Klage

Hvis du oplever, at der er sket noget ved dit møde med sundhedsvæsenet, som ikke skulle være sket, kan du indberette en utilsigtet hændelse. Læs mere om det her.

Hvad kan man klage over?

Du kan klage over den sundhedsfaglige behandling, hvis du mener, at der har været svigt i behandlingen.

Sundhedsfaglig behandling omfatter bl.a.: 

• undersøgelse 
• fastlæggelse af, hvad du fejler (diagnose) 
• behandling 
• genoptræning 
• pleje 
• information om og samtykke til behandling 
• aktindsigt i patientjournaler m.v. 
• sundhedspersonernes tavshedspligt 
• sundhedspersoners udfærdigelse af erklæringer

Når du klager, tager en uafhængig myndighed stilling til, om der er grundlag for at kritisere den behandling, du har modtaget. Det vurderes ud fra normen for almindelig anerkendt faglig standard. Der tages ikke stilling til, om du har modtaget den bedst mulige behandling. Der tages heller ikke stilling til, hvilken behandling du eventuelt fremover bør modtage.

Hvem kan klage?

Du kan klage over den behandling, du selv har modtaget. Du kan også ved fuldmagt lade en anden person, fx en pårørende,  en advokat eller en forening klage på dine vegne. På samme måde kan du klage på vegne af en patient, hvis du får fuldmagt fra vedkommende.

Som forældremyndighedsindehaver kan du desuden klage over en behandling, dit barn har modtaget. Børn, der er fyldt 15 år, kan dog normalt selv klage.

Hvis du er nærmeste pårørende til en afdød patient, kan du normalt også klage over den behandling, som afdøde modtog. De nærmeste pårørende vil som regel være afdødes ægtefælle, forældre eller børn.

Hvor skal jeg klage til, og hvilke frister gælder?

Klager skal indgives digitalt.

Det er et lovkrav, at klager til Styrelsen for Patientklager indgives ved at bruge de digitale klageskemaer på borger.dk

Der er dog visse undtagelser til kravet, fx for borgere, der er fritaget for digital post, eller som ikke er i stand til at benytte det digitale klageskema på grund af alder, sygdom eller sprogvanskeligheder.

Hvis du ikke kan bruge det digitale klageskema, kan du få tilsendt et papirskema ved at kontakte Styrelsen for Patientklager eller Patientkontoret. Du skal i skemaet oplyse, hvorfor du ikke kan klage digitalt.

Spørgsmål kan rettes til:

Styrelsen for Patientklager
Olof Palmes Allé 18H
8200 Aarhus N
Telefon: 72 33 05 00

Du kan læse mere om klage over sundhedsvæsenet på hjemmesiden Styrelsen for Patientklager 

Klagefrist

Klagen skal være indsendt inden 2 år efter, at du første gang fik mistanke om eller burde have fået mistanke om svigt i behandlingen. Klagen skal dog senest være indsendt 5 år efter, at behandlingen fandt sted. 

Dialog

Tilbuddet om dialog gælder, når din behandling helt eller delvist er betalt af regionen.

Du bestemmer selv, om du vil tage imod tilbuddet om en dialog. En dialog vil aldrig påvirke udfaldet af din eventuelle efterfølgende klage.

Hvem skal afgøre din sag?

Du har selv indflydelse på, hvordan din klage behandles.
Din klage kan enten udløse en eventuel kritik af den pågældende sygehusafdeling, klinik el.lign. eller udløse en eventuel kritik af en eller flere konkrete sundhedspersoner. Det afhænger af dit valg.

Pjece: "Hvem skal afgøre din sag - når du vil klage over den sundhedsfaglige behandling?" (pdf)

Behandlingssted

Hvis du ikke ønsker, at en eventuel kritik skal rettes mod enkelte sundhedspersoner, men mod det pågældende behandlingssted, afgøres din klage af Styrelsen for Patientklager. 

Styrelsen for Patientklager er en uvildig myndighed, som ved sine afgørelser er uafhængig af de myndigheder, der har ansvaret for sundhedsvæsenets drift. Styrelsen for Patientklager er også uafhængigt af partipolitiske og fagpolitiske interesser.

