Regeringen og et bredt flertal i folketingen indgik i juni 2021 en aftale, der skal skabe flere uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Som led i denne aftale skal de videregående uddannelsesinstitutioner indsende indspil til Uddannelses- og Forskningsministeriet til implementeringen af aftalen. Planerne indeholder forslag til udbud af nye lokale uddannelser og konkrete planer for, hvordan målet om reduktion af uddannelser i de største byer kan indfries.

Aftalen "Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark" blev indgået af regeringen og et bredt flertal i Folketinget i juni 2021. Intentionen med aftalen er, at der skal være flere videregående uddannelsestilbud uden for de største byer. Det skal bidrage til, at flere danskere får en videregående uddannelse, at flere mindre uddannelser uden for de største byer overlever, og at nye uddannelsesudbud uden for storbyerne bliver mere bæredygtige.

Hovedelementer i aftalen:

• Der udarbejdes en samlet 2030-sektorplan for hver hovedsektor (universiteter, erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime institutioner og kunstneriske institutioner) for, hvordan en målsætning om udflytning eller nedskalering af sektorens samlede optag i de største byer på op til 10 % kan realiseres frem mod 2030.
• 2030-sektorplanerne baseres på, at hver enkelt omfattede uddannelsesinstitution i efteråret 2021 udarbejder et oplæg til, hvordan institutionen kan udflytte eller nedskalere optaget i de fire største byer på 5-10 %, dog 3-5 % for universiteter med hovedcampus uden for de største byer.
• Der skal oprettes 1.000 nye velfærdsuddannelsespladser uden for de fire største byer, ligesom man også vil udflytte cirka 1.000 eksisterende velfærdsuddannelsespladser.
• Med aftalen indføres der et nyt regionalt taxameter, så taxametertaksten for udbud uden for de største byer bliver hævet med 5 % i 2023 stigende til 7 % fra 2027 og frem.
• Der bliver oprettet 23 nye uddannelsessteder uden for de store byer, og til det formål bliver der afsat en investerings- og etableringspulje på 537 mio. kr.

Uddannelsesinstitutionerne havde frist den 12. januar 2022 til at indsende 2030-institutionsplanerne til Uddannelses-og Forskningsministeriet. Aftalekredsen bag udflytningsaftalen skal nu drøfte og godkende uddannelsesinstitutionernes indspil til planer. Der gøres årligt status på arbejdet, ligesom aftalepartierne årligt forelægges en samlet opgørelse over udviklingen.

Kontorchef Henrik Lodberg vil på mødet give en orientering om 2030-institutionsplanerne fra Aarhus Universitet og VIA University College. I forlængelse heraf deltager vicedirektør Ditte Hughes med en orientering om HR-perspektiver på institutionsplanerne, idet disse planer har betydning for Region Midtjylland som arbejdsgiver og uddannelsessted.

I institutionsplanen fra Aarhus Universitet indgår bl.a. en påtænkt udflytning af uddannelser til Aarhus Universitets allerede eksisterende campus i Herning (kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation og kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi) og udflytning og oprettelse af nye udbud i Foulum (udflytning af uddannelsen i Agrobiologi og oprettelse af ny uddannelse i husdyrvidenskab). Hertil vil en række uddannelser være i spil til reduktioner, ligesom Aarhus Universitet planlægger at lukke syv uddannelsesudbud i de store byer, bl.a. kandidatuddannelsen i diakoni i Aarhus og kandidatuddannelsen i sygepleje i Emdrup. Institutionsplanen for Aarhus Universitet er vedlagt som bilag.

VIA University Colleges institutionsplan omfatter bl.a. flere sundhedsuddannelser, herunder forslag om et fuldt udbud af sygeplejerskeuddannelsen i Herning samt oprettelse af tre nye uddannelser til henholdsvis bandagist (Horsens), radiograf (Herning) og jordemoder (Horsens). Hertil vil en række studiepladser i Aarhus flyttes til VIA University Colleges øvrige udbudssteder, bl.a. skal der oprettes flere studiepladser på pædagoguddannelsen i Randers. Endelig skal der sættes ind for at tiltrække flere studerende til uddannelsesstederne i Holstebro, Nørre Nissum og Skive med henblik på at fylde de eksisterende studiepladser, hvoraf en del står tomme. I takt med at dette lykkes, er det forhåbningen, at der i slutningen af institutionsplanens periode kan indfries en ambition om at flytte flere studiepladser til særligt Holstebro. VIA University College har orienteret kommunerne og regionsrådet om institutionsplanen. Henvendelsen fra VIA University College og institutionsplanen for VIA er vedlagt som bilag.

Udvalg for regional udvikling tog orientering om implementering af aftale om flere uddannelsesmuligheder i Danmark til efterretning.

Under punktet drøftede udvalg for regional udvikling desuden institutionsplan for VIA University College. Udvalget gav bemærkninger hertil og udtrykte ønske om, at der tages hensyn til en region i balance, også på udbuddet af professionsuddannelser.

• Institutionsplan for Aarhus Universitet
• Institutionsplan for VIA University College
• Henvendelse fra VIA til kommunerne og regionsrådet

Temadrøftelsen omhandler en gennemgang af opgaver og hovedudfordringer på uddannelsesområdet samt en drøftelse af målsætninger for de prioriterede indsatsområder.

Regionens arbejde med uddannelse og kompetenceudvikling

Regionsrådet har ansvaret for at koordinere den samlede ungdomsuddannelsesindsats i regionen for at sikre et sammenhængende, tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i hele regionen. Det betyder blandt andet, at regionerne tager stilling til ansøgninger fra uddannelsesinstitutioner, der ønsker at oprette eller lukke ungdomsuddannelser, og at regionerne har til opgave at justere kapacitet og sikre en effektiv elevfordeling på almene gymnasier og HF. Regionerne har et tilsvarende koordinerende ansvar på voksenområdet, dvs. forberedende voksenundervisning, almen voksenundervisning og ordblindeundervisning. Derudover arbejder regionen for at sikre optimale rammer for kompetenceudvikling og efteruddannelse for at sikre, at befolkningens kompetencer skal passe til efterspørgslen i erhvervslivet.

