Forud for mødet har udvalget foretræde fra Grethe Elholm om udfordringer med den kollektive trafik i Hammel og omegn. Udfordringerne gælder både internt og på tværs af kommunegrænserne, og et helt konkret eksempel vedrører rute 223, som ikke længere kører forbi Silkeborg Gymnasium om morgenen.

Ifølge proceduren for foretræde afsættes der maks. 15 minutter til, at borgeren/borgerne fremlægger sine synspunkter, og at politikerne stiller uddybende spørgsmål og dermed åbner op for dialog.

Udvalget mødes til forberedelse kl. 13.30, og foretrædet går i gang kl. 13.45.

Forud for udvalgsmødet havde Grethe Elholm Vassiliadis foretræde for udvalget. Der tages ikke referat fra foretræder.

Under temadrøftelsen vil der være en orientering om Miljøstyrelsens afgørelse om at ophæve tidligere meddelte påbud til FMC (tidligere Cheminova) om afværgetiltag på fabriksgrunden på Rønland. Herefter drøftes regionens handlemuligheder med afsæt i anbefalingerne fra Codex Advokaterne.

I forbindelse med orienteringen og drøftelsen, skal der samtidig henvises til punkt 3 på dagsordenen: Miljøstyrelsens afgørelse om at ophæve påbud om afværgetiltag på Rønland. Her fremgår fremsendt klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet og regionsrådsformandens brev til miljøministeren. Punktet er et beslutningspunkt, med endelig beslutning i regionsrådet.

Kort opsummering af sagen

Miljøstyrelsen har nu truffet en række afgørelser, bl.a. at de tidligere meddelte påbud, som ligger til grund for den mangeårige oppumpning, må anses for efterlevet. Det betyder, at FMC fremadrettet ikke er forpligtiget til at drive afværgetiltag videre gennem driften af det anlæg, der oppumper og renser forurenet grundvand. Afværgetiltagene er nødvendige for at undgå en påvirkning af omgivelserne omkring Rønland. Såfremt virksomheden ophører med driften, vil regionen have ansvaret for at sikre det omkringliggende miljø mod uacceptabel påvirkning fra forureningen. Omkostningerne hertil vurderes at beløbe sig til et tocifret millionbeløb årligt.

I marts 2021 afgav regionen et detaljeret høringssvar til Miljøstyrelsen, hvori der blev argumenteret for, at Miljøstyrelsens afgørelse er juridisk forkert. Miljøstyrelsen har på trods heraf valgt at fastholde afgørelsen, jf. bilag 1.

Regionen har søgt juridisk rådgivning hos Codex Advokaterne med henblik på at få en vurdering af selve afgørelsen, en beskrivelse af regionens handlemuligheder samt anbefalinger til sagens videre håndtering, jf. bilag 2.

Jacob Brandt, advokat fra Codex Advokaterne, vil deltage i temadrøftelsen. Kontorchef Morten Bondgaard og projektleder Anja Melvej deltager fra administrationen.

Program for temadrøftelsen

Advokat Jacob Brandt præsenterede om de juridiske forhold omkring Miljøstyrelsens afgørelse og regionens handlemuligheder.

Udvalget drøftede mulighederne, vigtigheden af et langsigtet perspektiv på sagen og behovet for, at regionens handlemuligheder holdes åbne i sagen.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Afgørelser om afværgeprojekter for gamle jordforureninger på Rønland
• Juridisk vurdering af Miljøstyrelsens afgørelse

Der gives en orientering om Miljøstyrelsens afgørelse om, at de gamle påbud om afværgetiltag på Rønland anses som efterlevet. Der lægges desuden op til en drøftelse af regionens handlemuligheder med afsæt i vedlagte notat fra Codex Advokater. Regionen kan påklage elementer i Miljøstyrelsens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet og har endvidere mulighed for at prøve sagen ved domstolene.

FMC (tidligere Cheminova) har siden 1980'erne drevet afværgetiltag på Rønland. Afværgetiltagene består af oppumpning og rensning af forurenet grundvand for at forhindre en spredning af forurening fra grunden til det omkringliggende miljø.

Miljøstyrelsens afgørelse

Miljøstyrelsen har nu truffet en række afgørelser, bl.a. at de gamle påbud, som ligger til grund for den mangeårige oppumpning, må anses for efterlevet. Det betyder, at FMC fremadrettet ikke er forpligtiget til at fortsætte driften af værgetiltag. Afværgetiltagene er nødvendige for at undgå en påvirkning af omgivelserne omkring Rønland. Såfremt virksomheden ophører med driften, vil regionen have ansvaret for at sikre det omkringliggende miljø mod uacceptabel påvirkning fra forureningen. Omkostningerne hertil vurderes at beløbe sig til et tocifret millionbeløb årligt.

Det skal bemærkes, at FMC tilkendegiver, at virksomheden for nuværende vil fortsætte afværgeprojekterne på det eksisterende niveau.

Udkast til afgørelsen har været i høring hos regionen i starten af året. I marts 2021 afgav regionen et detaljeret høringssvar, hvori der blev argumenteret for, at Miljøstyrelsens afgørelse er juridisk forkert. Miljøstyrelsen har dog valgt, at fastholde afgørelsen, jf. bilag 1.

Brev til miljøministeren

Regionsrådsformanden har 10. november 2021 sendt et brev til miljøministeren på vegne af regionsrådet. Det fremgår af brevet, at regionsrådsformanden er forundret og uforstående over Miljøstyrelsens afgørelse og over, at Miljøstyrelsen i denne sag aktivt har valgt at tilsidesætte 'forureneren-betaler-princippet', da det påfører det offentlige en potentiel stor omkostning til forureningshåndtering.

Regionsrådsformanden har inviteret miljøministeren til politisk drøftelse af sagen.

Regionens handlemuligheder

Administrationen har søgt juridisk rådgivning hos Codex Advokaterne med henblik på at få en vurdering af selve afgørelsen, en beskrivelse af regionens handlemuligheder samt anbefalinger til sagens videre håndtering, jf. bilag 2. På baggrund af den juridiske vurdering fra Codex Advokaterne har administrationen valgt at klage over et af de delelementer i Miljøstyrelsens afgørelse, som kan påklages. Det drejer sig om elementet vedrørende fjernelse af de vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse, som omhandler oppumpning og rensning af forurenet grundvand. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet er vedlagt som bilag.

Klagen er fremsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for klagefristen den 9. november 2021. Klagen har opsættende virkning for afgørelsen, såfremt klagenævnet antager den. Det medfører, at påbuddene stadig gælder, og at afværgetiltagene skal videreføres af virksomheden frem til tidspunktet, hvor nævnet træffer afgørelse. Klagen vil kunne trækkes tilbage, såfremt regionsrådet ikke ønsker at klage.

Det helt essentielle element i Miljøstyrelsens afgørelse af, hvorvidt de gamle påbud er efterlevet, kan ikke påklages. Her er den regionale handlemulighed alene at anlægge et søgsmål mod Miljøstyrelsen. Fristen for et eventuelt søgsmål er den 12. april 2022. Regionsrådet forelægges en sag i første kvartal 2022 om, hvorvidt denne handlemulighed ønskes benyttet.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at orienteringen om Miljøstyrelsens afgørelse tages til efterretning,

at orientering om regionsformandens brev til miljøministeren tages til efterretning, og

at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet godkendes.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Afgørelser om afværgeprojekter for gamle jordforureninger på Rønland
• Juridisk vurdering af Miljøstyrelsens afgørelse
• Klage
• Brev til Miljøministeren fra regionsrådet

Arbejdet med generationsforureningerne på Harboøre Tange forløber planmæssigt. Der arbejdes intensivt med udarbejdelse af udbudsmateriale for oprensningsprojektet for Høfde 42 depotet, som offentliggøres i slutningen af december af 2021. Der arbejdes desuden med forberedelsen af det tilsvarende udbud på Cheminovas gamle fabriksgrund. Administrationen planlægger at gennemføre arrangementer med inddragelse af borgere og interessenter i forbindelse med Høfde 42 oprensningen.

Høfde 42 depotet er en af tre generationsforureninger beliggende i Region Midtjylland. De to andre er henholdsvis Cheminovas gamle fabriksgrund og Cheminova/FMC's nuværende fabriksgrund (Rønland). Finansieringsgrundlaget for oprensningsprojekterne på både Høfde 42 depotet og Cheminovas gamle fabriksgrund blev tilvejebragt med indgåelse af finanslovsaftale i efteråret 2020 samt aftale med Auriga Industries A/S.

Regionsrådet har tidligere besluttet, at selvom finansieringen for både Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund er tilvejebragt, vil selve oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund tidsforskydes med 2-3 år i forhold til Høfde 42.

Høfde 42 oprensningen

I foråret 2021 indgik regionen en aftale med COWI om bygherrerådgivning i forbindelse med gennemførelse af oprensningen af Høfde 42 depotet. COWI skal i tæt samarbejde med administrationen udarbejde det udbudsmateriale, der skal ligge til grund for konkurrenceudsættelse af opgaven i et EU-udbud.

Udbud af et oprensningsprojekt i denne størrelsesorden og med den komplekse sammensætning af forurening, kombineret med placeringen på vestkysten, betyder, at der ikke eksisterer erfaring fra gennemførsel af tilsvarende oprensninger. Derfor er det udarbejdede udbudsmateriale i begyndelsen af november 2021 sendt i en teknisk forhøring i markedet for at få markedets vurdering af de rammer for oprensningsprojektet, som er skrevet ind i udbudsmaterialet.

Den tekniske forhøring afsluttes med udgangen af november, hvorefter det samlede udbudsmateriale færdigbearbejdes. Det færdige udbudsmateriale udsendes i EU-udbud i december måned, hvorefter prækvalifikation, tilbudsfase samt forhandlingsfase forløber i 2022 med forventet kontraktindgåelse i 2. halvår 2022.

Cheminovas gamle fabriksgrund

Selvom oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund tidsforskydes med 2-3 år, pågår det forberedende arbejde allerede nu. Der er gennemført underhåndsbud (jf. udbudsloven) af opgaven med udførelse af geotekniske undersøgelser og forureningsundersøgelser i oktober-november 2021. Undersøgelserne udgør en del af grundlaget for udarbejdelsen af udbudsmateriale på oprensningsprojektet for Cheminovas gamle fabriksgrund.

Offentlighedens inddragelse

Regionsrådet har besluttet, at der holdes borgermøder minimum hvert halve år i forbindelse med gennemførelse af oprensningen af Høfde 42-depotet. Hensigten med borgermøderne er at give offentligheden mulighed få information og stille spørgsmål til oprensningsprojektet og regionens arbejde med forureningerne på Harboøre Tange. Nyligste borgermøde er efter denne beslutning et åbent-hus-arrangement ved Høfde 42 søndag den 28. november 2021.

I 2022 planlægger administrationen afholdelse af borgermøde i foråret samt i 2. halvår efter indgåelse af kontrakt for oprensning af Høfde 42 depotet.

