende den tildelte gymnasieplads.
Det nuværende afstandskriterie afløses i den nye model af et transporttidskriterie, hvor den maksimale transporttid fastsættes til 60 minutter hver vej.
Kapacitetsfastsættelse
Der skal indføres stram kapacitetsstyring. Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og fordeler den ud på regioner. De første tre år fastsætter ministeriet de enkelte afdelingers kapacitet i samarbejde med regionerne og efter indstilling fra institutionerne. Der vil være behov for kapacitetsforskydninger for at få en mere balanceret elevsammensætning og nogle afdelinger vil gå op i kapacitet og andre vil gå ned. Efter de første tre år overgår kapacitetsfastsættelsen vedrørende de enkelte institutioner til regionerne, mens ministeriet fortsat fastsætter den samlede kapacitet.
Minimumskapacitet
Der indføres en minimumskapacitet. Minimumskapaciteten fastsættes af hensyn til at sikre et fagligt bæredygtigt undervisningsmiljø til mindst 84 elever. Dog skal institutioner, der ikke kan tiltrække tilstrækkeligt mange 1. prioritetsansøgere, iværksætte tiltag og eventuelt overvejes lukket. Det gælder institutioner, som i en periode på tre år efter modellens indførelse ikke har opnået en andel af 1. prioritetsansøgere på mindst halvdelen af afdelingens fastsatte kapacitet.
Ventelister
Muligheden for at oprette ventelister afskaffes. Institutionerne opfordres til, at de allerede fra optag til indeværende skoleår undlader at benytte sig af muligheden for at oprette ventelister. Der vil blive foretaget en lovændring, der fjerner elevernes ret til at skifte gymnasium hurtigst muligt.
Midlertidigt stop for optag
Aftalen indeholder en mulighed for til næste skoleår at lukke optaget i ét år på gymnasiale afdelinger med store udfordringer i forhold til faldende ansøgninger og en skæv elevsammensætning, så afdelingerne kan overgå til de nye regler med en mere balanceret elevsammensætning. Der er afsat en ramme på 150 mio. kr. i 2021 til håndtering af denne problematik, som udmøntes på baggrund af, hvilke afdelinger der har den mindst balancerede elevsammensætning. De institutioner, hvis afdelinger opfylder flest kriterier, vil skulle stoppe for optag af én årgang på en eller flere afdelinger/uddannelser og vil som kompensation modtage et særtilskud inden for den afsatte ramme. Løsningen skal sikre, at gymnasierne ikke skal afskedige lærere og tilpasse bygningskapacitet for en kortere periode. Den afsatte ramme svarer til stop for optag i et år på seks-ni gymnasier. Midlerne vil blive udbetalt i 2021 og gælde for optaget i skoleåret 2022/2023.
Private gymnasier
Der skal indføres regler, der skal imødegå, at der i byområder sker en utilsigtet søgning mod de private gymnasier for at undgå elevfordeling. Der indføres således et loft over, hvor mange tilskudsudløsende elever, de private gymnasier, som ligger i fordelingszoner, kan optage indtil tre år efter, at den nye model træder i kraft.
Overgangsordning og implementering
Den eksisterende mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, forlænges med et år til også at gælde optaget til skoleåret 2022/2023. Endvidere afsættes der en ramme på 15 mio. kr. til en ansøgningspulje til institutioner i udkantsområder.
Lovforslag om implementering af tiltag i overgangsperiode og lovforslag til implementering af den varige elevfordelingsmodel forventes fremsat i henholdsvis oktober og december 2021.
Regionsrådets rolle i den kommende valgperiode, hvor Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for indfasning af modellen, er ikke klart defineret i aftalen. Regionsrådets rolle vil dog være uændret for optageåret 2022/2023, ligesom fordelingsudvalgene vil virke i 2022, hvorefter de nedlægges fra optageåret 2023/2024.
Der vil fremover være en central styring af fordelingsopgaven, ligesom opgaven vedrørende kapacitetsfastsættelse varetages af Børne- og Undervisningsministeriet i de første tre år. Her vil fastsættelse af kapacitet på de enkelte institutioner dog ske i samarbejde med regionerne og i dialog med institutionerne. Arten og omfanget af dette samarbejde er dog ikke beskrevet nærmere i aftalen.