Regionsrådet vedtog den 27. april 2022 at igangsætte en revision af regional udviklingsstrategi 2019-2030. Udvalgets arbejde med revisionen påbegyndes på mødet, hvor udfordringer og tendenser inden for området for regional udvikling drøftes.

Drøftelsen understøttes af en række udfordringsbilleder, der er udarbejdet på baggrund af data og analyser.

Den regionale udviklingsstrategi kan omfatte lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling og i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning og eventuelle grænseoverskridende samarbejder.

Regionsrådet godkendte den 27. april 2022 revision af regional udviklingsstrategi 2019-2030. Målsætningen med revision af den eksisterende udviklingsstrategi er:

• at finde strategiske løsninger i regionalpolitiske partnerskaber.
• at adressere komplekse samfundsmæssige udfordringer, som er svære at definere, og som der ikke findes simple løsninger på.
• at identificere løsninger, der er handlingsanvisende.

Udfordringsbilleder

Revisionens første fase indledes med, at udvalg for regional udvikling på mødet drøfter tendenser inden for området for regional udvikling samt de udfordringer, udvalgets medlemmer er optagede af på området.

Drøftelsen understøttes af et udfordringsbillede, der består af data og beskrivelser af midtjyske udfordringer, jf. bilag.

Udfordringsbillederne er et katalog af komplekse samfundsmæssige udfordringer, som er svære at definere, og som der ikke findes simple løsninger på. Udfordringsbillederne belyser centrale temaer og spørgsmål, der med fordel skal udvikles i politisk samarbejde med andre.

Udfordringsbillederne berører f.eks. følgende tematikker:

• Ikke i min baghave - om arealanvendelse.
• Når blomsterne forsvinder - om udfordret biodiversitet.
• Højt til himlen, langt til købmanden - om udviklingen i landdistrikter.
• Utilpas - om unges dårlige mentale helbred og konsekvenser for deres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
• Stig på - om udfordringer i forhold til den kollektive transport.

Udfordringsbillederne er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt på baggrund af analyser på området for regional udvikling.

Drøftelsen af udfordringsbilleder faciliteres af udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen og kontorchef Jane Baad Jensen.

Opsamling på mødet

Der udarbejdes på baggrund af udvalgets drøftelser af de midtjyske udfordringsbilleder et forslag til overordnede temaer i den regionale udviklingsstrategi til behandling på regionsrådets møde i september 2022.

Forslag til temaer forelægges regionsrådet sammen med et forslag til rækkefølgen for behandling af temaerne, som der arbejdes med over en 2-3 årig periode. Forslaget skal endvidere i høring og til godkendelse i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Der nedsættes herefter regionalpolitiske fora (et forum for hvert tema), hvor der arbejdes med de nødvendige spørgsmål og løsninger. Et regionalpolitisk forum kan bestå af repræsentanter fra kommuner, stat, videninstitutioner, erhvervsliv, kulturliv, civilsamfund herunder unge fra projektet SAMFUNDSFORMERNE, faglige eksperter samt regionen. En repræsentant for udvalg for regional udvikling vil stå i spidsen for hvert forum.

Der nedsættes maksimalt to regionalpolitiske fora pr. halvår af hensyn til den politiske deltagelse fra regionsrådet. Hvis der i første omgang identificeres otte temaer, vil regionalpolitiske fora arbejde frem til slutningen af 2024.

Den regionale udviklingsstrategi vil blive set i sammenhæng med den styrende politiske ambition.

Udvalg for regional udvikling drøftede de midtjyske udfordringsbilleder.

Udvalget godkendte, at administrationen på baggrund af drøftelsen udarbejder forslag til overordnede temaer i den regionale udviklingsstrategi til udvalgsmødet i september 2022.

Regionsrådet godkendte den 27. april 2022 revision af regional udviklingsstrategi 2019-2030 samt proces og tidsplan for revision af regional udviklingsstrategi 2019-2030.

• Midtjyske udfordringsbilleder maj 2022

Udvalget besluttede på mødet den 11. maj, at dagsordenen for udvalgsmødet den 8. juni 2022 suppleres med en orientering om økonomien på udvalgsområdet.

Udvalget besluttede på mødet den 11. maj, at dagsordenen for udvalgsmødet den 8. juni 2022 suppleres med en orientering om økonomien på udvalgsområdet.

Økonomien for udvalgsområdet gennemgås på mødet ved udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen.

Principper for økonomistyringen på Regional Udviklings område præsenteres også, og derudover gennemgås muligheder og begrænsninger for samfinansiering af aktiviteter sammen med de øvrige sektorområder i Region Midtjylland.

Udvalg for regional udvikling tog orienteringen om Regional Udviklings økonomi til efterretning, idet udvalget får en yderligere økonomiorientering.

Der er blevet foretaget en evaluering af landsbyprisen. Evalueringen er netop afsluttet og viser, at prisen overordnet set er velfungerende. Samtidig peger den på, at justeringer bør overvejes med henblik på at nå bredere ud til landsbyer og landdistrikter i hele regionen, som beskrevet i anbefalinger til det videre arbejde.

Region Midtjylland har siden 2009 uddelt en landsbypris årligt til en landsby eller gruppe af landsbyer, der viser nye veje til fornyelse og udvikling i landdistrikterne. Landsbyprisen blev etableret for at sætte fokus på Region Midtjyllands landdistrikter og synliggøre landdistrikterne som attraktive steder for såvel bosætning som erhverv.

Regionsrådet besluttede i marts 2021 at igangsætte en evaluering af landsbyprisen. Evalueringen er udarbejdet i samarbejde med konsulentfirmaet PLUSS Leadership og er gennemført ved en række interviews med tidligere deltagere og vindere af prisen samt supplerende fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra kommuner og LAG'er (lokale aktionsgrupper). Dertil er gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til 293 repræsentanter fra en udvidet målgruppe, der både omfatter LAG-koordinatorer, LAG-formænd, kommunale landdistriktskonsulenter, landsbyer og udvalgte regional- og lokalpolitikere. Evalueringen omfatter perioden 2009-2021 og er vedlagt som bilag.

Evalueringens resultater

Evalueringens overordnede konklusion er, at kendskabet til prisen er stort hos de relevante aktører, og at en landsbypris på regionalt niveau har stor berettigelse. Evalueringen viser, at prisen fremmer samarbejde og inspiration på tværs af aktører og er katalysator for udvikling for relativt få midler. Prisen medvirker til at understøtte den regionale udviklingsstrategis mål om at være "En attraktiv og bæredygtig region. For alle."

