I Jordforureningsloven betegnes en grund eller et areal som følsomt, når der på grunden er bolig (hvilket også omfatter have, køkkenhave og legeområder), institution for små børn eller legepladser, som er offentligt tilgængelige.

Her beskriver vi, hvad der lovgivningsmæssigt menes med betegnelserne bolig, børneinstitution og offentlig legeplads. Definitionen betyder noget i forhold til, hvem der skal betale for en undersøgelse og eventuel oprensning.

Bolig

Ifølge loven er en bolig både huset på grunden og de arealer, som hører til anvendelsen af huset. Derfor betaler regionen for en undersøgelse af, om der findes forurening, som kan true anvendelsen af boligen såvel indendørs som udendørs, fx haven eller legeområderne. 

Visse typer forurening kan afgive dampe op i huset fra jorden, og andre kan udgøre en risiko, hvor børn leger med sand eller jord.

Boligejere, hvis grund er V1-kortlagt (muligt forurenet), har mulighed for at få udført en undersøgelse inden for 1 år. 

Hvis der ved undersøgelsen konstateres forurening, der udgør en risiko, betaler regionen for at få fjernet den helt eller delvist, så der efterfølgende ikke er risiko.

Børneinstitutioner

Børneinstitutioner er ifølge jordforureningsloven institutioner for små børn under skolealderen, dvs. vuggestue, dagpleje eller børnehave. Små børn er som nævnt særligt følsomme over for påvirkning fra forurenende stoffer, og derfor skal vi passe ekstra godt på dem. Regionen betaler for undersøgelser af, om der er jordforurening under huset eller udendørs. Støder vi på en forurening, der udgør risiko, betaler vi også for, at forureningen bliver helt eller delvist fjernet, så der efterfølgende ikke er risiko.

Offentlige legepladser

En offentlig legeplads er ifølge jordforureningsloven et udendørs areal med fri offentlig adgang, hvor der er indrettet legeplads med faste anlæg, dvs. sandkasser, gynger, legestativer m.m. Igen er det børnene, der er i fokus, så vi betaler for undersøgelser af, om der er truende forurening på arealet, og naturligvis også for oprydningen, hvis en sådan er påkrævet. 

En af regionens vigtigste opgaver er at beskytte grundvandet i Region Midtjylland. Vi beskytter både det grundvand, som indvindes til drikkevand i dag, og det grundvand, der skal bruges som drikkevand i fremtiden. Opgaven løses i samarbejde med kommuner og vandforsyninger.

Danmark har noget af verdens bedste drikkevand, og vi kan drikke vandet direkte fra vandhanen uden risiko. Det er et privilegium, som vi skal værne om.

Derfor gør vi i Region Midtjylland en målrettet indsats for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og for områder, hvor der i dag indvindes drikkevand. Vi betaler således for undersøgelser og for eventuelle indsatser, som fjerner forureningen eller reducerer risikoen.

Områder med Særlige Drikkevandsinteresser

Staten (Miljøstyrelsen) udpeger Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, i daglig tale kaldet OSD. Områderne udpeges på baggrund af grundvandsressourcernes størrelse, kvalitet, beliggenhed og naturlige beskyttelse. Men det er regionens opgave at sikre, at områder med særlige drikkevandsinteresser beskyttes mod forurening fra kortlagte grunde.

Vandindvindingsområder

Et vandindvindingsområde er det areal, et vandværk aktuelt indvinder fra. Disse ligger som oftest i OSD men kan også ligge helt eller delvist udenfor OSD.

Regionen betaler for undersøgelse

Hvis en grund i et OSD eller et vandindvindingsområde kortlægges som muligt forurenet, igangsætter vi undersøgelser ud fra regionens prioritering, som bl.a. bygger på en risikovurdering.

Prioriteringen af undersøgelser sker med baggrund i Region Midtjyllands strategi for sikring af grundvandet.

Læs Region Midtjyllands strategi for drikkevandstruende forureninger her (pdf).

Viser det sig, at der er en forurening, som truer grundvandet, betaler vi for at få den fjernet helt eller delvist, så der efterfølgende ikke er risiko.

Regionerne har ansvaret for at beskytte overfladevand (vandløb, søer og hav) og internationale naturbeskyttelsesområder (fuglebeskyttelses-, habitat- og ramsarområder) mod jord- og grundvandsforureninger, der er omfattet af lov om forurenet jord.

Grundlaget

EU's vandrammedirektiv fastlægger, at medlemslandene skal sikre "god økologisk tilstand" i vandmiljøet. Miljøstyrelsen har ansvaret for at fastlægge målsætning og indsats, hvilket sker i vandplanerne.

Jordforurening kan være en kilde til forurening af vandmiljøet, hvis forureningen f.eks. transporteres med grundvandet til overfladevandet.

Hvad går opgaven ud på?

Fra 2014-2018 arbejdede regionerne med at identificere de forureninger, der kan udgøre en risiko for målsatte vandløb, søer og hav, ved hjælp af et screeningsværktøj udviklet af Miljøstyrelsen.

I 2020 har Miljø- og Fødevareministeriet bevilget penge til, at regionerne i løbet af 2021-2022 opsporer de jordforureninger, der faktisk udgør en risiko for vandmiljøet. Dette gøres ved at gennemføre feltundersøgelser på et repræsentativt udvalg af de V2-kortlagte lokaliteter, der vurderes at kunne udgøre en risiko for vandmiljøet.