En eller flere sundhedspersoner

Hvis du ønsker, at en eventuel kritik skal rettes mod en eller flere konkrete sundhedspersoner, afgøres din klage af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er, ligesom Styrelsen for Patientklager, en uvildig og uafhængig myndighed. Når nævnet træffer afgørelser deltager to lægmænd, som repræsenterer sundhedsvæsenets brugere, og to sundhedsfagligt uddannede personer. Nævnet har en dommer som formand.

Hvis du er i tvivl om dit valg af hvem der skal afgøre din sag

Klagefristen er den samme, uanset hvad om du klager over et behandlingssted eller om der er tale om en kritik af en eller flere konkrete sundhedspersoner.

Dit valg er helt frit, men du vil blive bedt om at vælge. Det skyldes, at din klage normalt ikke kan blive afgjort af både Styrelsen for Patientklager og af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Hvis du klager til Styrelsen for Patientklager, mens Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er ved at se på din klage over samme behandling – eller omvendt – vil din klage derfor blive afvist.

Hvis du har haft en klagesag mod et sygehus, en afdeling eller en klinik, og Styrelsen for Patientklager har afgjort sagen med kritik af behandlingen, har du dog mulighed for efterfølgende at klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over de konkrete sundhedspersoner, der deltog i behandlingen. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil så vurdere, om der også er grundlag for at kritisere en eller flere af disse.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, kan du søge vejledning på patientkontorerne eller hos Styrelsen for Patientklager.

Uanset, hvad du vælger, kan du sende din klage til Styrelsen for Patientklager. Hvis du er i tvivl om dit valg, kan du også vælge at sende din klage. Så vil Styrelsen for Patientklager læse din klage og hjælpe dig med at vælge, hvordan din klage skal behandles.

Læs om dine muligheder på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside

Klage- og erstatningsloven

Klager over anvendelse af tvang under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling behandles af de lokale psykiatriske patientklagenævn, der er oprettet i hver region (et nævn ved hver statsforvaltning).

Tvangsindgreb er indgreb, som du ikke har givet samtykke til.

Du kan klage over:

• tvangsindlæggelse
• tvangstilbageholdelse
• tilbageførsel til en psykiatrisk afdeling
• tvangsbehandling (også kaldet tvangsmedicinering)
• tvungen opfølgning efter udskrivning
• tvangsfiksering (også kaldet bæltefiksering)
• anvendelse af fysisk magt, herunder indgivelse af beroligende medicin
• beskyttelsesfiksering
• anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse
• personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer
• aflåsning af døre i afdelingen
• oppegående tvangsfiksering
• aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland

Du kan få bistand til at klage af den patientrådgiver, du har fået beskikket i forbindelse med tvangsindgrebet.

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse truffet af dit lokale psykiatriske patientklagenævn, skal du sende din klage til det lokale psykiatriske patientklagenævn. Nævnet vil så sørge for, at din klage bliver forelagt den rette instans.

Du kan finde flere oplysninger om din mulighed for at klage over anvendelse af tvang i psykiatrien på naevneneshus.dk.

Klager over psykologer uden for sundhedsvæsenet behandles af:

Psykolognævnet
Holmens Kanal 22
1060 København K.
Tlf. nr.: 72 26 97 70
E-mail: pn@sm.dk

Du kan finde flere oplysninger om psykolognævnets opgaver og sammensætning på Socialministeriets hjemmeside, www.sm.dk.

Dette kan fx være klager over ventetid til undersøgelse eller behandling, personalets opførsel, lokaleforhold, mad og rengøring.

Hospital

Klik her for at  klage til et hospital digitalt ved log-in med NemID

Du kan også sende klagen til ledelsen på det pågældende hospital

eller til 

Region Midtjylland
Regionssekretariatet
Skottenborg 26
8800 Viborg
Evt. e-mail: kontakt@regionmidtjylland.dk

Praksissektoren

Hvis klagen vedrører:

• praktiserende læger, vagtlægeordning og speciallæger
• fysioterapeuter
• psykologer
• kiropraktorer
• fodterapeuter

skal den behandles af det samarbejdsudvalg, der er mellem regionen og behandlerens forening.

