Med en kommende Infrastruktur til telemedicin vil kommuner og regioner anskaffe sig en fælles platform, som kommende løsninger kan bygges på og som kan udvides til at rumme alle landets borgere.

Infrastrukturen skal gøre de enkelte løsninger både sikrere og billigere at udvikle. Den skal også gøre løsningerne mere sammen­hængende og lettere at implementere i både lille og stor skala.

Infrastrukturen skal hjælpe med at gøre oplysninger om borgere tilgængelige på tvær af sektorer (kommuner, regioner og almen praksis), fx via den nationale KIH database, så de enkelte løsninger ikke skal løse denne opgave. Endelig skal Infrastrukturen gøre det muligt for medarbejderne at bruge deres fagsystemer.

Infrastrukturen, der består af generiske services, integrationer og dokumentation, er en meget central del af et ønsket økosystem, som har genbrug af it-byggeblokke som princip. De telemedicinske løsninger vil alle skulle bygge på den funktionalitet, der stilles til rådighed via Infrastrukturen. Al kommunikation og dataudveksling vil skulle ske via funktionalitet i Infrastrukturen.

Infrastrukturen skal fx stille testværktøjer og basisfunktionalitet til rådighed for løsninger, og det skal være muligt at tilføje nye komponenter, så det bliver muligt at udvikle og idriftsætte ny funktionalitet med en høj grad af standardisering og med færre afhængigheder. 

Borgere med KOL har (grundet alder og sygdommens karakter) kun begrænset overskud til at lære sig nye arbejdsgange i forbindelse med deres behandling og sygdom. Eksempelvist kan den generelle it-betjening være svær, og det kan være svært at huske sin adgangskode mm. Borgerløsningernes design skal derfor i høj grad tage hensyn til målgruppens kundskaber og evner.

Både medarbejderløsningen og borgerløsningen skal derfor være kendetegnede ved en høj grad af brugervenlighed, også når det gælder login / autentifikation og visning af historiske data om borgerens sygdom.

Både medarbejder- og borgerløsningen bør tilbyde en grad af genkendelighed, ved at bruge et fælles og entydigt kommunikerende sprog og ved at placere menuer og funktioner, så brugeren intuitivt kan navigere med og mellem disse.

Enkle og sikre løsninger, der ikke er databærende
Løsningerne skal være enkle og slanke i deres udformning, fordi de skal anvende services i Infrastrukturen (it-byggeblokke). Slanke betyder, at den enkelte løsning i princippet kun behøver indeholde de brugervendte (speciale-specifikke) dele af løsningen og at alt "det fælles og bagvedliggende" opnås ved at den brugervendte del kobler sig på en gruppe af byggeblokke i infrastrukturen, der håndterer alt det fælles som fx samtykke mm.

Det er også en målsætning, at de telemedicinske løsninger ikke er databærende, og at lagring af information derfor skal ske enten i eller via den telemedicinske infrastruktur. Dette vil styrke beskyttelsen af personhenførbare oplysninger. 

1. Løsningerne skal være målrettede, enkle og slanke i deres design, og skal være udviklede til at understøtte et specifikt formål, fx telemedicinsk KOL behandling for enten borgere eller medarbejdere.
2. Løsningerne skal være designede, så de relativt enkelt kan understøtte brug af nyt måleudstyr (og øvrige teknologier), så sundhedsvæsenet, borgerne og ikke mindst behandlingen kan maksimere gevinsten af markedsudviklingen.
3. Infrastrukturen og løsningerne understøtter både udvikling og videreudvikling, så de kan tilpasses til nye behov. Der eksisterer en flerleverandørstrategi, så kommuner og regioner kan vælge den rette leverandør til ny funktionalitet, blandt de leverandører, som bliver en del af rammeaftalen.
4. Den funktionalitet, der udstilles af Infrastrukturen, dækker behovene for it-understøttelse af de identificerede arbejdsgange.
5. Infrastrukturen og løsningerne er designede, så de kan behandle personoplysninger og sundhedsdata om borgere, og opfylder de nødvendige krav til sikkerhed og logning. Samtidigt er det enkelt at foretage den nødvendige administration af adgang til data.
6. Infrastrukturen og løsningerne tilbyder stabil drift med høj skaleringsevne og tilgængelighed, hurtig retablering ved nedbrud og kan skalere dynamisk på komponentniveau.

