Region Midtjylland giver op til 100.000 kr. i støtte til mindre udviklingsprojekter. Projekterne skal bidrage til et mere effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet, som har borgeren i centrum.

Der er primært tale om forprojekter, dvs. korte projektforløb, hvor man har behov for at teste en løsning over kort tid, frikøb af timer til spredning af en idé. Det kan også være prøvehandlinger indenfor borgerinvolvering eller social innovation, som har til formål at løse en sundhedsmæssig udfordring. Det vigtigste er, at løsningen på sigt kan føre til noget større og være til gavn for borgerne.

Grafisk illustration med skriften: Sundhedsinnovationspuljen - søg penge til din idé

Hvad giver vi tilskud til?

Vi giver tilskud til udvikling af nye produkter, arbejdsformer og værktøjer, som har til formål at forbedre den generelle sundhed i Region Midtjylland, Danmark og internationalt. Projekterne skal støtte op om FN's verdensmål og skabe værdi for samfundet. Ydermere skal projektet ligge indenfor rammerne af den regionale udviklingsstrategi. I udgangspunktet kan der ikke ydes støtte til forskningsprojekter, hvor vi i stedet henviser til forskning.rm.dk.

Hvem kan søge?

Tilskud kan søges af alle ansatte på hospitaler, psykiatrien, socialområdet og andre interne enheder i Region Midtjylland. Der må gerne indgå private virksomheder, universiteter og andre eksterne samarbejdspartnere i projekterne.

Generelle kriterier

  1. Innovation
    Initiativet skal være nyskabende. Regionen giver ikke tilskud til drift eller til ansøgers almindelige virksomhed.

  2. Skaleringspotentiale
    Initiativet skal gennemføres i brede partnerskaber, som på sigt vil inddrage flere aktører fra økosystemet (hospitaler, kommuner, virksomheder mm).

  3. Læring og ny viden 
    Læring og ny viden skal opsamles som en integreret del af forløbet. Viden og resultater skal videreformidles undervejs og efter endt projektforløb.

  4. Implementering 
    Projektets indsats skal være bæredygtig og målet er at løsningen kan videreføres efter projektperioden.

  5. Medfinansiering 
    Vi stiller ikke direkte krav om medfinansiering, men vi forventer dog, at I ligger mindst 25 pct. oveni i form af arbejdstimer.

Hvordan søger jeg?

Du kan udfylde ansøgningsskemaet, eller du kan ringe til os, hvis du har behov for at drøfte din idé nærmere. Se i øvrigt mere information om innovation i Region Midtjylland her: innovation.rm.dk.

Der er løbende ansøgningsfrist, og vi giver svar på din ansøgning hurtigst muligt og senest indenfor en måned. Ansøgningen sendes som både pdf og word dokument til: sku@ru.rm.dk. Du er velkommen til at vedhæftede billeder, slide deck eller lignende. Vær venligst opmærksom på, at din ansøgning kan blive delt med andre stabsfunktioner internt i Region Midtjylland.

For spørgsmål kan du kontakte Jonas Flintegaard. 

Jonas Flintegaard

Jonas Flintegaard
Udviklingskonsulent

E: jonas.flintegaard@ru.rm.dk
M: 6161 5360

Kontor: Sundhedsinnovation, Kultur og Uddannelse
Team: Sundhedsinnovation

Cases

Link til Idebasen.rm.dk

Eksempler på støttede projekter fra sundhedsinnovationspuljen. 

iKAT 

iKAT står for Internetbaseret Kognitiv AdfærdsTerapi. Projektet skal teste, om det kan bruges ift. at forebygge tilbagefald ved unipolar depressiv lidelse. 

Læs beskrivelse af iKAT 

3D-print 

Projektet omhandler 3D-printede materialer til kropsbårne hjælpemidler,hvor potentialet skal undersøges bl.a. ift. rygmarvskadede patienter.

Læs beskrivelse af 3D-print 

Animation på tværs

Udvikling og test af animationsfilm ift. at øge borgernes forståelse og anvendelse af den sundhedsinformation, de modtager fra hospital og kommune. 

Læs beskrivelse af Animation på tværs