Regionsrådets opgaver på det almene gymnasieområde ændrer sig i løbet af 2022. Regeringen og et flertal i Folketinget indgik den 10. juni 2021 en aftale om en ny elevfordelingsmodel for alle gymnasiale uddannelser. Den nye elevfordelingsmodel skal både håndtere udfordringerne med elevsammensætningen i de større byer og udfordringerne med faldende elevgrundlag på gymnasier i tyndtbefolkede områder. Modellen får virkning fra skoleåret 2023/2024. Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for indfasning af modellen i de første tre år, og herefter overgår en række opgaver til regionerne. Regionerne er i god dialog med ministeriet om indfasning og implementering af den nye model.

Strategiske udfordringer
Der er på uddannelses- og kompetenceområdet en lang række udfordringer, der kræver langsigtede og strategiske løsninger: På landsplan vil der være 25.000 færre unge frem mod 2030, hvorefter udviklingen igen vender, og der bliver flere unge. Der har gennem flere år været en lav søgning til erhvervsuddannelserne, og frafaldet på uddannelserne er højt. 20 % af de unge får ikke en ungdomsuddannelse, og ca. 17.000 unge er på offentlig forsørgelse i regionen. Derudover ses der en begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Disse udfordringer er nogle af de områder, som skal adresseres i de kommende års arbejde på uddannelse- og kompetenceområdet.

Kontorchef Henrik Lodberg deltager fra administrationen.

Program

Kl. 13.30-14.00

Velkomst og rammesætning v. udviklingsdirektør Kim Kofod.

Præsentation af opgaver og udfordringer på uddannelses- og kompetenceområdet v. kontorchef Henrik Lodberg

Kl. 14.00-14.30

Drøftelse af emnet og herunder drøftelse af følgende spørgsmål:

• Hvordan sikres balance mellem kritisk masse og geografisk spredning?
• Hvordan kan samarbejdet på tværs af kommuner, uddannelser og region udbygges og styrkes?
• Hvordan sikres et udbygget samarbejde på tværs af kommuner, uddannelser og region?
• Hvordan sikres et øget samarbejde på tværs af aktører på området, herunder kommuner, virksomheder, civilsamfundet og uddannelsesinstitutioner?

Udvalget blev orienteret om og drøftede opgaver og hovedudfordringer på uddannelsesområdet samt en drøftelse af målsætninger for de prioriterede indsatsområder.

• Strategiske udfordringer på uddannelses- og kompetenceområdet

Temadrøftelsen er en introduktion til regionens råstofopgave samt arbejdet med bæredygtighed. Der vil desuden være en præsentation af udvalgte dilemmaer, der er på råstofområdet.

Regionens råstoffer

Råstoffer defineres som de jord- og bjergarter, det kan betale sig at udnytte. Det er ikke rentabelt at udnytte råstofferne alle steder. Det afhænger bl.a. af udbud og efterspørgsel samt tilgængelighed. I regionen indvindes der sand, grus, sten, ler, kvartssand, plastisk ler, moler, kalk og tørv.

I Region Midtjylland indvindes ca. 9-11 mio. m³ råstoffer pr. år. Det svarer til, at Region Midtjylland står for en tredjedel af den samlede indvinding på landjorden i Danmark. Regionen har dermed mange naturlige råstoffer, men det er ikke alle steder, at de er tilgængelige, og når de er gravet væk, er de ikke umiddelbart fornybare.

Regionens råstofopgave

Det er i henhold til råstofloven regionens opgave at sikre, at udnyttelsen af råstoffer sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning samt vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i råstoflovens § 3.

Opgaven omfatter både kortlægning af råstoffer, planlægning, behandling af ansøgninger, miljøvurdering, høringer, dialog med borgere, tilsyn med tilladelser, efterbehandling mv.

Regionrådet vedtog den 23. juni 2021 Råstofplan 2020, der indeholder 173 råstofgraveområder og 23 råstofinteresseområder. Råstofgraveområder er områder, der er reserveret til råstofindvinding i planperioden, mens råstofinteresseområder er områder, som er reserveret til evt. fremtidig råstofindvinding. Råstofplanen er vedlagt som bilag.

Administrationen vil i den kommende periode fremlægge en redegørelse, som skal danne grundlag for en politisk beslutning om udarbejdelsen af Råstofplan 2024. Redegørelsen forelægges udvalget på mødet den 6. april 2022.

Arbejdet med bæredygtighed

Det er vigtigt, at de rette kvaliteter anvendes til de rette projekter og produkter, når den naturlige råstofressource ikke umiddelbart er fornybar. Råstofindvinding er som udgangspunkt ikke bæredygtig set i lyset af den hastighed, det foregår med i dag. Ser man 20-30 år frem i tiden, vil der blive udfordringer med at finde råstoffer nok med det nuværende forbrug. Der er ydermere en stigende transport med råstoffer på tværs af landet.

Det er vigtigt, at der findes alternative bæredygtige løsninger til upcycling af produkter, der normalvis betragtes som affald. Der flyttes årligt ca. 6 mio. tons overskudsjord rundt på vejene. Det er både dyrt økonomisk og på CO₂-kontoen.

Regionen har derfor i projektet "Bæredygtig jordhåndtering" samarbejdet med kommunerne om at udarbejde kommunale jordstrategier, som anviser, hvor jorden skal køres hen, og samtidig arbejder for øget upcycling af overskudsjord.

Udvalgte dilemmaer til drøftelse

• Råstofindvindingen af sand, sten og grus bevæger sig tættere på områder med flere interessekonflikter som følge af, at de oplagte steder allerede er indvundet.
• Der bliver stillet vilkår til nabohensyn via råstofgravetilladelsen. Som nabo vil man alligevel kunne opleve landskabelig forandring og for en periode, øgede gener i forhold til støj, støv, trafik samt usikkerhed om huspriser.
• Regionen kan ved efterbehandling af råstofgraveområder primært stille krav i forhold til sikkerhedsmæssige hensyn, samt natur- og miljøhensyn. Hvis samfundet ønsker en ændret arealanvendelse til biodiversitetsformål og friluftsliv, kan det kun efterkommes via dialogens vej. Regionen har ingen lovhjemmel til at kræve en ændret arealanvendelse efter endt indvinding i forhold til biodiversitetsformål og friluftsliv.
• Incitamentet til at bruge alternativer til jomfruelige råstoffer er lavt blandt andet på grund af de relativt lave priser på råstoffer. Regionen kan gennem dialog indgå i partnerskaber med bygge- og anlægsbranchen for at fremme alternative og bæredygtige løsninger.