I 2023 skal det i regi af Vandområdeplanlægningen vurderes, om der er behov for at lave yderligere forureningsundersøgelser, eller om der skal foretages afværgeprojekter med henblik på at forbedre kvaliteten i vandmiljøet.

Regionen undersøger grunde indenfor jordforureningslovens indsatsområder, når der er en mistanke om, at der er forurening. En undersøgelse skal afklare, om dette er tilfældet. Udenfor indsatsområderne må grundejer selv betale for en eventuel undersøgelse mv.

Hvis vi konstaterer, at grunden er forurenet, skal den undersøges nærmere, og forureningen skal afgrænses.

Indledende undersøgelser

Først foretager regionen indledende undersøgelser indenfor jordforureningslovens indsatsområder, som dækker boliger, børneinstitutioner, legepladser, områder med værdifuldt grundvand samt overfladevand.

Formålet er at konstatere, om grunden er forurenet eller ej.

Hvis der ved denne undersøgelse konstateres en forurening af betydende omfang, kortlægges det pågældende areal på vidensniveau 2.

Hvis det forurenede areal bruges til boligrelaterede formål, foretager vi en såkaldt nuancering af kortlægningen for at give grundejeren den bedste vejledning i forhold til anvendelsen af grunden.

Nuancering

Ved en nuancering kan vi indplacere grunden i én ud af tre kategorier:

• F0: Jordforurening, som ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have
  
  
• F1: Jordforurening, som ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have, hvis du følger nogle simple råd
  
  
• F2: Jordforurening, som kan have sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have,  eller som skal undersøges nærmere

Videregående undersøgelser

Når vi foretager videregående undersøgelser, sker det på arealer, hvor der ved den indledende undersøgelse er konstateret forurening, men hvor risikoen ikke er afklaret.

Derfor er formålet med de videregående undersøgelser at konstatere, om en tidligere konstateret forurening udgør en risiko for den nuværende boliganvendelse. Det kan fx være risici i forbindelse med kontakt med forurenet jord, som ligger tæt på overfladen, afdampning fra forurenet jord op i boligen eller i udeluften omkring boligen.

Hvis grundvandet er truet, skal videregående undersøgelser klarlægge, om der er en risiko for, at forureningen spredes til disse.

Borgernes sundhed og beskyttelse af grundvandet er vores topprioriteter.

Hvis det konstateres, at en grund er forurenet, skal regionen i visse tilfælde oprense forureningen. En oprensning kan bestå af et eller flere afværgetiltag, som sikrer, at der ikke længere er risiko for mennesker og miljø. Afværgetiltag kan fx være afgravning af forurenet jord eller ventilering under bolig.

Har regionen ikke indsats, er det op til grundejer at afgøre, om der skal foretages en oprensning for egen regning (frivillig oprensning). 

Det gør vi, når ...

• En forurenet boliggrund truer menneskers sundhed
• Forureningen er på en grund, der huser en børneinstitution 
• En offentlig legeplads er forurenet 
• Grundvandet risikerer at blive forurenet 

Der er ikke faste bestemmelser for, hvornår en oprensning skal finde sted. Ventetiden afhænger af, hvor mange penge der årligt bevilges til opgaven fra Staten til Regionen. 

Vi prioriterer løbende vores indsats med afsæt i en vurdering af trusselsniveauet og med fokus på borgernes sundhed og beskyttelse af grundvandet.

Hvis du som grundejer ikke kan vente på, at regionen udfører arbejdet - eller regionen ikke har indsats - er det muligt at foretage en frivillig oprensning.

Hvis oprensningen skal ske for egen regning, anbefaler vi, at du alligevel kontakter regionen. Vi kan rådgive om kravene for oprensning, således at oprensningen bedst muligt tilgodeser formål og gældende kriterier.

Søg efter et rådgivende ingeniørfirma i dit område
(FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører)

I forhold til forurening på en virksomhedsgrund, er der et princip om, at forurening følger forureneren, og at denne skal betale for en oprensning af virksomhedsgrunden. 

Hvis det ikke er muligt at finde frem til den forurenende part, betaler regionen for oprensningen, hvis der er en trussel mod grundvandet.

Når vi har undersøgt et areal, hvor der var mistanke om forurening, og konstaterer, at der ikke er forurening på et niveau, som kan være skadeligt for sundhed og miljø, udgår arealet af kortlægningen.

I praksis er der så ikke længere pålagt pligter eller begrænsninger på grunden i henhold til jordforureningsloven, men grunden vil fortsat være registreret i det såkaldte JAR-register (ellers kan man ikke se, hvilke grunde, der er undersøgt og herefter udgået).

Mange beboelser i byer er lettere forurenet

I nogle tilfælde kan vi dog have konstateret, at grunden er lettere forurenet – det gælder for de fleste bymæssige beboelser. 

Det kan have betydning, hvis man fx skal flytte noget jord fra sin grund. Her skal man være opmærksom på, at jordflytninger skal meldes til kommunen.

I tilknytning hertil bemærkes, at kommunerne har udpeget områder, som ofte kan være lettere forurenet. Det drejer sig typisk om ældre byområder, som i årtier er blevet belastet af f.eks. industrielle aktiviteter og trafik. Disse områder betegnes som områdeklassificerede. Også indenfor disse områder skal man melde jordflytning til kommunen

Områdeklassificerede områder kan ses på kortet  Detaljeret jordforurenings webkort ved at markere "Områdeklassificering" i venstre margin.

Nærmere information om jordflytning kan findes på kommunernes hjemmesider.

Læs mere i pjecen "Gode råd til beboere på lettere forurenede arealer " (pdf)