Politikere - spørgsmål og svar

Her på siden finder du de spørgsmål som politikerne med baggrund i administrationens forslag til en Akutplan har ønsket at få nærmere belyst af administrationen inden at forslaget blev sendt i høring den 20 juni.

De indkomne spørgsmål og svar fordeler sig i følgende overskrifter:



Om speciallæger, læger og sygeplejersker

Ulla DidriksenUlla Didriksen (V):
Spørgsmål: Hvor meget vil det påvirke antallet af speciallæger, hvis speciallægeuddannelsen blev reduceret med et eller to år?

Svar:
Sundhedsstyrelsen har tidligere påvist, at en reduktion i varighed af speciallægeuddannelsen vil være det mest effektive middel til at sikre flere speciallæger. Danske Regioner har derfor også fremlagt forslag, der kan sikre dette. Imidlertid har Indenrigs- og Sundhedsministeren ikke ønsket at følge dette forslag, men har lavet et indgreb i samarbejde med Lægeforeningen, der også vil reducere varigheden af speciallægeuddannelsen, men først for de læger, der starter den egentlige speciallægeuddannelse efter 2012. Det betyder, at inden for den tidshorisont, som Region Midtjyllands plan for akutmodtagelsen dækker, vil indgrebet næppe nå at have en effekt.

Ud fra Sundhedsstyrelsens tidligere beregninger vil en reduktion i varighed på 1-2 år betyde, at vi vil få op 1.500 flere speciallæger i 2015. Det svarer til ca. 10-15% af den skønnede speciallægemangel i 2020. Med det gennemførte indgreb vil dette først være tilfældet omkring 2020. Danske Regioner har valgt at acceptere indgrebet som det bedst opnåelige på nuværende tidspunkt.

Forudsætningen for, at vi kan øge antallet af speciallæger er, at det er muligt at sikre de økonomiske muligheder for at øge antallet af uddannelsesforløb for speciallæger. Danske Regioner anslår, at det vil medføre merudgifter på op til 85 mio. kroner årligt alene i Region Midtjylland.

Ulla FastingUlla Fasting (Rad):
Spørgsmål: Er der speciallæger/sygeplejersker nok til at bemande 5 akutmodtagelser?

Svar: Det er administrationens vurdering, at der kan bemandes op til 5 fælles akutmodtagelse i Region Midtjylland.

Spørgsmål: Hvor mange akutlæger og –sygeplejersker beregner I, at der vil kunne være til de fem akutsteder?

Svar: Antal læger varierer med de konkrete forhold. I forudsætningerne for administrationens forslag indgår en vurdering, som baserer sig på Sundhedsstyrelsens krav til speciallægedækning fordelt på specialer. Med disse forudsætninger vil der være tilstrækkeligt mange speciallæger til, at vi kan bemande efter de principper vi har opstillet.

Der er ikke lavet specifikke beregninger vedrørende antal sygeplejersker, men det har ikke været vurderingen fra hospitalsledelserne, at bemanding med sygeplejersker vil udgøre et særligt problem, idet man dog er opmærksom på en generelt stigende mangel på sygeplejersker, som i sig selv gør det væsentligt at samle funktioner på færre matrikler.

Der vil i den kommende tid blive taget konkret stilling til, hvordan bemandingen skal være, herunder om der skal laves en særlig efteruddannelse af speciallæger i akut medicin. Til at bistå med denne vurdering har Region Midtjylland indgået aftale med et konsulentteam fra USA (Harvard), som vil udarbejde et forslag omkring bemandingen og behov for særlig efteruddannelse for alle faggrupper. Resultatet heraf foreligger i efteråret.


Martin MerrildMartin Merrild (V):
Spørgsmål: Kan vi ikke få lægerne til at arbejde mere i deres tid mens de uddanner sig til speciallæge?

Svar: Da den lægelige videreuddannelse til speciallæge er en professionsuddannelse, lærer lægerne ved at arbejde – overvejende ved mesterlære. De yngre læger udgør omkring halvdelen af alle læger på sygehusene og dermed bærer de også en meget stor del af driftsansvaret. Der vil dog altid være opgaver, som en læge under uddannelse ikke kan klare, fordi de endnu ikke har lært det, og hvor der skal en speciallæge til. Jo mere specialiseret behandlingen er, jo mere erfaren læge kræver opgaven. På Universitetshospitalet vil der være mange opgaver, som en yngre læge ikke kan klare alene, men også på andre hospitalsmatrikler vil mange opgaver alene kunne løses af en speciallæge.

Speciallægeuddannelsen indeholder krav om en teoretisk uddannelse, hvor lægerne er væk fra driftsopgaven. Det er Sundhedsstyrelsen, der fastlægger omfanget heraf. Den teoretiske uddannelsesdel er reduceret i den seneste reform af speciallægeuddannelsen. Danske Regioner er opmærksomme på, at med yderligere reduktion i varighed af speciallægeuddannelsen, bør også teoridelen reduceres, så lægerne er mest muligt på afdelingen i mesterlærefunktionen.

Det kan tilføjes, at læger i speciallægeuddannelsen har en gennemsnitlig arbejdstid, der ligger væsentligt over 37 timer ugentligt. Det betyder, at hospitalsledelserne er opmærksomme på at udnytte overenskomstens muligheder for at aftale merarbejde dog altid i respekt for arbejdsmiljø og hensyn til patientsikkerhed.