Program

Kl. 14.30-15.00

Præsentation af råstofopgaven og udfordringer, der er på området, v. kontorchef Rolf Johnsen og teamleder Lars Ernst.

Kl. 15.00-15.25

Drøftelse af råstofopgaven og udfordringer med afsæt i følgende spørgsmål:

• Hvordan tilgodeser vi de forskellige behov i forhold til ovenstående dilemmaer?
• Hvordan prioriterer vi indsatsen i forhold til dilemmaerne?

Kl. 15.25-15.30

Kim Kofod samler op på drøftelsen.

Udvalget blev orienteret om og drøftede råstofopgaven.

• Råstofplan 2020

Jørn Allan Nielsen, tømrermester i Them, ønsker foretræde for udvalget om regionens arbejde med forureningssagen fra Winther A/S på Rygesmindevej i Them.

Jørn Allan Nielsen ønsker, at:

"informere de nye folkevalgte medlemmer af Regionsrådet om, hvad der er foregået, siden Region Midtjylland startede forureningsundersøgelser i 2015" i Them.

Ifølge proceduren for foretræde afsættes der maks. 15 minutter til, at borgeren fremlægger sine synspunkter, og at politikerne stiller uddybende spørgsmål og dermed åbner for dialog.

 Jørn Allan Nielsen havde foretræde for udvalget. Der tages ikke referat fra foretræder.

Region Midtjylland har sammen med de øvrige regioner ansvaret for den offentlige indsats over for jordforurening i Danmark. Regionsrådet udarbejder hvert år en plan for indsatsen, som beskriver de prioriterede indsatsområder og aktiviteter, der planlægges gennemført. Indsatsplanen for 2022 præsenterer, hvordan regionen vil fortsætte indsatsen for at beskytte vand og grundvand mod forurening og for at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde.

I regionen er der ca. 3.500 forurenede grunde, mens 5.100 grunde vurderes som muligt forurenede. Forureningen stammer typisk fra virksomheders håndtering af forskellige typer af kemikalier. Forurening af jord og grundvand kan være til skade for miljøet og menneskers sundhed. Derfor er kortlægning, undersøgelse og afværge (i form af oprensning og afskærmning) af jordforurening et vigtigt regionalt fokusområde.

Indsatsplan for jordforurening 2022

Indsatsplan for jordforurening 2022 er blevet udarbejdet på baggrund af den overordnede handleplan for jordforurening 2020-2025, som blev vedtaget af regionsrådet i september 2020. Planen for 2022 beskriver, hvordan regionen fortsat vil prioritere indsatsen for at beskytte jord og grundvand mod forurening. Det sker via en prioritering af nedenstående aktiviteter, som planlægges gennemført i 2022.

Indledende og videregående forureningsundersøgelser

Administrationen forventer i 2022 at udføre ca. 190 indledende forureningsundersøgelser. Derudover forventer administrationen, at der i alt gennemføres videregående forureningsundersøgelser på ca. 57 forurenede grunde. De indledende forureningsundersøgelser er med til at afgøre, hvorvidt der er en forurening til stede eller ej, mens de videregående forureningsundersøgelser afklarer, om forureningen udgør en risiko så stor, at der må igangsættes afværge. Hovedparten af grundene til videre undersøgelser er udvalgt efter høring af de midtjyske kommuner. Det endelige antal af forureningsundersøgelser som udføres i 2022 vil afhænge af undersøgelsernes omfang.

Afværge, drift og overvågning

Regionen arbejder i 2022 med afværgeprojekter på 14 grunde. Afværge kan have form af f.eks. oprensning eller sikring mod forurening over for grundvand eller boliger. Regionen vil desuden videreføre en længerevarende drifts- og overvågningsindsats på 55 forurenede grunde, hvor der tidligere har været eller p.t. er aktive afværgeindsatser. Formålet med indsatsen er at sikre, at forureningen ikke spreder sig uhensigtsmæssigt og dermed truer boliger eller grundvand.

Overfladevand

Regionen skal i 2021 og 2022 som noget nyt undersøge i alt ca. 80 forurenede grunde, der potentielt kan true vandløb, søer, fjorde og hav. Sidste år blev ca. 40 grunde undersøgt, og indsatsen fortsætter i 2022, hvor de resterende ca. 40 grunde undersøges.

PFAS forureninger

Regionen vil i 2022 forsætte med at undersøge for PFAS forurening på lokaliteter, hvor der kan være eller allerede er konstateret forurening med PFAS. Der udarbejdes yderligere historiske redegørelser for de brandøvelsespladser, administrationen har kendskab til. Desuden forventes gennemført indledende undersøgelser på de øvelsespladser, som er omfattede af offentlig indsats og ikke hører under Forsvarets indsatsområde.

Videbæk højttalerfabrik

Regionsrådet besluttede i 2021, at forureningen ved Videbæk Højttalerfabrik skal oprenses. Forureningen ved Videbæk Højttalerfabrik udgør en risiko over for grundvandet og periodevist også for naboboliger. Det forberedende arbejde er gennemført. Regionens indsats i 2022 vil bestå i at udbyde oprensningsopgaven og finde den bedst egnede entreprenør. Oprensningen forventes herefter at kunne påbegyndes i efteråret 2022. Oprensningen forventes gennemført i perioden 2022-2023 og vurderes at medføre en omkostning på 10-14 mio. kr.

Generationsforureningerne

Region Midtjylland vil fortsat i 2022 have fokus på arbejdet med håndteringen af generationsforureningerne på Harboøre Tange (Høfde 42, Cheminova gl. fabriksgrund og Cheminovas nuværende fabriksgrund). Der blev i 2019 afsat 50 mio. kr. i øremærkede midler fra staten til arbejdet med forureningerne på Harboøre Tange.

Der er på finansloven for 2021 frem til 2025 bevilget i alt 630 mio. kr. til gennemførelse af fase 1 i regionernes plan for generationsforureningerne. Fase 1 omfatter bl.a. Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund, hvor en fuldskala oprensning forventes at kunne gennemføres for 250 mio. kr. pr. lokalitet.

