Stoffer som vi ofte finder

Jordforurening kan medføre en risiko for såvel arealanvendelse, indeklima, grundvand som overfladevand/beskyttet natur. Det kan være på forureningsstedet, ved jordflytning, som følge af transport med grundvandet eller afstrømning til overfladevand.

Almindeligt forekommende forureningstyper er fx benzin eller dieselolie, der siver ned i jorden på grund af utætte tanke eller kloakrør. Det kan også være mindre olieforureninger fx fyringsolie fra almindelige husstandes olietanke. Forurening med olieprodukter kan udgøre en risiko på flere måder, oftest i relation til arealanvendelse og indeklima, men også i grundvand.

Forurening med tungmetaller stammer ofte fra metalindustrien, garverier eller autoværksteder. Blyholdig benzin er efterhånden en saga blot, men brugen af bly i benzin har ført til overfladeforurening i mange byer. Tungmetaller kan være meget giftige og vanskelige for kroppen at udskille igen. Der er derfor al mulig grund til at reducere mængden af tungmetaller. Forurening med tungmetaller udgør oftest en risiko i relation til arealanvendelsen, i visse tilfælde også til grundvandet.

En anden forureningssynder er tjæreforbindelser (PAH). De findes oftest på tidligere gasværker, skibsværfter og tankstationer. Også trafikerede områder og områder med mange skorstene kan være forurenede med sod og tjærestoffer. Forurening med tjærestoffer er oftest en risiko i forhold til arealanvendelsen.

Klorerede opløsningsmidler har tidligere været anvendt i mange forskellige sammenhænge, især i metalindustrien, samt i renserier. Forurening med disse stoffer kan bevæge sig langt med grundvandet og især udgøre en risiko for indeklima og grundvand.

I de senere år er forurening med pesticider kommet mere og mere i fokus, i takt med at vi undersøger for flere stoffer. Forurening kan fx stamme fra utætte installationer ved blande- og vaskepladser på maskinstationer. Forurening med pesticider kan især være en risiko for grundvandet.

Kortlægning er et vigtigt arbejdsområde

Mange forureninger skyldes tidligere tiders mangelfulde viden omkring stoffers påvirkning på mennesker og miljø.

I dag er vi heldigvis blevet klogere på forbindelsen mellem forurening af miljøet og menneskers sundhed. Kortlægning af steder, der kan være forurenede, undersøgelser og oprensning af forurenede grunde er derfor vigtige arbejdsområder for Region Midtjylland. 

Det er regionens ansvar at udføre disse opgaver. Vi lokaliserer og kortlægger grundene, vurderer forureningsniveauet og udtager grundene fra kortlægningen, når forureningen er fjernet.

Kortlægning ud fra foreliggende oplysninger i arkiver m.m., kaldes kortlægning på vidensniveau 1 eller blot V1. Det er en registrering af de arealer, hvor der er - eller har været - aktiviteter, der ud fra erfaring kan have forurenet jorden.

Kortlægningen foretages for at undgå forurening af grundvand, boligområder og beskyttet natur/overfladevand samt for at undgå, at forurenet jord flyttes til områder med grundvandsinteresse eller følsom arealanvendelse - som fx boliger, institutioner, offentlige legepladser etc.

Proceduren for V1-kortlægningen er:

• Myndighedsarkiver m.m. tjekkes for dokumenter, som kan fortælle noget om forurenende aktiviteter og evt. en driftsperioder på arealet
• Indsamlede oplysninger vurderes enkeltvis
• Grundejeren orienteres om, hvorvidt grunden kortlægges efter jordforureningsloven og hvilke konsekvenser, det eventuelt har

Region Midtjylland har afsluttet den generelle, systematiske V1-kortlægning. Nye kortlægninger kan dog forekomme, hvis vi får ny viden om fx brancher eller aktiviteter (temakortlægninger) - ligeledes hvis der fremkommer viden om nye stoffer, som kan udgøre en risiko for mennesker og miljø.

Vi har i de senere år foretaget temakortlægninger af bl.a. transformatorstationer, havnearealer og maskinstationer. PFAS-stoffer er et eksempel på nye stoffer, som eventuelt kan medføre en ny kortlægningsrunde.

Ved en kortlægningsundersøgelse undersøges en ejendom, som er under mistanke for forurening (altså en V1-kortlagt). Typisk har der været industri eller oplag af olie og andre kemikalier.

Formålet er at afklare, om aktiviteterne har forurenet jord eller grundvand. Undersøgelsen udføres typisk med borebil og omfatter jord-, vand- eller luftprøver til analyse.

