Joakim2_EPI.jpg

Joakim Lundtoft Lindhardt er i centrum for 3D-print-udviklingen på Aarhus Universitetshospital. Foto: Niels Åge Skovbo

Portrætserie: Afsnit 7 - Aarhus Universitetshospital

Joakim Lundtoft Lindhardts fascination af 3D-print kommer i dag patienterne på Aarhus Universitetshospital til gode. Her arbejder printingeniøren med at printe hjælpemidler, som lægerne bruger i forbindelse med operationer, for eksempel inden for knoglekirurgi.

Se introduktion til portrætserien og find de øvrige afsnit her.

 

Det kræver en vis flair for teknologi at forstå den fagre nye 3D-print teknologi til fulde. Sådan et talent har den 27-årige printingeniør Joakim Lundtoft Lindhardt. Han er typen, der kan finde skruetrækkeren frem og samle en 3D-printer selv – med lidt hjælp fra instruktionsvideoer på YouTube og Google-søgninger.

- 3D-print var tidligt min hobby, men blev i et eller andet omfang også mit job allerede i studietiden. Jeg havde selv en 3D-printer til at stå derhjemme, som jeg samlede for 3.500 kr. i stumper og byggede den selv. Så var det frem med skruetrækkeren og få det sat sammen. På det tidspunkt var der ikke en samlevejledning. Den er så kommet nu, og der er heldigvis flere og flere ingeniørstuderende, der selv bygger printere, siger Joakim Lundtoft Lindhardt.

Derhjemme har han blandt andet printet en kaktus i plastic, så den ikke lider samme skæbne som hans rigtige planter, der i livstruende grad mangler vand, samt alle mulige praktiske dippedutter – for eksempel en krog, som holder hans lille søns seng tæt ind til dobbeltsengen i soveværelset.

På ingeniørstudiet gav underviserne også muligheden for, at man kunne samle sin egen 3D-printer, og stillede stumper til rådighed.

- Det meldte jeg mig til, fordi jeg kunne se mulighederne i 3D-print generelt. Man kunne få en idé én dag, og med lidt tegnefærdigheder i et 3D-tegneprogram, kan man have sin prototype i morgen. På studiet har de et helt 3D-print laboratorie, hvor de skulle bruge nogle studerende til at varetage det. Det blev jeg så ansat til. Dels til at få samlet nogen af de mange printere, så de kunne bruges af de studerende. Dels til at undervise andre studerende i hvordan man 3D-printer og hjælpe dem med tegneprocessen, siger Joakim Lundtoft Lindhardt, som afsluttede uddannelsen som Ingeniør i sundhedsteknologi i januar 2018.

Godt et halvt år senere var han ansat som printingeniør på Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Joakim3_EPI.jpg

Joakim Lundtoft Lindhardt havde tidligt en passion for 3D-print. Foto: Niels Åge Skovbo

Kirurger med frustrationer

Ansættelsen startede som et pilotprojekt, der handlede om, at Aarhus Universitetshospital selv ville fremstille 3D-printede hjælpemidler. Nogle plastik- og kæbekirurger havde oplevet problemer med at kunne skaffe 3D-printede hjælpemidler til behandling af alle de patienter, de gerne ville.

For eksempel er der en behandlingsform med en rekonstruktion af primært underkæben, hvor man brugte 3D-printede hjælpemidler i de cases, der tillod det. Med en 3D-printet kopi af patientens underkæbe kan kirurgen danne sig et meget præcist billede af, hvordan operationen skal foregå, og endda foretage prøveoperationer, inden den rigtige operation.

Men de skulle bestilles hjem fra udlandet, og de kunne ikke altid nå at komme frem i tide til patienter, der skulle behandles hurtigt. Det frustrerede kirurgerne.

- Så jeg blev ansat til at producere vores egne hjælpemidler. Oprindeligt var det meningen, at vi ville lave vores egen software fra bunden, men vi fandt et rigtig godt produkt på markedet, og der var ikke nogen økonomisk gevinst ved at lave det selv. Så vi fokuserede bare på 3D-print opgaven på AUH og at komme hurtigere frem til løsning af de problemer, kirurgerne havde. Jeg startede i midten af 2018, og allerede i starten af 2019 var vi i gang med at implementere vores egne 3D-printede hjælpemidler på patienter, siger Joakim Lundtoft Lindhardt.

Derfra gik udviklingen med 3D-print på hospitalet stærkt.

