Scenet vil skabe en fysisk ramme omkring afviklingen af fem større events på Kulturmødet, hvor kunstneriske oplevelser knyttes sammen med samtaler om kunsten og oplevelsen af den. Formålet er at give både publikum, politikere og fagfolk mulighed for at komme i dialog på tværs. For de enkelte events står Teatret Svalegangen, Carte Blanche, Operaen i Midten, Opgang 2 og Limfjordsteatret. Ud over de fem events vil scenekunstens faglige organisationer, Scenet og Udviklingsplatformen for Scenekunst arrangere samtaler og oplevelser på Kulturmødets øvrige scener.