Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Dagsorden
til
mødet i HMU Psykiatri og Social
den 24. august 2018 kl. 08:30
i Regionshuset Viborg, Konference 1, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Sagnr.: 1-13-3-46-17

1. Godkendelse af dagsorden (08.30 - 08.35)

Det indstilles, at HMU

  •  godkender dagsordenen for HMU-mødet den 24. august 2018.

Sagsfremstilling

 

Beslutning

HMU godkendte dagsordenen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-46-17

2. Orientering om afholdelse af temadag for LMU formandskaberne den 27. september 2018 (08.35 - 08.40)

Det indstilles, at HMU

  • tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

På HMU-møde den 18. april 2018 besluttede HMU at nedsætte en arbejdsgruppe, som fik til opgave at drøfte, hvordan rekruttering og fastholdelse kunne tematiseres ud til den øvrige organisation. Arbejdsgruppen har holdt møde den 28. juni. Her blev det besluttet, at man gerne ville have en drøftelse af temaet med LMU-formandskaberne.

 

LMU-formandskaberne er derfor inviteret til møde den 27. september 2018. Formålet med mødet er at få en drøftelse af, hvordan der kan arbejdes videre med rekruttering og fastholdelse i Psykiatri og Social.

Beslutning

Gert Pilgaard Christensen orienterede om afholdt møde i arbejdsgruppen den 28. juni 2018. Rekruttering og fastholdelse er et tema, som kommer til at fylde en del den kommende tid. Da der er et mål om, at temaet også skal forankres lokalt, ønskede arbejdsgruppen en drøftelse med LMU'erne om temaet. LMU-formandskaberne er derfor inviteret til møde den 27. september 2018 med henblik på at drøfte temaet, og hvordan der eventuelt kan arbejdes videre med det lokalt. 

 

HMU tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-46-17

3. Høringssvar for budget 2019 (08.40 - 09.55)

Det indstilles, at HMU

  • drøfter udkast til høringssvar for budget 2019.

Sagsfremstilling

HMU bedes drøfte udkast til høringssvar for budget 2019. Høringsmaterialet er drøftet af LMU'erne. Indkomne svar er vedlagt som bilag. Efter HMU-mødet udarbejdes et endeligt høringsvar, hvor input indarbejdes. Høringssvaret vil blive godkendt af HMU-formandskabet efterfølgende inden fremsendelse til RMU.

Beslutning

Socialområdet:

Udkast til rammeaftale 2019 mellem de 19 Kommuner og Region Midtjylland indeholder aftale om udvikling i taksterne i perioden 2019 – 2022. I aftalen fremgår følgende:

 

  • Taksterne kan ikke stige i perioden
  • Taksterne reduceres med minimum 2 pct. i hele perioden
  • Der er mulighed for at fratrække den del over 3 pct., der blev aftalt i sidste periode
  • Aftalen tages op til fornyet drøftelse i 2019.

 

Udkast til rammeaftale forelægges regionsrådet den 26. september 2018. Forventningen er, at ovenstående bliver en realitet. Det vides ikke endnu, hvad det reelt vil betyde for Region Midtjyllands socialområde.

 

Psykiatrien:

Forslag til budget viser, at der er behov for budgettilpasninger i størrelsesordenen 246 mio. kr. i Region Midtjylland. En meget betydelig del (195 mio. kr.) heraf skyldes stigende medicinudgifter. 2019-budgettet forventes at indeholde besparelser i størrelsesordenen 195 mio. kr. i 2019  (og 295 mio. kr. i 2020). Indvirkningen på psykiatriens budget er ikke kendt.

 

Økonomiaftale 2019 mellem regionerne og regeringen tilfører regionen 178,7 mio. kr. Heraf vil psykiatrien i 2019 blive tilført 42,9 mio. kr. Udmøntningen vil ske ultimo 2018.

 

Der afsættes årligt 20 mio. kr. i budget 2020, 2021 og 2022 til et løft af psykiatrien (60 mio. i alt i perioden 2020-2022). Midlerne findes inden for psykiatriens eget budget gennem effektiviseringer/omprioriteringer m.v.

 

HMU havde følgende bemærkninger til høringssvarudkast:

  • At HMU finder det særdeles positivt, at der politisk er et ønske om at give psykiatrien et løft – til trods for en økonomisk vanskelig situation.
  • At man særligt ift. børn- og ungeområdet er glade for fokus på det tværsektorielle samarbejde.
  • At takstbesparelser på socialområdet vil betyde større usikkerhed og bekymring på socialområdet, og at HMU derfor opfordrer til politisk fokus på konsekvenserne af besparelserne - i regionens dialog med de 19 kommuner. 
  • At psykiatrien ikke altid kan sammenlignes med somatikken. Eksemplificeret ved ambulante forløb, hvor HMU mener, at forslaget bør forstås, som et fokus på, hvordan ambulante besøg kan gøres bedre. Fremfor blot at der skal ske en reducering af antal.  
  • At psykiatrien får frie rammer til selv at prioritere, hvordan tilførte midler og omprioriteringer bedst kan effektueres i psykiatrien – til gavn for det gode patientforløb.
  • At omprioriteringsrummet bør forstås bredt således, at en omlægning af nuværende drift til en anden form for drift også ses som en del af omprioriteringsrummet. For eksempel etablering af psykiatrihuse. Effektiviseringer/omprioriteringer bør ikke blot være noget, der kun opnås ved besparelser.
  • At digitaliseringsgevinster først kan betragtes opnået, når de er gennemført, og at arbejdet med at implementere disse skal tage særligt udgangspunkt i Psykiatri og Social's målgruppe.
  • At forslag om at reducere i antal indlæggelser pga. selvskade med 50 %, kan være problematisk, da man med forslaget kan risikere at miste fokus på behandling af patientens grundlidelse. En reduktion af indlæggelser for denne gruppe, vil kræve et tværsektorielt fokus for at opnå målet.

 

HMU besluttede, at der udarbejdes et nyt høringssvarudkast med disse bemærkninger. Dette fremsendes ekstraordinært til HMU med henblik på eventuelle bemærkninger. Efterfølgende udarbejder HMU-formandsskabet et endeligt høringssvar.      

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-46-17

4. Eventuelt (09.55 - 10.00)

Sagsfremstilling

 

Beslutning

Gert Pilgaard Christensen orienterede kort om, at han har valgt at gå på pension.

 

René Lodal orienterede kort om medarbejderrepræsentanter til ansættelsesudvalg i forbindelse med ansættelse af ny direktør for Psykiatri og Social.

Tilbage til toppen