Regional Udvikling behandler sager om jordforurening og råstoffer efter hhv. jordforureningsloven og råstofloven - og i overensstemmelse med gældende love og regler. Vi er bevidste om, at dine oplysninger skal behandles med den største respekt for oplysningernes fortrolighed og for dit privatliv. Som borger i Region Midtjylland har du ret til at se de oplysninger, som opbevares i regionens it-systemer (databaser over forurenede grunde og råstoffer samt vores journalsystem).
1) Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Region Midtjylland er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor:
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
Telefon: 7841 0000
E-mail: kontakt@regionmidtjylland.dk
2) Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os på følgende måder:
E-mail: dpo@rm.dk
Telefon: 29669495
3) Formålene med og retsgrundlaget for behandling af personoplysninger om dig
Vi behandler personoplysninger om dig for at udføre den nødvendige sagsbehandling af din henvendelse.
Jordforureningsloven
I regionens arbejde med kortlægning, undersøgelse og oprensning af jordforurening har vi brug for en række oplysninger, fx navn og adresse på ejeren af den forurenede grund. Oplysningerne opbevarer vi i vores it-systemer (database over forurenede grunde og journalsystem).
Efter databeskyttelsesforordningen har du som ejer af en forurenet grund ret til at få at vide:
- at regionen har oplysninger om din grund, og
- hvilke oplysninger, vi har i vores it-system.
Som ejer har du også ret til at bede om, at vi retter eller sletter oplysninger, hvis du mener, at de er forkerte. Vi har pligt til at tage stilling til og behandle din anmodning.
Læs Jordforureningsloven her.
Råstofloven
Inden for råstofområdet behandler regionen personoplysninger, som du selv giver til os typisk ved offentlige høringer, råstofansøgninger og klagesagsbehandling, og de oplysninger om dig, som vi modtager fra andre myndigheder eller fra sagens parter i forbindelse med behandling af en sag. Regionen kan også indhente oplysninger om dig fra andre myndigheder eller andre parter i sagen, når det er nødvendigt for at kunne træffe afgørelse i en sag.
Læs Råstofloven her.
4) Kategorier af personoplysninger
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
- Almindelige personoplysninger i form af navn, adresse, e-mail og telefonnummer
- Dit CPR-nummer
Behandling af oplysninger om CPR-nummer, sker med henblik på entydig identifikation og kommunikation via Digital Post.
Når vi starter sagsbehandlingen af en sag efter jordforureningsloven, registrerer vi navn og adresse på grundejer og evt. andre af sagens parter i vores it-system. E-mails, breve, bilag, øvrige oplysninger og afgørelse i sagen gemmer vi også i systemet. I forbindelse med sagsbehandlingen indhenter vi ofte yderligere oplysninger fra kommunen og dig eller andre involverede parter/myndigheder. De oplysninger bliver også gemt i systemet.
Vi har tavshedspligt om de oplysninger, som findes i vores it-systemer.
Du kan læse mere om personoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.
5) Modtagere af dine personoplysninger
Hvis vi modtager en anmodning om aktindsigt i den sag, som dine personoplysninger indgår i, skal vi normalt videregive oplysningerne, medmindre oplysningerne er fortrolige.
6) Hvor stammer dine oplysninger fra?
Personoplysninger om dig stammer fra dig, CPR-registreret, og vores administrative journaliseringssystem (ESDH).
7) Opbevaring af personoplysninger om dig
Oplysninger om dig opbevares i Region Midtjyllands sags- og dokumenthåndteringssystem og vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet.
8) Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Du finder kontaktoplysninger under punkt 2.
Ret til at se oplysninger (Indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, og en række yderligere informationer.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I helt særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for Region Midtjyllands almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen personoplysninger om dig begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. Det bemærkes i den sammenhæng, at arkivformål er at betragte som vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Læs mere om Region Midtjyllands behandling af personoplysninger her.
9) Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Du bør altid først tage kontakt til Region Midtjylland, hvis du mener regionen udsætter dig for en behandling af oplysninger i strid med databeskyttelseslovgivningen.
Læs mere om muligheden for at klage på Datatilsynets hjemmeside her.