Deltagerne oplever generelt en stolthed og øget bevidstgørelse om egne ressourcer ved at samles om at udarbejde en ansøgning til prisen, og særligt hos vinderne ses en stor lokal mobilisering efter prismodtagelsen. Finalisternes øgede synlighed, bl.a. via presseomtale og præsentationsvideoer, virker desuden som inspiration for de landsbyer, der ikke deltager.

Landsbyprisen vurderes som initiativ samlet set som velfungerende. Det samme gælder samarbejdet med kommunerne og LAG'er. Det fremhæves desuden, at det faglige panel spiller en vigtig rolle i forhold til vurdering af ansøgninger og dialogen med ansøgerne under ansøgningsprocessen.

Aktørernes generelle vurdering er, at ansøgningskriterierne er vigtige, men mange har en oplevelse af, at kriterierne med tiden er blevet for omfangsrige. Kommunikationen og brugen af kriterierne er således vigtige opmærksomhedspunkter. Dette gælder ikke mindst i forhold til at kunne tiltrække flere ansøgere, da antallet de seneste par år har været lavere end tidligere.

Anbefalinger i det videre arbejde

Evalueringen indeholder fem anbefalinger i det videre arbejde med at tilrettelægge landsbyprisen fremover:

1. Der er behov for at nå bredere ud til målgruppen, så det samlede ansøgerfeltet udvides.
2. Skru op for det overordnede formål og ned for de specifikke kriterier.
3. Tilføj større fokus på det fremadrettede i landsbyerne, så ansøgningen ikke kun beskriver det allerede opnåede.
4. Åben op for ansøgninger i andre formater, der tiltaler andre typer af ansøgere.
5. Brug vinderne som et større aktiv.

Der lægges på mødet op til en drøftelse af evalueringen med henblik på, at der på baggrund af drøftelsen udarbejdes et forslag til justeret proces for landsbyprisen fra 2023, der behandles politisk i september 2022. Sammenhængen til øvrige lokale, regionale og nationale priser på landdistriktsområdet er også et opmærksomhedspunkt fremadrettet. Der vil desuden blive lejlighed til at drøfte, om eventet i forbindelse med prisoverrækkelsen skal videreudvikles.

Stefan Brendstrup fra konsulentfirmaet PLUSS Leadership medvirker ved mødet med præsentation af evalueringens resultater og uddyber indholdet i anbefalingerne for at kvalificere drøftelsen af, hvordan landsbyprisen kan tilrettelægges bedst muligt fra 2023 og fremefter.

Udvalg for regional udvikling tog evalueringen af Region Midtjyllands landsbypris til efterretning.

Udvalget godkendte, at der på baggrund af drøftelsen udarbejdes et forslag til justeret proces og justerede kriterier for landsbyprisen fra 2023.

• Evaluering af Region Midtjyllands landsbypris

Der foreligger udkast til uddannelsespolitik for Region Midtjylland i perioden 2022-2025. Uddannelsespolitikken adresserer de væsentligste udfordringer på uddannelses- og kompetenceområdet og omhandler fire indsatsområder. Uddannelsespolitikken er blevet udarbejdet på baggrund af bidrag fra bl.a. aktører, interessenter og unge og har netop været i høring hos kommuner, uddannelsesinstitutioner og Rådet for fremtidens kompetencer.

Region Midtjylland står i de kommende år over for en lang række udfordringer på uddannelses- og kompetenceområdet, der kræver langsigtede og strategiske løsninger: Ungdomsårgangene bliver mindre, manglen på faglærte er tiltagende, og alt for mange unge står uden for uddannelse og arbejdsmarkedet. Derudover ses en begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Disse udfordringer er nogle af de områder, der adresseres i den nye uddannelsespolitik. Der sættes samtidig fokus på brede og stærke samarbejder på tværs af aktører i de nye indsatser, da hverken region, uddannelsesinstitutioner, kommuner eller virksomheder kan løse udfordringerne på uddannelsesområdet alene.

Dialogmøder og workshops

Udvalg for regional udvikling har i efteråret 2021 været vært for en række dialogmøder og workshops, som har haft til formål at få flest mulige perspektiver ind i den nye uddannelsespolitik. Aktører, interessenter og ikke mindst de unge har deltaget i møderne og bidraget til uddannelsespolitikken. De unge har bl.a. været med til at belyse centrale behov, udfordringer og prioriteringer set fra deres perspektiv.

Udvalget var i marts 2022 vært for en workshop, hvor udkastet til uddannelsespolitik blev diskuteret med repræsentanter for uddannelsesinstitutioner, kommuner, organisationer m.v.

Udkast til uddannelsespolitik

Der foreligger nu, på baggrund af ovenstående proces, et udkast til uddannelsespolitik 2022-2025, hvor der sættes fokus på fire indsatsområder:

1. Adgang til gode ungdomsuddannelser i hele regionen
2. Flere faglærte
3. Flere unge i uddannelse eller beskæftigelse
4. Fokusområder indenfor kvalificeret arbejdskraft

Der er for hvert indsatsområde beskrevet status og konkrete forslag til indsatser, ligesom der er angivet en politisk målsætning for Region Midtjyllands arbejde på området. Udkast til uddannelsespolitikken er vedlagt som bilag.

Anbefalinger fra Rådet for fremtidens kompetencer

Rådet for fremtidens kompetencer har behandlet udkastet til ny uddannelsespolitik. Der var enighed i rådet om, at de fire indsatsområder adresserer de væsentligste udfordringer på uddannelses- og kompetenceområdet, og at de valgte indsatser skulle have fokus på at sikre kvalitet i uddannelserne og gode rammer for uddannelse og kompetenceløft for alle. Rådet betonede endvidere vigtigheden af brede partnerskaber og opfordrede til, at der blev tænkt i partnerskaber på tværs af hele uddannelseskæden og på tværs af de repræsenterede parter i Rådet for fremtidens kompetencer, dvs. kommuner, virksomheder og aktører på både uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Høringsvar

Udkast til ny uddannelsespolitik har været i høring hos kommuner, uddannelsesinstitutioner og Rådet for fremtidens kompetencer. De indkomne høringssvar er vedlagt som bilag.