Alice EspeholtAlice Espeholt (V):
Spørgsmål: Er det lettere at rekruttere læger til Viborg end Holstebro?

Svar: Ja. Det fremgår af opgørelsen i det supplerende materiale, at det er lettere at rekruttere læger til Regionshospitalet Viborg end til Regionshospitalet Holstebro.


Poul DahlPoul Dahl (V):
Spørgsmål: Hvilke forudsætninger ligger bag prognosen om den fremtidige store mangel på speciallæger?

Svar: Prognosen fra Sundhedsstyrelsen vedr. det fremtidige behov for speciallæger bygger på en forudsætning om, at behovet vil fortsætte med at stige i samme takt som i perioden 2000-2006.

Prognosen vedr. det fremtidige udbud af speciallæger bygger på en forudsætning om, at lægernes nuværende ferie, orlovsfravær (herunder barselsorlov), arbejdstid og pensioneringsalder ikke ændres. Desuden forudsættes det kendte optag af medicinstuderende på universiteterne.




Om befolkningsgrundlag

Kaj Møldrup ChristensenKaj Møldrup Christensen (S):
Spørgsmål: Sundhedsstyrelsens udmeldinger om et vist befolkningsgrundlag for en fælles akutmodtagelse passer ikke nødvendigvis på forholdene i Vestdanmark. Det kunne være naturligt, at der er forskel mellem de tilbud vi har i Øst- og Vestdanmark. Vi skal gå efter det, der er mest rigtigt for os – uanset Sundhedsstyrelsens udmeldinger.

Svar: De gennemførte analyser viser, at det kun er muligt at bemande 5 akutmodtagelser i Region Midtjylland.

Harry Jensen Harry Jensen (V):
Spørgsmål: På side 9 i forslaget til akutplan for Region Midtjylland er der en prognose for befolkningsgrundlag for de fælles akutmodtagelser. Har I overvejet, at de store byer tømmes for indbyggere i weekenden?

Svar: Ja vi er opmærksomme på, at der er variationer afhængig af ugedag og årstid i befolkningsgrundlaget for de fælles akutmodtagelser og akutklinikkerne. Hvis det viser sig, at vi har bedømt behovet for akut behandling for lavt i specifikke områder på specifikke tidspunkter, vil vi kunne udvide tilbuddet/åbningstiden. Man kan f.eks. forestille sig, at der kan blive udvidede åbningstider i ferietiden, hvis det viser sig, at der er behov herfor.


Om transport og responstid

Jørgen NørbyJørgen Nørby (V):
Spørgsmål: Har administrationen taget hensyn til alle aspekter for borgerne i Thyborøn, herunder livskvalitet mv. Der er 100 km. – er det en forsvarlig afstand?

Svar: Der findes veldokumenterede undersøgelser, der viser, at patienterne har langt bedre af at blive transporteret over længere afstande, hvis de så kommer frem til de rette specialister ved det første hospital de modtages ved. Allerede i dag transporterer vi patienter med eksempelvis blodprop i hjertet over længere afstande, hvor vi kører forbi både 2 og 3 hospitaler. Hvis en patient skal ind omkring nærmeste hospital og derefter af behandlingshensyn skal til et mere specialiseret hospital, går der ofte mindst en time med at få patienten overflyttet fra et hospital til et andet.

Den lange afstand og transporttiden fra Thyborøn til eksempelvis Regionshospitalet Herning skal opvejes imod den ekstra tid det ville tage at overflytte den akutte patient fra eksempelvis Thyborønområdet, der først er indlagt på et mindre specialiseret hospital tættere på Thyborøn til et hospital længere væk (eksempelvis Regionshospitalet Herning), der har de specialister tilstede i akutmodtagelsen, som kan sikre, at patienten får den rette undersøgelse, diagnostik og behandling.

Laila Munk SørensenLaila Munk Sørensen (S):
Spørgsmål: Hvad er overvejelserne omkring de lange responstider i Salling?

Svar:Det er rigtigt, at der er lang responstid på Salling. Responstidsmål vil indgå som en del af præhospitalsplanen samt ambulanceudbuddet. Endvidere foreslås det i planen at supplere ambulanceberedskabbet i Skive/Salling med en redderbemandet præhospital ordning, således at der kan ydes en særlig hjælp og indsats i de udpegede områder med længere responstid.

Martin MerrildMartin Merrild (V):
Spørgsmål: Er der udarbejdet talmateriale, der belyser befolkningens afstand til de fælles akutmodtagelser? Dette er et ønske at få belyst – især ift. yderområderne.

Svar: Nedenstående tabel viser transporttiden fra en række udvalgte byer i den vestlige del af regionen til enten Regionshospitalet Herning eller Regionshospitalet Holstebro. Et ”–” eller et ”+” angiver henholdsvis en kortere eller længere køretid, hvis akutmodtagelsen bliver placeret på Regionshospitalet Holstebro i stedet for på Regionshospitalet Herning.

