Arbejder I med en idé til en telemedicinsk løsning, er der her et par tips til, hvad I kan tænke over, før I går i gang. Spørgsmålene nedenfor kan være en hjælp til at afprøve jeres idé og ”sælge” den, hvis I f.eks. skal søge økonomisk støtte eller opbakning til projektet i jeres organisation og hos andre samarbejdspartnere.
Overvej, hvordan indførslen af telemedicin vil påvirke økonomien, kvaliteten i sundhedsydelsen og det daglige arbejde i afdelingen i forhold til patienter og andre samarbejdspartnere.