- Der gik ikke lang tid, før der var kirurger fra andre specialer, som så hvilke gode hjælpemidler, vi kunne 3D-printe inden for kæbekirurgi. De kom så og sagde til mig; "hvis du kan gøre det der for dem, kan du så gøre det her for os?". Rygtet spredes hurtigt, og man skal bestemt ikke underkende, hvor hurtigt det går på kaffestuen fra overlæge til overlæge, siger Joakim Lundtoft Lindhardt, som efterhånden har fået en vis kendskab til menneskets anatomi gennem de forskellige kropsdele, han har 3D-printet.

- Teknisk er der ikke stor forskel på, om jeg skal printe en underkæbe, eller jeg skal printe en fod. De tekniske aspekter er stort set de samme, selvom de kirurgiske aspekter nærmest ikke har nogen fællesnævnere. Jeg startede med at printe kæber og gik så videre til andre kropsdele siden. Nu leverer vi en teknologi, der er tilgængelig for hele hospitalet. Der er nogle specialer, hvor det er mere intuitivt at tænke i 3D-print end andre, men med en lille smule kreativitet er jeg sikker på, at der er meget større potentiale, end man lige tror.

Joakim1_EPI.jpg

3D-print Ekspressen rykker ud på Aarhus Universitetshospital. Kirurgerne på hospitalet efterspørger i høj grad 3D-printede hjælpemidler, og printingeniør Joakim Lundtoft Lindhardt (t.h.) var ikke længe om at levere efter sin ansættelse i sommeren 2018. Her har han fået hjælp af ingeniørstuderende Martin Krause Bøjesen (t.v.). Foto: Niels Åge Skovbo

3D-print i mennesker om få år?

Indtil videre har printcentret mest beskæftiget sig med knoglekirurgiske specialer, altså kæbekirurgi, ortopædkirurgi, neurokirurgi osv. Kommende arbejdsområder kunne være inden for mave-tarm-kirurgi, urinvejskirurgi, øre-, næse-, halskirurgi og radiologi, men det skal Joakim Lundtoft Lindhardt og lægerne lige have grejet, hvordan man gør.

- Vi laver hovedsageligt modeller. Man printer eksempelvis en model af et led, hvor man kan se, hvordan patienten ser ud nu. Det kan være et brud eller en kræftknude. Så kan man lave en virtuel fremstilling af det ønskede resultat efter en operation, som vi også kan printe ud. Vi har altså en kirurg, der kan sidde med det kirurgiske resultat inden operationen. Det kan han så bruge til at bukke skinner efter, eller have en dialog med sin kollega om, hvorvidt det er den rigtige fremgangsmåde. Man ved så for eksempel, hvordan skinnen til en brækket arm skal se ud bagefter, siger Joakim Lundtoft Lindhardt.

Men hvad så med fremtiden? Kan man ligefrem forestille sig 3D-printede implantater indsat i mennesker? Ja, men ikke lige i morgen, forklarer Joakim Lundtoft Lindhardt.

- Vi har mulighed for at lave hjælpeværktøjer, nogle guideskinner, om man vil. De må komme ind i patienten, men kun op til en halv time. Det materiale, vi arbejder med, er simpelthen ikke godkendt til at være inde i patienten i længere tid. Det er ganske få minutter, at det bliver brugt. På sigt vil vi gerne materialeprinte implantater, der skal blive inde i patienten til tid og evighed.

- Materialer, som kan godkendes, findes egentlig. Det titanium, man nu bruger til standardimplantater, kan man 3D-printe i den samme titaniumlegering. Men der er så et kvalitetssikringsaspekt i at sikre, at det design vi laver fra patient til patient skal være lige godt til alle. Det er en dialog med kirurgerne om, hvordan vi får det lavet, så det fordrer knogleindvækst og minimerer frastødningsrisiko. Og så er der selvfølgelig hele den regulatoriske proces i at få lov til at gøre det.

- Det bliver ikke lige i morgen. Vi er ved at sætte et dyreforsøg op for at teste. For eksempel er vi i gang med et forsøg på grise, hvor vi vil 3D-printe en patientspecifik luftrørs-stent til patienter, der har et kollapset luftrør og derfor har vejrtrækningsproblemer. De standardproteser, man bruger i dag, er helt cirkulære og har samme diameter i hele stentens længde. Luftrøret er hverken cirkulært eller har samme diameter hos alle. Altså er der ret store perspektiver i at lave noget, som er tilpasset den enkelte.