Kontorchef Morten Bundgaard og teamleder Anja Melvej præsenterede status for sagen, herunder den forestående proces, tidsplan og tilbudsevaluering. Desuden blev der orienteret om det borgermøde, der blev gennemført den 28. november 2021 med et fremmøde på 50-70 borgere, som udtrykte en variation af forskellige interesser i forhold til sagen.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at orientering om status for oprensningen af Høfde 42 tages til efterretning.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede på mødet den 18. august 2021, at oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund tidsforskydes med 2-3 år i forhold til Høfde 42, og at der skulle gennemføres arrangementer med inddragelse af borgere og interessenten i forbindelse med Høfde 42 oprensningen.

Administrationen har udarbejdet et forslag til den samlede fastsættelse af optagelseskapaciteten på gymnasieområdet for optageåret 2022/2023. Forslaget har været sendt i høring hos gymnasierne, og der er modtaget høringssvar fra en række gymnasier. Administrationen anbefaler, at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at forslaget om kapacitetsfastsættelse for fordelingsudvalg Øst fastlægges, mens den indmeldte kapacitet for fordelingsudvalgene Nord, Vest og Syd samt HHX og HTX tages til efterretning.

Regionsrådet skal informere Børne- og Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for gymnasierne i regionen, ligesom regionsrådet kan indstille til ministeriet, at der fastlægges et kapacitetsloft for ét eller flere gymnasiers optag. Et kapacitetsloft defineres ved, at et gymnasium ikke kan optage elever udover den kapacitet, som det tildeles.

Regionsrådet har desuden en overordnet kompetence til at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med gymnasierne, der alle er selvejende institutioner.

Proces for kapacitetsfastsættelsen

Regionsrådet skal informere Børne- og Undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for gymnasierne i regionen senest den 1. februar 2022. Administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse har været sendt i høring hos gymnasierne i perioden 11. oktober til 27. oktober 2021 for at skabe øget åbenhed og dialog. Der er givet et kort resume af høringssvarerne nedenfor under det enkelte fordelingsudvalg. De samlede høringssvar fremgår af bilag.

Administrationen har ultimo september modtaget forslag til kapacitetsfastsættelse fra de forpligtende samarbejder og har på baggrund heraf udarbejdet forslag til kapacitet for optageåret 2022-2023, jf. bilag.

Principper for kapacitetsfastsættelse

Administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse tager afsæt i opfordringen til stram kapacitetsstyring fra forligskredsen bag den nye elevfordelingsmodel. Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at imødekomme den nye lovgivning på området med henblik på en gradvis tilpasning af kapaciteten. Desuden vil der være behov for at se på kapaciteten i samtlige fordelingsudvalg på grund af den demografiske udvikling med faldende ungdomsårgange.

Der er anvendt to overordnede principper for kapacitetsfastsættelsen:

• Kapaciteten er for alle STX- og HF-institutioner justeret, så den afspejler det faktiske antal ansøgere, som institutionen havde i 2021.
• Behovet for pladser i et fordelingsområde er justeret i forhold til det forventede samlede antal ansøgere.

Den midlertidige lov fra 2019, der gav gymnasierne mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, er blevet forlænget til også at gælde for skoleåret 2022-2023. Det er forventningen, at fordelingsudvalg Øst vil anvende denne mulighed. Der gennemføres for nuværende drøftelser i fordelingsudvalget herom. Såfremt der ikke kan opnås enighed i fordelingsudvalget, kan et gymnasium, som har anmodet fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler, klage til regionsrådet over fordelingsudvalgets afgørelse. Tidsfristen for indsendelse af en eventuel klage kendes ikke endnu. Det forventes at være primo januar, og klagen vil kunne forelægges regionsrådet senest på mødet den 26. januar 2022.

I det følgende gennemgås kapacitetsfastsættelsen for de fire fordelingsudvalg samt de tilhørende høringssvar.

Fordelingsudvalg Øst

Børne- og Undervisningsministeriet meddelte den 4. oktober 2021, at Aarhus Gymnasium, Tilst, og Viby Gymnasium er blandt de gymnasier, der skal stoppe for optag i et år. For Aarhus Gymnasium, Tilst, gælder det, at de ikke må optage STX- og HF-ansøgere i det kommende skoleår, mens studerende på det forberedende 1.g-forløb til optagelse på den internationale gymnasiale uddannelse (PRE-IB) er undtaget. For Viby Gymnasium er det alene STX-afdelingen, der er omfattet af det midlertidige stop for optag, mens HF-afdelingen ikke er omfattet.

Det betyder, at kapaciteten fra Aarhus Gymnasium, Tilst, og Viby Gymnasium skal fordeles til de øvrige gymnasier i Aarhus-området. Kapaciteten er således øget på følgende måde:

• Fra 266 elever i indeværende år til 325 elever på Marselisborg Gymnasium og Aarhus Statsgymnasium.
• Fra 295 elever i indeværende år til 325 elever på Aarhus Katedralskole.
• Fra 207 elever i indeværende år til 236 elever på Odder Gymnasium, som derved kan optage elever fra Viby Gymnasiums optagelsesområde.
• Fra 266 elever i indeværende år til 295 elever på Egaa Gymnasium og Risskov Gymnasium, hvorved der sikres tilstrækkelig kapacitet i den nordlige del af Aarhus.

Administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse fremgår af bilag, hvor begrundelserne for de enkelte gymnasiers kapacitetsfastsættelse udfoldes nærmere.

Anbefalede kapacitetslofter

Administrationen anbefaler, at der lægges kapacitetslofter på følgende institutioner i henhold til princippet om at sikre en gradvis tilpasning af kapacitet: Silkeborg Gymnasium, Randers Statsskole, Paderup Gymnasium, Th. Langs HF og VUC, Randers HF og VUC. For de øvrige uddannelsesinstitutioner fastholdes den indmeldte kapacitet.

Fordelingsudvalgets formand har på vegne af gymnasierne i Aarhus meddelt, at fordelingsudvalget vil sikre, at alle ansøgere vil få opfyldt deres retskrav om optagelse på gymnasiet, hvis der skulle vise sig behov for ændringer i kapaciteten i opad- eller nedadgående retning.

Der forventes ca. 100 flytninger, såfremt de kommende ansøgertal og søgemønstre vil ligne foregående år. Hertil vil komme eventuelle flytninger af elever fra kombinerede udlejningsområder (KUO) som følge af lokale elevfordelingsregler. Såfremt der vedtages lokale elevfordelingsregler, forventes der fordelt ca. 40-50 KUO-elever. Antallet vil være noget lavere end de tidligere år, da der ikke skal fordeles KUO-elever fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst, som følge af det midlertidige stop for optag på de to skoler.

Høringssvar

Gymnasierne i Aarhus kvitterer for, at der ikke pålægges gymnasierne kapacitetslofter. De er indstillede på at finde løsninger, så der bliver plads til alle ansøgere i Aarhus, på trods af den midlertidige lukning af to skoler.

Favrskov Gymnasium har efter udsendelse af høringsmaterialet indsendt ny kapacitetsindmelding på 280 elever. Denne indmelding imødekommes, da den svarer til det foreslåede kapacitetsloft på 280 elever.

Paderup Gymnasium anfører i sit høringssvar, at det med et kapacitetsloft på 207 elever (+ 12 elever i autistklasse) kan risikere ikke at kunne optage alle elever i Randers og omegn, der måtte ønske at gå på Paderup Gymnasium. Gymnasiet anmoder om, at der tages hensyn til følgende forhold, når kapaciteten fastsættes: en stabil befolkningsudvikling, fluktuationer i søgemønsteret og ingen særlige udfordringer i Randers.

Administrationen indstiller, at Paderup Gymnasiums anmodning imødekommes, således at kapacitetsloftet sættes til 224 elever (+12 elever i autistklasse), da der på den måde i højere grad tages hensyn til de forholdsvis store udsving, der har været i ansøgertallet til Paderup Gymnasium. Paderup Gymnasium pålægges dog fortsat et kapacitetsloft i forhold til den indmeldte kapacitet på 266 elever.

Silkeborg Gymnasium anfører i sit høringssvar, at de er uforstående over for administrationens forslag om kapacitetsbeskæring fra 522 elever til 502 elever. Det anføres således, at der er et stabilt ansøgertal i Silkeborgområdet, og at en kapacitetsbeskæring vil betyde, at mange elever fra Silkeborg Kommune ikke kan optages på deres 1. prioritet, uden at dette fører til flere elever til Bjerringbro Gymnasium. Der forventes desuden en stigning i ansøgertallet på 40-50 elever som følge af flere ansøgere fra efterskoler og 10. klasse samt en stigning i antallet af 15-16 årige i kommunen.

Administrationen indstiller, at Silkeborg Gymnasiums kapacitetsloft fastholdes, idet kapacitetsaftalen, der er vedtaget af det forpligtende samarbejde i NORD, forudsætter, at der ikke er "tom kapacitet" på de omkringliggende gymnasier. Silkeborg Gymnasiums kapacitet foreslås alene reduceret, så den tilpasses sidste års ansøgertal på 498. Formålet med en nedsættelse af kapaciteten er således ikke at forhindre Silkeborg Gymnasium i at optage dets 1. prioritetsansøgere, men alene at sikre, at der ikke står "tom kapacitet". Den tomme kapacitet kan resultere i, at elever der er udtaget til fordeling i fordelingsudvalg Nord bliver fordelt fra Viborg Katedralskole til Silkeborg Gymnasium, og ikke til Bjerringbro Gymnasium.

Øvrige bemærkninger fra høringssvarene

Gymnasierne i Aarhus retter en opmærksomhed på, at skolerne som følge af kapacitetsudfordringen skal ansætte flere lærere til at undervise de ekstra elever. Der anmodes derfor om, at der tages hensyn til dette, når kapaciteten skal tilpasses i de kommende skoleår. Regionsrådet opfordres desuden til at diskutere de kommende års kapacitetsfastsættelse, når Viby Gymnasium igen må optage elever i 2023, og når de nye elevfordelingsregler træder i kraft. De unge fra omegnskommunerne har efter de nye fordelingsregler mulighed for at søge ind mod Aarhus og enten vinde eller tabe i lodtrækningen om en plads. Gymnasierne ønsker dermed regionsrådets drøftelse af:
1. Hvordan kapaciteten fastsættes på gymnasierne i Aarhus og på omegnsgymnasierne ud fra disse nye regler og potentielle nye søgemønstre.
2. Hvilke hensyn der skal tages i forhold til de unge, til omegnsgymnasierne og til gymnasierne i Aarhus, hvad angår kapaciteten.

Fordelingsudvalg Nord

Gymnasierne i fordelingsudvalg Nord er blevet enige om en reduktion i STX-kapaciteten i forhold til indeværende år på fem klasser. Man har samtidig aftalt at øge kapaciteten, hvis ansøgertallet ændrer sig. Dette er muligt, når gymnasierne ikke er pålagt et kapacitetsloft. Aftalen åbner op for den mulighed, at Bjerringbro Gymnasium kan opnå den minimumskapacitet på 84 elever, som vil være gældende under den nye elevfordelingsaftale. Den indmeldte kapacitet fremgår af bilag.