I 2022 gennemføres udbuddet af oprensningen af Høfde 42 samt det forberedende arbejde med henblik på forberedelse af udbuddet af oprensningen af Cheminovas gl. fabriksgrund.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at indsatsplan for jordforurening 2022 godkendes.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Indsatsplan for jordforurening 2022

Regionsrådet har i budget 2022 afsat en projektpulje på i alt 27,6 mio. kr. til regionale udviklingsaktiviteter, som skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi. Administrationen har udarbejdet en handleplan for udmøntningen af projektpuljen, som præsenterer de aktiviteter, som planlægges gennemført i 2022 under indsatsområderne: Internationale aktiviteter, landdistrikter, mobilitet, sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling, klima, samt udvikling af arbejdskraftsressourcer på uddannelsesområdet. Handleplanen forelægges til godkendelse.

Projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien har f.eks. fokus på regionens opgaver og samarbejder inden for internationalt samarbejde, landdistrikter, mobilitet, sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling, klima, samt udvikling af arbejdskraftressourcer.

Projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter indgår som en del af Regional Udviklings samlede udviklingsaktiviteter, som ud over projektpuljen indeholder aktiviteter inden for uddannelse og kultur. I vedlagte bilag gives et overblik over Regional Udviklings samlede ramme.

Det bemærkes, at indsatsområderne sundhedsinnovation og implementering af bæredygtighedsstrategien behandles særskilt af udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg. Handleplanen forelægges samlet for regionsrådet på mødet den 23. februar 2022.

Projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022

Regionsrådet har i budget 2022 afsat 23,6 mio. kr. til projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter. Desuden er der prioriteret 4,0 mio. kr. i engangsmidler til en ekstraordinær indsats på klimaområdet i forhold til at videreføre initiativer, der er igangsat i bl.a. Coast to Coast Climate Challenge og DK2020. Dermed accelererer arbejdet med helhedsorienterede initiativer i forhold til klimatilpasning, den grønne omstilling og handling mod mere bæredygtighed i den midtjyske geografi. Den samlede projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter er derfor i alt på 27,6 mio. kr. i 2022.

Administrationen foreslår, at 6,95 mio. kr. anvendes som tilskudsmidler, og at 20,65 mio. kr. anvendes som udviklingsmidler. Tilskudsmidler er midler, der gives som tilskud til andre aktørers indsatser. Reglerne for tildeling af tilskudsmidler til konkrete projekter følger de gældende delegerings- og kompetenceregler. Udviklingsmidler er midler, der kan anvendes på udvikling af de aktiviteter, der fremgår af handleplanen. Det kan eksempelvis være eksterne analyser, forundersøgelser, projekter, konsulentbistand og afholdelse af konferencer.

Tabel 1 viser, hvordan midlerne foreslås fordelt indenfor de enkelte indsatsområder. Tabellen viser desuden de prioriteringer i overslagsårene 2023-2025, der tidligere er vedtaget af regionsrådet. De indikative rammer for overslagsårene fremgår af budget 2022.

Handleplanen præsenteres nedenfor og er uddybet i bilaget. Der følges op på projektpuljens aktiviteter pr. 30. juni. Opfølgningen forelægges udvalget i august. Halvårsopfølgningen indeholder status for aktiviteter og økonomisk forbrug. Når handleplanen for 2023 forelægges i januar 2023, vil den samtidig indeholde en opsamling af handleplanens aktiviteter i 2022. Sagen sendes til godkendelse i regionsrådet.

Aktiviteter i 2022

I det følgende gives en kort gennemgang af de aktiviteter, som projektpuljen vil finansiere under de enkelte indsatsområder. Aktiviteterne og det forventede forbrug er uddybet i vedlagte bilag.

Internationale aktiviteter

Regionen vil fortsætte arbejdet med at styrke det internationale samarbejde og vil bl.a. anvende udviklingsmidler på kontingent til Central Denmark EU Office (CDEU), Konferencen for perifere maritime regioner (CPMR), Nordsø-kommissionen, hvor der sidder repræsentanter fra regionsrådet, samt medlemskab af foreningen Danmark-Kina.

Landdistrikter

Regionen vil have fokus på at udvikle bæredygtige og attraktive lokalsamfund. Tilskudsmidlerne anvendes på årets landsbypris og på aktiviteten 'Den bæredygtige landsby', hvor landsbyer i samarbejde med kommuner kan søge tilskud til forberedelse og organisering af bæredygtig udvikling i lokalområder. Udviklingsmidlerne anvendes bl.a. på at tilbyde kandidater til landsbyprisen at deltage i et læringsforløb.

Mobilitet

Regionen vil have fokus på bæredygtig mobilitet. Tilskudsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på forberedelse og ansøgning om midler til ladeinfrastruktur på Lemvigbanen og på at påbegynde arbejdet med en ny overordnet trafikplan for hele regionen i samarbejde med kommunerne. Udviklingsmidlerne vil blive anvendt på at understøtte regionens mobilitetssamarbejde med kommunerne.

Sundhedsinnovation

Aktiviteterne under sundhedsinnovation behandles i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.

Bæredygtighed og grøn omstilling

Regionen vil have fokus på at udvikle og gennemføre aktiviteter om bæredygtig udvikling og cirkulær økonomi i den regionale geografi i samarbejde med kommuner, forsyninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører. Udviklingsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på at videreføre og videreudvikle initiativer, der er igangsat i DK2020, samt til udvikling af metoder og værktøjer til arbejdet med klima- og miljødata.

Implementering af bæredygtighedsstrategien forelægges samt behandles særskilt i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.

Klima

Regionen vil have fokus på at få afsluttet Europas største klimatilpasningsprojekt Coast to Coast Climate Challenge og få fulgt op på alle de erfaringer, der er skabt i partnerskabet. Tilskudsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på etablering af et midtjysk erhvervsfyrtårn for innovative vandteknologiske løsninger. Udviklingsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på to nye projekter 'BioScape' og 'ReDoCO2', der er med til at videreføre regionens arbejde med klima og biodiversitet.

Udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Regionen vil have fokus på udsatte unge, og tilskudsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på at videreudvikle og videreføre den indsats, der har ligget i socialfondsprojektet 'Ung i uddannelse', og som udløber med udgangen af 2022. Udviklingsmidlerne vil primært blive brugt på en analyse af efterspørgslen efter bæredygtige kompetencer i arbejdsstyrken.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 godkendes.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udmøntning af projektpuljen 2022

Regionen har indstillingsret til 20 % af EU's socialfondsmidler i programperioden 2021-2027 med henblik på at styrke regionernes arbejde med ungdomsuddannelser. Regionsrådet skal inden første udmøntning af midlerne udarbejde en samarbejdsaftale med de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) Østjylland og Vestjylland. Regionsrådet skal desuden udarbejde en beskrivelse af proces for udmøntning af midlerne, som sendes til godkendelse hos Erhvervsstyrelsen. Samarbejdsaftalen og proces for udmøntning er vedlagt som bilag og indstilles til godkendelse.

