Telemedicin kan give mange fordele for både patienter og sundhedsvæsen. Med telemedicin kan både patienter, pårørende og sundhedspersonale få adgang til relevante informationer (fx målinger, vejledning) og konsultationer uanset hvor i landet, de befinder sig.
Dermed bliver afstand, tid og transport ingen hindring for at skabe sammenhæng i behandlingsforløb. Borgeren kan slippe for unødvendige hospitalsbesøg, indlæggelser og transport. Og hvis arbejdsgangene omlægges, kan sundhedsvæsenet spare ressourcer uden at gå på kompromis med kvaliteten af behandlingen.