Høringssvar

Det forpligtende samarbejde har afgivet et samlet høringssvar, hvor det bakker op om regionens forslag til kapacitetsfastsættelse. Begrundelsen er, at der med større sandsynlighed kan ske en tilstrækkelig elevfordeling til at sikre Bjerringbro Gymnasium tre fyldte klasser. Regionens udspil sikrer, at fordelingsudvalg Nord ikke står alene med fordelingsopgaven, og at fordelingsopgaven ikke undermineres af overkapacitet i den vestlige del af Øst.

Viborg Gymnasium har desuden afgivet et selvstændigt høringsvar. Gymnasiet anfører, at situationen vedrørende Bjerringbro Gymnasium også skal løses i årene fremover. Det ønsker med høringssvaret at gøre opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt at begrænse kapaciteten på Viborg Gymnasium for at opnå dette.

Det forpligtende samarbejde er ligeledes blevet enigt om at reducere HF-kapaciteten med to klasser i forhold til indeværende års kapacitet.

Fordelingsudvalg Vest

Administrationen har været i dialog med fordelingsudvalg Vest om kapacitetsfastsættelsen vedrørende fjernelse af "tom kapacitet". Der er forståelse i fordelingsudvalget for at sætte kapaciteten ned, så den tilpasses antallet af forventede 1. prioritetsansøgere. Det har medført, at skolerne den 15. november har indmeldt ny kapacitet, som i hovedtræk svarer til det kapacitetsforslag, administrationen tidligere har udarbejdet. Det tidligere forslag ville medføre, at 9 ud af 10 skoler ville få pålagt et kapacitetsloft.

Administrationen indstiller, at den indmeldte kapacitet godkendes ud fra hensynet om, at flest mulige elever får opfyldt deres 1. prioritet, når de søger deres lokale gymnasium.

De høringssvar, som er modtaget i forbindelse med administrationens kapacitetsforslag, er fortsat gældende. Der er bekymring fra de mindre gymnasier om, hvorvidt kapacitetsstyringen bliver gennemført i et sådant omfang, at de sikres et tilstrækkeligt elevgrundlag. Der er således modtaget et fælles høringssvar fra Struer Gymnasium, Lemvig Gymnasium og Nr. Nissum HF. De anfører, at der med forslaget fortsat vil være en fremtidig overkapacitet, og at forslaget med al sandsynlighed ikke vil komme til at indebære en egentlig elevfordeling. Samtidig anfører de, at de finder det naturligt, at regionen allerede i det kommende skoleår tager skridt i retning af den fremtidige kurs, som elevfordelingsaftalen udstikker.

Omvendt påpeger de større gymnasier, at kapacitetslofter er med til at begrænse det frie gymnasievalg. Det anføres også, at den foreslåede kapacitetsbegrænsning ikke giver rum til naturlige fluktuationer i ansøgertallet, og at usikkerheden i forhold til at fastsætte kapaciteten ud fra optageåret 2021 er stor, da et væsentligt højere antal elever end tidligere år kan forventes at have udskudt uddannelsesvalg og alternativt have valgt efterskole eller andet, forud for valg af ungdomsuddannelse.

Fordelingsudvalg Syd

Den gældende kapacitet for STX og HF fastholdes. Der er ikke modtaget høringssvar fra fordelingsudvalg Syd. Den indmeldte kapacitet fremgår af bilaget.

Kapacitet på HHX og HTX

Regionsrådet skal ligeledes informere Børne- og Undervisningsministeriet om kapaciteten for HHX og HTX. De to uddannelser indgår ikke i de forpligtende samarbejder og fastsætter selv deres kapacitet. Der er derfor kun tale om, at regionen skal informere ministeriet om kapaciteten. Den indmeldte kapacitet fremgår af bilag til sagen.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at den indmeldte kapacitet for fordelingsudvalg Øst tages til efterretning, idet der frem mod forretningsudvalgets møde afventes svar fra Randers HF og VUC, hvorefter forretningsudvalget kan vurdere om svaret nødvendiggør, at der pålægges et kapacitetsloft på Randers HF og VUC.

at den indmeldte kapacitet for fordelingsudvalgene Nord, Vest og Syd tages til efterretning, og

at den indmeldte kapacitet for HHX og HTX tages til efterretning.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Kapacitetsindmelding fra Struer Statsgymnasium november 2022-23.pdf
• Revideret kapacitetsforslag for fordelingsudvalg Øst
• Revideret kapacitetsforslag for fordelingsudvalg Vest, Nord og Syd
• Revideret kapacitetsforslag for HHX og HTX
• Gymnasiernes høringssvar
• Forslag til kapacitetsfastsættelse 2022-2023

Region Midtjyllands uddannelsespolitik udløber i slutningen af 2021, og det foreslås derfor, at der udarbejdes en ny politik for perioden 2022-2025. Udkast til ny uddannelsespolitik er udarbejdet med afsæt i efterårets dialogmøder og workshops. Udkastet indstilles til drøftelse på udvalgsmødet.

Der er på uddannelses- og kompetenceområdet en lang række udfordringer, der kræver langsigtede og strategiske løsninger: På landsplan vil der være 25.000 færre unge frem mod 2030, hvorefter udviklingen igen vender, og der bliver flere unge. Denne udvikling kan give udfordringer i forhold til at sikre en bred geografisk uddannelsesdækning. Endvidere har der igennem flere år været en lav søgning til erhvervsuddannelserne, og frafaldet på uddannelserne er højt. Antallet af unge, som ikke er i gang med en uddannelse, er også stigende, og ca. 17.000 unge er på offentlig forsørgelse i regionen. Derudover ses der en begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Disse udfordringer er nogle af de områder, som skal adresseres i en ny uddannelsespolitik.

Dialogmøder og workshops

Udvalg for regional udvikling har i efteråret 2021 været vært for en række dialogmøder og workshops, som har haft til formål at få flest mulige perspektiver ind i den nye uddannelsespolitik. Aktører, interessenter og ikke mindst de unge har deltaget i møderne og er herigennem kommet med inputs til uddannelsespolitikken. De unge har bl.a. været med til at belyse centrale behov, udfordringer og prioriteringer set fra deres perspektiv.

Der har været afholdt følgende møder og workshops:

• 19. august: Workshop vedrørende kvalificeret arbejdskraft
• 26. august: Dialogmøde om STEM, Sprog og social inklusion
• 23. september: Workshops med unge på ungdomsuddannelser - Viden Djurs, Grenå og Learnmark, Horsens
• 28. september: Workshops med unge på ungdomsuddannelser - Herningsholm Erhvervsskoler og Gymnasier og Campus Struer.

Udkast til ny uddannelsespolitik

Der foreligger nu på baggrund af ovenstående proces et udkast til ny uddannelsespolitik, hvor der sættes fokus på fire indsatsområder:

1. Adgang til gode ungdomsuddannelser i hele regionen
2. Flere faglærte
3. Flere unge i uddannelse eller beskæftigelse
4. Fokusområder indenfor kvalificeret arbejdskraft, f.eks. sikring af basale kompetencer, STEM mv.

Der er for hvert indsatsområde beskrevet de centrale målsætninger, udfordringer og forslag til indsatser, ligesom der er angivet en politisk målsætning for Region Midtjyllands arbejde på området. Udkastet fremgår af bilaget.

Anbefalinger fra Rådet for fremtidens kompetencer

Rådet for Fremtidens Kompetencer har behandlet udkast til ny uddannelsespolitik. Der var enighed i rådet om, at de fire indsatsområder adresserer de væsentligste udfordringer på uddannelses- og kompetenceområdet, og at de valgte indsatser skulle have fokus på at sikre kvalitet i uddannelserne og gode rammer for uddannelse og kompetenceløft for alle. Rådet betonede endvidere vigtigheden af brede partnerskaber og opfordrede til, at der blev tænkt i partnerskaber på tværs af hele uddannelseskæden og på tværs af de repræsenterede parter i rådet for fremtidens kompetencer, dvs. kommuner, virksomheder og aktører på både uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Den videre proces:

• Februar 2022: Workshop med udvalg for regional udvikling og aktører på uddannelses- og beskæftigelsesområdet, hvor udkast til ny uddannelsespolitik drøftes.
• Marts 2022: Endeligt udkast til uddannelsespolitik sendes i høring hos kommuner, institutioner og øvrige centrale aktører.
• April/Maj 2022: Uddannelsespolitik 2022-2025 behandles af udvalg for regional udvikling og regionsrådet.

Udvalg for regional drøftede udkast til ny uddannelsespolitik, herunder anbefalinger til nyt udvalg for regional udvikling. Administrationens oplæg videregives til det nye udvalg.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Region Midtjyllands Uddannelsespolitik 2022-2025

Uddannelsespuljen i Region Midtjylland består af en åben pulje, der understøtter udviklingsaktiviteter inden for uddannelsespolitikken - og en teknologipagtspulje, der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt.

Ansøgningsrunden til Region Midtjyllands uddannelsespulje er afsluttet, og administrationen indstiller i denne sag alle fem modtagne ansøgninger til den åbne pulje til godkendelse, hvorved der samlet set indstilles 2,779 mio. kr. i tilskud under den åbne pulje. Herudover er der i et særskilt dagsordenpunkt indstilling om godkendelse af ansøgninger til teknologipagtspuljen på samlet 13,146 mio. kr. Finansiering af de indstillede bevillinger til ansøgninger til de to puljer forudsætter intern omdisponering af midler til uddannelsespuljen. Der indstilles derfor samtidigt i denne sag til en intern omdisponering af i alt 2,437 mio. kr. til uddannelsespuljen.

Uddannelsespuljen - den åbne pulje og teknologipagtspuljen

Uddannelsespuljen omfatter to puljer, hvortil der resterer 13,488 mio. kr. efter første udmøntning i 2021, jf. bilag. Med godkendelse af den indstillede interne omdisponering af midler til uddannelsespuljen vil den økonomiske ramme være på i alt 15,925 mio. kr. til anden udmøntning i 2021. Denne ramme vil være fuldt udmøntet, såfremt regionsrådet godkender de ansøgninger, der er indstillet til bevilling i sagerne om henholdsvis den åbne pulje og teknologipagtspuljen.

Udmøntning af den åbne pulje

Den åbne pulje er en del af uddannelsespuljen, som har til formål at støtte udviklingsprojekter på regionens ungdomsuddannelser. Udviklingsprojekterne kan bl.a. omhandle udvikling af fag, valgfag, efteruddannelse m.v. Administrationen foreslår, at fem ansøgninger på i alt 2,779 mio. kr. indstilles til godkendelse.