Tabel 1 Transporttid og indbyggertal for udvalgte byer til RH Herning eller RH Holstebro

Byer Indbyggertal Regionshosp.
Herning
Regionshosp.
Holstebro
Forskel
Holstebro 32.000 33 min. 0 min. - 33 min.
Herning 44.500 0 min. 34 min. + 34 min.
Struer 11.000 48 min. 16 min. - 32 min.
Lemvig 7.000 64 min. 32 min. - 32 min.
Thyborøn 2.500 83 min. 50 min. - 33 min.
Ringkøbing 9.500 45 min. 39.min. - 6 min.
Skjern 7.000 40 min. 46 min. + 6 min.
Brande 6.500 24 min. 52 min. + 28 min.
Ikast 15.000 12 min. 39 min. + 27 min.


Kilder: www.krak.dk – ruteplan samt www.statistikbanken.dk – befolkning og valg – folketal – BEF44: Befolkningstal pr. 1. januar fordelt på byer.


Om ambulancer, akutbiler og bemanding

Gert SchouGert Schou (S):
Spørgsmål: Hvordan er bemandingen i henholdsvis en akutbil og lægebil?

Svar: En lægebil er altid bemandet af en læge.
Akutbiler bemandes med enten læge eller sygeplejerske, afhængig af den lokale vurdering af behovet og de lokale forudsætninger.
I Lemvig og i Salling vil akutbilen ifølge forslaget være bemandet med en redder med særlige kompetencer.


Conny JensenConny Jensen (S):
Spørgsmål: Vil det præhospitale beredskab i Lemvig være bemandet med reddere med niveau 3-uddannelse?

Svar: Akutbilen i Lemvig vil ifølge administrationens forslag være bemandet med paramedicinere eller med ambulancebehandlere (niveau 2 reddere), som får efteruddannelse målrettet specifikke behandlingsindsatser. For at sikre reddernes og/eller paramedicinernes kompetenceudvikling, rutine og erfaring lægges der op til, at de tilknyttes en fælles akutmodtagelse.

Spørgsmål: Hvad er overvejelserne omkring respons-tiden i Tarm-området?

Svar:  Det kan oplyses, at de gennemsnitlige responstider i 2006 i gamle Egvad Kommune (hvor Tarm ligger), samt de omkringliggende kommuner er som følger:
Egvad kommune: 10,0 minutter
Åskov kommune: 13,7
Skjern kommune: 9,7 minutter
Den gennemsnitlige responstid i Ringkøbing Amt var 9,0 minutter
Responstidsmål vil indgå i den kommende præhospitalsplan og som en del af det kommende ambulanceudbud.

Tove VidebækTove Videbæk (KD):
Spørgsmål:  Hvilke kompetencer har ”reddere med særlige kompetencer” (akutbilen i Lemvig og Skive/Salling)?

Svar: I Lemvig- og Skive/Salling-området baseres den supplerende præhospitale indsats på ”reddere med særlige kompetencer” – fx niveau 2 reddere med efteruddannelse eller paramedicinere.

Niveau 2-reddere er det samme som ambulancebehandlere. Ambulancebehandleren kan basal genoplivning ved hjertestop - herunder anvende hjertestarter. Ambulancehandleren kan også lindre symptomer ved nogle akutte tilstande og påbegynde en behandling, anlægge drop, give visse smertestillende medikamenter og optage elektrokardiogram ved anvendelse af telemedicin.

Paramedicineruddannelsen (det samme som niveau 3-redder) er en overbygning på ambulancebehandleruddannelsen. Paramedicinere er yderligere uddannet til at kunne give visse medikamenter direkte i blodbanerne bl.a. smertestillende og modgift mod visse stoffer. Paramedicineren kan også give intravenøs behandling ved hjertestop, kvalme og kramper

Spørgsmål: Der er ingen akutbil i Tarm – hvad er baggrunden herfor?

Svar: Udgangspunktet er en vurdering af det fremtidige behov for supplerende præhospitale ordninger. Vi forventer, at der i Tarm vil være mellem 0 og 1udrykning pr. døgn i gennemsnit, hvilket vi har vurderet er for lidt ift. at bevare en akutbil her.

Jørgen NørbyJørgen Nørby (V):
Spørgsmål: Der er gode erfaringer med akutbilen. Den foreslås reduceret til bemanding med reddere. Hvad er baggrunden herfor?

Svar: Med administrationens forslag lægges der op til en forsøgsordning, hvor ambulanceberedskabet i Lemvig- og Skive/ Sallingområdet styrkes ved, at det almindelige ambulanceberedskab suppleres med paramedicinere eller med ambulancebehandlere (niveau 2 reddere), som får efteruddannelse målrettet specifikke behandlingsindsatser. For at sikre reddernes og/eller paramedicinernes kompetenceudvikling, rutine og erfaring lægges der op til, at de tilknyttes en fælles akutmodtagelse.

Ove NørholmOve Nørholm (C):
Spørgsmål: I akutbilen i Lemvig foreslår I falckreddere på niveau 2. Hvorfor ikke niveau 3?

Svar: Administrationen foreslår, at redderne skal have uddannelse mindst som niveau 2-reddere med efteruddannelse. Udfordringen i forhold til niveau 3-reddere er, at det kan være svært at opretholde og vedligeholde kompetencerne som niveau 3-reddere pga. det lave antal præhospitale udrykninger.

