Få inspiration til udvikling af bæredygtige landsbyer


Region Midtjylland afholder en række seminarer, hvor landsbyer deler deres erfaringer og tilgange til mere bæredygtighed!

Landsbyer og lokalsamfund spiller en vigtig rolle i udviklingen af et mere bæredygtig Midtjylland. Landsbyerne har et aktivt fællesskab med en unik handlekraft og evne til at finde løsninger på nogle udfordringer, som ikke kun findes lokalt. De kan inspirere og vise vej til nye løsninger for resten af samfundet. Det kan være i form af nye måder at bo på eller anvende arealer på, deleøkonomi og lignende.

Kommende webinarer

Webinar 6: Havtorn – et moderne bo- og naturfællesskab
torsdag den 20. maj 2021 kl. 16.00 – 17.15

Nærhed, tryghed, omsorg og masser af fælles oplevelser er blot nogle af fordelene ved Havtorn, et ny bo-fællesskab for folk over 50, der ligger midt i naturen ved Ringkøbing Fjord. Med Ringkøbings butikker og kulturtilbud inden for en radius på 4-5 kilometer kan alt nås både på cykel og til bens. Til gavn for sundheden og klimaet. Mød en Havtorn-beboer samt projektlederen fra RealDania By og Byg.

Du kan tilmelde dig her.

Webinar Vandløb og stier ved seniorbofællesskabet Havtorn.jpg

Vandløb og stier ved seniorbofællesskabet Havtorn.

Webinar 7: Lihme – Fremtidens bæredygtige mobilitetsløsninger
tirsdag den 22. juni 2021 kl. 16.00 - 17.15

Mød borgerne i Lihme som fortæller om, hvordan de i et samarbejde med Energibyen Skive, har arbejdet med at finde frem til mere bæredygtige mobilitetsløsninger i det lokale område. Du kommer til at høre om deres måde at gribe det an og forslagene til forbedrede transportmuligheder.

Du kan tilmelde dig her.


Læs om hvordan Regional Udvikling behandler dine personoplysninger her

Se tidligere afholdte webinarer her