Administrationen har i sin vurdering lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

• Projektets nyhedsværdi
• Om projektet understøtter den regionale uddannelsespolitik
• Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
• Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
• Om projektet indeholder flere finansieringskilder

Regionsrådet har endvidere vedtaget, at projekter, der omhandler følgende temaer, vil blive prioriteret:

• FN's Verdensmål
• Social Inklusion
• Bæredygtighed
• Kreativitet

I følgende præsenteres de enkelte ansøgninger.

• SIMU: Social inklusion og mindre ulighed på EUD
• Social inklusion på FGU
• Udvikling af nye didaktikeres professionelle dømmekraft
• Trivsel og fastholdelses projekt – EUD
• Uddannelsesdebatten

Administrationens vurdering af ansøgningerne og alle ansøgninger indstillet til bevilling fremgår af bilag.

Ansøgninger indstillet til bevilling

SIMU: Social inklusion og mindre ulighed på EUD

Learnmark Horsens søger om tilskud til et projekt, der skal bidrage til ny viden om de faktorer og situationer, som skaber ulighed på grundforløbet på erhvervsuddannelserne. Denne viden skal resultere i udvikling af inkluderende undervisning, så flere elever trives og fastholdes i uddannelse. Det samlede budget er på 0,743 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,551 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet igennem lærer- og elevinddragelse kan bidrage til ny viden om social inklusion på erhvervsuddannelserne og herigennem øge elevernes trivsel og fastholdelse på uddannelsen.

Social inklusion på FGU

FGU Østjylland søger om tilskud til et projekt, hvor Region Midtjyllands seks FGU-institutioner skal samarbejde om at styrke et inkluderende læringsmiljø for de mest udsatte elevgrupper. Det samlede budget er på 1,915 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,879 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet adresserer en aktuel problemstilling om inklusion af sårbare unge i uddannelsessystemet. Projektet har en bred partnerkreds, der skaber et solidt fundament for videndeling og spredning på tværs af regionen.

Udvikling af nye didaktikeres professionelle dømmekraft

Randers Social- og Sundhedsskole søger om tilskud til et projekt, der skal udvikle og forankre praksisnære kompetenceudviklingsforløb, som har til formål at løfte nye læreres pædagogisk-didaktiske kompetencer. I projektet etableres der et læringsrum til løbende pædagogisk-didaktisk refleksion, der understøtter institutionens kapacitet til at lære af og i egen praksis. Det samlede budget er på 0,735 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,551 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da projektet bidrager til at højne undervisningskvaliteten i erhvervsuddannelserne gennem udvikling af de nyansatte læreres pædagogiske undervisningskompetencer.

Trivsel og fastholdelses projekt – EUD

Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus søger om tilskud til et projekt, som har til formål at udvikle en indsats, som skal forbedre fællesskabet, samhørigheden og trivslen blandt elever på erhvervsuddannelser. Der udvikles en model og procedure, som giver eleverne indsigt, sprog og redskaber til selvhjælp i forhold til egen trivsel. Den samlede projektsum er på 0,599 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,448 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at øge trivsel og fastholdelse på erhvervsuddannelserne er et højaktuelt og vigtigt emne. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er det højeste blandt alle ungdomsuddannelser, hvorfor et øget fokus på dette er i tråd med Region Midtjyllands erklærede mål om, at flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Projektets mål om at skabe en egentlig vidensbaseret model (med inddragelse af fagpersoner) og et koncept for mindre frafald på grundløbet vurderes positivt, da det er en problemstilling, som går på tværs af uddannelserne.

Uddannelsesdebatten

Lemvig Kommune, VIA University College, samt Skolebyen Nr. Nissum søger om tilskud til at afvikle Uddannelsesdebatten. Uddannelsesdebatten har til formål at skabe en platform for forskningsbaseret debat om relevante temaer inden for uddannelser på tværs af institutioner og aktører med fokus på det sammenhængende uddannelsessystem i Region Midtjylland og i Danmark. Det samlede budget er på 1,4 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,350 mio. kr.

HF i Nørre Nissum søger om tilskud til at afvikle Uddannelsesdebatten. Uddannelsesdebatten har til formål at skabe en platform for forskningsbaseret debat om relevante temaer inden for uddannelser på tværs af institutioner og aktører med fokus på det sammenhængende uddannelsessystem i Region Midtjylland og i Danmark. Det samlede budget er på 1,4 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,350 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen godkendes, da Uddannelsesdebatten understøtter vidensdeling og netværk på tværs af institutioner og faggrupper, understøtter sammenhæng i uddannelseskæden, sikrer politisk opbakning til et større uddannelsesevent i regionen samt sætter en national dagsorden i det faglige miljø i det nordvestlige område af regionen. Projektet er en videreførelse af Uddannelsesdebatten, som regionen har støttet igennem flere år.

Parterne er enige om, at der skal etableres et bredere økonomisk grundlag for uddannelsesdebatten, hvor Aarhus Universitet inviteres med som bidragyder. Der gøres en indsats for at få yderligere sponsorer med ombord.

Økonomi

Tabel 1 viser ansøgningerne, som er indstillet til godkendelse. Det fremgår af tabellen, at der indstilles bevilget i alt 2,779 mio. kr. i tilskud til uddannelsesprojekter i den åbne pulje.

Finansiering - ændret bevillingsramme for uddannelsespuljen 2021

Der er i 2021 13,488 mio. kr. tilbage på uddannelsespuljen efter udmøntningerne fra puljen tidligere på året. Det indstilles, at der omdisponeres 2 mio. kr. fra medfinansieringspuljen under 'sundhedsinnovation - tilskud', og at der omprioriteres 0,437 mio. kr. fra administrative udviklingsmidler under uddannelse til uddannelsespuljen, jf. tabel 2. Det giver en samlet ramme på i alt 15,925 mio. kr. til udmøntning af tilskud i uddannelsespuljen. Heraf prioriteres 2,779 mio. kr. til den åbne pulje og 13,146 mio. kr. til teknologipagtspuljen. I det vedlagte bilag ses det fulde økonomioverblik over uddannelsespuljen i 2021.

Det skal bemærkes, at der samtidig anmodes om, at uddannelsespuljen i 2022 tilsvarende reduceres med 2 mio. kr., som i stedet anvendes til sundhedsinnovation, hvor der vil blive afholdt ny ansøgningsrunde til medfinansieringsprojekter i 2022.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at der foretages en intern omdisponering under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' på 2 mio. kr. fra medfinansieringspuljen under indsatsområdet sundhedsinnovation (tilskud) til uddannelsespuljen for 2021, mens der for 2022 foretages en omdisponering fra uddannelsespuljen til sundhedsinnovation (tilskud) på 2 mio. kr., jf. tabel 2,

at der under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' omdisponeres 0,437 mio. kr. til uddannelsespuljen fra administrative udviklingsmidler under uddannelse,

at der af uddannelsespuljen 2021: Den åbne pulje, under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter', bevilges 2,779 mio. kr. til medfinansiering af fem projekter, jf. tabel 1, og

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 25. april 2018 retningslinjerne for uddannelsespuljen, herunder den åbne pulje.

Regionsrådet vedtog på mødet den 21. august 2019 temaerne for den åbne pulje.

Regionsrådet vedtog på mødet den 23. juni 2021, at der af uddannelsespuljen blev bevilget midler til medfinansiering af seks projekter under den åbne pulje, samt at de resterende midler under den åbne pulje skulle udmøntes i en ansøgningsrunde til efteråret 2021.

• Vurdering og indstilling - Den åbne pulje efterår 2021
• Bilag - Økonomioverblik over uddannelsespuljen 2021

Uddannelsespuljen i Region Midtjylland består af en teknologipagtspulje, der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt, og en åben pulje (til behandling i særskilt dagsordenpunkt), der understøtter øvrige udviklingsaktiviteter inden for uddannelsespolitikken.

Ansøgningsrunden til Region Midtjyllands uddannelsespulje er afsluttet, og administrationen har modtaget 13 ansøgninger til teknologipagtspuljen. Der indstilles 12 ansøgninger til godkendelse, og en ansøgning indstilles til afslag. Det indstilles, at der samlet udmøntes i alt 13,146 mio. kr. i tilskud under teknologipagtspuljen.

Teknologipagtspuljen er en del af uddannelsespuljen. Formålet med Teknologipagten er, at flere skal interessere sig for STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics), uddanne sig inden for STEM og anvende STEM i job. Administrationen foreslår, at 12 ansøgninger på i alt 13,146 mio. kr. indstilles til godkendelse, mens en ansøgning på 1,313 mio. kr. indstilles til afslag.

Administrationen har i sin vurdering lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

• Projektets nyhedsværdi
• Om projektet understøtter Teknologipagten
• Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
• Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
• Om projektet indeholder flere finansieringskilder

Der har kunnet søges under følgende temaer:

• STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner
• Bæredygtighed
• Sprog
• Kreativitet

I det følgende præsenteres de forskellige ansøgninger. Administrationens vurdering af ansøgningerne og alle ansøgninger indstillet til bevilling fremgår af bilag.

Præsentation af ansøgninger indstillet til bevilling

Robotteknologi – Den røde robottråd

UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern søger om tilskud til et projekt, der har som mål at skabe en rød tråd mellem brobygning og opstart på en erhvervsuddannelse, så det betragtes som en samlet enhed. Det gøres bl.a. ved at skabe innovative undervisningsforløb med fokus på robotteknologi. Den samlede projektsum er på 0,861 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,621 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets fokus på at skabe innovative undervisningsforløb med den nyeste teknologi er med til at understøtte Teknologipagtens målsætninger. Samtidig vurderes nyhedsværdien at være høj, da projektet gennem robotteknologi kan skabe en model for at gøre brobygning mere relevant for eleverne. Det kan på sigt være medvirkende til at øge optaget på STEM-erhvervsuddannelserne.

Merkantile digitale transformationer

Aarhus Business College søger om tilskud til et projekt, hvor formålet er at give eleverne på de merkantile erhvervsuddannelser bedre kompetencer inden for digitalisering og informatikforståelse. Det skal bl.a. ske gennem en opkvalificering af de deltagende lærere og ved, at informatikforståelse bliver anvendt helhedsorienteret igennem hele uddannelsesforløbet. Den samlede projektsum er på 0,999 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,749 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at øge elevernes digitale kompetencer samt øge interesse for at vælge en STEM-uddannelse lever op til Teknologipagtens målsætninger. Projektets fokus på at øge pigers interesse for STEM er desuden en del af Teknologipagtens ambitioner.

ATU | Midt Faglige og kompetenceopbyggende turboforløb

ATU | Midt søger om tilskud til et projekt, som vil udvikle en række nye og innovative undervisningsforløb inden for de fire Teknologipagtstemaer: STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner, bæredygtighed, sprog og kreativitet. Formålet er at give elever på de gymnasiale uddannelser mulighed for målrettet kompetenceopbygning indenfor et specifikt område, ud over den undervisning, som de allerede modtager. Den samlede projektsum er på 1,990 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,393 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at øge elevernes kompetencer og faglige niveau inden for de fire temaer lever op til Teknologipagtens målsætninger om at flere lærer om og uddannes inden for STEM. Ydermere er det brede partnerskab med virksomheder og institutioner positivt i forhold til at sikre virkelighedsnære, nyskabende og fagligt stærke forløb. Administrationen er i dialog med ansøger om længden og antallet af forløbene.