Systemet, der består af Infrastrukturen og Løsningerne, skal følge disse principper:

P1. Fleksibilitet i de telemedicinske løsninger, så forskellig implementering af telemedicin i organisationerne understøttes.

Systemet skal understøtte, at det er muligt at opsætte brug af telemedicinske løsninger forskelligt i organisationerne.

 

P2. Individualisering i de telemedicinske løsninger, så de kan tilpasses den enkelte borger og medarbejder.

Systemet skal understøtte, at det er muligt at tilpasse data til borgeren og medarbejderen, fx individuelle Grænseværdier for målinger eller hvornår der ønskes adviseringer / kvitteringer på indsendte / manglende målinger.

 

P3. Der etableres smalle telemedicinske løsninger, der fokuserer på kliniske specialer, og dermed kan være hurtigere og billigere at etablere.

Systemet skal i videst mulige omfang rumme, eller kunne videreudvikles til at rumme, al funktionalitet, der er fælles for telemedicinske løsninger.

 

P4. Understøttelse af borgerens egne enheder.
Systemet skal understøtte, at Løsninger har frit valg i forhold til at vælge enheder til brug af borgeren. Dette påvirker den valgte sikkerhedsmodel.

 

P5. Mindre elleringen dobbeltregistrering i medarbejdernes it-systemer (f.eks. fagsystemer samt telemedicinsk løsning).
Systemet skal understøtte, at data kun registreres ét sted, og at eksisterende journaler og systemer anvendes til denne registrering. Dette bevirker, at det skal være muligt for Systemet, at tilgå de registrerede data, hvis de skal vises i en af løsningerne.

 

P6. Bedredeling af dataom borgere mellem sektorer.

Systemet skal understøtte opsamling af samtykke for den datadeling (og brug), der ikke hører under sundhedsloven. Systemet skal understøtte anvendelsen af sundhedsvæsenets samtykkeregister, i den udstrækning dette kan lade sig gøre.

 

P7. Automatisering af aktiviteter, fx kvitteringer eller adviseringer til forskellige aktører.

Systemet skal understøtte, at forretnings­relevante hændelser og kvitteringer automatisk dannes, således at automatiserede aktiviteter kan realiseres.

 

P8. Opgaveglidningmellem medarbejdere understøttes via kommunikation mellem medarbejdere.

Systemet skal understøtte tværsektoriel kommunikation ved brug af nationale standarder og services, såvel som ved brug af interne kommunikationsfaciliteter, hvor det er muligt for medarbejdere at kommunikere vha. deres løsninger, samt muligt at sikre modtagelsen af vigtige informationer. Systemet skal sikre, at det er muligt at kommunikere med anvendere af andre fagsystemer / telemedicinske økosystemer, og at dette sker efter gældende nationale retningslinjer.

 

P9. Understøttelse af dialog mellem borger og sundhedsfaglig, samt mellem sundhedsfaglige.

Systemet skal understøtte, at der kan afholdes en dialog (f.eks. som asynkron kommunikation) mellem en borger og en sundhedsfaglig. Dialogen skal kunne understøttes på tværs af forskellige løsninger til borgere og medarbejdere, samt mellem løsninger til medarbejdere.

Der skal etableres generiske komponenter (it-byggeblokke), som også vil kunne bruges på andre behandlingsområder end KOL og i andre initiativer. Der skal også skabes en sammenhæng med den nationale infrastruktur og genbrug af eksisterende services, registre, klassifikationer, mv.

Da der ønskes en høj grad af genbrug, er der også behov for en høj grad af standardisering på tværs af løsningerne. Det er også et krav, at det skal være muligt at anvende løsninger fra forskellige leverandører uden det afstedkommer vanskeligheder i Infrastrukturen eller samarbejdssnitfladerne. 