Læs mere i klagevejledningen om serviceklage over privatpraktiserende sundhedspersoner (pdf)

Klik her for at klage over praksissektoren digitalt med NemID 

Du kan også  printe og udfylde denne klageformular til klager over lægevagten, alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger m.fl. og sende klagen til :

Region Midtjylland 
Regionssekretariatet
Skottenborg 26 
8800 Viborg

Du skal klage skriftligt til regionen. Alle serviceklager på praksisområdet skal fremsættes inden 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.

Det drejer sig om:

• udstedelse af sundhedskort 
• indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og overførsel til gruppe 1-sikring 
• anmeldelse om lægevalg 
• vederlagsfri behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning 
• begravelseshjælp 
• tilskud til sundhedsydelser i et andet EU/EØS-land 
• befordring og befordringsgodtgørelse i forbindelse med undersøgelse og behandling 
• kontanttilskud fra kommunen til dækning af visse udgifter til behandling i praksissektoren 
• tilskud til behandling i praksissektoren 
• vilkår for ret til sygehusbehandling, herunder behandlingsredskaber 
• tilskud til ernæringspræparater

Du har mulighed for at klage over kommuners og regioners afgørelser og beslutninger om: 

• Afslag på aktindsigt
• omsorgstandpleje 
• specialtandpleje 
• tolkebistand efter sundhedsloven 
• frit og udvidet frit sygehusvalg 
• udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge 
• udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne 
• maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme 
• regionernes pligt til at oplyse bl.a. om dato og sted for behandling, om ventetiden til behandling og om din ret til frit eller udvidet frit sygehusvalg 
• beløb til personlige fornødenheder under langvarig indlæggelse 
• hjemtransport af afdøde patienter 
• tilskud til tandpleje til visse kræftpatienter og patienter med Sjøgrens Syndrom 
• henvisning eller tilskud til behandling i udlandet 
• refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land

Du kan desuden klage til Styrelsen for Patientklager over Sundhedsstyrelsens afgørelser og beslutninger om maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme.
Du kan også klage til Styrelsen for Patientklager over Søfartsstyrelsens afgørelser om sundhedsydelser til søfarende.

Hvortil skal jeg klage og hvilke frister gælder?

Klager skal indgives digitalt.

Det er et lovkrav, at klager til Styrelsen for Patientklager indgives ved at bruge de digitale klageskemaer på borger.dk

Der er dog visse undtagelser til kravet, fx for borgere, der er fritaget for digital post, eller som ikke er i stand til at benytte det digitale klageskema på grund af alder, sygdom eller sprogvanskeligheder.

Hvis du ikke kan bruge det digitale klageskema, kan du få tilsendt et papirskema ved at kontakte Styrelsen for Patientklager eller Patientkontoret. Du skal i skemaet oplyse, hvorfor du ikke kan klage digitalt.

Spørgsmål kan rettes til:

Styrelsen for Patientklager
Olof Palmes Allé 18H
8200 Aarhus N
Telefon: 72 33 05 00

Du kan finde dit regionale patientkontor her. 

Fristen for at klage er 4 uger, der som udgangspunkt regnes fra den dag, hvor du modtog afgørelsen. Hvis du klager over, at regionen eller kommunen har undladt at træffe en afgørelse eller beslutning, som du mener, du har krav på, regnes klagefristen normalt fra det tidspunkt, hvor du blev vejledt om eller i øvrigt blev opmærksom på din klagemulighed.

Læs mere hos Styrelsen for Patientklager

Klage- og erstatningsloven

Din klageadgang over privatpraktiserende tandlæger er den samme som over andre sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. Læs mere om, hvordan du klager over den sundhedsfaglige behandling.

Styrelsen for Patientklager
Lyseng Allé 1
8270 Højbjerg

Styrelsen for Patientklager
Tlf. nr.: 72 33 05 00

Klager vedrørende faglige forhold skal fremsættes inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over, dog senest 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted.

Når du klager til Styrelsen for Patientklager over den sundhedsfaglige behandling, bliver du i klageskemaet tilbudt en dialog.

Hvem kan få en dialog?