Det fremgår af høringssvarene, at uddannelsespolitikken adresserer de væsentligste udfordringer på området, og der er en generel opbakning til de strategiske prioriteringer i uddannelsespolitikken. Der er desuden enighed om, at der er brug for fælles løsninger og brede partnerskaber, og på tværs af høringssvarerne stiller aktørerne sig til rådighed for at indgå i disse samarbejder og udvikle nye tiltag i fællesskab.

Der kvitteres i flere høringssvar for, at uddannelsespolitikken sætter fokus på adgang til gode uddannelsesmuligheder i hele regionen. Der opfordres konkret til, at der sættes et stærkt regionalt fokus på at styrke brobygningen fra regionens ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser og videre mod arbejdsmarkedet. Flere bifalder endvidere fokus på at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, og herudover anbefales det, at der bør være et særligt fokus på velfærdsuddannelser. Konkret opfordrer VIA University College til, at der etableres et strategisk partnerskab om velfærdsprofessionerne mellem regionen, kommunerne og VIA i forhold til bl.a. at sikre rekruttering til uddannelserne.

Flere høringssvar omhandler også en opfordring til et styrket fokus på brug af efter- og videreuddannelse, og aktørerne stiller sig til rådighed for et samarbejde herom. Endelig er der opbakning til at fortsætte og udvikle samarbejdet om, at flere unge skal inkluderes og fastholdes i uddannelse og beskæftigelse.

Forslagene fra høringssvarene indarbejdes i udmøntningen af uddannelsespolitikken.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at udkast til uddannelsespolitik for Region Midtjylland 2022-2025 godkendes.

Udkast til uddannelsespolitik blev drøftet i udvalg for regional udvikling den 29. november 2021.

• Uddannelsespolitik for Region Midtjylland
• Høringssvar vedr. Uddannelsespolitik

Regionsrådet skal hvert år indberette oplysninger om regionens aktiviteter på jordforureningsområdet til Miljøstyrelsen. Indberetning om regionens jordforureningsaktiviteter 2021 er udarbejdet og indsendt.

Region Midtjylland har i 2021 blandt andet arbejdet med 320 indledende forureningsundersøgelser, 149 videregående undersøgelser og 7 afværgesager. Regionen har desuden indgået i en række tværgående projekter og udviklingsprojekter, som også beskrives i indberetningen.

Der udarbejdes en årlig indberetning til Miljøstyrelsen over regionens aktiviteter på jordforureningsområdet. Indberetning om jordforurening 2021 er vedlagt som bilag. Regionens budget og udførte aktiviteter ligger på niveau med de foregående år.

Region Midtjylland har i 2021 arbejdet med 320 indledende forureningsundersøgelser, hvor det undersøges, om en muligt forurenet grund skal udgå af kortlægningen eller undersøges videre. Der er foretaget 144 videregående undersøgelser, hvor det vurderes, om en konstateret forurening udgør så stor en risiko for enten grundvand eller boliganvendelse, at der skal iværksættes yderligere tiltag, eller om forureningen er så begrænset, at den ikke udgør en risiko.

Der er i 2021 arbejdet med 7 afværgesager, der ikke kræver efterfølgende drift, typisk ved afgravning af forurenet jord. Derudover er der ca. 50 afværgesager i drift over en længere periode for at forhindre, at forureningen spreder sig til enten grundvand, miljø eller indeklimaet i boliger. Der kan typisk være tale om membraner, dræn eller pumpning.

Regionen gennemførte i 2021 som noget nyt 40 undersøgelser af forurenede grunde, der potentielt kan true målsatte vandløb, søer, fjorde og hav.

Det er et element i Region Midtjyllands Handleplan for jordforurening, at regionen er en aktiv medspiller i teknologi- og vidensudviklingen inden for jord- og grundvandsområdet. I 2021 var Region Midtjylland involveret i ca. 25 samarbejds- og udviklingsprojekter, som enten var egenfinansierede eller gennemført med samfinansiering fra nationale og internationale partnere. I alt blev der anvendt ca. 5 % af driftsmidlerne til udviklingsaktiviteter.

Regnskabet for jordforureningsområdet viser en udgift i 2021 på ca. 49 mio. kr. og forbrug af ca. 39 årsværk. I indberetningen til Miljøstyrelsen er inkluderet regionens plan for indsatsen på jordforureningsområdet i 2022, som blev godkendt af regionsrådet den 23. februar 2022.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at orienteringen om indberetningen til Miljøstyrelsen tages til efterretning.

• Indberetning 2022

Der skal tages stilling til, om der fortsat skal ydes et midlertidigt regionalt tilskud til transport af uddannelsessøgende, der søger uddannelse i nabokommuner. Det midlertidig tilskud er ydet over en treårig periode via Midttrafik til ni kommuners drift af syv lokale ruter, med en årlig udgift på 5,5 mio. kr. Der lægges op til, at regionsrådet meddeler kommunerne, at det midlertidige tilskud forlænges et halvt år til ophør med virkning fra køreplanskiftet i juni 2023, hvorved de berørte kommuner får tid til at implementere lokale løsninger.

Endvidere orienteres der om, at tilskud bevilget i 2010 til transport af uddannelsessøgende vil blive genvurderet.

Det foreslås desuden, at der i regi af trafikstyregruppen for Midttrafiks Trafikplan 2023-2026 etableres dialog med kommunerne for at gøre transport af uddannelsessøgende til en del af trafikplanen.

Regionens transporttilbud til uddannelsessøgende

Unge uddannelsessøgende udgør en væsentlig andel af passagererne i den regionale kollektive trafik, og størstedelen af regionalruterne betjener en eller flere uddannelsesinstitutioner i byerne. Transport af uddannelsessøgende er også betydningsfuld for økonomien. Alene indtægterne fra Midttrafiks salg af ungdomskort udgør en femtedel af indtægterne. Hertil kommer indtægter fra rejsekort og andre billettyper, som mange unge benytter.

Midttrafiks salg af ungdomskort er faldende, og antallet af biler på uddannelsesstedernes parkeringspladser bekræfter undersøgelser, der viser, at de unge i stigende grad benytter bil til deres daglige transport.

Region Midtjyllands tilskud til lokale busruter

Region Midtjylland yder via Midttrafik et midlertidigt treårigt tilskud på 5,5 mio. kr. til ni kommuners drift af syv lokale ruter, der transporterer uddannelsessøgende til en ungdomsuddannelse i nabokommunen. Tilskuddets størrelse er fastsat som omkostningerne til én dobbelttur om morgenen og to dobbeltture hjem om eftermiddagen. Det midlertidige tilskud er finansieret af puljemidler hensat hos Midttrafik.