- Vi har en tidshorisont, der siger, at hvis alt går vel, kan vi begynde at sætte implantater i mennesker om to år. Så det kan gå hurtigt, men der er også mange potentielle bump på vejen, siger Joakim Lundtoft Lindhardt.

Joakim5_EPI.jpg

Printingeniørerne leverer 3D-printede hjælpemidler til kirurgerne og er også selv tit med til operationerne, når deres printede ting tages i brug. Foto: Niels Åge Skovbo

Passion for sundhedsområdet

Med uddannelsen som Ingeniør i sundhedsteknologi i bagagen er det slet ikke tilfældigt, at Joakim Lundtoft Lindhardt arbejdsmæssigt er havnet på et hospital.

- Jeg har helt sikkert en passion for sundhedsområdet, så det har været oplagt for mig hele tiden at tænke i de baner om, hvordan ingeniører kan bruges i sundhedsvæsenet. At jeg så i løbet af studietiden fik en hobby, der hed 3D-print, gør jo bare, at jeg i dag er utrolig heldig med at kunne kombinere min hobby med mit arbejde.

- Det er to ting, der går godt i spænd, og jeg er glad for at have været med til at starte printcentret på AUH op. Jeg må give afdelingsledelsen og hospitalsledelsen kredit for at kunne se mulighederne i 3D-print og turde at smide nogle penge i det. Da jeg startede i sommeren 2018, var jeg lige nyuddannet fra universitetet, ganske vist med nogle pæne udtalelser, men de vidste jo ikke, hvem jeg var, og hvad de lige smed penge efter der. Man har jo ikke et langt CV som nyuddannet, vurderer Joakim Lundtoft Lindhardt.

- Det vigtige ved sundhedsinnovation er muligheden for at kunne gøre det bedre. Vi skal ikke så lang tid tilbage, før man helst ikke ville på hospitalet, fordi det var en ubehagelig oplevelse. Og går man endnu længere tid tilbage, måske 100 år, kunne man dø af det. Der er en lang historik siden da, hvor man har prøvet at gøre tingene bedre ved at tænke anderledes.

- Nu, hvor teknikken er moden til at bevæge sig ind i hospitalsvæsenet – for mit vedkommende 3D-print teknologien – er det oplagt at tænke i, hvordan jeg med min faglighed kan gøre sundhedsvæsenet bedre, til gavn for patienterne. Vi snakker om effekten af 3D-print og kan se, at operationerne går hurtigere. Vi har også en kraftig formodning om, at kirurgien er mere præcis.

Joakim4_EPI.jpg

3D-printerne har travlt på Aarhus Universitetshospital. Efterspørgslen på 3D-printede hjælpemidler er stor. Foto: Niels Åge Skovbo

Samarbejde om 3D-print i regionen

Joakim Lindhardt benytter sig i høj grad af økosystemet for sundhedsinnovation i Region Midtjylland. Et tæt samarbejde, med en gruppe bestående af TUC-V (Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi) og Hospitalsenheden Midt mundede ud i to separate ansøgninger om regionsmidler. Det har foreløbig resulteret i en bevilling på 1,5 mio. kr. til AUH og 1,8 mio. kr. til den anden ansøgergruppe.

Pengene er blandt andet gået til at ansætte en ekstra printingeniør begge steder.

- Via TUC-V blev vi opmærksom på, at den her pulje fandtes. Dels spillede den godt ind i det, vi laver til hverdag, og vi kunne se flere synergieffekter i at gå sammen med dem om ansøgningen, så vi får flere centre i regionen, der beskæftiger sig med det her, siger Joakim Lundtoft Lindhardt.

- Hvis man i Viborg har en patient, der kan få gavn af de services, vi har på AUH, så skal de hjælpemidler ikke nødvendigvis 3D-printes i Viborg, men kan komme her til Aarhus, hvor vi laver meget af den slags. Omvendt, hvis vi falder over et projekt, der passer ind i det udgangspunkt, de har i Viborg, som er mere personlige hjælpemidler, så er der ikke nogen grund til, at vi sidder og kløjes i det her. Så kan vi sende projekter over til dem og få løftet kvaliteten. Det går begge veje.

- Hvorfor skulle resten af regionen ikke få gavn af det, vi laver her i Aarhus?Det er en måde at række ud til resten af økosystemet på. Vi har en frygtelig masse knowhow og en stribe 3D-printere til at stå sammen med professionelt software, så kan vi hjælpe med at løse nogle problemer, så gør vi selvfølgelig gerne det.