Tilbuddet om dialog gælder, når din behandling helt eller delvist er betalt af regionen.

Du bestemmer selv, om du vil tage imod tilbuddet om en dialog. En dialog vil aldrig påvirke udfaldet af din eventuelle efterfølgende klage.

Hvad kan dialogen bruges til?

Dialogen med regionen er først og fremmest din mulighed for at få fortalt, hvad du har oplevet, og hvad du mener kan blive bedre. Dialogen er også med til at give sundhedsvæsenet mulighed for at lære af dit forløb og dermed være med til at sikre, at det, der skete for dig, ikke sker for en anden.

Dialogen giver dig også en mulighed for at få en forklaring på, hvorfor behandlingen forløb, som den gjorde.

Hvordan foregår dialogen?

Når regionen har modtaget klagen fra Styrelsen for Patientklager, har regionen 4 uger til at afholde dialogen. Der er ingen bestemte krav til, hvordan en dialog skal afholdes, og det er derfor regionen, der bestemmer, hvordan dialogen skal foregå. En dialog kan foregå enten ved et personligt møde eller ved en samtale over telefonen.

Dialog i Region Midtjylland

Hvis du har klaget over et hospital i Region Midtjylland foregår de fleste dialoger ved, at du bliver indkaldt til et møde på hospitalet, hvor enten den behandlingsansvarlige sundhedsperson eller en fra afdelingsledelsen deltager. Oftest vil der være flere end en person tilstede under mødet.

Hvis du har særlige ønsker for eksempel til, hvem du ønsker, der skal deltage i dialogen, må du gerne skrive det på din klage, da det så vil være lettere for os at prøve at imødekomme dit ønske.

Har du klaget over en privatpraktiserende sundhedsperson, eksempelvis din praktiserende læge eller en speciallæge, vil Region Midtjylland kontakte den pågældende sundhedsperson og invitere til en dialog med dig. Hvis den privatpraktiserende sundhedsperson ikke ønsker at deltage i dialogen, vil du istedet blive tilbudt en dialog med en administrativ medarbejder fra regionen.
 
Hvis du har klaget over flere sundhedspersoner, praktiserende læger eller hospitaler, vil vi kontakte dig for at spørge, hvem du ønsker, at dialogen skal afholdes med. Du bliver nemlig kun tilbudt en dialog, og derfor vil vi gerne sikre os, at du får dialogen med enten det hospital eller de sundhedspersoner, som bedst kan hjælpe dig med at få de svar, du søger.

Få støtte under dialogen

Du har ret til at tage en pårørende eller en ven med som støtte under dialogen. Vi anbefaler, at du tager en med, som lytter og hjælper med at huske, hvad der bliver sagt.

Du kan også vælge at få en uvildig bisidder med. Danske Patienter kan tilbyde dig en bisidder fra Bisidderordningen.

Efter dialogen 

Regionen skal afslutte dialogen inden for 4 uger og give Styrelsen for Patientklager besked om, du ønsker at fastholde din klage. Når du har været til en dialog med regionen, vil du derfor blive spurgt, om du ønsker at fastholde eller frafalde din klage. Du har også mulighed for at ændre indholdet af klagen efter dialogen.

Styrelsen for Patientklager udleverer et svarskema, som regionen skal udfylde. Her skal der afkrydses i enten "klagen er fastholdt uændret" eller "klagen fastholdes med følgende ændringer" (som herefter uddybes). Du skal underskrive svarskemaet, medmindre dialogen er foregået telefonisk.

På svarskemaet skal der også anføres, om du ønsker din sag behandlet som en styrelsessag eller som en sag ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Du kan læse mere herom i vejledningen fra Styrelsen for Patientklager Hvem skal afgøre din sag?.

Hvis du ønsker at fastholde din klage - enten helt eller delvist, fortsætter behandlingen af din klage. Hvis du vælger at frafalde din klage, bortfalder din klagesag. Det forhindrer dig ikke i at rejse klagen på et senere tidspunkt, hvis du rejser klagen inden for klagefristen.

Læs mere

Du kan læse mere om, hvordan en dialog foregår på Styrelsen for Patientklager.