Jette SkiveJette Skive (DF):
Spørgsmål: Hvor lang tid tager det at uddanne redderne?

Svar: En overbygningsuddannelse til paramediciner forudsætter en uddannelse som ambulancebehandler, eller tilsvarende uddannelse og, at man har fungeret som ambulancebehandler i mindst 3 år. Overbygningsuddannelsen skal tage mindst 5 uger, herunder 1½ uges teori, 2 ugers hospitalspraktik og 1½ uges ambulancepraktik med lægebil eller lignende. Der er i dag uddannet 2 paramedicinere i Region Midtjylland.

Henning GjellerodHenning Gjellerod (S):
Spørgsmål:Er der lavet et skøn over fremtidigt behov for ambulancer i de enkelte områder for at kunne håndtere større ulykker?

Svar: Det vil indgå som et væsentligt element i ambulanceudbuddet. Der er dog generelt ikke problemer med at skaffe tilstrækkeligt mange ambulancer ved større ulykker, da aftalen med Falck opererer med såkaldt ”flydende beredskaber”.

Gunhild HusumGunhild Husum (løsgænger):
Spørgsmål: Angående akutbiler, er det hensigtsmæssigt, at der bliver så forskellige ordninger i Region Midtjylland, som forslaget lægger op til? Hvor kører akutbilerne ud fra? Hvorfor skal der ikke være bil i Silkeborg om natten?

Svar: Det er vigtigt, at alle akutbiler er knyttet op på akutmodtagelserne (ikke at de fysisk befinder sig der). Angående akutbilen i Grenaa er bilen organisatorisk knyttet op på den fælles akutmodtagelse i Randers. Bilen udgår fra Djursland. Silkeborg vurderes at være dækket godt ind med akutbiler fra de omkringliggende akutmodtagelser. Silkeborg har heller ikke i dag lægebil om natten.

Poul MüllerPoul Müller (C):
Spørgsmål: Hvad er forskellen på den i forslaget beskrevne akutbil i Skive/Salling og i Lemvig og en almindelig ambulance?

Svar: En almindelig ambulance skal bemandes med mindst 2 personer. Begge skal have taget uddannelsen som ambulanceassistent, og tilmed skal den ene person i en ambulance være uddannet ambulancebehandler. Ambulancebehandleren kan basal genoplivning ved hjertestop - herunder anvende hjertestarter. Ambulancehandleren kan også lindre symptomer ved nogle akutte tilstande og påbegynde en behandling, anlægge drop, give visse smertestillende medikamenter og optage elektrokardiogram ved anvendelse af telemedicin.

Med administrationens forslag lægges der op til en forsøgsordning, hvor ambulanceberedskabet i Lemvig- og Skive/ Sallingområdet styrkes ved, at det almindelige ambulanceberedskab suppleres med ambulancebehandlere, som får efteruddannelse målrettet specifikke behandlingsindsatser eller paramedicinere. Paramedicinere er uddannet til at kunne give visse medikamenter direkte i blodbanerne bl.a. smertestillende og modgift mod visse stoffer. Paramedicineren kan også give intravenøs behandling ved hjertestop, kvalme og kramper. Der lægges dermed op til at mandskabet har yderligere kompetencer ift. smertelindring og behandling, end mandskabet i en almindelig ambulance har. Samtidig lægges der op til en øget tilknytning til regionens fælles akutmodtagelser, for at sikre mandskabet kompetenceudvikling, rutine og træning ift. akutte patienter.

Endvidere kan paramedicinere organiseres, så de kører i en akutbil, der ikke medbringer patienter, men bliver i området, mens den almindelige ambulance tager over ift. at varetage patienttransporten. Dette skal dog vurderes konkret.

Om akutklinikker

Alice EspeholtAlice Espeholt (V):
Spørgsmål: Jeg er bekymret for åbningstiden i akutklinikker f.eks. på Vestkysten, hvis man kun har akutklinik fra 8-16. Hvorfor åbent i dagtid, her er der jo også praktiserende læger tilgængelige? Skadeklinikken burde i stedet være åben fra kl. 16 og indtil om aftenen.

Svar: Der er taget udgangspunkt i den nuværende aktivitet. En længere åbningstid i skadeklinikkerne vil forudsætte lægedækning.

Laila Munk SørensenLaila Munk Sørensen (S):
Spørgsmål:Hvad er baggrunden for at foreslå, at akutklinikken i Skive lukkes?

Svar: På skadeklinikken i Skive er der i gennemsnit 5 besøg i dagtiden. Når den medicinske modtagelse og medicinske senge er integreret i Viborg, så vil der ikke være lægefaglig back-up på matriklen i dagtid.

Der vil ifølge forslaget fortsat være åbent i akutklinikken i Lægevagtens konsultationstid i Skive, dvs. 16-23 og i weekenden 8-23.

Jette SkiveJette Skive (DF):
Spørgsmål: Hvilken form for udredning kan finde sted på en akutklinik?