Det er vigtigt for grundejer at få afklaret, om en grund er forurenet. Det er også vigtigt for samfundet at vide, om grundvandet trues af en forurening.

En ejer af en V1-kortlagt boligejendom kan få en undersøgelse inden for et år, hvis man ønsker det. Hvis den viser en forurening, som vurderes at udgøre en konkret risiko for arealanvendelsen eller værdifuldt grundvand, foretager regionen en videregående undersøgelse.

En forurenet grund kortlægges på V2 (vidensniveau 2), mens grunde, hvor der ikke konstateres forurening, udgår af kortlægningen.

Videregående undersøgelser sker på steder, hvor der er konstateret en forurening. Her arbejder vi med at afklare forureningens udbredelse og vurdere forureningsrisikoen over for arealanvendelse og grundvand.

Hvis en jord- eller grundvandsforurening udgør en risiko, tager regionen initiativ til en afværgeforanstaltning som næste trin.

En videregående undersøgelse på en grund med bolig skal afklare, om en forurening udgør en forureningsrisiko for den nuværende boliganvendelse. Der kan være risici forbundet med kontakt til den forurenede jord eller ved indånding af dampe herfra såvel i som uden for boligen.

Hvis en forurening truer grundvandet, skal undersøgelsen klarlægge, om der er en risiko for drikkevandsindvinding eller et grundvandsmagasin inden for Område med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD).

Vi arbejder med afværgeforanstaltninger, hvor forureninger kan true boliger, børneinstitutioner og grundvandet.

Jorden, vandet og luften undersøges for at afgrænse forureningen. Herefter besluttes hvilken afværgemetode, der fortsættes med på stedet med forurenet jord/grundvand.

Almindelige metoder til afværge af en forurening er fx:

• Afgravning af forurenet jord
• Afdækning af forurenet jord med en fast belægning
• Ventilation under bygningers gulve
• Oppumpning og rensning af forurenet grundvand

Der anvendes ofte flere metoder på én lokalitet. Metoderne kan også anvendes sammen med mere avancerede metoder, såsom:

• Øget tilførsel af luft til jorden for at øge den naturlige nedbrydning
• Opsugning af luften i jorden (vakuumventilation) og evt. efterfølgende rensning i kulfiltre
• Airsparging, hvor luft nedblæses i grundvandet og evt. efterfølgende suges op (vakuumventilation)
• Termisk oprensning, hvor jorden opvarmes
• Kemisk oxidation, tilsætning af kemiske stoffer i det forurenede område for nedbrydning af forureningen
• Stimuleret biologisk nedbrydning, hvor bakteriekulturer eller næringsstoffer tilsættes det forurenede område
• Phytooprensning, hvor planter optager forurening fra grundvand/jord

Effekt og økonomi

Første skridt i en afværgesag er at vurdere mulige relevante løsninger ud fra effekt og økonomi. Heri kan indgå overvejelser med hensyn til genanvendelse af opgravet jord, ressourceforbrug og hensyn til klimabelastning.

Efterfølgende kan der udarbejdes et skitseprojekt, omhandlende en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af de bedst egnede løsninger. Endelig overdrages opgaven til en rådgiver/entreprenør, som løser opgaven efter et offentligt udbud

Region Midtjylland arbejder langsigtet med drift af afværgeanlæg og overvågning af de forure­ninger, der på kort sigt er helt urealistiske at fjerne, når vi ser på dem ud fra en samfunds­økonomisk betragtning. Disse forureninger vil derfor fortsat kunne udgøre en mulig trussel overfor omgivelserne i rigtig mange år.

Overvågning

Overvågning af forureninger og afværgeanlæg er vigtige og foregår ved løbende feltmålinger, hvorved vi kan følge et afværgeanlægs effektivitet eller en forurenings udvikling. Dermed kan vi sikre, at forureningen ikke udgør en aktuel trussel overfor omgivelserne og at den forbliver på et kendt og sikkert sted.

Drift af afværgeanlæg

Langvarige driftsopgaver kan fx være oppumpning af forurenet grundvand, som efterfølgende bortledes til rensningsanlæg, eller renses på stedet før det udledes til fx et vandløb. Eller en driftsopgave kan bestå i en ventilation af luften under en bolig for at sikre indeklimaet. 

Driften af afværgeanlægget kan have til formål at holde en forurening i ”skak” eller på længere sigt helt at fjerne forureningen, eller i hvert fald at nedbringe forureningsgraden til et niveau under det, man kalder afskæringskriteriet. 

