Haster det?

Hvis du er blevet akut syg eller kommet til skade, skal du ringe først.

  • Hverdage fra kl. 8 til 16: Ring til egen læge.
  • Fra kl. 16 til 8 om morgenen, weekend og helligdage: Ring til lægevagten på telefon 70 11 31 31.

Lægen vurderer i løbet at jeres samtale, hvad der skal ske. Lægen kan give dig vejleding i telefonen eller hjælpe dig videre til behandling enten hos din egen læge, hos lægevagten, på skadestue eller på akutklinik.

Turister og borgere, som ikke har adgang til egen læge, kan om dagen kontakte nærmeste praktiserende læge eller lægevagten på tlf. 70 11 31 31. På hverdage fra kl. 8 til 16 er lægevagten bemandet med behandlersygeplejersker.

 

Coronavirus - Mød ikke op hvis du har symptomer

Mød ikke op hos læge, lægevagt eller på hospitalet, hvis du har symptomer på Coronavirus/Covid19

  • Hvis du har milde symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, kan du kontakte lægen. Lægen vil vurdere, om du skal testes.
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, høj feber, forværring af symptomer, er syg over flere dage eller hvis du tilhører en særlig risikogruppe (fx gravid, kronisk syg eller ældre) bør du kontakte lægen.

Ring til din egen læge hverdage mellem kl. 8 og 16. Uden for lægens åbningstid skal du ringe til Lægevagten på 7011 3131. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op, da du kan smitte andre.

Læs mere om, hvordan du gør, hvis du er henvist til test for milde symptomer her 
Læs Sundhedsstyrelsens råd og vejledning her 

Hvad kan jeg selv gøre og hvornår skal jeg ringe til lægen?

Vi har samlet en række gode råd og vejledninger om sygdomme og symptomer, så du kan vurdere hvad du selv kan gøre og hvornår du skal ringe til lægen eller lægevagten.

Læs mere om sygdomme og symptomer