Du kan læse dine mails i Outlook fra enhver computer:
Outlook-loginside: Læs mails hjemmefra via Webaccess

Adgang til programmer - for stabspersonale og fælles it-platform

Medarbejdere i koncernstabe og medarbejdere på regionens fælles it-platform har mulighed for at tilgå programmer hjemmefra via Region Midtjylland Citrix. Se længere nede på siden, hvis du ikke tilhører en af disse målgrupper.

Log på Citrix på adressen https://citrix.rm.dk

Eller http://citrixportal.rm.dk, hvis du er kommet på Region Midtjyllands fælles it-platform.

Citrix for første gang

Hvis du logger på Citrix for første gang på din private computer, dukker der en grøn knap op for installation af Citrix-klienten. Logger du på en Region Midt-pc, skal du ignorere knappen og vælge 'Opgrader senere'.

Citrix kan installeres på iPad, tablets, smartphones mm. Se vejledning

Hvis du oplever problemer med Citrix, efter du har installeret, skal du typisk udføre denne lille procedure i din Internet Explorer:

  • Vælg Funktioner øverst i højre hjørne
  • Vælg Internetindstillinger
  • Vælg fanebladet Sikkerhed
  • Klik på Websteder du har tillid til
  • Klik på Websteder
  • Tilføj disse to i listen: http://*.onerm.dk og http://*.rm.dk

Fjernadgang kræver ekstra adgangskode

Når du logger på Region Midtjyllands programmer og Citrix uden for regionens netværk, fx hjemmefra eller hos ekstern part, skal du indtaste en ekstra sikkerhedskode. Dette er nødvendigt aht. lovgivning. Du kan modtage koden via sms eller på en fysisk plastik-nøgle. Plastik-nøglen kræver en licens.

Vejledning til fjernadgang til ansatte (sms)

Adgang til programmer - andre

Ikke alle hospitaler i Region Midtjylland anvender Citrix til at tilgå programmer hjemmefra. For at finde ud af, om Citrix kan anvendes til hjemmearbejde på dit hospital, skal du spørge din nærmeste leder, eller du kan kontakte din sundheds-it-afdeling på hospitalet eller den lokale it-kundeansvarlige for nærmere information. Du skal altid konsultere din nærmeste leder, før du køber eller installerer nye programmer.

Mere information om programmet Citrix findes på www.citrix.com

Service Desk yder ikke support på private computere.