Herunder findes en række publikationer om jordforurening i Region Midtjylland.

Regionernes arbejde med jordforurening

Læs om hvad de fem danske regioner har arbejdet med i det seneste år og se, hvordan indsatsen har fordelt sig på opgaver og geografi. Læs bl.a. om arbejdet med at sikre vores drikkevand, klimaforandringernes betydning og andre spændende og samfundsrelevante emner.

Regionernes arbejde med jordforurening 2020 (årsrapport), juni 2021 (pdf)

Regionernes arbejde med jordforurening 2020 (overblik og prioritering), juni 2021 (pdf)

Regionernes arbejde med jordforurening 2019, juni 2020 (pdf)

Regionernes arbejde med jordforurening 2018, maj 2019 (pdf) 

Regionernes arbejde med jordforurening 2017, maj 2018 (pdf)

Indsatsplan for Jordforurening 2021

Strategi for drikkevandstruende forureninger i Region Midtjylland 2016-2020

Grundvandet er ikke en uudtømmelig ressource og vi skal værne om det. Alle vandindvindingsområder ligger derfor i OSD-områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser).

Hvis en grund i et vandindvindingsområde kortlægges som muligt forurenet, igangsætter vi undersøgelser ud fra regionens prioritering, som bl.a. bygger på en konkret risikovurdering. Prioriteringen af undersøgelser sker med baggrund i Region Midtjyllands plan for sikring af grundvandet.

Læs mere i rapporten Sådan sikrer vi grundvandet - Strategi for drikkevandstruende forureninger i Region Midtjylland, 2016-2020

Råd til beboere på lettere forurenede arealer

Jorden er i de fleste ældre byområder lettere forurenet med fx trafikos og sod fra gamle skorstene. Disse områder er i reglen omfattet af kommunernes områdeklassificering. Tungmetaller og tjærestoffer er de mest almindelige former for forurening.

Du kan selv gøre noget for at undgå påvirkningerne fra forureningen i jorden, og følger du nogle simple råd, er der ingen risiko ved ophold og færden på din ejendom.

Download pjecen Gode råd til beboere på lettere forurenede arealer (pdf)

Værditabsordningen

Hvis du som boligejer ikke kendte til forureningen, da du købte den, er det måske muligt at fremrykke indsatsen.

Reglerne på området er meget komplicerede, og vi anbefaler, at du kontakter os for at høre nærmere, før du sender en ansøgning. Vi har brug for en række oplysninger, som du meget gerne må have klar, når du ringer. De relevante oplysninger kan du se på ansøgningsskemaet.

Læs om værditabsordningen (Miljøstyrelsen, pdf)

Ansøgning om oprensning under værditabsordningen

Læs om værditabsordningen på Borger.dk - her kan ventelisten for afværgeprojekter også findes.

Indeklima i bolig på forurenede grunde

På forurenede grunde kan indeklimaet i boliger blive påvirket af jordforureningen. Vi har sammen med de 4 andre regioner og Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer lavet en pjece, som informerer om problemet. 

Download pjecen Indeklima i boliger på forurenede grunde (pdf)

Analyse af behov for drikkevand i det enogtyvende århundrede

Sikkerhedshåndbog til feltarbejde

Vigtig håndbog at have med på feltarbejde, fordi der er gode beskrivelser omkring din egen og andres sikkerhed.

Download Sikkerhedshåndbog for feltarbejdet i Region Midtjylland (pdf)

Jordforurening på boliggrund

Hvis din boliggrund er forurenet, er det godt at vide, hvad det betyder for dig. Der er flere ting, der gør sig gældende. Derfor har vi sammen med de 4 andre regioner lavet en pjece, der giver svar på mange efterspurgte spørgsmål. 

Download pjecen Er din boliggrund forurenet (pdf)

Jordforurening på erhvervsgrund

Hvis din erhvervsgrund er forurenet, er det godt at vide, hvad det betyder for dig og for din virksomhed. Sammen med de 4 andre regioner har vi lavet en pjece, der gennemgår mange af de almindelige spørgsmål.

Download pjecen Er grunden forurenet? (pdf)

Nuancering af kortlægning

Nuancering kan sammenlignes med den tilstandsrapport for huset, som skal udarbejdes ved køb og salg. Nuanceringen af kortlægningen hjælper dem, der står for køb, salg eller belåning af en forurenet boligejendom med bedre at forstå betydningen af den kortlagte forurening på grunden.

Boliggrunde, som V2-kortlægges, placeres i én af de tre kategorier F0, F1 og F2:

  • F0: Jordforurening, som ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have

  • F1: Jordforurening, som ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have, hvis du følger nogle simple råd

  • F2: Jordforurening, som kan have sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have,  eller som skal undersøges nærmere

Blev din boliggrund kortlagt som forurenet, før nuanceringen blev en del af Jordforureningsloven (1. jan. 2007), så kontakt os, hvis du ønsker en nuancering.

Hent vejledningen fra Miljøstyrelsen 2007 om Nuancering af kortlægning (pdf)

Videncenter for Miljø og Ressourcer (VMR) i København har i samarbejde med regionerne lavet en pjece om, hvad en forurening betyder for dig som boligejere.  

Hent pjecen Nuancering - Hvad betyder forureningen (pdf)