Regeringen har i 2020 besluttet, at regionerne skal have indstillingsret til 20 % af EU's socialfondsmidler i programperioden 2021-2027. Indstillingsretten sker inden for allerede hjemlede områder. Indsatsen skal dermed være supplerende og understøtte det arbejde, som regionerne i forvejen understøtter via uddannelsespuljen.

Den regionale del af EU's socialfondsmidler på 20 % i programperioden 2021-2027 udgør i alt 170,9 mio. kr. Det svarer til, at Region Midtjylland efter de gældende fordelingskriterier i programperioden får indstillingsret til 29,3 mio. kr. fra socialfonden.

Den regionale del af EU's Socialfond

Den regionale del af socialfondsprogrammet har to indsatsområder: Kompetencer til alle og uddannelse til alle. Kompetencer til alle har fokus på bæredygtighed og grønne kompetencer, de naturvidenskabelige kompetencer (STEM), flere faglærte samt fleksible uddannelses- og læringsformer. Uddannelse til alle har fokus på god uddannelsesdækning i regionen, attraktive uddannelsesmiljøer, fastholdelse, trivsel og sundhed, ugunstigt stillede grupper, herunder Forberedende GrundUddannelse (FGU), og livslang læring.

Socialfondsmidlerne skal i perioden 2021-2027 medfinansieres med 60 % danske midler. Medfinansieringen skal dels komme fra regionens uddannelsespulje, dels fra partnerne i projekterne og dels fra de midler, som regionerne fik tildelt i økonomiforhandlingerne til dette formål.

Det samlede budget for socialfondsbevillingerne i Region Midtjylland vil i perioden være 73,3 mio. kr. Fordelingen pr. år ses i nedenstående tabel.

Note: Egenfinansieringen deles ligeligt mellem partnerne (uddannelsesinstitutionerne) og uddannelsespuljen.

DUT midlerne er fratrukket 150.000 kr. pr. år til administration.

Proces for udmøntning

Regionsrådet skal i henhold til § 10 i administrationsbekendtgørelsen udarbejde en administrativ struktur omkring udmøntningen af den regionale del af EU's socialfondsmidler, som sendes til godkendelse hos Erhvervsstyrelsen inden første udmøntning. Det indebærer bl.a. en beskrivelse af, hvordan der indkaldes ansøgninger, og hvordan ansøgningerne behandles, udvælges og indstilles. Beskrivelsen er vedlagt som bilag.

Region Midtjylland udmønter socialfondsmidlerne 2-3 gange i programperioden. Første annoncering planlægges til februar 2022, hvor der indkaldes ansøgninger vedrørende inklusion på ungdomsuddannelserne, flere faglærte inden for sundhedsområdet og STEM med fokus på efteruddannelse af lærerne. Regionen inviterer derefter til workshops om temaerne, for at relevante aktører kan mødes, udvikle løsningsmodeller og danne partnerskaber om de konkrete socialfondsansøgninger.

Administrationen planlægger parallelt med disse ansøgninger at indsende en socialfondsansøgning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som skal supplere den indsats, regionen annoncerer. Ansøgningen skal indeholde aktiviteter for unge i overgangene mellem uddannelser (fra grundskole eller FGU til ungdomsuddannelse samt fra grundforløb 2 til hovedforløb) samt en virksomhedsrettet indsats for skoletrætte unge eller unge, som mangler en praktisk vej til deres arbejdsliv.

De indkomne ansøgninger høres i RAR Østjylland, Vestjylland og Rådet for Fremtidens Kompetencer. Ansøgninger forelægges udvalg for regional udvikling til beslutning i juni, hvorefter projekterne sendes til Erhvervsstyrelsen til legalitetskontrol og tilsagn.

Alle ansøgninger vil blive vurderet ud fra faglig kapacitet og indsigt, overensstemmelse med udviklingsstrategi og uddannelsespolitik samt det brede og relevante partnerskab.

Mindst to tredjedele af midlerne (ca. 50 mio. kr.) forventes udmøntet ved første annoncering. Anden annoncering forventes gennemført i 2024/25, afhængig af hvor mange midler der bevilges i første annoncering og projekternes aktuelle forbrug.

Samarbejdsaftale og høringer

De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) skal høres om udmøntningen af den regionale del af socialfondsmidlerne. Administrationen indstiller derfor, at Region Midtjylland, RAR Østjylland og RAR Vestjylland indgår en samarbejdsaftale, som beskriver rammerne for høring af arbejdsmarkedsrådene i forbindelse med annoncering og udmøntning. Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag.

I aftalen fremgår det desuden, at arbejdsmarkedsrådene orienteres om Region Midtjyllands udviklingsstrategi og uddannelsespolitik, som sætter retningen for de udfordringer, Region Midtjylland ønsker at støtte med midlerne.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at proces for udmøntning af den regionale del af EU's socialfondsmidler tages til efterretning, og

at samarbejdsaftalen med RAR Østjylland og RAR Vestjylland godkendes.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Administration af midler fra Socialfond Plus 2021-2027
• Samarbejdsaftale med RAR
• Den Europæiske Socialfond Plus 2021-2027, høringsudkast

Regionsrådet besluttede i 2018 at øremærke 75 % af uddannelsespuljen frem mod 2022 til at understøtte teknologipagtsaktiviteter på regionens ungdomsuddannelser. Uddannelsespuljen har derfor været opdelt i en teknologipagtspulje og en åben pulje. Øremærkningen er nu udløbet, og der lægges derfor op til, at der tages nye principper i brug til de fremtidige udmøntninger af uddannelsespuljen. Administrationen anbefaler, at uddannelsespuljen fremover organiseres i en temapulje til få, men store, projekter samt en inkubationspulje til mindre for- og pilotprojekter.

Regionen kan gennem den regionale uddannelsespulje yde tilskud til almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser til udvikling af nye fag, studieretninger, efteruddannelse og lignende. Puljen er på 20 mio. kr. årligt.

