Særligt fokus på det midtjyske
Online-seminaret bygger på rapporten og er skræddersyet til de midtjyske kulturaktører. Den omfattende mængde data i undersøgelsen gør det muligt via yderligere analyse at zoome ind på segmenter, forbrugsmønstre og potentialer blandt de midtjyske kulturforbrugere. Det kan f.eks. være, hvordan segmenterne fordeler sig i regionen, om der er særlige oplevelsesbehov- og præferencer blandt de midtjyske borgere, hvor langt man er villig til at køre efter oplevelser mv.
Tid: Fredag 26. marts 2021 kl. 10.00 – 11.30
Sted: Virtuel
Pris: Gratis
Hvem kan deltage? Seminaret er for alle midtjyske kulturaktører, der ønsker at arbejde mere målrettet og fokuseret med målgrupper. Det gælder funktioner på både strategisk og operationelt niveau i organisationen inden for f.eks. publikumsudvikling, produktudvikling, kommunikation og markedsføring.
Program:
- Velkommen (Henrik Lodberg, Kontorchef, Sundhedsinnovation, Kultur og Uddannelse, Regional Udvikling, Region Midtjylland)
- Afsættet for ’Sådan oplever danskerne’ (Lasse Fridberg Bilstrup, Chefkonsulent, Dansk Industri)
- Introduktion og hvorfor arbejde med målgrupper? (Martin Østervig Larsen, Senior Director, Epinion)
- Præsentation af de danske oplevelsessegmenter og potentialeværktøj (Mille Marcussen, Senior Manager, Epinion)
- Zoom på de danske oplevelsessegmenter i Region Midtjylland (Michelle Lykke Barbesgaard, Manager, Epinion)
- Afrunding: Sådan kommer I videre herfra (Mille Marcussen, Senior Manager, Epinion)
Tilmeld dig her
OBS: Seminaret er et tilbud til kulturaktører baseret i Region Midtjylland. Frist for tilmelding er onsdag d. 24. marts 2021. Der er fri tilmelding, så I kan med fordel deltage flere medarbejdere fra samme organisation.
Workshop 16. april 2021: Sådan bruges værktøjet
Seminaret følges op af et tilbud om at deltage i en online-workshop den 16. april 2021, hvor deltagerne introduceres til og guides i brugen af værktøjet Sådan oplever danskerne, som er præsenteret på seminaret. Her får deltagerne mulighed for at prøve, hvordan man i praksis anvender segmentering som et redskab med udgangspunkt i egen organisation.
Nærmere information om og tilmelding til workshoppen følger efter seminaret. Deltagere fra seminaret får direkte information om workshoppen pr. mail.
OBS: Deltagelse i workshoppen er gratis, men forudsætter køb af værktøjet 'Sådan oplever danskerne'. Prisen er 500 kr. pr. organisation, og herefter kan man frit bruge værktøjet i sit arbejde med målgrupper i fremtiden.