Genbrug af byggeblokke
Vi ønsker flere (potentielt mange) forskellige leverandører af løsninger samt flere leverandører af enkeltstående komponenter (it-byggeblokke) i Infrastrukturen.

Komponenterne til løsningerne skal være generiske og åbne, så de kan genbruges på tværs af løsninger, og dermed indgå i et decideret økosystem, hvor ”man” har gavn af det ”andre” laver.

Vi ønsker i udgangspunktet kun én leverandør af Infrastrukturen, men dette afholder os ikke fra at kunne idriftsætte komponenter i Infrastrukturen, der købes hos andre leverandører. 

Overblik og stamdata
Det er et ønske, at løsningen giver brugeren det nødvendige overblik over alle igangværende aktiviteter som fx

• Tildelte telemedicinske forløb
• Kommunikationer
• Planlagte hændelser
• Øvrige relevante informationer (fx brugerprofil / stamdata).
• Visning af en borgers historiske data, inkl.
  • borgerens profil
  • dataopsamlingsfrekvenser
  • pauser
  • grænseværdiudvikling over tid, mv.

Kommunikation
De telemedicinske løsninger skal understøtte kommunikation mellem både borgere og medarbejdere, og indbyrdes mellem medarbejdere. Kommunikation kan groft opdeles i beskeder (indenfor og ud af systemet) og videobaseret kommunikation.

Beskeder indenfor systemet
Løsningen skal understøtte:

• Visning af adviseringer, der er påmindelser om planlagte hændelser, samt påmindelser om hændelser, der ikke er blevet udført (fx opsamling af måledata)
• Udveksling af beskeder og kommunikation mellem borgere og medarbejdere på tværs af forskellige løsninger ved at bruge Infrastrukturen
• Beskeder skal opmærkes med det forløb de omhandler, samt holdes i emnespecifikke tråde
• Adgangen til beskederne for medarbejdere, der ikke har retmæssig adkomst til et givent behandlingsforløb, skal kunne afgrænses
• Der skal kunne opnås en høj grad af gennemskuelighed i brugen af beskeder (struktureret, ej hulter til bulter).

Medarbejderløsningen skal understøtte afsendelse af kommunikation (meddelelser) til borgerløsningen, og borgerløsningen skal understøtte at de kan vises. Der skal også være mulighed for at kvittere for modtagelse.

Videobaseret kommunikation som tilvalgsmulighed (Option)

Løsningen skal understøtte videobaseret kommunikation, hvilket er specificeret som en option (tilvalgsmulighed) i udbuddet til både borgerløsninger og medarbejderløsninger. Hvis tilvalgsmuligheden benyttes, skal en bruger kunne:

• Bestille en e-Konsultation med deltagelse af et antal borgere og et antal medarbejdere
• Deltagerne skal kunne identificeres på enkel vis og skal kunne indkaldes elektronisk
• Deltagerne skal kunne acceptere / afvise indkaldelsen
• Det skal være muligt for deltagerne at modtage en advisering forud for e-Konsultationen
• Der skal kunne bruges dynamiske videomøderum, hvor videomøderummene får et konsultationsspecifikt éngangs-ID, og er beskyttede med konsultationsspecifikke éngangskoder.

Tilvalgsmuligheden forudsætter, at der etableres en snitflade til en eksisterende videoløsning, fx det nationale videoknudepunkt (VDX hos MedCom). Videobaseret kommunikation er specificeret som en tilvalgsmulighed (option), da det ikke er alle, som ønsker at gøre brug af videokommunikation.

Kommunikation ud af systemet

Beskeder og adviseringer til medarbejdere skal kunne sendes til en fællespostkasse uden for løsningen. Beskeder og adviseringer skal kunne sendes til borgeren på dennes telefon (NemSMS) eller til borgerens digitale postkasse (eBoks).