Drift og overvågningsopgaver omfatter ofte forurening fra gamle lossepladser, forladte industrigrunde eller tidligere renserier inde i byerne. Det er altså tunge forureninger fra tidligere tiders aktiviteter, hvor man ikke vidste bedre.

Langvarige overvågninger er nødvendige, fordi det ikke altid er økonomisk forsvarligt eller ganske enkelt ikke teknisk muligt at fjerne en jordforurening. Ved hjælp af en løbende overvågning sikrer vi, at forureningen ikke udgør en aktuel trussel for omgivelserne – at vi med andre ord dermed har styr på den.

Revurdering

Gennem vores feltarbejde får vi løbende indsamlet data. Lokaliteterne tages op til revurdering - typisk med nogle års mellemrum - hvor vi bl.a. ser på risikoforholdene, om indsatsen skal ændres, om driftsøkonomien er ok eller om der er et behov for supplerende undersøgelse/data. Disse vigtige spørgsmål indgår i en revurdering, som sikrer, at vi både får kvalitet og en solid driftsøkonomi i indsatsen på lokaliteterne.

Succeskriterier

Succeskriterierne for drift og overvågningsindsatsen er at mindske følgerne af de forureninger, som truer kvaliteten i grundvand og overfladevand og som truer sundheden for borgerne i Region Midtjylland. Det skal alt sammen også ses ud fra en fornuftig samfundsøkonomisk betragtning.

Målsætning

Målet med drift og overvågning er at skabe tryghed for bl.a. boligejere samt at sikre grundvand, overfladevand og beskyttet natur, samtidig med at forureningsproblemet løses på den mest samfundsøkonomiske og bæredygtige måde.

Foto: Typisk møde om forureningssag. Kommunen behandler sager om jordhåndtering og udsteder §8-tilladelser, og regionen vurderer kortlægning i forbindelse med jordforureningen.

Et godt samarbejde mellem region og kommune er med til at sikre deling af viden og er et godt fagligt udgangspunkt for løsning af jordforureningsopgaverne. Dette bidrager til en effektiv og smidig sagsgang og dermed et højt serviceniveau overfor borgerne.

Typiske samarbejdsopgaver er:

• Frivillige forureningsundersøgelser. Her kommenterer regionen oplæg til undersøgelser og tager stilling til evt. ændring af kortlægning, når undersøgelsen er afsluttet
• §8-udtalelser. For at sikre at senere offentlig oprydning ikke fordyres, giver regionen en udtalelse til kommunens §8-tilladelse (til ændret arealanvendelse)
• Forespørgsler om arkivmaterialer, undersøgelsesrapporter og afgørelsesbreve fra bl.a. kommuner, borgere og ejendomsmæglere
• Grundvandssamarbejde. Dette omfatter bl.a. deltagelse i møder og levering af data i forbindelse med statens grundvandskortlægning, kommunernes indsatsplanlægning samt de kommunale koordinationsfora.
• Fælles erfaringsudveksling. Regionen og kommunerne m.fl. har fælles ERFA-netværk omkring jordforurening og grundvandsemner.

Ny viden er afgørende for, at regionen fastholder en solid forståelse og på en effektiv måde beskytter borgerne, miljøet og samfundet mod følgerne af jordforurening. Udviklingsopgaverne favner bredt indenfor både teknik, ressource- og klimahensyn samt digitalisering.

Derudover stræber regionen efter at have en attraktiv arbejdsplads, hvor innovation og effektivitet går hånd i hånd med engagement og arbejdsglæde. Sikkerhed, sundhed og trivsel prioriteres højt sammen med gode  kompetenceudviklingsmuligheder.

Teknisk udvikling

I tæt samarbejde med rådgivere, vandforsyningsselskaber, universiteter, Miljøstyrelsen og andre offentlige samt private aktører afprøves nye teknologier på forurenede lokaliteter. Ligeledes arbejder regionerne sammen gennem Regionernes Videncenter for Ressourcer og Miljø (VMR), og vi deltager i konferencer i ind- og udland for at udveksle og indhente nye erfaringer.

Vi arbejder målrettet på en kontinuerlig udvikling, der er med til at effektivisere og skabe bæredygtig teknologi samt administrative løsninger, som kan bidrage til en bedre offentlig service.

Digital udvikling

Det er vigtigt for vores planlægning og prioritering, at vores afgørelser er funderet på et solidt datagrundlag af høj kvalitet. Dette sikres bl.a. ved en opdateret database og ved anvendelse af digitale løsninger i feltarbejde og ved overvågningsopgaver.

Ligeledes udbygges tilgængeligheden af vores data for borgere og andre interessenter.