Sprog på tværs af faggrænser

Marselisborg Gymnasium søger om tilskud til et projekt, som har til formål at de styrke de unges fremmedsproglige kompetencer samt øge de unges interesse inden for fremmedsprog. Projektet vil udvikle nye metoder og didaktiske tilgange til bedre at kunne integrere fremmedsprog i ikke-sprogfag via CLIL-metoderne (Content and Language Integrated Learning). Et eksempel på metoden kunne være at bruge tysk materiale i biologiundervisningen. Den samlede projektsum er på 1,160 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,891 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at øge elevernes motivation for at vælge fremmedsprog samt forbedre deres fremmedsproglige kompetencer er i tråd med Teknologipagtens tema vedrørende fremmedsprog. Nyhedsværdien i projektet vurderes samtidig som værende høj, da udviklingen af nye didaktiske tilgange og metoder inden for fremmedsprog og CLIL ikke er blevet brugt systematisk i sprogundervisningen i det midtjyske før.

Faglært livstil i turist- og oplevelsesindustrien (FLITO)

UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern søger om tilskud til et projekt, hvor formålet er at skabe en ny erhvervsuddannelse inden for turisme- og oplevelsesindustrien. Uddannelsen tager udgangspunkt i det lokale behov, hvor der mangler faglærte med kompetencer til at arbejde inden for turismefaget. Den samlede projektsum er på 1,484 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,049 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål er i tråd med Teknologipagtens tema vedrørende STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner. Ydermere vurderes nyhedsværdien at være høj, da der ikke p.t. eksisterer en lignende uddannelse. Det brede samarbejde med områdets virksomheder og offentlige aktører er ligeledes positivt, da det styrker de virkeligheds- og praksisnære elementer i skabelsen af uddannelsen.

Digitalt medieret samarbejde og udvikling i sprogfagene

Aarhus Business College søger om tilskud til et projekt, som har til formål at styrke fremmedsprogsundervisningen ved at udvikle nye undervisningsformer med fokus på digitale didaktiske værktøjer, herunder muligheden for virtuel udveksling. Den samlede projektsum er på 0,811 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,605 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at øge elevernes motivation for at vælge fremmedsprog samt forbedre deres fremmedsproglige og digitale kompetencer er i tråd med Teknologipagtens tema vedrørende fremmedsprog. Nyhedsværdien i projektet er samtidig høj, da der endnu ikke er skabt en holdbar metode og didaktik for virtuel udveksling i fremmedsprog.

Digital fashion

Viden Djurs søger om tilskud til et projekt, som har til formål at afdække og imødekomme tekstilbranchens behov for faglærte medarbejdere med de rette STEM-kompetencer, bidrage til bæredygtig omstilling af tekstilbranchen, udvikle bestpractice læringsaktiviteter og rekruttere flere piger til at gennemføre STEM-uddannelser. Den samlede projektsum er på 1,026 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,769 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet taler ind i Teknologipagtens tema omkring bæredygtighed og øgede STEM-kompetencer. Projektet har en stor erhvervsmæssig forankring, hvilket er med til at sikre praksisnære aktiviteter. Projektets fokus på tekstil- og modebranchen vurderes ligeledes at kunne have en positiv indvirkning på diversiteten på STEM- og EUD-uddannelserne, samt øge tiltrækningen til disse. Nyhedsværdien i projektet er høj, da kombinationen af en EUD-uddannelse med fokus på 3D-grafiske kompetencer og tekstil- og modebranchen er nyskabende.

Bæredygtighed og handlekraft som uddannende og dannende fokus i HF-uddannelsen

HF i Nr. Nissum søger om tilskud til et projekt, som har til formål at bevidstgøre unge om arbejdet med løsninger på klimaudfordringer. Unge undervises i analyse af klimaudfordringer og bæredygtighed, og hvordan der kan arbejdes innovativt, vedkommende og tværfagligt med at løse disse udfordringer. Den samlede projektsum er på 2,0 mio. kr., hvor Region Midtjylland ansøges om 1,5 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets fokus på tværfaglige kompetencer inden for klimaudfordringerne og bæredygtighed er i tråd med Teknologipagtens fokus på selvsamme. At undervisningsforløbene udvikles i samarbejde med relevante offentlige og private aktører, er ligeledes med til at sikre en praksisnær undervisning. Udover at forstærke elevernes bevidsthed og dannelse omkring bæredygtighed, vurderes projektets formål om at få de unge til at arbejde konkret med bæredygtighed at kunne få flere elever til at vælge en STEM-uddannelse.

Høfde 42 og SDG 4 – undervisningsmateriale og miljøer

Skive College søger om tilskud til et projekt, som har til formål om at etablere et samarbejde på tværs af forskellige uddannelsesinstitutioner om at udnytte oprensningen af Høfde 42 til at synliggøre, løfte og visualisere grønne kompetencer, der matcher fremtidens jobprofiler i en bæredygtig verden. Den samlede projektsum er 2,641 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,013 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet taler ind i en unik læringsmæssig mulighed med en høj nyhedsværdi i form af oprensningen af generationsforureningen på Høfde 42. Projektets formål om at give elever og studerende en større indsigt i miljøbeskyttelse og bæredygtighed er helt i tråd med Teknologipagtens tema. Ydermere vurderes projektet at bidrage til temaet omkring STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner, da flere unge får stiftet bekendtskab med mulighederne inden for STEM-uddannelserne.

Klimasmart landbrug

Bygholm Landbrugsskole søger om tilskud til et projekt, som har til formål skabe viden og forståelse for værdien og effekten af ny teknologi i fødevareproduktionen og naturforvaltningen i et bæredygtighedsperspektiv. Projektet vil udarbejde undervisningsmateriale og bruge robotteknologi i praksis. Den samlede projektsum er 3,295 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 2,215 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets fokus på at bringe undervisning i bæredygtighed – via brug af den nyeste teknologi – ind i landbrugsuddannelserne er i tråd med Teknologipagtens målsætninger. Udviklingen af undervisningsmateriale med fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling på landbrugsuddannelsen vurderes ligeledes at have et stort spredningspotentiale samt en høj nyhedsværdi. Projektets formål om at anvende den nyeste robotteknologi kan ligeledes være medvirkende til at øge tilslutningen til de pågældende erhvervsuddannelser.

"Grønne/Trådte uddannelsesstier"- Fase 2

Skive College søger om tilskud til et projekt, som videreudvikler et projekt med fokus på at afdække, visualisere og markedsføre jobprofiler på det grønne arbejdsmarked. Fokus er den praktiske uddannelsesvej fra EUX til videregående uddannelser. Den samlede projektsum er 0,789 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,592 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets fokus på at videreudvikle de eksisterende indsatser i det vellykkede projekt Grønne uddannelsesstier er positivt. Projektets formål om at skabe en didaktisk model med fokus på overgangene og de unges uddannelsesveje til uddannelser med fokus på bæredygtighed og STEM vurderes at være i overensstemmelse med Teknologipagtens målsætninger. Projektet vurderes ligeledes at kunne have en positiv indvirkning på optaget og fastholdelsen på EUX-uddannelsen.

En podcastserie om bæredygtighed for unge

Randers Social og Sundhedsskole søger om tilskud til et projekt, som har til formål bringe unge konkret viden om bæredygtighed gennem podcastafsnit suppleret med undervisningsmateriale og instruktionsark i øjenhøjde med unge på ungdomsuddannelser. Den samlede projektsum er 0,999 mio. kr. hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,749 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at udvikle nyt tværfagligt undervisningsmateriale inden for bæredygtighed er i tråd med Teknologipagtens temaer. Nyhedsværdien vurderes samtidig at være høj, da der p.t. ikke eksisterer undervisningsmateriale inden for bæredygtighed på ungdomsuddannelser, som benytter podcastmediet som et didaktisk og pædagogisk redskab. Projektets brede partnerskab er ligeledes positivt, da det bidrager til den efterfølgende forankring og spredning af projektets resultater.

Præsentation af ansøgning indstillet til afslag

Sammen om bæredygtige løsninger

Uddannelsescenter Holstebro søger om tilskud til et projekt, som har til formål at fremme HHV- og HTX-elevers bæredygtige dannelse. Projektet er et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne samt mellem ungdomsuddannelser og lokale virksomheder om bæredygtig udvikling i et samspil mellem produktudvikling og markedsføring. Den samlede projektsum er 1,761 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,313 mio. kr.

Administrationen indstiller projektet til afslag. Projektets formål er at skabe et koncept, som er lig det som Uddannelsescenter Holstebro allerede har fået tilskud fra uddannelsespuljen til at udvikle i projektet STEM-iværksætterkultur på HHX og HTX. Nyhedsværdien er derfor lav, da konceptet allerede – med succes – er blevet udviklet og afprøvet på Uddannelsescenter Holstebro. Projektets nye fokus på bæredygtighed vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at retfærdiggøre et nyt tilskud.

Økonomi

Tabel 1 viser ansøgninger indstillet til godkendelse samt ansøgningen indstillet til afslag. Det fremgår af tabellen, at der indstilles i alt 13,146 mio. kr. i tilskud til uddannelsesprojekter under teknologipagtspuljen.

Tabel 2 viser ansøgninger indstillet til afslag.

Finansiering
Der er 13,488 mio. kr. tilbage på uddannelsespuljen efter 1. udmøntning i 2021. I sagen vedr. åben pulje indstilles der til godkendelse af en intern omdisponering af midler til uddannelsespuljen, som giver en samlet ramme på i alt 15,925 mio. kr. til udmøntning. Godkendelse af intern omdisponering til uddannelsespuljen er en forudsætning for, at der er finansiering af projekterne, der er indstillet til godkendelse.

Der er indstillet 2,779 mio. kr. til udmøntning af tilskud under den åbne pulje, mens der med denne sag indstilles 13,146 mio. kr. til udmøntning.
Alle miderne på uddannelsespuljen i 2021 vil derved være opbrugt efter udmøntningssagerne.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at der af uddannelsespuljen 2021: Teknologipagtspuljen, under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter', udmøntes et tilskud på 13,146 mio. kr. til medfinansiering af 12 projekter, jf. tabel 1,

at der gives afslag til et projekt på 1,313 mio. kr., jf. tabel 2,

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 25. april 2018 retningslinjerne for uddannelsespuljen, herunder det tidligere vækstforums anbefaling om anvendelsen af den regionale uddannelsespulje til at understøtte teknologipagtsaktiviteter.

Regionsrådet godkendte de nye temaer for den Midtjyske Teknologipagt på dets møde den 29. april 2020.