Uddannelsespuljen har siden 2018 været opdelt i en teknologipagtspulje og en åben pulje som følge af regionsrådets øremærkning af 75 % af midlerne til en teknologipagtspulje under Den Midtjyske Teknologipagt. Der skal ved øremærkningens udløb tages stilling til, hvordan midlerne i uddannelsespuljen fremover skal prioriteres og udmøntes.

Nye principper for regionens uddannelsespulje
Regionen fik i foråret 2021 udarbejdet en evaluering af uddannelsespuljen af Pluss Leadership. I evalueringen fremføres anbefalinger for regionens måde at udmønte uddannelsespuljens midler på. Her anbefales det bl.a. at opdele uddannelsespuljen efter nye principper; at prioritere større projekter, som vil skabe mere fokuserede indsatser med større potentiale for forandring.

Administrationen anbefaler, at uddannelsespuljen fremover opdeles i to puljer, som styres af en række nye principper:

• Temapuljen: 80 % øremærkes til store projekter med væsentlig involvering af Region Midtjylland.
• Inkubationspuljen: 20 % øremærkes til pilot- og forprojekter.

Formålet med at øremærke størstedelen af puljen til større og længerevarende projekter med brede partnerskaber omkring få temaer er, at der i højere grad kan skabes varige forandringer og større effekt af uddannelsespuljens midler. Samtidig er ambitionen, at den mindre pulje vil fungere som en fødekæde til kommende større projekter og dermed være et redskab til at samle partnerskaber og afprøve idéer i en mindre skala. En mere udførlig beskrivelse af indhold, form og regionens rolle er vedlagt som bilag.

Bemærkning til udmøntning af uddannelsespuljen i 2022

Det er uklart, om der vil være midler til en selvstændig udmøntning af uddannelsespuljen i 2022. Det skyldes, at alle midler i uddannelsespuljen formentlig skal anvendes som medfinansiering til ansøgninger under socialfonden, hvor regionen har fået indstillingsret til 20 % af EU's socialfondsmidler jf. det særskilte dagsordenspunkt herom. Hvorvidt alle midler anvendes til medfinansiering afhænger af, hvor mange ansøgninger der modtages i forbindelse med første ansøgningsrunde til EU's socialfondsmidler, som planlægges offentliggjort i februar 2022.

Såfremt der er midler tilbage til udmøntning af uddannelsespuljen i 2022, gennemføres en ansøgningsrunde med annoncering i primo juni og ansøgningsfrist til august.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at de nye principper for uddannelsespuljen godkendes.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Nye principper for Uddannelsespuljen

Regionsrådets øremærkning af 75 % af uddannelsespuljen til den midtjyske teknologipagt frem mod 2022 er nu udløbet, og der lægges derfor op til en gentænkning af regionens arbejde med STEM-området (de naturvidenskabelige og tekniske fag). Administrationen anbefaler, at retningen for regionens STEM-indsatser fremover skal sættes af en handleplan for teknologipagten, som skal gælde til og med 2025. Handleplanen indeholder fem fokusområder, heriblandt et større fokus på virksomhedssamarbejder, internationale indsatser samt nye principper for udmøntning af midler til STEM-projekter.

Regionsrådet vedtog i 2018 en midtjysk teknologipagt, som har til formål at sikre, at flere vælger, lærer om og efteruddanner sig inden for STEM (Science, Technology, Engineering and Math). Regionsrådet nedsatte i samme år Rådet for Fremtidens Kompetencer, som bl.a. har til formål at sikre fremdriften af den midtjyske teknologipagt. Rådet for Fremtidens Kompetencer er sammensat af 23 repræsentanter på tværs af uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og offentlige organisationer.

Teknologipagtens indsatsområder står nu over for en gentænkning i lyset af udløbet af regionsrådets øremærkning på 75 % af uddannelsespuljen. Det skal derfor drøftes, hvordan regionen fremover skal arbejde med teknologipagten.

Teknologipagtspuljen 2018-2022

Der er siden den første udmøntning af teknologipagtspuljen i foråret 2018 blevet uddelt i alt 55 mio. kr. til 59 projekter. Projekterne er gennemført på alle typer af ungdomsuddannelser og under ni forskellige temaer såsom flere piger i STEM, kreativitet og bæredygtighed. Projekterne har haft til formål at motivere flere unge til at beskæftige sig med STEM igennem bl.a. virkelighedsnære forløb, karrierelæring og besøg af STEM-eksperter i undervisningen. Dette har været med til at sætte et vigtigt fokus på STEM-dagsordenen i Region Midtjylland.

Fortsat behov for en regional STEM-indsats

På det seneste møde i Rådet for Fremtidens Kompetencer blev fremtiden for teknologipagten drøftet. Her var anbefalingen, at regionen fortsat skulle arbejde med en STEM-indsats, og at det skulle gøres via de initiativer, som præsenteres i handleplan for den midtjyske teknologipagt 2022-2025. Handleplanen er vedlagt som bilag.

Problemstillingen vedrørende mangel på personer med STEM-kompetencer er i høj grad stadig aktuel, jf. bilag. Det fremgår af STEM-barometeret for 2021 og generelle fremskrivninger på området. Det er derfor vurderingen, at et fortsat fokus på området er nødvendigt for at sikre de nødvendige STEM-kompetencer til arbejdsmarkedet. Udviklingen inden for STEM-fagene går desuden hurtigt. Det er nødvendigt løbende at sikre, at regionens arbejde er aktuelt og taler ind i relevante og aktuelle problemstillinger.

Handleplan for Den Midtjyske Teknologipagt 2022-2025

Administrationen indstiller på baggrund af ovenstående behov, at den vedlagte handleplan godkendes som grundlag for det kommende arbejde med STEM-området i perioden 2022-2025. Handleplanen er blevet udarbejdet på baggrund af bidrag og anbefalinger fra Rådet for Fremtidens Kompetencer. Formålet med handleplanen er at fokusere indsatsen på både nye og eksisterende initiativer, ligesom den løbende kan opdateres med nye indsatser, såfremt det vurderes nødvendigt. Handleplanen er vedlagt som bilag.

