Region Midtjylland har god erfaring med at bruge telemedicinske løsninger som støtte til borgere med psykiske lidelser. Ofte kan det være en stor belastning at skulle ud af døren, hvis man har en psykisk lidelse. Telemedicin kan understøtte borgeren til bedre at kunne håndtere hverdagen.

Alle borgere med tilknytning til Psykiatri og Socialområdet, har mulighed for at få behandling via videokonsultationer og individuel behandlingsstøtte. Det gælder også borgere, der ikke bor på et bosted. 

Remind – et værktøj til videomøder, struktur og støtte 

Den telemedicinske løsning i Psykiatri- og Socialområdet hedder Remind. Den giver både mulighed for videomøder mellem borgere og behandlere og indeholder støtte- og behandlingsværktøjer til borgere med psykiske lidelser.

Kommunikér sikkert med behandleren

Remind indeholder også et besked-modul, der kan bruges i stedet for sms eller e-mail. Det bruges dog ikke til akut kommunikation. 

Struktur på hverdagen

I et kalendermodul kan borgere få hjælp til at få struktur på hverdagen. Behandleren kan også give adgang til lyd- og videoøvelser, der kan hjælpe borgere med at få styr på egne tanker og følelser. Løsningen indeholder også:

  • Mestringsskemaer
  • Tic-håndterings-skemaer
  • Vurdering af stemningslejet for bipolare
  • Selvvurderingsskemaer ved psykose

Få vist fremgang i en graf

Remind giver mulighed for at få overblik over, hvordan det går med udviklingen i sygdommen over en længere periode.

Akut hjælp lige ved hånden

I et Akutmodul kan brugeren samle vigtige hjælpe-værktøjer, som kan bruges, hvis han/hun får det skidt. Det kunne være:

  • En pdf af den strategi borgeren har lavet med sin behandler for at kunne håndtere en bestemt følelse eller situation
  • En beroligende mp3 lydfil, som borgeren ved plejer at hjælpe
  • Billeder af noget, som gør borgeren glad.

Akutmodulet ligger på selve telefonen, så indholdet også kan nås uden internet.

Dagbogsmodul

Remind har også et dagbogsmodul, hvor brugeren fx kan beskrive, hvad der har været godt og hvad der har været mindre godt i dagens løb. Behandleren har også adgang til dagbogen, så den kan fungere som et dialogværktøj. Man kan vedhæfte filer til beskrivelsen.

Læs mere om Remind

Remind i Psykiatri og Social

Skaber sammenhæng i behandlingen

Kontakt

Center for Telemedicin
Regionshuset Aarhus
Olof Palmes Allé 36 
8200 Aarhus N.
Send os en e-mail

Info om Remind

Birgitte Illum
Konsulent
birgitte.illum@rm.dk
Tlf: 21835082

Læs mere om Remind