• Vurderinger Uddannelsespuljen - Teknologipagtspuljen efterår 2021

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra Herningsholm Erhvervsskole i Herning om oprettelse af et udbud af EUD Grundforløb 2 (GF2) og hovedforløb til uddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. Administrationen anbefaler, at det indstilles til undervisningsministeren, at Herningsholm Erhvervsskole godkendes til at oprette uddannelsen.

Herningsholm Erhvervsskole ønsker at udbyde EUD Grundforløb 2 (GF2) og hovedforløb til uddannelsen som anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. Uddannelsen udbydes i dag af Learnmark i Horsens, Mercantec i Viborg og AARHUS TECH. Uddannelsen forventes udbudt på adressen Lillelundvej 21 i Herning. Her forventer skolen at kunne optage 20-30 elever årligt på GF2 fra januar 2023. På hovedforløbet forventes optaget at kunne stige fra 5-7 årselever i 2024 til 17-25 årselever i 2026, jf. bilag.

Regionsrådet har en myndighedsopgave i forhold til at koordinere og sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbuddet af erhvervsuddannelsernes grundforløb, for at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen.

Anmodning fra Det Faglige Fællesudvalg for byggeriets uddannelser

Herningsholm Erhvervsskole er af Det faglige Fællesudvalg for byggeriets uddannelser blevet anmodet om at udbyde uddannelsen, da den vurderer, at der mangler en udbyder i den vestlige del af regionen, og at potentialet og behovet for faglærte inden for fagene er højt.

Det faglige udvalg anfører således, at struktøruddannelsen har et væsentligt vækstpotentiale, idet:

• der er et stort antal ufaglærte i branchen,
• der er mere end 60 godkendte virksomheder i området, hvoraf kun halvdelen har en lærling,
• og udvalget vurderer, at flere unge vil søge ind på struktøruddannelsen, hvis uddannelsesforløbet kan gennemføres i Herning.

Det er vurderingen, at elevgrundlaget for uddannelsen burde være til stede, da der både i Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune er relativt få struktørelever. Udbuddet skal også ses i sammenhæng med den store efterspørgsel, der er på faglært arbejdskraft inden for byggeriet, og som forventes at stige yderligere. Udbuddet ses som en generel styrkelse af erhvervsuddannelsesudbuddet i regionen og skal samtidig imødekomme erhvervslivets behov for faglært arbejdskraft.

Årsager til Herningsholm Erhvervsskoles ønske om udbud

Herningsholm Erhvervsskole lægger i sin ansøgning vægt på, at udbuddet af uddannelsen i det midt- og vestjyske område er meget begrænset, hvilket betyder, at en lang række virksomheder i Midt- og Vestjylland ikke kan få dækket deres behov for lærlinge/uddannede på struktørområdet. Endvidere har mange store anlægsopgaver de senere år betydet, at der har været et stort behov for at uddanne arbejdskraft inden for struktørfagene. Tilgangen til uddannelsen er således øget over de senere år, hvor antallet af elever, der er påbegyndt grundforløb 2, er steget med mere end 30 % i perioden mellem 2017 og 2020. Endelig er det skolens erfaring, at elever/børn/unge oftere vælger uddannelser til, når de har mulighed for at se og afprøve faget. Blandt både de helt unge og de lidt ældre er der ofte et ønske om at kunne forblive i lokalområdet, når der skal vælges uddannelse.

Skolen anfører endvidere, at den har et godt samarbejde med FGU, Ungevejledning, Jobcentre m.fl. lokalt i forhold til vejledningsaktiviteter, brobygnings- og introduktionsaktiviteter m.v., ligesom der er et veludbygget samarbejde om indsatser for at få flere til at gå fra ufaglært til faglært. Herningsholm Erhvervsskole vil investere i opbygning af udstyrsbestand og lærerkompetencer i det nødvendige omfang, så undervisningen vil kunne gennemføres i høj kvalitet.

Høringssvar fra uddannelsesinstitutioner

Der er modtaget nedenstående høringssvar:

MERCANTEC, Viborg

Skolen vurderer, at de nuværende udbudssteder kan dække efterspørgslen og en vækst i denne, og at branchens rekrutteringsproblemer ikke løses ved at tilføje endnu et udbudssted. Et nyt udbud vil betyde en udhuling af det stærke faglige miljø på de nuværende udbudssteder. I stedet for etablering af endnu et udbudssted foreslås en styrkelse af dialogen og samarbejdet mellem de nuværende udbudsskoler.

AMU Vest

Skolen anfører, at endnu et udbud af uddannelsen kan indebære, at elevoptaget bliver spredt mere, hvorved skoler som AMU-Vest risikerer at miste et fagligt bæredygtigt udbud. Desuden risikerer det vestjyske generelt at miste kompetencer og viden. Det er vurderingen, at de nuværende udbydere kan dække den nuværende efterspørgsel, både når der henses til geografi, ungdomsårgange m.v. AMU-Vest er som øvrige berørte skoler altid indstillet på det gode samarbejde med Herningsholm og med virksomhederne i Vestjylland.

Learnmark, Horsens

Det er skolens samlede vurdering, at uddannelserne er dækket godt ind af de allerede eksisterende udbydere, geografisk og fagligt. De nuværende udbydere har et godt samarbejde med virksomhederne fra det vestlige dækningsområde. Learnmark Horsens er meget villig til at indgå i et samarbejde og deler gerne sin erfaring med rekruttering fra GF1, men det er skolens vurdering, at der ikke er grundlag for endnu en udbyder af uddannelserne til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.

Ansøgningen har ligeledes været sendt i høring hos Skive College og Uddannelsescenter Holstebro, som ikke har afgivet høringssvar.

Administrationens bemærkninger

Administrationen anbefaler, at det indstilles til undervisningsministeren, at Herningsholm Erhvervsskole godkendes til at udbyde uddannelsen som anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.

Anbefalingen beror på en vurdering af, at udbuddet vil være med til at dække behovet for flere faglærte, samtidig med at der sikres en bredere geografisk dækning af uddannelsen. Vurderingen beror på erfaringen med, at flere elever vælger en uddannelse, hvis den udbydes i nærområdet. Der er for struktøruddannelsen og en række andre EUD uddannelser en forholdsvis lav mobilitet i forhold til, hvorvidt eleverne flytter efter uddannelsen.

En opgørelse over antallet af struktørelever (fordelt på bopælskommuner i Region Midtjylland i perioden 2015-2020) viser, at struktøreleverne i høj grad er bosat i den kommune, hvor struktøruddannelsen udbydes som hovedforløb.

Sidste tabel illustrerer den øgede efterspørgsel efter uddannelsen, hvor flere og flere vælger uddannelsen over tid.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at det indstilles til undervisningsministeren, at Herningsholm Erhvervsskole godkendes til at oprette EUD Grundforløb og hovedforløb til uddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning om struktøruddannelsen
• Fagligt udvalg, opfordring
• Fagligt udvalg, opfordring fortsat
• Høringssvar Learnmark
• Høringsbrev Mercantec
• Høringssvar AMU Vest
• Høringsbrev vedr. struktør 12.10.2021
• Fælles høringssvar til Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier
• Svar fra det faglige udvalg på høringssvar om Herningsholms ønske om udbud af struktøruddannelsen

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra Imerys A/S om molerindvinding uden for den vedtagne råstofplan på Fur. Administrationen vurderer, at der kan være en miljøpåvirkning af sårbart landskab, og at der allerede er udlagt flere råstofgraveområder på Fur, der endnu ikke er færdiggravede. På baggrund heraf anbefaler administrationen, at der gives afslag på ansøgningen om at grave uden for de allerede udlagte råstofgraveområder på Fur.

Imerys A/S har ansøgt om molerindvinding uden for den vedtagne råstofplan på Fur. Området er søgt medtaget i råstofplan 2020, men fik afslag. Ansøger lægger i ansøgningen vægt på, at projektet har samfundsmæssige interesser, og at miljøpåvirkningen af landskab og geografiske interesser ikke er væsentlig, da arealet er begrænset.

Ifølge delegerings- og kompetencefordelingsregler for Region Midtjylland skal regionsrådet behandle ansøgninger uden for råstofgraveområderne.

Ansøgning om råstofindvending på Fur

Imerys A/S har søgt om at grave ca. ½ ha. nord-nordvest for det allerede udlagte graveområde på Fur "Midtøen" (se vedlagte billeder). Det anslås af ansøger, at der kan indvindes op mod 30.000 m³ moler på arealet svarerende til ca. 30 % af et års forbrug for Imerys A/S.

Ansøger lægger vægt på, at der er tale om moler af god kvalitet i bakken, samt at moleret inden for den eksisterende tilladelse kan udnyttes fuldt ud. Ansøger lægger vægt på, at projektet er af samfundsmæssig interesse, idet råstofressourcerne udnyttes optimalt under hensyntagen til miljø og omgivelser, der ikke vurderes påvirket.

Administrationens bemærkninger

Imerys A/S har ansøgt om at få arealet med i råstofplanen 2020 og har i den forbindelse fået afslag. Det er ifølge hvidbogen for råstofplanen 2020 blevet vurderet, at der er udlagt tilstrækkelige områder med moler på Fur. Denne vurdering bygger på råstofbranchens egne tal.

Råstofbranchen har efter høringen af råstofplanen 2020 indsendt nye beregninger for molerressourcen på Fur. Disse beregninger viser, at der ikke er reserveret en stor nok molerressource til indvinding på Fur til en råstofplanperiode på 12 år. Det bør her nævnes, at molerressourcen ved den nordøstlige del af Salling, nord for Junget, ikke er medtaget i denne beregning.

Det nordlige Fur er udpeget som henholdsvis bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskaber. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser. Indgreb, der ændrer arealernes landskabskarakter, må kun finde sted, hvis det samlede resultat forbedrer mulighederne for almenheden til at opleve landskabet.

Administrationen vurderer, at der ikke er tale om en så særlig samfundsmæssig interesse, at det kan godtgøre, at der skal åbnes molergrave uden for de udlagte råstofplaner. Administrationen lægger desuden vægt på, at de allerede udlagte områder til moler på Fur bør færdiggraves, før der gives tilladelse til arealer uden for de regionale planer.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at der gives afslag på ansøgningen om at grave uden for de allerede udlagte råstofgraveområder på Fur.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Oversigtskort og fotos Fur

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra en privat lodsejer om indvending af råstoffer på Anholt uden for den vedtagne råstofplan. Administrationen vurderer, at der er tale om en begrænset årlig indvending, og at projektet ikke vil være skæmmende i landskabet på den konkrete placering. På baggrund heraf anbefaler administrationen, at ansøgningen godkendes, og at sagsbehandlingen derfor kan fortsættes.

En privat lodsejer har ansøgt om råstofindvinding på Anholt uden for den vedtagne råstofplan. Området er ikke ansøgt som areal i råstofplan 2020, da det ifølge lovgivningen ikke er tilladt at have råstofgraveområder planlagt i Natura 2000-områder. Dog har Fredningsnævnet givet dispensation til indvinding i det omfang, det sker til lokalt brug på Anholt. Ansøger ønsker en erhvervsmæssig indvending til at dække øens lokale behov for råstoffer. Ansøger lægger desuden vægt på, at det vil være bæredygtigt for øen at benytte råstofferne på øen til mindre vejprojekter, fremfor at de skal sejles ind.