Svar: Ifølge forslaget vil akutklinikker kunne varetage behandlingen af mindre skader – eksempelvis behandling af større sår, der kræver lokalbedøvelse, færdigbehandling af ukomplicerede brud samt behandling af lette ankel og knæledsforstuvninger. Akutklinikker kan foretage mindre røntgenoptagelser af eksempelvis fod/ankel, hænger, underarme og brystkassen. Lægelig vurdering af røntgenbilleder kan enten ske på den pågældende hospitalsmatrikel eller på hospital med fælles akutmodtagelse via telemedicinsk opkobling.
Der skal i forlængelse af hospitalsplanen ske en nærmere præcisering af, hvilke typer skader, der kan varetages på den enkelte akutklinik. En sådan beskrivelse skal bl.a. ske under hensyntagen til hvilke faciliteter, aktiviteter og bemanding, der i øvrigt vil være til stede på det hospital, hvor der etableres akutklinik.

Medicinske akutmodtagelser i Silkeborg og Holstebro

Jette SkiveJette Skive (DF):
Spørgsmål: Hvordan forventer man bemandingen vil være i de medicinske akutmodtagelser på Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Holstebro? Vil der være speciallæger?

Svar: Der lægges med forslaget op til at bemandingen på de medicinske modtageenheder på Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Holstebro som udgangspunkt er som vi kender dem fra de nuværende medicinske visitationsafsnit.

Poul MüllerPoul Müller (C):
Spørgsmål: Hvilket eksempel kan der være på akut visiteret medicinsk patient, som kan indlægges på Regionshospitalet Holstebro eller Regionshospitalet Silkeborg?

Svar: Det kunne f.eks. være en patient med rygerlunger, der ikke kan få vejret lørdag aften – og hvor hustruen ringer til vagtlægen. Hvis den indlæggende læge (lægevagten) og visitator i den fælles akutmodtagelse vurderer, at der er tale om en kendt patient med kendte symptoner, som eksempelvis ikke har fået reguleret sin medicin tilstrækkeligt, så kan visitator i den fælles akutmodtagelse vælge at indlægge patienten eksempelvis i Holstebro eller i Silkeborg.

Akutindlæggelse og frit valg

Jette SkiveJette Skive (O):
Spørgsmål: Gælder frit valg, når en patient skal indlægges akut, således at en patient kan bede om at blive indlagt på et bestemt sted, f.eks. i Holstebro eller i Silkeborg?

Svar: Patienter, der skal akut indlægges med hastekørsel med ambulance, køres altid til nærmeste hospital med fælles akut modtagelse. Her er der ikke frit valg.
Ved akut indlæggelse via praktiserende læge er der som udgangspunkt frit valg, men den praktiserende læge handler efter udleveret instruks. Den praktiserende læge har et vist rum at arbejde indenfor, når han visiterer patienter til (akut) indlæggelse. Akut indlæggelse vil som udgangspunkt altid foregå efter kontakt mellem den praktiserende læge/lægevagten og visitator i den fælles akutmodtagelse. Det vil derfor være her det afgøres om en akut medicinsk patient kan indlægges eksempelvis i Holstebro eller Silkeborg.

Om fødsler

Jørgen NørbyJørgen Nørby (V):
Spørgsmål: Hvad med fødsler?

Svar: Administrationen vil i forbindelse med hospitalsplanen fremlægge forslag til placering af fødsler på regionens hospitaler. Vi afventer Sundhedsstyrelsens specialevejledning på området, ligesom området er under udredning i Region Midtjylland.

Olav NørgaardOlav Nørgaard (V):
Spørgsmål: Hvad er overvejelserne om, hvilke hospitaler, der kan varetage fødsler fremadrettet?

Svar: Akutplanen forholder sig ikke til antallet af fødesteder i Region Midtjylland. Dels er det gynækologiske/obstetriske speciale under udredning i regi af Sundhedsstyrelsen, dels er området ved at blive udredt i Region Midtjylland med henblik på at kunne indgå i en samlet hospitalsplan.

Om regionshospital Horsens

Viggo NielsenViggo Nielsen (V):
Spørgsmål: Det fremgår af forslaget, at befolkningsgrundlaget for Regionshospitalet Horsens vil falde, hvis Region Syddanmark etablerer akutmodtagelse i Vejle. Vil der blive udarbejdet en alternativ model, hvis Region Syddanmark peger på Vejle?

Svar:
Det afhænger blandt andet af, hvad Sundhedsstyrelsen vil sige. Muligvis skal der så være en drøftelse med de to regioner om hvilke hensyn der er vigtigst.

Henning JensenHenning Jensen (S)
Spørgsmål: Det blev nævnt, at Regionshospitalet Horsens mister 50.000 indbyggere i deres befolkningsgrundlag, hvis Region Syddanmark etablerer akutmodtagelse i Vejle. Hvor er det?

Svar:
Der Ved en gennemgang af tallene har vi konstateret, at det korrekte tal er ca. 40.000 indbyggere - og ikke som anført 50.000. Nedenfor angives, hvorledes tallet er fremkommet.

Befolkningsgrundlaget for Regionshospitalet Horsens er henholdsvis ca. 183.000 og ca. 206.000 borgere i 2007 og 2022, hvis Region Syddanmark placerer akutmodtagelsen i Kolding frem for Vejle. Hvis Region Syddanmark placerer en akutmodtagelse i Vejle vil Regionshospitalet Horsens få et befolkningsgrundlag på henholdsvis ca. 146.000 og ca. 164.000 borgere i 2007 og 2022. Forskellen er derfor på henholdsvis ca. 37.000 og ca. 42.000 borgere i 2007 og 2022.

