VR (Virtual Reality) og AR (Augmented Reality) er teknologier, der bruges mere og mere i Danmark. Men hvad med sundhedsvæsnet?

Regional Udvikling i Region Midtjylland er ved at undersøge, i hvilket omfang og hvordan VR og AR bruges på hospitaler og andre steder i sundhedsvæsnet. Undersøgelsen skal afdække initiativer og erfaringer. 

VR_Tom_IMG_1480_1024px.jpg

Brugen af virtual reality spreder sig - også i sundhedsvæsnet. Men hvordan og hvor meget? Det skal en ny undersøgelse kortlægge.
(Foto fra et kreativt testlaboratorium. Foto: Region Midtjylland)

Det overordnede formål er at skabe grundlag for endnu mere sundhedsinnovation til gavn for borgerne. Undersøgelsen skal konkret bidrage til et lettilgængeligt overblik over initiativer, erfaringer og leverandører. Den skal kunne inspirere og sprede erfaringer og idéer - ikke kun på tværs af hospitaler og afdelinger i Region Midtjylland, men på tværs af sundhedssektoren i regioner og kommuner i hele landet. 

Kender du til VR eller AR? 

   

Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du:

  • bruger VR- eller AR-teknologi i det daglige sundhedsfaglige arbejde (uanset om det er meget eller lidt) i Region Midtjylland 
     
  • har viden om aktuelle eller tidligere VR- og AR-initiativer i sundhedsfagligt regi i Region Midtjylland 

  • kender til navngivne personer, der arbejder eller har arbejdet konkret med VR- eller AR-løsninger 
     
  • kender til VR- eller AR-aktiviteter på sundhedsområdet, men fra andre steder end Region Midtjylland 

  • kender til leverandører af VR- og AR-løsninger til sundhedsområdet.  
     

Dine erfaringer, input og perspektiver kan være meget nyttige for undersøgelsen. 

Kontakt 

Lea Mejlholm: 2893 9214 / lm@delendorff.com 


Lea er seniorkonsulent hos firmaet Delendorff Advisory, der praktisk laver undersøgelsen for Regional Udvikling.

Hvad er VR / AR?

VR_Per_IMG_1478_1024.jpg

VR / Virtual Reality

Virtual reality er en teknologi, som tillader en given bruger at medvirke i et computerstimuleret miljø. Med VR skabes en illusion i form af lyd og billede, som giver en isoleret parallelverden. Den kan brugeren opleve at være en del af, og den kan påvirkes af brugeren. Med VR-teknologien benyttes VR-briller, som omslutter synsfeltet, så brugeren udelukkende oplever den virtuelle verden og er afskåret fra den "virkelige/faktiske verden".

AR / Augmented Reality

Augmented reality giver brugeren et udvidet syn på virkeligheden. Gennem en skærm ser brugeren computergenerede billeder, lyd eller anden data oven på den faktiske virkelighed. Gennem AR-briller og apps på mobile enheder ser brugeren altså virkeligheden, som den er, men der bliver bygget et ekstra lag oven på. 

 

Kilde: Dansk Industri 

Billede af Pia Wiborg Astrup.                                                      

Pia Wiborg Astrup
Teamleder - chefkonsulent

E: pia.astrup@ru.rm.dk
M: 2135 8845

Kontor: Sundhedsinnovation, Kultur og Uddannelse
Team: Sundhedsinnovation