Punktet blev gennemgået, jf. slides.
Socialområdet:
For 2014 er der overført et underskud på 6 mio. kr.
I 2015 var der et underskud på 10,8 mio. kr. Derudover er der i fællespuljerne akkumuleret et overskud på næsten 35 mio. kr. som buffer for at betale underskud på specialområderne.
Det betyder, at der for 2016 er et overskud på 23 mio. kr. Det er et meget stort beløb, når man også taler om takstnedsættelser, og derfor overvejes det, at der skal tilbageføres penge til kommunerne.
Nogle af specialområderne har skabt gode resultater, imens andre har store underskud. Efterspørgslen er generelt stabil, og det ser pænt ud på socialområdet. Belægningstallet er yderst afgørende for socialområdets regnskab.
Medarbejderne ønsker at øremærke noget af overskuddet til kompetenceudvikling, da det er den høje faglige standard, der skal sælges pladser på, når vi profilerer os på at være højtspecialiserede tilbud. Derudover udtrykkes der bekymring for konsekvensen af det store overskud i forhold til afskedigelse af personale. Ledelsen vil medtage ønsket om kompetenceudvikling i det videre arbejde.
I 2018 skal der være realiseret en takstnedsættelse på 3 % og specialområderne er i gang med at se på, hvordan reduktionerne kan effektueres.
Psykiatrien:
I 2015 var der et overskud på 13,5 mio. kr. Fællespuljerne havde et underskud på 8,8 mio. kr. og et lille overskud på administrationen, og det har samlet givet et overskud på 4,9 mio. kr.
Resultatet skal være 0 kr. eller plus. Dvs. at der ikke må være et stort overskud, da det vil have en negativ effekt på budgetforhandlingerne for det næste år.
Regionsrådet har i løbet af 2015 vedtaget overførsler på i alt 22 mio. kr. til 2018 og 2019 (Pengene skal bruges til flytningerne).
I perioden 2010-2016 er der i alt blevet tilført psykiatrien 302,5 mio. kr., og der har været besparelser for 100,1 mio. kr. Der bliver ikke kun sparet og gennemført nedskæringer i psykiatrien, der bliver også tilført midler. Det er vigtigt, at have dette med for at skabe et reelt og nuanceret billede. Som medarbejder mærker man måske mest nedskæringerne, da det ofte betyder afskedigelser. Men der bliver samtidig investeret i psykiatrien. Det kan være svært at stå med afskedigelser samtidig med, at man kan bruge penge på andre områder. Men det skyldes, at de tilførte midler er øremærket til bestemte formål. Der er præcise krav fra regeringen i forhold til, hvad de tilførte midler skal bruges til.
I forhold til tildeling af midler til psykiatrien, kobler man økonomi og aktivitet sammen, men ikke økonomi og kvalitet.
Det bemærkes, at det kunne være interessant at sammenholde med psykiatrien og somatikken i forhold til tilførte midler og besparelser.