Tilskuddet blev vedtaget af regionsrådet i oktober 2018, hvor der blev gennemført tilpasninger på det regionale rutenet for ca. 60 mio. kr. Tilpasningerne medførte, at Region Midtjylland helt eller delvist ophørte med at finansiere mere end 30 busruter. Det midlertidige tilskud blev givet under forudsætning af, at de pågældende kommuner viderefører betjening af uddannelsessøgende på ruter, som regionen ophørte med at finansiere i 2018. Det blev vedtaget, at det efter tre år skulle vurderes, om grundlaget for at opretholde tilskuddet fortsat var til stede.

Regionen har ingen indflydelse på, hvordan kommunerne i samarbejde med Midttrafik tilrettelægger kørslen med de uddannelsessøgende.

Det midlertidige tilskud blev ydet med virkning fra køreplanskiftet i juni 2019 til nedenstående lokale ruter og kommuner:

• Rute 23 Holstebro - Struer, Holstebro og Struer kommuner

• Rute 59 (nu: 760) Viborg - Aalestrup, Viborg Kommune

• Rute 75 (nu: 774) Bjerringbro - Rødkærsbro - Kjellerup, Viborg Kommune

• Rute 104 Horsens - Glud - (Snaptun) - Juelsminde, Horsens og Hedensted kommuner

• Rute 107 Skanderborg - Tebstrup - (Gedved - Egebjerg - Horsens), Horsens og Skanderborg kommuner

• Rute 130 Ikast - Hammerum - Gjellerup - Sunds - Ilskov - Simmelkær, Ikast-Brande Kommune

• Rute 351 Grenaa - Ebeltoft, Norddjurs og Syddjurs kommuner

Det skal bemærkes, at Midttrafik med virkning fra køreplanskiftet i juni 2022 har indarbejdet kørslen på rute 59 Viborg - Aalestrup i den regionalt finansierede rute 61 Viborg - Aalestrup - Aalborg. Grundlaget for tilskuddet er dermed bortfaldet.

I vedlagte bilag er tilskuddene til ruterne præsenteret, sammenholdt med fakta om benyttelsen.

Stillingtagen til tilskud – økonomisk udfordring

Den økonomiske ramme til kollektiv trafik er udfordret af usikkerhed knyttet til bl.a. faldende passagertal, herunder eftervirkninger af Covid-pandemien, stigende brændstofpriser og omkostninger til grøn omstilling. Det fremgår af bilagsmaterialet, at flere af ruterne har få passagerer, og det er administrationens opfattelse, at andelen af uddannelsessøgende, der benytter ruterne på tværs af kommunegrænsen, er begrænset. Såfremt det midlertidige tilskud, der via Midttrafik ydes til kommunerne, skulle videreføres, ville konsekvensen være reduktion i serviceomfanget på de regionale busruter.

Udvalg for regional udvikling har i maj 2022 drøftet udfordringerne og regionens interesse i sammen med kommunerne at finde gode løsninger for transport af de uddannelsessøgende. Regionens tilskud, der via Midttrafik ydes til kommunerne, blev også drøftet.

Administrationen foreslår, at regionsrådet meddeler kommunerne, at det midlertidige tilskud forlænges et halvt år til ophør med virkning fra køreplanskiftet i juni 2023, og at der administrativt etableres dialog med samtlige kommuner og Midttrafik om at finde lokale løsninger, der kan tilgodese uddannelsessøgende fra de berørte områder, når det midlertidige tilskud herefter ophører. Med forlængelsen af tilskudsperioden får de berørte kommuner tid til at implementere lokale løsninger. Omkostninger til forlængelse af tilskuddet i et halvt år udgør ca. 2,4 mio. kr., og finansieringen heraf indarbejdes via Midttrafiks budget.

Øvrige lokale ruter med regionalt tilskud til uddannelsessøgende

Ud over de midlertidige tilskud har administrationen også fokus på tilskud til øvrige lokale ruter.

Regionsrådet besluttede i forbindelse med en tilpasning af rutenettet i 2010 at yde tilskud på ca. 9 mio. kr. til 16 ruter på tilsvarende vilkår som beskrevet ovenfor for de midlertidige tilskud. Der blev i 2010 ikke fastsat udløbstidspunkt for tilskuddet, som finansieres inden for den økonomiske ramme til kollektiv trafik, som regionsrådet har afsat til formålet.

Midttrafik er anmodet om fakta til evaluering af disse tilskud. Herudfra vil administrationen genvurdere, om der fortsat er grundlag for at opretholde de tilskud, der blev bevilget i 2010. I givet fald vil disse tilskud blive inddraget i dialogen med kommunerne.

Udvalg for regional udvikling vil løbende blive orienteret om fremdriften, herunder om der er behov for yderligere politiske tiltag.

Trafikplan 2023-2026

Trafikstyregruppen for Midttrafiks kommende trafikplan, med repræsentanter af ledende embedsmænd for kommunerne, Midttrafik og regionen, forventes løbende at blive orienteret om status og fremdrift for dialogen.

Endvidere foreslås, at der i trafikstyregruppen etableres dialog med kommunerne og Midttrafik, for at transport af uddannelsessøgende bliver en del af Midttrafiks Trafikplan 2023-2026.

Udvalg for regional udvikling vil løbende blive orienteret om fremdrift og status for arbejdet med Midttrafiks Trafikplan. Forslag til trafikplanen forventes sendt i høring hos kommunerne og regionen ultimo 2022.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at det meddeles kommunerne, at det midlertidige tilskud til transport af uddannelsessøgende forlænges med et halvt år til køreplanskiftet i juni 2023, hvorefter Region Midtjylland ophører med at yde tilskud til ruterne 23, 104, 107, 130, 351 og 75 (nu: 774),

at det meddeles Viborg Kommune, at tilskud til rute 59 (nu: 760) Viborg - Aalestrup bortfalder med virkning fra køreplanskiftet i juni 2022, da kørslen fremadrettet er indarbejdet i køreplanen for regionalrute 61 Viborg - Aalestrup - Aalborg,

at der i regi af styregruppen for Midttrafiks trafikplan etableres dialog med kommunerne, med henblik på at transport af uddannelsessøgende bliver en del af Midttrafiks Trafikplan 2023-2026,

at orientering om genvurdering af og dialog med kommunerne om tilskud bevilget i 2010 til lokale ruter til transport af uddannelsessøgende tages til efterretning, og

at Midttrafik anmodes om at fremlægge passagerdata og økonomi for for samtlige regionale ruter.