Handleplanen fokuserer på fem områder:

• Ambassadørindsatser og virksomhedssamarbejder
• Tematikker i teknologipagten og prioritering af uddannelsesmidler
• Internationale samarbejder
• Søgning af fondsmidler
• Bredt samarbejde med det kommunale og nationale niveau

Ambassadørindsatser og virksomhedssamarbejder

Samarbejdet med de tre STEM-ambassadører, Vestas, Siemens og Grundfos, skal udbygges, ligesom det generelle fokus på samarbejder med virksomheder til konkrete initiativer skal have en højere prioritet. Regionen vil hertil tage initiativ til netværksmøder med repræsentanter fra store, såvel som små, virksomheder og organisationer i regionen.

Tematikker i teknologipagten og prioritering af uddannelsesmidler

Der vil årligt blive udvalgt 1-2 tematikker, som skal være afgørende for udmøntningen af midler i uddannelsespuljen i det pågældende år. Tematikkerne skal desuden forme det pågældende arbejde for at sikre aktualitet i arbejdet med STEM-området.

Internationale samarbejder

Mangel på STEM-kompetencer er en problematik, der eksisterer bredt i EU's medlemslande. Der kan hentes både viden og erfaringer samt skabes nye partnerskaber og projekter ved at have et større internationalt fokus på STEM-området.

Søgning af fondsmidler

Flere af de store danske private fonde har STEM-området som et fokusområde i deres arbejde. Det er derfor en oplagt mulighed at opsøge dialog med disse med henblik på at skabe samarbejder.

Bredt samarbejde med det kommunale og nationale niveau

Udfordringen med at få flere til at interessere sig for STEM kan ikke løses på ungdomsuddannelserne alene. Det er helt afgørende med samarbejder bredt i hele uddannelseskæden med både det kommunale og nationale niveau.

Bemærkning til udmøntning af uddannelsespuljen i 2022

Det er uklart, om der vil være midler til en selvstændig udmøntning af uddannelsespuljen i 2022. Det skyldes, at alle midler i uddannelsespuljen formentlig skal anvendes som medfinansiering til ansøgninger under socialfonden, hvor regionen har fået indstillingsret til 20 % af EU's socialfondsmidler jf. det særskilte dagsordenspunkt herom. Hvorvidt alle midler anvendes til medfinansiering afhænger af, hvor mange ansøgninger der modtages i forbindelse med første ansøgningsrunde til EU's socialfondsmidler, som planlægges offentliggjort i februar 2022.

Såfremt der er midler tilbage til udmøntning af uddannelsespuljen i 2022, gennemføres en ansøgningsrunde med annoncering i primo juni og ansøgningsfrist til august.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at handleplan for den midtjyske teknologipagt 2022-2025 godkendes, idet mulighederne for at udvide ambassadørnetværket undersøges.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Handleplan for Teknologipagten, tilrettet
• STEM-barometer, tilrettet

Der er rejst alvorlig kritik af løn- og ansættelsesvilkår i flextrafikken, som trafikselskaberne – herunder Midttrafik – udfører for regioner og kommuner. Regionerne og kommunerne er blevet opfordret til at tage affære, hvor regionsrådsformanden bl.a. har fået henvendelser fra dagbladet Politikken og flere regionsrådspolitikere om emnet. I regionen er det den siddende patientbefordring, som anvender flextrafikken. Regionen har behov for at vide, at patienter transporteres sikkert og forsvarligt i flextrafikken. Derfor indstilles det, at udvalget anmoder Midttrafik om en redegørelse for, hvilke initiativer Midttrafik agter at igangsætte for at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår i flextrafikken.

I Region Midtjylland udgør den siddende patientbefordring en væsentlig del af flextrafikken. Det er Præhospitalet, som bestiller og betaler for den siddende patientbefordring, som udføres af Midttrafik. Siddende patientbefordring er et tilbud til patienter om at blive kørt til- og fra behandling eller til at blive overført mellem hospitaler.

Det er kommunerne, som bestiller bl.a. den individuelle handicapkørsel og den åbne flextrafik, som borgeren kan bestille som supplement til den almindelige bus-, tog- og letbanetrafik.

Regulering af flextrafikken

Midttrafik administrerer og udbyder flextrafik-kørslen til taxa- og busvognmænd, der af Færdselsstyrelsen har fået udstedt tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring. Det er taxa- og busvognmændene, der har ansvaret for at ansætte de enkelte chauffører, og det er taxalovgivningen, der regulerer området. Det er desuden Færdselsstyrelsen, der har den overordnede tilsynspligt på området.

Mens arbejdsvilkår i lovgivningen på varetransport og fjernbusser er detaljeret beskrevet, adskiller lovgivningen på personbefordring sig væsentligt, idet reglerne baserer sig på overenskomster. Her henvises der til, at arbejdsgiveren "skal følge de bestemmelser, der sikrer de ansatte løn, herunder særlige ydelser, samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område af arbejdsgiver". Det gør administrationspraksis vanskelig.

Administrationens dialog med Midttrafik

Administrationen er ikke bekendt med, i hvilket omfang der er udført opsøgende kontrol med stikprøver, hvorfor kontrollen har en begrænset effekt, eller om tilsynet alene er baseret på anmeldelser. Færdselsstyrelsen arbejder p.t. med en bekendtgørelse i relation til den nye taxilov, som bl.a. vedrører spørgsmålet om tilsyn.

Administrationen har på baggrund af henvendelserne til regionsrådsformanden anmodet Midttrafik om en udtalelse.

Midttrafik har oplyst, at der i 2018 er etableret et samarbejdsforum bestående af Midttrafiks administration og arbejdsmarkedets parter. De faglige organisationer 3F, ATAX, Det Faglige Hus, KA, Dansk Erhverv og DI er medlemmer af samarbejdsforummet. Samarbejdsforummet involveres i det omfang, der er konkrete sager at drøfte. Forummet skal ikke føre løbende kontrol, men skal agere bistand for Midttrafik. Arbejdsmarkedets parter skal fortsat køre kontrol i eget regi. Midttrafik skal sende eventuelle sager til Færdselsstyrelsen.

Oprettelsen af samarbejdsforummet blev herudover understøttet af en række øvrige tiltag på området for løn- og arbejdsvilkår: Skærpelse af kontakternes formuleringer om krav til løn- og arbejdsvilkår, skærpelse af Midttrafiks mulighed for at indhente dokumentation fra leverandører, skærpelse af sanktioner overfor leverandører, der ikke efterlever krav til løn- og arbejdsvilkår, oprettelse af en formular på Midttrafiks hjemmeside, hvor eventuelle brud på overenskomstretlige forhold hos en leverandør kan anmeldes.