Medarbejderløsningen skal understøtte, at der kan sendes kommunikation til fagsystemer, så det bliver muligt at kommunikere direkte til en modtager i en organisation (fx givet ved en arbejdsfunktion).

Infrastrukturen er ansvarlig for at lede kommunikationsbeskeder hen til modtageren, når afsenderen har indikeret, hvilken modtager der er tale om.

Da kunden bag udbuddet består af 103 aktører, er der en stor bredde i de behov, vi ønsker understøttede. Vi forventer derfor, at der vil være behov for at videreudvikle systemet med nye løsninger og Infrastrukturen med nye komponenter til at understøtte løsningerne.

Vi forventer, at videreudviklingen fx kommer til at omfatte komponenter til:

• digitale behandlingsplaner
• support håndtering og supportsager
• udstilling af borgerens aftaler / kalender

Den tilhørende funktionalitet skal understøttes i løsningerne, fx ved at tilføje de nødvendige brugergrænseflader.

Behandlingsplaner er fx med til at skabe sammenhæng i det telemedicinske forløb (på tværs af sektorer), men kan også være nødvendige i forhold til den enkelte borgers selvbehandling. Der er her væsentligt, at planerne både kan ses og redigeres.

Vi forventer også, at systemet på længere sigt skal understøtte, at løsningerne delvist kan anvende borgerens eget udstyr (mobilenhed, pc, forbrugerrettet måleudstyr) - også kaldet BYOD (Bring Your Own Device).

I kommuner og regioner arbejder vi med telemedicin inden for en lang række områder, fx sårvurdering, psykiatri, diabetes, gravide med komplikationer, hjerteinsufficiens og genoptræning. Til hvert af disse områder er der forskellige telemedicinske løsninger, der understøtter de sundhedsfagliges behandling af borgeren.

Vi forventer, at systemet fremadrettet skal understøtte en bred række af kommuners og regioners ’egne’ løsninger, såvel som fællesoffentlige løsninger. Vi forventer på nuværende tidspunkt, at systemet inden for en relativ kort tidshorisont skal videreudvikles til at understøtte Telemedicinsk Sårvurdering.

Telemedicinsk sårvurdering
Telemedicinsk Sårvurdering har brug for mange af de samme komponenter, som er indeholdt i telemedicinsk behandling af borgere med KOL. Der vil dog forventeligt være behov for at videreudvikle Infrastrukturen med nye komponenter, fx til at:

• understøtte arkivering og deling af sårbilleder
• opmåle sår
• evt. beslutningsstøtte.

Behovsafdækningen for Telemedicinsk Sårvurdering er i gang. Den vil munde ud i en række udtalte funktionelle krav, der vil skulle løftes af løsninger til hhv. borgere og medarbejdere. Når disse er kendt, træffes den endelige beslutning om, hvordan en løsning til Telemedicinsk Sårvurdering konkret indkøbes.

Telemedicin til gravide
I regionernes økonomiaftale for 2018 er der truffet beslutning om, at telemedicin til gravide med komplikationer skal udrulles til alle relevante fødeafdelinger inden udgangen af 2020. Vi forventer derfor også, at Infrastrukturen og løsningerne skal videreudvikles til at understøtte dette. Denne udvidelse vil forudsætte udvikling af komponenter til beslutningsstøtte samt mulighed for at opsamle, arkivere og udstille CTG-målinger (måling af barnets hjertelyd).

Andre områder til videreudvikling
Der arbejdes i regioner og kommuner med mange andre områder, hvor telemedicinske løsninger ønskes udbredt. Aktuelt arbejdes der med telemedicinske løsninger inden for fx intravenøs behandling (IV), behandling af diabetes, behandling i forbindelse med rehabilitering, angst og depression. FUT's aktuelle forventninger til telemedicinske løsninger er illustreret nedenfor.

 

Figur: Forventninger til fremtidige løsninger, der skal bruge Infrastrukturen. I de tilfælde, hvor det forventes, at der benyttes mere end én løsning pr. område er det vist med ekstra kasser. Bemærk at listen ikke er udtømmende.