Udvalg for regional udvikling har den 11. maj 2022 drøftet regionens transporttilbud til uddannelsessøgende og den økonomiske ramme herfor, herunder de økonomiske udfordringer, i den kommende tid.

• Midlertidigt tilskud til syv busruter og benyttelse heraf

Der foreligger nu et delanlægsregnskab for Aarhus Letbane vedrørende den del af anlægget, der har modtaget statslig støtte. Anlægget er afsluttet med et merforbrug på 81,0 mio. kr., hvoraf regionen efter anlægsloven finansierer 12,3 %, svarende til 10,0 mio. kr. I samme forbindelse konverteres et udlæg på 2,5 mio. kr., således at det samlede finansieringsbehov udgør 12,5 mio. kr., heraf optages et 30 årigt lån på 10 mio. kr. svarende til 80 % af finansieringsbehovet, men de resterende 2,5 mio. kr. findes indenfor rammen til kollektiv trafik i 2022.

Aarhus Letbane I/S ejes i fællesskab af Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Letbanens anlægsregnskab er opdelt i henholdsvis driftsanlæg og anlæg under loven.

Driftsanlæg omfatter køb af materiel, etablering af depot mv. og elektrificering af de eksisterende baner med et budget på 2,3 mia. kr. i løbende priser. Driftsanlæg er alene finansieret af Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Endeligt regnskab for driftsanlægget forventes aflagt i 2023.

Anlæg under loven omfatter bygning af den nye centralstrækning gennem Aarhus og ombygningen af de eksisterende baner Odder- og Grenaabanen til letbanestandard med et budget på 2 mia. kr. i løbende priser. Anlæg under loven er finansieret af staten, der yder et fast tilskud. Eventuelle udgifter herudover deles mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland efter en fastsat fordelingsnøgle på 87,7 % for Aarhus Kommune og 12,3 % for regionen.

Delregnskab for anlæg under loven og Thorsager Station

Regnskabet for anlæg under loven er afsluttet med et merforbrug på 81,0 mio. kr. Region Midtjylland skal i henhold til fordelingsnøglen dække 9,8 mio. kr. af overskridelsen. Merudgifterne begrundes med den forsinkede åbning og omkostninger til sikkerhedsgodkendelsen af letbanen.

Udvalg for regional udvikling blev i 2019 orienteret om status for regnskabet, der på daværende tidspunkt forudsagde et merforbrug på 58 mio. kr. Bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S fik i 2020 orientering om det aktuelle beløb på ca. 80 mio. kr.

Regnskabet indeholder en mulig risiko for udgifter på op til 13,0 mio. kr. De handler om et muligt ansvar for skader under anlægsprocessen ved Dokk1 (Borgerservice, bibliotek m.m.) og om en sag om erstatninger til lodsejere i Skejbyområdet. Såfremt denne risiko aktualiseres, vil regnskabet blive efterreguleret og fremlagt til ny politisk behandling.

Der er udarbejdet et selvstændigt regnskab for anlæg ved Thorsager Station. Anlægget er afsluttet med et merforbrug på 0,8 mio. kr. Udgiften fordeles efter samme fordelingsnøgle, og regionens andel er således 0,1 mio. kr.

Indeksregulering af anlægsprojektet

Region Midtjyllands samlede udbetalinger til anlæg af Aarhus Letbane udgør 123,4 mio. kr. Heraf er 3,1 mio.kr. afholdt som drift i 2011 og 120,3 mio. kr. afholdt under anlægsbevillingen. I anlægsbevillingen er indeholdt et udlæg på 2,5 mio. kr. af regionens kassebeholdning i 2018.

Udlægget fra 2018 kan nu i forbindelse med regnskabet omlægges til et 30-årigt lån på lige fod med udgiften til merforbruget for anlæg under loven og Thorsager Station.

Finansiering af Region Midtjyllands andel af regnskabet

Det samlede beløb til finansiering er 12,5 mio. kr.

80 % af udgifterne kan i henhold til anlægsloven finansieres via lån. Der skal efter bemærkningerne til anlægsloven søges lånedispensation fra Indenrigsministeriet for optagelse af lånet på 10,0 mio. kr. Afviklingen af lånet vil ske inden for rammerne af det beløb på 0,6 mio. kr. pr. år, der er afsat til ydelser på et slutanlægslån i budgettet for Regional Udvikling. Dermed får budgetoverskridelsen ingen betydning for driften af den kollektive trafik.

Den resterende finansiering på 20 % foreslås håndteret inden for budgettet for kollektiv trafik i 2022. Beløbet på 2,5 mio. kr. findes ved at omdisponere dele af en ydelse på 7,8 mio. kr., der er afsat til nye tog til Midtjyske Jernbaner, men som ikke anvendes i 2022.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at delregnskabet for anlæg under loven godkendes,

at delregnskabet for Thorsager Station godkendes,

at der optages et 30-årigt lån på 10,0 mio. kr. under forudsætning af lånedispensation, og

at der afsættes 2,5 mio. kr. til kontant indskud finansieret inden for bevillingsområdet kollektiv trafik i 2022, af den pulje der oprindeligt var afsat til finasiering af køb af tog.

Orientering til udvalg for regional udvikling den 4. april 2019 om status for Aarhus Letbane.

• Følgebrev - anlægsregnskab Aarhus Letbane, vedlæggelsesversion
• 2021 Anlægsregnskaber 2012-2020 Aarhus Letbane

Midttrafik har ikke tilstrækkelig likviditet, da den forudsatte statslige kompensation for merudgifter og mindreindtægter i forbindelse med Covid-19 endnu ikke er udbetalt. Forhandlingerne om kompensation indgår i økonomiaftalen for 2023, hvilket indebærer, at kompensationen tidligst kan udbetales efter 2. kvartal. Administrationen foreslår at yde et lån på 19,25 mio. kr. svarende til to kvartalers manglende statslig Covid-19-udbetaling med henblik på at løse det midlertidige likviditetsproblem i Midttrafik. Såfremt betalingerne fra staten forsinkes yderligere, foreslås det, at lånet kan forhøjes med yderligere et kvartals støtte eller 9,625 mio. kr. uden fornyet politisk behandling. Midttrafik pålægges at tilbagebetale lånet senest inden afslutningen af regnskabsåret 2022.

