Regionsrådet har besluttet, at Århus Universitetshospital, Risskov, som udelukkende indeholder psykiatrisk behandling og forskning, skal flyttes til Det Nye Universitetshospital i Århus. I første etape af etableringen af Det Nye Universitetshospital i Århus medtages en Fælles Akut ModtageEnhed ved etableringen af 10 senge til psykiatriske patienter.

I forbindelse med fase 1 ansøgninger til regeringens Ekspertudvalg blev ansøgningen for Århus Universitetshospital, Risskovs udflytning ikke konkret behandlet, men ekspertpanelet tilkendegav hensigtsmæssigheden i, at psykiatrien fysisk flyttes til Det Nye Universitetshospital i Århus.

I forhold til første ansøgning vil kravet til kvadratmeter være øget til 48.500 m2, hvilket begrundes med en stigning i den ambulante aktivitet fra 50 % til 80 %. Derudover vurderes behovet for antallet af sengepladser at være stigende i forhold til den oprindelige ansøgning. Den samlede ansøgning udgør derfor 1,125 mia. kr.

Med en placering af psykiatrien sammen med somatikken i Det Nye Universitetshospital i Århus, vil der kunne blive draget fordele i psykiatrien såvel som i somatikken. Dette ses i relation til forskning, uddannelse, behandling og pleje. Desuden vil de fysiske rammer for psykiatrien kunne matche nutidens psykiatriske behandlingsformer.

Endelig udmelding fra ekspertpanelet
17. november 2010 modtog Region Midtjylland beskeden om, at ekspertpanelet ikke har afsat midler til udflytningen af Århus Universitetshospital, Risskov til DNU. 19. november 2010 modtog Region Midtjylland et brev fra Finansministeriet, som blandt andet omhandler udflytningen af Århus Universitetshospital, Risskov til DNU. Ekspertpanelet finder det fornuftigt med udflytningen, men at den først bør ske, når flytningen af somatikken er forekommet.

Ved at klikke på linket til højre, kan du læse hele brevet fra Finansministeriet.

Du kan læse mere om prospektet for flytningen af Århus Universitetshospital, Risskov til DNU ved at klikke på nedenstående billede.