Hvis Infrastrukturen og løsningerne skal videreudvikles til at understøtte sådanne områder, vil der være behov for at videreudvikle nye fælles komponenter til arkivering, kommunikation, rapportering osv. Der vil forventeligt også opstå behov for at udvikle og idriftsætte specifikke komponenter til brug for specialer, eller områder hvor praksis adskiller sig på tværs af organisatoriske skel.

Infrastrukturen og løsningerne skal designes og udvikles med brug af standarder og genbrugelighed samt en fornuftig gennemskuelig konstruktion.

Konstruktionen skal sikre:

• Genbrug af eksisterende funktionalitet gennem brug af Infrastrukturen
• Overholdelse af f.eks. referencearkitektur for opsamling af helbredsdata for borgere
• Anvendelse af relevante standarder inden for domænet, fx DK-HL7
• Brug af nationale services og registre via integration til Infrastrukturen
• Lovgyldig modtagelse, opbevaring og behandling af data

Arkitektur og design skal sikre:

• Målrettede, enkle og slanke Løsninger
• En høj grad af genbrug af data gennem generiske services i Infrastrukturen
• At nye komponenter kan tilføjes til Infrastrukturen, og derved sikre den nødvendige forretningsmæssige understøttelse via løsningerne
• At nye teknologier og nyt måleudstyr hurtigt og gnidningsfrit kan tages i brug
• At nye forretningsområder / forretningsgange / forretningsbehov hurtigt og gnidningsfrit kan understøttes
• At der kan sameksistere mange løsninger med både ens og divergerende forretningsunderstøttelser
• At der kan sameksistere forskellige versioner af de samme løsninger / komponenter til brug for forskellige målgrupper og / eller glidende opgraderinger
• At løsningsleverandørerne både kan efterleve vores krav om løsningernes brug af Infrastrukturen, og samtidig anvende eksisterende løsninger ved at etablere Backend-for-Frontend mønsteret (BFF).

Hvad betyder Backend-for-Frontend? Telemedicinske løsninger skal altså fremover bygges af delelementer, der kan genbruges på tværs af løsninger og sektorer. Selve brugergrænsefladen for borgere og medarbejdere kaldes Front-end, og ”ligger ovenpå” infrastrukturen. Det er i front-end brugerne taster informationer ind i og får vist oplysninger på via "egen" brugergrænse-flade. Services i infrastrukturen (back-end) er byggeklodser, der kan benyttes sammen med front-end. Det kan fx være services til booking, brugeradministration, samtykke mm. Brug af fælles indholdsstandarder (HL7 og PHMR) sikrer samspil mellem front-end og back-end. Vi kan sammenbygge front-end og back-end via små snitflader (Backend for Frontend, BFF) og dermed undgå kostbare og tidskrævende system-integrationer.

 

 

 

Arkitekturen og designet i løsningerne ønskes kendetegnes ved:

• At der anvendes mange, mindre services (byggeblokke) i Infrastrukturen
• At dynamisk skalerbarhed (op og ud) bliver understøttet
• Kundens ejerskab over løsninger bestilt som udviklingsopgaver
• Brug af åbne og standardiserede snitflader og formater mellem løsningerne og Infrastrukturen
• Åbne standarder (f.eks. W3C compliance eller WebRTC – ingen særlige plugins)
• Automatiseret deployment af Backend-for-Frontend komponenter
• Anvendelse af standardiseret, moderne og moden teknologi
• Understøttelse af konfigurationsbestemt opgradering / tilpasning af frontend applikationer
• Sikker og fleksibel opgraderingsmetodik
• En høj grad af standardisering og en høj kvalitet i dokumentationen.

Systemets relation til referencearkitekturer på området
Infrastrukturen og løsningerne har taget udgangspunkt i tidligere it-arkitektfagligt arbejde med standarder indenfor sundhedsområdet, særligt i forhold til telesundhed. Sundhedsdatastyrelsens referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren rammesætter en række standarder og en bestemt forståelse af området.