Regionshospitalet Horsens mister altså ca. 40.000 i befolkningsgrundlag hvis Region Syddanmark placerer en akutmodtagelse i Vejle i stedet for i Kolding (og ikke ca. 50.000, som angivet). Fejlen vil blive rettet i notat om akutberedskab og befolkningsgrundlag. Tabellens tal er dog korrekte.

Af de 37.000 borgere (2007-tal) som Regionshospitalet Horsens mister i befolkningsgrundlag ved en placering af en akutmodtagelse i Vejle stammer ca. 27.000 fra Hedensted området og ca. 10.000 fra Region Syddanmark – nord og nordvest for Vejle by.

Det er blevet nævnt i debatten, at Region Midtjylland med en placering af akutmodtagelsen i Horsens vil dække 50.000 borgere fra Region Syddanmark.

Det er ikke korrekt. Det kan oplyses at ca. 3.000 borgere, der bor i den sydvestlige del af Region Midtjylland har kortere til Esbjerg Sygehus end til Regionshospitalet Herning. Ca. 28.000 borgere fra Region Syddanmark har kortere til akutmodtagelsen på Regionshospitalet Herning eller Horsens hvis Region Syddanmark placerer en akutmodtagelse i Kolding frem for Vejle. Samlet set har Region Midtjylland således et overskud på ca. 25.000 borgere i forhold til Region Syddanmark.

Hvis Region Syddanmark placerer en akutmodtagelse i Vejle og akutmodtagelsen i Horsens fastholdes vil Region Syddanmark have et tilsvarende overskud på ca. 25.000 borgere i forhold til Region Midtjylland.

Det er væsentligt at notere sig, at forslaget om placering af akutmodtagelsen i Horsens ikke baserer sig på overvejelser om, hvor mange borgere, der kan tiltrækkes fra Region Syddanmark. Når der foreslås placeret en akutmodtagelse på Regionshospitalet Horsens skyldes det hensynet til kapacitetsmæssig afskærmning af Århus Universitetshospitals højt specialiserede funktioner.”

Anders KühnauAnders Kühnau (S):
Spørgsmål: Ifølge materialet er der i dag ikke nok speciallæger på Regionshospitalet Horsens. Hvordan sikres det nødvendige antal speciallæger i fremtiden på Regionshospitalet Horsens?

Svar: Det er en udfordring. En afklaring af den fremtidige struktur vil efter vores bedste overbevisning i sig selv medvirke til at styrke rekrutteringsmulighederne. Ifølge forslaget får Regionshospitalet Horsens en anden profil end det har haft i det tidligere Vejle Amt. Det kan i sig selv påvirke rekrutteringsmulighederne.

Om regionshospital Silkeborg

Bodil JensenBodil Jensen (S):
Spørgsmål: Hvad er baggrunden for, at borgere fra Silkeborg skal høre til Regionshospitalet Horsens? Hvad er baggrunden for, at patienter, der skal indlægges på Regionshospitalet Silkeborg skal visiteres fra Regionshospitalet Horsens?

Svar: Som udgangspunkt skal akutte patienter altid indlægges på det nærmeste hospital.
Der skal før akut indlæggelse via praktiserende læge/lægevagt altid være kontakt til visitator i en fælles akutmodtagelse. Det er nødvendigt, at der er klarhed over hvilken fælles akutmodtagelse den indlæggende læge skal kontakte for at afklare, hvor patienten skal indlægges. Vi foreslår, at når en praktiserende læge/lægevagten vil indlægge en patient fra Silkeborg-området akut, så skal han/hun kontakte den fælles akutmodtagelse i Horsens. Det er visitator i den fælles akutmodtagelse i Horsens, det afgøres, hvilket hospital patienten skal indlægges på. Såfremt det vurderes, at patienten skal indlægges i en fælles akutmodtagelse vil afgørelsen af, på hvilket hospital det skal være, bl.a. ske under hensyntagen til dels nærhed, dels de enkelte hospitalers belægningssituation og belastning.

Jette SkiveJette Skive (DF):
Spørgsmål: Borgere fra Galten-Skovby-Låsby er vant til at køre til Silkeborg. Hvor skal de hen fremover?

Svar: Der skal ske en præcisering af de enkelte lokalområders tilhørsforhold i de visitationsregler, som udarbejdes til praktiserende læger/vagtlæger. Som udgangspunkt skal akutte patienter transporteres til nærmeste hospital. Derudover skal der være fleksibilitet, så man ved overbelægning udnytter kapaciteten på andre hospitaler og dermed aflaster midlertidigt overbelastede hospitaler.

Birgit JonassenBirgit Jonassen (DF): 
Spørgsmål: Hvis patienter fra Silkeborg skal visiteres af Regionshospitalet Horsens, hvordan kan vi så sikre, at alle patienter fra Silkeborgormådet ikke indlægges i Horsens?

Svar:
Vi vil formentlig fortsat være pressede på akutplads-kapaciteten, hvorfor der vil være behov for at akutpladserne i Silkeborg udnyttes. Udgangspunktet vil være, at det faglige personale handler i patientens interesser og dermed indlægger patienten, der hvor det bedste tilbud til netop den patient, er.


