Billede af unge der sidder og skriver i notesbøger

Region Midtjylland skal være en god og attraktiv region at bo i – for alle. Borgernes perspektiv, viden og erfaringer er afgørende for, at vi kan skabe de helt rigtige tilbud og løsninger.

De unge er vores fremtid. Derfor skal de involveres og have mulighed for at påvirke og bidrage til processer og politiske beslutninger. Men vi ved også, at det ikke nødvendigvis er noget man bare kan. Derfor vil vi give unge mennesker i Region Midtjylland flere og bedre redskaber til at tage aktiv del i det samfund, de er en del af.

Hvem er SAMFUNDSFORMERNE?

SAMFUNDSFORMERNE er for alle unge i Region Midtjylland mellem 18-25 år. De kommer fra forskellige dele af regionen, og har forskellige baggrunde, uddannelser, perspektiver og idéer. Fælles for dem er deres engagement, og at de vil være med til at forme og sætte aftryk på Region Midtjyllands aktiviteter.

→ Mød SAMFUNDSFORMERNE 2021-2022

→ Læs FAQ om SAMFUNDSFORMERNE her

→ Ansøg om at blive samfundsformer

SAMFUNDSFORMERNE bliver inviteret til at deltage i fire årlige workshops, hvor de kan komme med inputs til regionens problemstillinger, møde administrationen og politikerne og meget mere. Som Samfundsformer får man mulighed for at forme egne projekter, idéer og løsningsforslag, som i sidste ende er med til at påvirke regionens arbejde.

VIL DU VIDE MERE?

Hvis du vil vide mere om SAMFUNDSFORMERNE, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Skriv til os på samfundsformerne@rm.dk, så lover vi at vende hurtigt tilbage.

→ Læs ofte stillede spørgsmål her.