Regionsrådet godkendte Midttrafiks budget den 27. oktober 2021 under forudsætning af statslig Covid-19-kompensation i lighed med 2020 og 2021. Forudsætningen er indarbejdet i budget 2022 på baggrund af udmeldinger fra Danske Regioner og KL, som har medført, at alle regioner og kommuner har budgetteret med fuld statslig kompensation i 2022.

Forudsætningen skyldes, at staten i forbindelse med økonomiaftalen for 2022 har afgivet et løfte om at indlede forhandlinger om kompensation i det tidlige efterår 2021 inden budgetvedtagelse i kommuner og regioner. Staten har ikke indkaldt til forhandlinger i 2021. Forhandlingerne om kompensation for 2022 indgår nu i økonomiaftalen for 2023, jf. bilag.

Der er som konsekvens af udskydelsen ikke udbetalt statslig kompensation i 1. kvartal 2022, og det må forventes, at kompensationen tidligst udbetales efter 2. kvartal, hvilket presser Midttrafiks likviditet betydeligt.

Midttrafiks anmodning om likviditetsstillelse

Midttrafik har som følge af forudsætningen opretholdt et aktivitetsniveau i 2022, der kræver statslig kompensation for at kunne holdes indenfor budget 2022. Den forventede kompensation udgør for den regionale kørsels vedkommende 38,5 mio. kr.

Midttrafik har oprindeligt anmodet regionen om en udbetaling på 27 mio. kr. som kompensation for manglende passagerindtægter og stigende brændstofpriser. Administrationen har efter dialog med Midttrafik bedt om at få opdelt anmodningen, således at den alene forholder sig til det likviditetsproblem, der er forårsaget af den manglende statslige Covid-19-kompensation. Udfordringerne med de stigende brændstofpriserne håndteres via korrektion af det almindelige bestillerbidrag og vil blive korrigeret i forbindelse med de kommende økonomiopfølgningen.

Likviditetsstillelse til Midttrafik

Det foreslås, at det midlertidige likviditetsproblem i Midttrafik løses ved, at regionen stiller likviditet til rådighed ved at yde et kortfristet lån via regionens finansieringskonto. Administrationen foreslår at yde et lån på 19,25 mio. kr. svarende til to kvartalers manglende statslig Covid-19-udbetaling. Såfremt betalingerne fra staten forsinkes yderligere, foreslås det, at lånet kan forhøjes med yderligere et kvartals støtte eller 9,625 mio. kr. uden fornyet politisk behandling.

Midttrafik pålægges at tilbagebetale lånet i takt med, at det statslige tilskud udbetales, og likviditeten tillader det. Det skal tilbagebetales senest inden afslutningen af regnskabsåret 2022. De nærmere betingelser udformes i samarbejde med mellem Midttrafik og Region Midtjyllands administration.

Det bemærkes, at regionen vil være forpligtet til at dække merforbruget i forbindelse med regnskab 2022, såfremt de kommende økonomiforhandlinger ender med mindre Covid-19-kompensation, end budget 2022 forudsatte. Resultatet af forhandlingerne om kompensation for 2022 forventes at være kendt ved økonomiopfølgningen for budget 2022 i august og vil kunne indarbejdes i denne.

Udvalg for regional udvikling indstiller til forretningsudvalget,

at Region Midtjylland yder Midttrafik et kortfristet lån på 19,25 mio. kr. i 2022 til styrkelse af likviditeten, og

at lånet kan forhøjes i 2022 med 9,625 mio. kr. uden fornyet politisk fremlæggelse hvis behovet opstår, og

at lånet tilbagebetales i indeværende regnskabsår.

Regionsrådet vedtog den 27. maj 2020 at fremrykke betalingen af bestillerbidraget for at kompensere Midttrafik for deres manglende passagerindtægter som følge af Covid-19.

Regionsrådet godkendte den 27. oktober 2021 Midttrafiks Budget for 2022 under forudsætning af fuld statslig kompensation for Covid-19 relaterede merudgifter og mindreindtægter.

• Svar til KL og DR
• Aftaletekst om regionernes økonomi for 2022

Der er gennemført en ansøgningsrunde til regionens kulturudviklingsmidler med frist den 28. februar 2022. Der er modtaget 51 ansøgninger om tilskud på i alt 13,16 mio. kr. Udvalg for regional udvikling drøftede principperne for udmøntningen af puljens midler den 11. maj 2022. Administrationen indstiller på baggrund af udvalgets drøftelse 13 kulturudviklingsprojekter med et samlet tilskud på i alt 4,689 mio. kr., mens 38 kulturudviklingsprojekter indstilles til afslag.

Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler benyttes til at understøtte og gennemføre regionsrådets kulturpolitik 2020-2024, som udgør en del af den regionale udviklingsstrategi og dens vision om en attraktiv og bæredygtig region for alle. Hovedparten af de regionale kulturudviklingsmidler anvendes som støtte og tilskud til nye regionale udviklingsprojekter. Det sker via den regionale kulturudviklingspulje, som udmøntes gennem to ansøgningsrunder.

Første ansøgningsrunde er nu gennemført, og der er modtaget 51 ansøgninger om tilskud på i alt 13,16 mio. kr. af regionens kulturudviklingsmidler. Det svarer til mere end tre gange så meget som puljen til 1. ansøgningsrundes samlede størrelse.

Administrationen har vurderet de indkomne ansøgninger i forhold til regionens kulturpolitik og følgende kriterier for tilskud:

• Innovation og udvikling: Projektets originalitet/bidrag til ny udvikling, nye produkter, nye arbejdsformer, nye innovative udviklingsmiljøer - gerne i samarbejde med aktører fra andre kultur- og samfundsområder.
• Partnerskaber og organisering: Projektet udvikles og gennemføres i partnerskab på tværs af geografi (lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt) og medvirker dermed til en bred regional forankring eller styrker samspillet mellem kulturlivet og andre vigtige samfundsområder. Der lægges endvidere vægt på projektets organisatoriske styrke og forankring, og at samarbejdspartnere indgår som centrale i selve udviklingen af projektet.

