To stik, der hjælper dig gennem vinteren
Er du fyldt 65 år, kan du blive vaccineret gratis mod influenza og pneumokok-lungebetændelse. Det er en god idé, da du kan blive alvorligt syg, hvis du bliver smittet.
Du kan få de to stik på én gang i perioden 1.oktober 2020 til 15.januar 2021. Kontakt din læge for at lave en aftale om vaccination. Nogle apoteker tilbyder også vaccination, du kan se listen her på siden.
Er du under 65 år og kronisk syg, så tal med din læge om mulighederne for at blive vaccineret.