Britta BangBritta Bang (V):
Spørgsmål: Oplægget beskrev ikke, hvorfor Silkeborg var fravalgt. Silkeborg har den største befolkningsvækst, let ved at rekruttere læger, har eksproprieret boliger nær sygehuset for at kunne udbygge hospitalet. Silkeborg kunne også være aflastning af Århus.

Svar: Det er rigtigt, at rekrutteringssituationen i Silkeborg aktuelt er bedre end i Horsens. Det er analyserne af befolkningsunderlaget for de fælles akutmodtagelser, der har været afgørende for vores forslag om at placere den fælles akutmodtagelse i Horens frem for i Silkeborg. Der ligger desuden et aktivt tilvalg ift. at give Regionshospitalet den særlige funktion som ”Center of Excellence”. Regionshospitalet Silkeborg har potentialet til en styrkeposition på dette område.

Om regionshospital Randers

Henrik QvistHenrik Qvist (Enh):
Spørgsmål: Nordjylland vil bygge nyt i Himmerland. Får det konsekvenser for optageområdet for Regionshospitalet Randers?

Svar:  Nej. Det er administrationens opfattelse, at der ikke planlægges med akutfunktion på det nye hospital i Himmerland, og hermed påvirker det ikke optageområdet for Regionshospitalet Randers på det akutte område.

Om regionshospital Viborg

Viggo NielsenViggo Nielsen (V)
Spørgsmål: Har man ikke lavet forslag, hvor man lukker Viborg i stedet for andre akutmodtagelser?

Svar:
Jo, der er lavet beregninger på en lang række kombinationer (se bilagsmaterialet). Det valgte forslag vurderes som det mest robuste.


Herning eller Holstebro

Bent Ove PedersenBent Ove Pedersen (V):
Spørgsmål: Det er ikke lettere at udbygge i Herning end i Holstebro.
Argumenter for valg mellem Holstebro og Herning er ikke stærke

Svar:
Administrationens forslag til placering af fælles akutmodtagelse i Herning frem for i Holstebro baserer sig primært på en vurdering af, hvor det vil være lettest fremadrettet at rekruttere det fornødne antal speciallæger.

Henning GjellerodHenning Gjellerod (S): 
Spørgsmål: Vil argumentet om, at det er lettere at rekruttere speciallæger til Herning end til Holstebro ikke blive en selvopfyldende profeti efter dagens udmelding?

Svar: Det er korrekt, at det kan påvirke rekrutteringssituationen på regionens hospitaler, når der fremlægges et forslag om en ny organisering af det akutte beredskab. Debatten er dog allerede startet for 1½ år siden, så fagfolkene kender problematikken. Det bedste for at stabilisere situationen er at fremlægge planer for, hvorledes funktionen vil være organiseret fremadrettet.

Poul MüllerPoul Müller (C):
Spørgsmål: Hvordan kan det være, at der peges på Herning som placering for den fælles akutmodtagelse – frem for Holstebro? I kunne have lagt det åbent op og så lade høringsfasen afgøre det.

Svar: Det er administrationens opfattelse, at der skal træffes et valg mellem Herning og Holstebro. Det er ikke et nemt valgt. Administrationen har vurderet – skønsmæssigt – at Herning bedst kan rekruttere det antal speciallæger, der er nødvendig fremover for at honorere Sundhedsstyrelsens krav til fælles akutmodtagelser. Der er tale om administrationens bedste bud, som det fremgår af præsentationsmaterialet.

Om regionshospital Skive

Laila Munk SørensenLaila Munk Sørensen (S):
Spørgsmål: Jeg vil gerne høre Leif Vestergaard Pedersens forslag til, hvor et evt. medicinerhus skal ligge i forhold til Viborg RH.
For mig at se, kan der vel dårligt klemmes mere ned på det matrikelnummer, når der også skal være ekstra parkeringspladser. Men det er der måske en løsning på?

Jeg synes ikke i forslaget, at den præhospitale indsats bedres i vores område. Skal vi fortsat have en responstid på sådan ca. 29 min. til den nordligste del af Salling ?


Svar: Svar fra Leif Vestergaard Pedersen

Spørgsmål:Hvorfor er bygningerne i Skive ikke velegnede til at indeholde en akutmodtagelse her?

Svar: Som det fremgår af forslaget, så foreslås den medicinske modtagelse i Skive lukket, når denne fuldt ud kan integreres i Viborg. Forslaget indebærer en samling af den akutte modtagelse, der i dag sker på de to hospitalsenheder på en enhed (Regionshospitalet Viborg).

Hvis Skive skal bestå med akutmodtagelse vil det kræve en stor udbygning på Regionshospitalet Skive, idet der så skal ske en overflytning af alle funktioner fra Regionshospitalet Viborg til Regionshospitalet Skive.


Spørgsmål: Hvad er baggrunden for at foreslå, at akutklinikken i Skive lukkes?

Svar: På skadeklinikken i Skive er der i gennemsnit 5 besøg i dagtiden. Når den medicinske modtagelse og medicinske senge er integreret i Viborg, så vil der ikke være lægefaglig back-up på matriklen i dagtid.