• Projektets relevans: Projektets understøttelse af regionens kulturpolitik samt projektets relevans for regionens borgere og kulturliv, herunder hvem projektet henvender sig til, og hvem projektet gavner.
• Læring, viden og varig udvikling: Projektets evne til at skabe ny læring og viden, som projektet stiller til rådighed for andre interessenter, samt at projektet bør have varige effekter, som rækker ud over projektperioden.

Det har i ansøgningsrunden været muligt at søge tilskud til mindre kulturprojekter med et maksimalt regionalt tilskud på 100.000 kr. samt om tilskud til større udviklingsprojekter på over 100.000 kr. Der er for de mindre kulturprojekter lagt vægt på understøttelse af udvikling og eksperimenter i et kulturliv præget af omstilling, f.eks. efter Covid-19, eller som tilgodeser mindre kulturaktører, f.eks. inden for vækstlaget. Der er for de større kulturprojekter lagt mere vægt på brede partnerskaber med projektaktiviteter bredt i regionen, og hvorfra der kan opnås ny læring med bred relevans for både regionens borgere og kulturliv. Der er for de mindre kulturprojekter krav om egenfinansiering på mindst 25 % af det samlede budget, mens der for de større kulturprojekter er et krav om 50 % egenfinansiering.

Ansøgninger indstillet til tilskud og afslag

Der er modtaget i alt 30 ansøgninger om tilskud til de mindre kulturprojekter med et samlet ansøgt beløb på 2,41 mio. kr. samt 21 ansøgninger til større projekter med et samlet ansøgt beløb på 10,75 mio. kr. Alle ansøgninger er vedlagt i deres fulde længde og fremgår af bilag 3 og 4.

Administrationen indstiller 13 ud af de i alt 51 indkomne ansøgninger til tilskud. Resumé af ansøgningerne og begrundelser for ydelse af tilskud fremgår af bilag 1 og 2.

Administrationen indstiller endvidere, at 38 ud af de i alt 51 ansøgninger indstilles til afslag, fordi de i begrænset omfang eller slet ikke opfylder kriterierne for ydelse af tilskud fra kulturudviklingspuljen. Administrationen tilbyder dialog og vejledning til de ansøgere, hvor projekterne vurderes at kunne komme i betragtning til næste ansøgningsrunde, og hvor ansøgeren ønsker det. Resumé og begrundelser fremgår af bilag 1 og 2.

Som bilag 5 vedhæftes et kort over den geografiske fordeling af de projekter, der er indstillet til godkendelse.

Ansøgninger over 1 mio. kr.

Udvalg for regional udvikling tildeler tilskud til projekter, der har ansøgt om midler på op til 1 mio. kr., mens regionsrådet tildeler tilskud til projekter, der ansøgt over 1 mio. kr. Tre projekter (S4/Kunsthal Aarhus, S8/Kulturprinsen og S16/Teater Katapult) har søgt om tilskud på 1 mio. kr. eller derover. To af projekterne (S8 og S16) er reduceret i tilskud som følge af en samlet bedømmelse og prioritering af midlerne i ansøgningsrunden, mens et projekt (S4) indstilles til afslag.

Økonomi

Der blev i forbindelse med regionsrådets udmøntning af kulturpuljen den 1. december 2021 fastlagt to ansøgningsrunder for de regionale kulturudviklingsmidler i 2022. Der er reserveret 4,701 mio. kr. til første ansøgningsrunde, mens der er reserveret 4,0 mio. kr. til anden ansøgningsrunde.

Tabel 1 giver et samlet overblik over de 13 ansøgninger, der er indstillet til tilskud, samt finansieringen heraf.

Efter tildelingen af tilskud til de 13 projekter, er der en rest på kulturudviklingspuljen til 1. ansøgningsrunde på 0,012 mio. kr., som vil blive overført til puljen der er reserveret til uddeling i 2. ansøgningsrunde.

Indstillingen blev vedtaget.

Udvalg for regional udvikling drøftede den 11. maj 2022 principperne for udmøntningen af midler i kulturpuljens 1. ansøgningsrunde i 2022.

Regionsrådet godkendte den 6. april 2022 en handlingsplan for kulturområdet i 2022 med en indikativ ramme for anvendelse af kulturudviklingsmidlerne i 2022.

Regionsrådet godkendte den 1. december 2021 udmøntningen af kulturudviklingsmidlerne i 2022, som sammenfatter de disponeringer, der på kulturområdet udmøntes henholdsvis gennem kulturudviklingsmidler til strategiske indsatser, en kulturudviklingspulje, en eventpulje og gennem en kultur- og sundhedspulje.

• Bilag 1 - Resume og vurdering af ansøgninger til mindre projekter
• Bilag 2 - Resumeer og vurderinger af større kulturudviklingsprojekter
• Bilag 3 - Ansøgninger kulturpuljen forår 2022 - mindre projekter
• Bilag 4 - Ansøgninger kulturpuljen forår 2022 - større projekter
• Bilag 5 - Geografisk kort

Sagen er under udarbejdelse. Punktet udfyldes, når vi kender de præcise ønsker fra ministeriet. Det vil komme til at indeholde en beskrivelse af, hvor ønsker kommer fra og hvorfor, samt en beskrivelse af konsekvenser i form af merudgifter og forlængelse af tidsplan mv.

Status 20. maj 2022: Der afventes fortsat møde, der holdes næste uge - og info herom fra departementet. Sagen bliver evt. udsendt som tillægsdagsorden

Udvalget blev orienteret om status for dialog om forslag til supplerende aktiviteter til oprensning af Høfte 42.

Dagsordenspunktet udskydes til næste møde i udvalget den 10. august og de efterfølgende møder i forretningsudvalg og regionsråd, da regionen fortsat afventer en endelig tilbagemelding fra Miljøministeriet.

SIND Herning-Ikast-Brande har fremsendt en ansøgning om tilskud på 475.000 kr. til arrangementet Mental Talk. Ansøgningen er adresseret til både udvalget for regional udvikling og psykiatri- og socialudvalget.

Administrationen har vurderet ansøgningen i forhold til, hvilken mulighed regionen har for at bevilge økonomisk tilskud til ansøgningen, såfremt der er politisk ønske herom.

Det er administrationens vurdering, at der ikke kan anvises bevilling i forhold til de eksisterende puljer og meddeler på den baggrund et afslag til ansøgningen.

Der vil dog være mulighed for at støtte arrangementet i mindre omfang, eksempelvis gennem deltagelse og leje af stand.