Ifølge delegerings- og kompetencefordelingsregler for Region Midtjylland skal regionsrådet behandle ansøgninger uden for råstofgraveområderne.

Ansøgning om råstofindvinding på Anholt

Den private lodsejer ønsker at indvinde råstoffer lokalt til beboerne på Anholt. Sand og ral skal primært bruges til at vedligeholde de mange grusveje, der findes på øen. Der er søgt om at indvinde 250 m³/år sand og grus på ca. 1,2 ha i en gammel sandgrav ved Flakket, samt 150 m³ /år ral på ca. 0,4 ha. på Nordstranden (se vedlagte billeder). Ansøger lægger vægt på, at det ønskes muligt at kunne forsyne øen lokalt med råstoffer. Ansøger anfører yderligere, at det vil være miljøbelastende at sejle og fragte sand, sten og grus fra fastlandet til øen i forbindelse med vejanlæg m.v., som er nødvendige for lokalbefolkningen. Der foregår ikke oparbejdning, og der opstilles ingen oparbejdningsanlæg på de to ansøgte arealer. Den lokale vognmand kører afgravet materiale direkte til de lokale lodsejere. Der bliver brugt en gravemaskine samt anhængervogn til traktor. Driftstider er angivet som ca. en gang per 14. dag.

Det oplyses, at arealet på Nordstranden bliver tilført materiale fra havet i et højere tempo, end der bliver indvundet. Der forventes dermed ikke at kunne ses nogen terrænændringer for ralindvinding. Kystdirektoratet skal i forbindelse med en videre sagsbehandling give en dispensation, før ralindvindingen kan foretages.

Anholt

Anholt ligger inden for et værdifuldt geologisk område, et naturbeskyttelsesområde, et Natura 2000-område, bevaringsværdige landskaber, kystnærhedszonen samt under flere fredninger. Området er ikke ansøgt som areal i råstofplan 2020, da det ifølge lovgivningen ikke er tilladt at have råstofgraveområder planlagt i Nature 2000-områder. Fredningsnævnet har meddelt en lovliggørende dispensation til den skete indvinding af sand, sten og grus og dispensation til den fortsatte indvinding heraf i det omfang, det er nødvendigt til lokalt brug på Anholt.

Administrationen har i forbindelse med modtagelse af ansøgningen været i dialog med interesseorganisationer, Fredningsnævnet og Norddjurs Kommune omkring de mange naturinteresser, der er på øen. Der er i den indledende fase ikke opstået modstridende interesser. Danmarks Naturfredsforening har i en dialog med administrationen tilkendegivet, at det er vigtigt at indvindingen på strandarealet udelukkende sker i vinterhalvåret. Det stemmer overens med, hvad der er ansøgt.

Administrationens bemærkninger

Administrationen vurderer, at råstofindvinding vil påvirke landskabet lokalt, men at projektet ikke vil påvirke de større landskabelige træk grundet indvindingens beskedne størrelse. Herudover vil der ikke blive opført maskinel, tanke eller skur, der kan virke skæmmende i landskabet. Arealet reetableres til naturområde og tilpasses til det omgivende areal, således det falder naturligt ind i omgivelserne.

Den nuværende sandgrav blev eftersigende opstartet i starten af 1900-tallet. Administrationen har dog kun luftfotos tilbage fra 70'erne, hvor indvindingen kan ses. I dag benyttes arealet til en ikke-erhvervsmæssig indvinding af sand og grus.

Såfremt ansøgningen godkendes, og administrationen dermed kan fortsætte sagsbehandlingen, vil det endelige udkast til råstoftilladelsen blive forelagt regionsrådet inden den endelige godkendelse/offentliggørelse.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at ansøgning om indvending af råstoffer på Anholt godkendes, og at sagsbehandlingen derfor kan fortsættes.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Oversigtskort og fotos Anholt

Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi 2030 blev i januar 2021 vedtaget af regionsrådet. Strategien fastsætter en række ambitiøse politiske målsætninger for, hvordan bl.a. visionen om at være en CO₂-neutral region i 2050 realiseres. Administrationen har i forlængelse af bæredygtighedsstrategien udarbejdet en toårig handleplan for udmøntningen af strategiens politiske målsætninger, som nu forelægges regionsrådet til godkendelse.

Handleplan for bæredygtighed 2021-2022 har i løbet af året været drøftet i både arbejdsgruppe og styregruppe for bæredygtighed og er senest blevet behandlet i direktionen. På baggrund af den proces foreligger der nu et endeligt udkast til den toårige handleplan for bæredygtighed 2021-2022, som er vedlagt som bilag.

Handleplanen for bæredygtighed har afventet det endelige budget for 2022 med henblik på at sikre klarhed omkring den økonomiske ramme for bæredygtighedsindsatsen i Region Midtjylland. Den er nu på plads. Sideløbende med den budgetmæssige proces er handleplanen blevet behandlet på såvel arbejdsgruppe som styregruppe for bæredygtighed i Region Midtjylland. Handleplanen er justeret i sin ordlyd, så den er i overensstemmelse hermed.

Handleplan for bæredygtighed 2021-2022

Handleplan for bæredygtighed 2021-2022 beskriver, hvordan bæredygtighedsstrategiens politiske målsætninger udmøntes i lokale handlinger på tværs af driftsenhederne i Region Midtjylland. Handleplanen har til formål at fungere som en rammebeskrivelse for de lokale implementeringsplaner og er opdelt efter bæredygtighedsstrategiens fire strategiske områder:

• Cirkulær økonomi
• El, vand og varme
• Logistik, transport og mobilitet
• Social ansvarlighed.

Implementering af handleplanen

Fokus i implementeringen af handleplanen er at indhente og analysere data, viden og erfaringer for at udbygge og styrke Region Midtjyllands organiserings-, videns- og datafundament for den bæredygtige omstilling. På baggrund heraf vil man bedre i fremtiden kunne vurdere effekten af de forskellige iværksatte tiltag i handleplanen, både miljømæssigt, økonomisk og socialt.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at den regionale handleplan for bæredygtighed 2021-2022 godkendes.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Handleplan 2021-2022

Klimaregnskabet for 2020 viser, at Region Midtjylland har et årligt klimaaftryk på 678.000 tons CO₂. Hovedparten af CO₂-udledningen stammer fra Region Midtjyllands forbrug af varer og tjenesteydelser, mens en mindre andel stammer fra byggeri og anlæg, transport samt forbrug af varme, el og vand. Samlet viser regnskabet, at CO₂-udledningen fra forbrug af varer og tjenesteydelser er steget i 2020, mens CO₂-udledningen fra affald samt varme og el er reduceret med henholdsvis 3.000 og 5.000 tons i 2020.

Region Midtjylland arbejder målrettet for at blive en CO₂-neutral region og har senest med bæredygtighedsstrategien fastslået en række målsætninger for bl.a. regionens drift, som skal indfries frem mod 2030. Klimaregnskabet er med til at give et samlet billede af, hvordan det går med at indfri bæredygtighedsstrategiens målsætninger ved at give et samlet billede af Region Midtjyllands årlige ressourceforbrug og klimaaftryk.

Klimaregnskabet for 2020 viser, at Region Midtjyllands samlede klimaaftryk er på 678.000 tons CO₂, hvilket svarer til klimaaftrykket for 35.000 danskere. Hovedparten af CO₂-udledningen stammer fra Region Midtjyllands indkøb af varer og tjenesteydelser, mens en mindre andel stammer fra byggeri og anlæg, transport samt forbrug af el, varme og vand.

Forbrug af varer og tjenesteydelser

Den største bidragsyder til klimaaftrykket er forbrug af varer og tjenesteydelser, som udgør 80 % af det samlede klimaaftryk. Her udgør forbrug af varer såsom medicin og medicinsk udstyr til regionens sygehuse og bosteder 60 % af klimaaftrykket, mens fødevarer til sammenligning udgør 3 %.

Klimaaftrykket fra forbrug af varer og tjenesteydelser er steget med 8 % fra 2019 til 2020. Region Midtjylland arbejder aktivt på at afsøge muligheder for at sikre mere bæredygtige indkøb til regionens hospitaler, senest med åbningen af regionens Center for Bæredygtige Hospitaler (CfBH).

Affald

Klimaregnskabet viser, at CO₂-udledningen fra affald i 2020 er reduceret med 3.000 tons som følge af genanvendelse af affald til nye råstoffer og energi. Mens mængden af affald er reduceret med 5 % fra 2019 til 2020, er genanvendelsesprocenten til gengæld faldet med 3 procentpoint i samme periode. Det skyldes primært en stor mængde metalskrot fra Aarhus Universitetshospital i 2019 på grund af udflytningen til Skejby.

En del af det affald, der sendes til forbrænding, indeholder materiale som f.eks. plastik, der med fordel kan sorteres fra til genanvendelse. I den detaljerede opgørelse ses det, hvorledes affaldet fra regionens hospitaler og regionshuse sorteres i fraktioner til genanvendelse, forbrænding og specialbehandling.

Transport

Transport udgør i alt 5 % af Region Midtjyllands samlede klimaaftryk og er dermed faldet med 5 % fra 2019 til 2020. Det skyldes især, at klimaaftrykket fra tjenesterejser og -kørsel er halveret som følge af COVID-19. Kollektiv transport udgør desuden 76 % af klimaaftrykket fra transport.

El, varme og vand

CO₂-aftrykket fra energiforbruget er faldet 5.000 tons i 2020. Det skyldes dels et lavere forbrug på regionshusene og hospitaler som følge af COVID-19, og dels at Region Midtjyllands egenproduktion fra solenergi nu udgør 3 % af det samlede elforbrug. CO₂-aftrykket fra varmeforbruget er reduceret med 20 %. Vandforbruget er faldet for tredje år i træk.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at klimaregnskabet for 2020 for Region Midtjylland godkendes.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• K8_6535_Grønt Regnskab_2020.pdf

Der er i projektet BioScape et ønske om at indtænke landdistriktsudvikling med det formål at sikre en udvikling af de tre lokaliteter, der indgår som pilotområder i projektet: Byn i Lemvig Kommune, Aastrup Kær i Hedensted Kommune og Endelave i Horsens Kommune. Administrationen anbefaler, at Region Midtjylland yder et tilskud på 1 mio. kr. til landdistriktsaktiviteterne i projekt BioScape med Lemvig Kommune som den ledende partner.

Region Midtjylland arbejder aktivt på at skabe en klimarobust region. I den forbindelse kan projektet BioScape spille en stor rolle. BioScape handler om multifunktionel jordfordeling. Multifunktionel jordfordeling er en tilgang, hvor man via opkøb og bytte af jorder med forskellig anvendelse fremmer flere funktioner på samme areal. Det samme areal kan f.eks. anvendes til både fremme af biodiversitet og grundvandsbeskyttelse, mens andre arealer fremmer dyrkning af jorden og klimatilpasning.