Midttrafik oplyser endvidere, at samarbejdsforummet benyttes til vurdering af det materiale, der sendes i udbud af flextrafik. Midttrafiks kontrakter stiller krav om, at vogne skal holde en pause på 30 minutter efter hver femte times kørsel. Pausen efter den første femte time er indarbejdet i Midttrafiks planlægningssystem, hvor vognen ikke er disponibel for kørsel for Midttrafik. Chaufføren i vognen modtager samtidig en besked om, at der skal holdes pause.

Midttrafik bemærker, at de indgår kontrakter om vogne, mens leverandøren er ansvarlig for ansættelse af chauffører. Midttrafik fører ikke stikprøvekontrol, men behandler alene indkomne sager.

Anmodning om redegørelse

Regionen kan ikke acceptere, at der kan sås tvivl om, at patienter transporteres sikkert og forsvarligt i flextrafikken. Der er derfor behov for, at der igangsættes kontrol af området, som sikrer, at arbejdsmiljø- og overenskomstregler overholdes.

Det foreslås derfor, at Midttrafik anmodes om på et kommende bestyrelsesmøde at redegøre for, hvilke initiativer de vil igangsætte for at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår og godt arbejdsmiljø i flextrafikken.

Udvalg for regional udvikling tog orienteringen til efterretning og besluttede at anmode Midttrafik om at redegøre for, hvilke initiativer der igangsættes for at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår i flextrafikken.

Henrik Qvist og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• FynBus, Midttrafik og Sydtrafik - fakta om flextrafik

Forretningsorden for de stående udvalg, som fastlægger de nærmere regler for udvalgenes møder, er blevet opdateret efter udvalgenes bemærkninger under første behandling på udvalgsmøderne i januar 2022.

Forretningsordenen for de stående udvalg i Region Midtjylland fastlægger de nærmere regler for udvalgets møder og blev behandlet af de frem stående udvalg på de første møder i januar 2022.

Udvalgene godkendte forretningsordenen, og herunder administrationens forslag til justeringer, idet der dog var bemærkninger omkring foretrædereglerne som beskrevet og om deltagelse af øvrige regionsrådsmedlemmer til udvalgenes temamøder. Samtidig ønskede hospitalsudvalget at modtage en kort skriftlig orientering om det juridiske grundlag for, at udvalget kan beslutte, at møder afholdes som virtuelle møder eller telefonmøder (§ 2 stk. 4) samt en kort redegørelse omhandlende standsningsretten og mulighederne for anvendelse af denne i de stående udvalg i Region Midtjylland (§ 14).

Forslag til forretningsorden for de stående udvalg er opdateret i henhold til disse ønsker samt en justering af § 4 i lighed med tilsvarende paragraf i forretningsudvalget. Med ændringerne er det præciseret, at alle regionsrådsmedlemmer kan deltage i udvalgenes temadrøftelser, at der med mødeplanen også træffes beslutning om, hvor møderne holdes, samt at der for foretræde gælder de af regionsrådet vedtagne retningslinjer. Det skal bemærkes, at der efter de vedtagne retningslinjer er mulighed for, at interesseorganisationer og foreninger kan få foretræde.

Ændringerne er markeret i bilaget: Forretningsorden for de stående udvalg.

Som bilag til sagen indgår notat om standsningsret og brugen heraf samt et notat, der nærmere beskriver det juridiske grundlag for, at udvalg kan holde virtuelle møder.

Udvalg for regional udvikling godkendte den opdaterede forretningsorden for de stående udvalg godkendes og tog orientering om det juridiske grundlag for at holde virtuelle møder og notat om standsningsretten til efterretning.

Henrik Qvist og Martin Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsudvalget den 3. januar 2022.

Udvalg for nære sundhedstilbud den 4. januar 2022.

Udvalg for regional udvikling den 5. januar 2022.

Psykiatri- og socialudvalget den 5. januar 2022.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg den 10. januar 2022.

• Notat om standsningsretten i Region Midtjyllands stående udvalg
• Notat om det retlige grundlag for virtuelle udvalgsmøder
• Forretningsorden for stående udvalg - opdateret efter første udvalgsbehandlinger

Udvalget har godkendt forslag til mødeplan for udvalg for regional udviklings ordinære møder i 2022. Der vil som fast punkt på de kommende dagsordener være en opsamling af forslag til emner og forventede besøg, hvor udvalgsmøder holdes uden for regionshuset.

Udvalget vedtog på sit møde den 5. januar 2022 mødeplanen for udvalgets ordinære møder i 2022 og drøftede i den forbindelse ønske om temadrøftelser, besigtigelser og besøg mm. i 2022.

Udgangspunktet er, at udvalgets møder afholdes i regionshuset i Viborg. Efter aftale i udvalget kan møder endvidere afholdes i andre regionshuse eller i forbindelse med besøg hos samarbejdsparter, interessenter eller lignende.

På mødet den 2. februar fremlægges forslag for temaer, emner og besøg for kommende mødesteder med henblik på drøftelse i udvalget.

Mødeplanen vil løbende bliver opdateret med angivelse af mødesteder og temaer på møderne med udgangspunkt i udvalgets ønsker til temaer på de kommende møder.

Udvalg for regional udvikling godkendte udvalgets mødeplan for 2022 med mødesteder og temaer, idet udvalget fortløbende og som fast punkt drøfter og beslutter forslag til emner og forventede besøg uden for regionshuset.

Udvalgets møde den 9. marts 2022 holdes ved Letbanen i Aarhus.

Henrik Qvist og Martin Jakobsen
var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Henvendelse fra særlig rådgiver for SF i Folketinget – afværge ved Høfte 42 er besvaret i forhold til risikovurdering, beregninger og målinger.

Orientering om status for udbudsproces og prækvalificering i forbindelse med opgaven ved Høfte 42. På næste udvalgsmøde vil der være en nærmere orientering.

Orientering om ansøgning fra Midtjyske Jernbaner til ministeriet vedr. skinner og baneoverskæringer.

Orientering om ansvar ved ubevogtede jernbaneovergange:

VLTJ: Midtjyske Jernbaner har ansvaret for strækningen.

Skjern-Holstebro: BaneDanmark har ansvaret.

Henrik Qvist og Martin Jakobsen
var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for regional udvikling skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke på ”Godkend”, når mødet er slut.

Underskriftsarket er journaliseret på sagen.