Infrastrukturen og løsningerne skal anvende eksisterende nationale komponenter til at dele data mellem de forskellige aktører (borger, pårørende, sundhedsfaglige).

På figuren ses en højniveau afbildning af ”Referencearkitekturen for opsamling af helbredsdata hos borgere”.

Særligt skal bemærkes, at løsningerne og Infrastrukturen er en del af Referencearkitekturen.

Det forholder sig således:

• Lokal Opsamlingsenhed (Borgerløsning, Udbud 2)
• Centralt Opsamlingspunkt (Telemedicinsk infrastruktur, Udbud 1)
• Arbejdsredskab (Medarbejderløsning, Udbud 2)

Datadeling, og dermed også understøttelse af samtykke, sker via den nationale infrastruktur, mens den behandlingsrelevante anvendelse af data både kan ske i det telemedicinske arbejdsredskab (dvs. medarbejderløsning) eller i medarbejderens eget fagsystem.

Af figuren herunder fremgår det, at den Sundhedsfaglige (fremhævet med to blå pile) både forventes at gøre brug af det eksisterende fagsystem såvel som medarbejderløsningen.

Understøttelsen af deling af dokumenter og billeder udgøres af den nationale infrastruktur (DDS / KIH), hvorfra sundhedsfaglige, og borgere/pårørende har mulighed for at tilgå data. Integration hertil fra løsningerne sker via Infrastrukturen.

Data som Infrastrukturen modtager, opbevarer og behandler, er typisk af personhenførbar og følsom natur, da der bl.a. er tale om borgeres helbredsoplysninger. Det er derfor væsentligt, at sikkerhedsmodellen er på plads, og at den løbende bliver opdateret, vedligeholdt og effektueret / implementeret i Infrastrukturen og løsningerne.

Følgende lovgivning er identificeret som grundlag for krav til Infrastrukturen og løsningernes behandling af borgeres helbredsoplysninger:

• EU's Databeskyttelsesforordning, som bl.a. forventes udmøntet som Databeskyttelsesloven
• Persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen
• Sundhedsloven, der har forrang for Persondataloven (kapitel 9 er særligt relevant), og som i relation til systemet bl.a. regulerer indhentning og adgang til data og oplysninger om patienter (borgere)
• Serviceloven, der i relation til systemet bl.a. regulerer udveksling af oplysninger om borgere

Forvaltningsloven, der i relation til systemet bl.a. regulerer adgang til følsomme oplysninger

Det er centralt at sikre, at de telemedicinske løsninger til KOL er af tilstrækkelig kvalitet og har tilstrækkelig it-understøttelse, før de udbredes til hele landets borgere. Derfor skal en kommende udviklingsfase både indeholde en test og en pilotfase før den endelige udbredelse af løsningerne til KOL.

Afprøvning
FUT har planlagt, at udbredelsen begynder med en minimal pilottest, hvor Infrastrukturen og de telemedicinske løsninger testes af / på få borgere (fx op til 50 Borgere) og fx op til 10 medarbejdere. Det forventes, at pilottesten udføres i samarbejde med enkelte regioner og kommuner for at afgrænse omfanget af testen.

Hvis pilottesten forløber tilfredsstillende, har FUT planlagt, at der igangsættes en mere omfattende pilotafprøvning, hvor Infrastrukturen og løsningerne afprøves på et større antal borgere og medarbejdere. I pilotafprøvningen kunne løsningerne fx afprøves af op til 1.000 borgere med KOL og fx op til 100 medarbejdere.

Udbredelse

Hvis pilotafprøvningen forløber tilfredsstillende, forventes det, at der igangsættes en fuld udbredelse til alle regioner og kommuner. Det forventes, at Infrastrukturen og de telemedicinske løsninger skal udbredes til ca. 10.000 borgere med KOL på landsplan.

Det endelige forløb for udvikling, idriftsættelse og udbredelsen af Løsningerne forventes at blive fastlagt af et udviklingsprojekt, der har til opgave at få udviklet og idriftsat løsningerne.