SIND Herning-Ikast-Brande søger om engangsstøtte på 475.000 kr. til projektet Mental Talk fra Region Midtjylland. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

Psykisk sygdom beskrives af ansøger som Danmarks største folkesygdom. Derfor ønsker SIND Herning-Ikast-Brande at starte Mental Talk - Danmarks nye kultur-, event- og folkemødeformat og største samlingssted for samtaler om mental sundhed og sygdom. Mental Talk afvikles i Herning den 1.-8. september 2022 og præsenterer kulturevents, foredrag og debatter.

Det fremgår af ansøgningen, at arrangementet blandt andet er støttet af Herning Kommune med 650.000 kr. og fra en række fonde, ligesom SIND selv finansierer 125.000 kr.

I ansøgningen er det nærmere specificeret, hvad et eventuelt tilskud fra Region Midtjylland skal anvendes til.

Vurdering af mulighederne for økonomisk tilskud

Ansøgningen er adresseret til både udvalg for regional udvikling og psykiatri og socialudvalget. Udvalgenes og regionsrådets mulighed for at yde økonomisk tilskud til projektansøgninger er reguleret af de aktuelt politisk vedtagne puljer.

Administrationen har undersøgt, om der er puljer, der er relevante i forhold til ansøgningen på sundhedsområdet eller i regional udvikling. Vurderingen er, at Region Midtjylland ikke har midler, der kan anvendes som økonomisk tilskud til Mental Talk jf. nedenstående.

Sundhedsområdet, herunder psykiatrien

Der er i Budget 2022 på sundhedsområdet ikke afsat puljer eller lignende, der kan understøtte og finansiere eksterne projekter som Mental Talk.

Der er tilsvarende ikke inden for de afsatte driftsmidler mulighed for at yde tilskud til et sådant projekt.

Regional udvikling

Ansøgningen fra Mental Talk matcher ikke på det foreliggende grundlag puljerne i budgettet for regional udvikling.

Eventpuljen giver mulighed for støtte til medfinansiering af kultur- og sportsevents, som lever op til de politisk vedtagne retningslinjer. Det er en forudsætning, at eventet skal have international karakter, hvilket ikke ses at være tilfældet for Mental Talk.

Kulturpuljen giver mulighed for støtte til medfinansiering af kulturprojekter, der lever op til regionens kulturpolitik. Det er vurderingen, at Mental Talk ikke i sit udgangspunkt falder inden for rammerne af formålet med kulturpuljen.

Kriterierne for de to puljer er nærmere beskrevet i det vedlagte notat om de to puljer.

På den baggrund meddeler administrationen afslag på ansøgningen om tilskud på 475.000 kr. til arrangementet Mental Talk i september 2022.

Samarbejde med og opbakning til Mental Talk

Der har på et tidligere tidspunkt i 2021 været en dialog mellem projektansøger og Region Midtjyllands administration om konkret medvirken i arrangementet. Her blev der ikke drøftet muligheden for et generel tilskud til projektet.

Det er administrationens vurdering, at projektet Mental Talk kan være fremmende i forhold til afstigmatisering af psykisk sygdom mm. og derfor er et aktuelt og relevant initiativ.

Administrationen ser derfor positivt på at støtte op om arrangementet, eksempelvis gennem deltagelse og medvirken ved køb af stand mm. Derfor vil administrationen genoptage dialogen med ansøger om, hvordan Region Midtjylland kan medvirke på anden vis end gennem økonomisk tilskud.

Udvalg for regional udvikling tog orienteringen om ansøgningen og den administrative vurdering til efterretning. 

• Ansøgning Region Midtjylland Mental Talk 2022
• Notat vedr. puljer i budgettet for regional udvikling

Midttrafik har afholdt bestyrelsesmøde den 12. maj 2022. Arne Lægaard og Morten Flæng er udpeget af regionsrådet til at sidde i Midttrafiks bestyrelse. De vil på mødet orientere udvalgsmedlemmerne om aktuelle sager fra bestyrelsesområdet.

Til orientering for udvalgets medlemmer kan dagsordenen, bilag og beslutninger fra bestyrelsesmødet i Midttrafik den 12. maj 2022 læses via dette link: Bestyrelsen for Midttrafik.

Næste bestyrelsesmøde er planlagt til den 24. juni 2022.

Udvalg for regional udvikling blev orienteret om arbejdet i bestyrelsen.

Møder i Danske Regioner drøftes.

Udvalget kan drøfte emner fra møderne i Danske Regioners udvalg for regional udvikling og EU samt udvalg for miljø og ressourcer.

Der var senest møde i udvalg for regional udvikling og EU den 29. april 2022. Næste møde er den 3. juni 2022.

Der var senest møde i udvalg for miljø og ressourcer den 28. april 2022. Næste møde er den 14. juni 2022.

Udvalg for regional udvikling drøftede møder i Danske Regioner.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Offentligt referat udvalg for regional udvikling og EU den 29. april 2022
• Offentligt referat udvalg for miljø og klima den 28. april 2022

Udvalget har godkendt forslag til mødeplan for udvalg for regional udviklings ordinære møder i 2022. Der vil som fast punkt på de kommende dagsordener være en opsamling af forslag til emner og forventet årshjul.

Udvalget vedtog på sit møde den 5. januar 2022 mødeplanen for udvalgets ordinære møder i 2022 og drøftede i den forbindelse ønske om temadrøftelser, besigtigelser og besøg mm. i 2022.

Udgangspunktet er, at udvalgets møder afholdes i regionshuset i Viborg. Efter aftale i udvalget kan møder endvidere afholdes i andre regionshuse eller i forbindelse med besøg hos samarbejdsparter, interessenter eller lignende.

Årshjulet er vedlagt som bilag og opdateres løbende.

Udvalg for regional udvikling drøftede forslag til emner og årshjul.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Årshjul pr. 22.04.2022

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

* Helikopters placering i Skive fremfor i Karup Lufthavn:
Beslutning om placering af akuthelikopter er truffet på nationalt niveau i 2012, idet der er tale om en landsdækkende helikopterordning. Senest er placering af helikopter i 2018 besluttet fastholdt i Skive i forbindelse med aftalen mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti om placering af den 4. akutlægehelikopter i Nordjylland.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for regional udvikling skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke på ”Godkend”, når mødet er slut.

Underskriftsarket er journaliseret på sagen.