Projektet er godkendt af EU LIFE, som støtter projektet med 22,2 mio. kr. Resten af det samlede budget på 37 mio. kr. finansieres af partnerskabet, som omfatter Hedensted Kommune, Lemvig Kommune, Horsens Kommune, SAMN Forsyning, DN (Danmarks Naturfredningsforening), Aarhus Universitet, ELO (European Landowners Organisation) og Region Midtjylland (projektleder). Kommunernes medfinansiering til hovedprojektet om multifunktionalitet udgør 10,755 mio. kr. Der er imidlertid også et ønske om at indtænke fokus på landdistriktsudvikling i projektet.

Behovet for landdistriktsudvikling i BioScape

I projektet BioScape er der et ønske om at indtænke landdistriktsudvikling med det formål at sikre en udvikling af de tre lokaliteter, der indgår som pilotområder i projektet: Byn i Lemvig Kommune, Aastrup Kær i Hedensted Kommune og Endelave i Horsens Kommune. For at sikre midler hertil anbefaler administrationen, at Region Midtjylland omposterer 1 mio. kr. til formålet. Baggrunden herfor er et ønske fra pilotområderne om at involvere lokalbefolkningen i idéudviklingsprocessen.

I projektets pilotområder involveres lokalbefolkningen i en idéudviklingsproces for at drøfte områdernes fremtid og borgernes ønsker for den kommende udvikling de næste 10-20 år. Det skal udmønte sig i konkrete anbefalinger til aktiviteter inden for følgende områder:

• Udvikling af specielle højkvalitetsprodukter, der relaterer sig til det kvæghold, der indgår i vedligeholdelsen af de arealer, der omlægges, samt afgræsning af de eksisterende naturarealer.
• Udvikling af økologiske produkter, der relaterer sig til den eksisterende økologiske landbrugsproduktion, samt på de bedrifter, der omlægges.
• Øget biodiversitet samt beskyttelse/nyttiggørelse af eksisterende sårbare naturtyper.
• Øget adgang til natur (stier, skiltning, udsigtspladser).
• Flere rekreative muligheder i naturen (motion, overnatning).
• Styrkelse af naturformidlingen.

Proces for borgerinddragelse

Administrationen planlægger at igangsætte en proces, hvor der inden for hvert område etableres borgergrupper, som i samarbejde med projektets øvrige interessenter skal igangsætte lokale udviklingsaktiviteter.

Regionen har under landdistriktsindsatsen udviklet et lærings- og udviklingspil "Den mest bæredygtige landsby", som vil blive anvendt som afsæt for borgergruppernes samarbejde og udvikling af konkrete udviklingsplaner.

De bevilgede midler skal være med til at sætte gang i initiativerne og støtte op om de udgifter, der opstår i processen. Midlerne overføres til den ledende partner på landdistriktsaktiviteterne i projekt BioScape (Lemvig Kommune).

Økonomi

Administrationen indstiller, at der udmøntes et tilskud til øget landdistriktsaktivitet i projekt BioScape, jf. tabel 1. Tilskuddet varetages af Lemvig Kommune på vegne af projektet. De interne omdisponeringer, som er indstillet til godkendelse, fremgår af tabel 2.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at der bevilges et tilskud på 1 mio. kr. til øget landdistriktsaktivitet i projekt BioScape, jf. tabel 1, som Lemvig Kommune varetager på vegne af projektet,

at der inden for bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' omdisponeres 0,2 mio. kr. fra udviklingsmidler under indsatsen bæredygtighed og grøn omstilling til indsatsen tilskud til klima,

at der inden for bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' omdisponeres 0,4 mio. kr. fra indsatsen tilskud til landdistrikter til indsatsen tilskud til klima, og

at der inden for indsatsen klima omdisponeres 0,4 mio. kr. fra udviklingsmidler til tilskudsmidler, jf. tabel 2.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Administrationen foreslår, at der fra regionens mobilitetspulje udmøntes midler til projekter om bedre busfremkommelighed, de unges transportvaner og ladeinfrastruktur i Lemvig.

Ansøgning til busfremkommelighedspuljen
Folketinget har indgået aftale om investeringer og initiativer på transportområdet for perioden 2022-2035. I aftalen indgår statslige puljer til styrkelse af den kollektive trafik. Der afsættes bl.a. 100 mio. kr. til initiativer, der kan modvirke trængsel og passagerforsinkelser ved at skabe bedre fremkommelighed for busserne. Staten finansierer op til 50 % af udgifterne.

Det er nødvendigt at sætte fokus på, at busserne kan komme frem til den planlagte tid, da kunderne skal kunne stole på, at den kollektive trafik er stabil og rettidigt fremme. Midttrafik planlægger derfor i samarbejde med Region Midtjylland og berørte østjyske kommuner at søge om tilskud fra busfremkommelighedspuljen. En ansøgning kræver en del forberedelse, herunder analyser af ruteføring, etablering af nye stoppesteder og af særlig forkørselsret. På den baggrund ansøger Midttrafik Region Midtjylland om 0,25 mio. kr. i tilskud til forberedelse af ansøgninger til puljen. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

Midttrafik har efter ophævelsen af COVID-19-restriktionerne oplevet en øget trængsel på vejene og dermed også forsinkelser på busruter ind og ud af byerne. Midttrafiks analyse af fremkommeligheden på bybusserne i Aarhus viste, at busserne allerede i 2019 tabte køretid svarende til 35 mio. kr. per år som følge af øget trængsel. Tilsvarende rammer trængslen også flere regionale hovedruter. Det gælder særligt de store ruter til/fra Aarhus, bl.a. rute 100 (Odder-Aarhus-Hornslet) og rute 200 (Skanderborg-Aarhus-Hinnerup), samt rute 118 (Randers-Aarhus), hvor det har været nødvendigt at justere køreplanen.

Det er Midttrafiks vurdering, at projekter på de tre ruter kan bidrage positivt til fremkommeligheden og samtidig formodentlig vil kunne kvalificere sig til støtte fra statens fremkommelighedspulje. I den forbindelse er der behov for midler til udredning, forberedelse af ansøgning og medfinansiering af initiativer.

Opfølgning på Kollektiv trafikplan for Midt- og Vestjylland
Region Midtjylland, Midttrafik og de otte deltagende kommuner har som led i en trafikplan for Midt- og Vestjylland gennemført en undersøgelse af de unges transportvaner.

Der er i forlængelse af undersøgelsen blevet nedsat et ungepanel med unge uddannelsessøgende fra gymnasier og erhvervsskoler i området. Ungepanelet har behandlet fire temaer: Komfort, tid, miljø og pris. Panelet er kommet med en række anbefalinger og forslag til indretning af busserne for at gøre det attraktivt for de unge at benytte den kollektive trafik. Et ønske fra de unge er bl.a. tilpasninger af indretningen af busserne, herunder læselys og bedre plads til bagage.

Midttrafiks udbud i området kører fra sommeren 2022 med nye eldrevne busser. Der er således mulighed for at imødekomme nogle af de unges ønsker ved at foretage tilpasninger af disse nye busser. En sådan tilpasning vil dog være et tilkøb, og det kræver derfor ekstra finansiering. På den baggrund ansøger Midttrafik Region Midtjylland om 0,5 mio. kr. i tilskud til opfølgning på undersøgelsen af de unges transportvaner og ungepanelet.

I første omgang kunne de unges ønsker afprøves gennem forsøgsprojekter, hvor nogle af de ønskede virkemidler afprøves på en busrute eller et område for at vurdere, om det kan være gode greb at implementere bredere i de regionale busser.

Projekt om ladeinfrastruktur i Lemvig
Midtjyske Jernbaner er i gang med udbud af Danmarks første batteritog, og Midttrafik indsætter i 2023 elbusser på regionalruterne mellem Lemvig-Holstebro og Holstebro-Struer. I den forbindelse skal der etableres ladeinfrastruktur i Lemvig. Der planlægges en samlet løsning med opladning af tog, busser og biler samt et fælles oplagringssystem til strøm. Løsningen vil være den første af sin art i Danmark. Midtjyske Jernbaner ansøger Region Midtjylland om 0,25 mio. kr. i tilskud til professionel rådgivning til gennemførelse af projektet. Projektet skal ses i sammenhæng med klimasamarbejdsaftalen mellem Transportministeriet og Region Midtjylland om omstilling til grøn kollektiv trafik.

Økonomi

Der søges om en konvertering på 0,250 mio. kr. af udviklingsmidler til tilskudsmidler inden for indsatsområdet 'Mobilitet' på bevillingen 'Regionale Udviklingsaktiviteter' med henblik på at imødekomme de tre indkomne ansøgninger. De tre projekter finansieres derefter af regionens pulje til mobilitet, som indgår i budget 2021. Puljen er herefter opbrugt for 2021.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at der fra puljen til mobilitet gives et tilskud på 0,25 mio. kr. til Midttrafik til forberedelse af ansøgning til busfremkommelighedspuljen,

at der fra puljen til mobilitet gives et tilskud på 0,5 mio. kr. til Midttrafik til forsøg med busindretning i forbindelse med ungeundersøgelsen under trafikplan Midt- og Vestjylland,

at der fra puljen til mobilitet gives et tilskud på 0,25 mio. kr. til Midtjyske Jernbaner til projekt om ladeinfrastruktur i Lemvig, jf. tabel 1, og

at der inden for indsatsområdet mobilitet under bevillingen til regionale udviklingsaktiviteter omdisponeres 0,25 mio. kr. af udviklingsmidlerne til tilskudsmidler, således at tilskudspuljen udgør 1 mio. kr., jf. tabel 2.

Arne Lægaard var inhabil i forhold til indstillingen om bevilling til Midtjyske Jernbaner og deltog ikke under behandling af denne del af sagen.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning fra Midttrafik om tilskud,
• Ansøgning fra Midtjyske Jernbaner

Møder i Danske Regioner drøftes.

Udvalget kan drøfte emner fra møderne i Danske Regioners udvalg for regional udvikling og EU samt udvalg for miljø og ressourcer.

Der var senest møde i udvalg for regional udvikling og EU den 9. september 2021. Næste møde er den 25. november 2021.

Der var senest møde i udvalg for miljø og ressourcer den 16. september 2021. Næste møde er den 8. december 2021.

Udvalg for regional drøftede møder i Danske Regioner.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Arne Lægaard orienterede om trafikmæssig status og herunder særligt om udfordringer hos Midtjyske Jernbaner med mangel på lokomotivførere, hvilket kan være årsag til, at der eventuelt må indsættes togbusser i en periode.

Udvalget takkede gensidigt for samarbejdet gennem denne valgperiode. Det har været værdsat, at der har været forskellige holdninger i spil, men med respekt for samarbejde og god dialog samt med fokus på at finde løsninger.

Carsten Kissmeyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for regional udvikling skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke på ”Godkend”, når mødet er slut.

Underskriftsarket er journaliseret på sagen.