Der vil ifølge forslaget fortsat være åbent i akutklinikken i Lægevagtens konsultationstid i Skive, dvs. 16-23 og i weekenden 8-23.


Regionshospitalet Skanderborg

Olav NørgaardOlav Nørgaard (V):
Spørgsmål: Regionshospitalet Skanderborg Sundhedscenter har i dag fremskudte ambulatoriefunktioner for Regionshospitalet Silkeborg. Kan det opretholdes?

Svar:  Regionshospitalet Skanderborg Sundhedscenters funktioner vil være upåvirket af akutplanen. Det vil blive behandlet i hospitalsplanen.



Om akutberedskab generelt

Ulla FastingUlla Fasting (V):
Spørgsmål: Er der noget historisk/amtsgrænsemæssigt over forslagene?

Svar: Nej, forslaget har ikke taget udgangspunkt i de tidligere amtsgrænser. Der er i bilagsmaterialet beregninger over konsekvenser for flere forskellige alternative placeringer af akutmodtagelserne.

Alice EspeholtAlice Espeholt (V):
Spørgsmål: Jeg har hørt et eksempel, hvor en borger falder om lige ved siden af et stort hospital og ikke indlægges på nærmeste hospital, men køres til et andet hospital.

Svar: Hvis der er konkrete eksempler herpå vil vi gerne se dem. Hvis det sker, vil det være en alvorlig ansvarspådragende fejl. I nogle situationer kan diagnosen stilles i ambulancen – og patienten transporteres til et mere specialiseret hospital.

Henrik QvistHenrik Qvist (Enh):
Spørgsmål: Hvor mange medarbejdere vil skulle skifte arbejdsplads?

Svar: Det har vi ikke regnet på endnu. Vi vil iværksætte en beregning heraf.
Der vil fortsat være brug for alle medarbejdere på sundhedsområdet. Vi har i forbindelse med orienteringen af MED-udvalgene på hospitalerne og RegionsHovedmedudvalget gjort opmærksom på, at medarbejderne på hospitalerne er velkomne til at rette henvendelse, hvis de føler sig i tvivl eller utrygge om fremtiden for deres ansættelse.

Aleksander AagardAleksander Aagard (V):
Spørgsmål: Er det overvejet at bygge nyt hospital i Vest?

Svar: Nej. Administrationen har fokuseret på, at de hospitaler vi har i dag, er velfungerende og bygningsmæssigt kan udbygges til at varetage akutfunktionen fremover.

Gert SchouGert Schou (S):
Spørgsmål:Kan man lave f.eks. udadgående speciallægeteams, der besøger f.eks. Grenaa en gang hver anden uge?

Svar: Udadgående teams er meget relevante. De er allerede etableret nogle steder, og det kan være relevant at arbejde på at udbrede sådanne ordninger. Udadgående teams kan bl.a. bidrage til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, eksempelvis, når der etableres samarbejde mellem udgående speciallægeteams og kommunale hjemmeplejer mv.

Poul DahlPoul Dahl (V):
Spørgsmål: Hvori ligger opkvalificeringen af den præhospitale indsats?

Svar: Der ligger ikke en massiv udbygning i forslaget. Det er administrationens klare vurdering, at hvis der skal afsættes mange lægeressourcer til de præhospitale ordninger, så vil det få konsekvenser for den produktion, der skal udføres på hospitalerne, især når de involverer anæstesilæger og anæstesisygeplejersker, som der i forvejen er stor mangel på både ift. akut og planlagt aktivitet på hospitalerne.


Viggo NielsenViggo Nielsen (V):
Spørgsmål: I Region Nordjylland har man besluttet, at Thisted skal have akutmodtagelse med 80.000 indbyggere. Hvad er Sundhedsstyrelsens holdning til det?

Svar: Opretholdelsen af en akutmodtagelse i Thisted er som bekendt en beslutning, som er truffet i Region Nordjylland. Det er særlige geografiske forhold, der begrunder, at man har valgt, som man har i Region Nordjylland. Hvordan Sundhedsstyrelsen vil stille sig til det, ved vi ikke. Det er for os og for Sundhedsstyrelsen et udgangspunkt, at der ikke kan opretholdes en tilstrækkelig høj kvalitet i akutbehandlingen på enheder, der har et befolkningsgrundlag, der er meget under 200.000.

Jette SkiveJette Skive (O):
Spørgsmål: Gælder frit valg, når en patient skal indlægges akut, således at en patient kan bede om at blive indlagt på et bestemt sted, f.eks. i Holstebro eller i Silkeborg?

Svar: Patienter, der skal akut indlægges med hastekørsel med ambulance, køres altid til nærmeste hospital med fælles akut modtagelse. Her er der ikke frit valg.
Ved akut indlæggelse via praktiserende læge er der som udgangspunkt frit valg, men den praktiserende læge handler efter udleveret instruks. Den praktiserende læge har et vist rum at arbejde indenfor, når han visiterer patienter til (akut) indlæggelse. Akut indlæggelse vil som udgangspunkt altid foregå efter kontakt mellem den praktiserende læge/lægevagten og visitator i den fælles akutmodtagelse. Det vil derfor være her det afgøres om en akut medicinsk patient kan indlægges eksempelvis i Holstebro eller Silkeborg.