Fra: Mette Breinholdt
Sendt: 30. oktober 2008 15:17
Til: Mette Breinholdt
Emne: Indiske læger

Fra: Jette Kristensen På vegne af Bent Hansen
Sendt: 30. oktober 2008 13:13
Til: 'Jesper Dahl Caruso (CAR)'
Emne: indiske læger

 

Kære Jesper Dahl Caruso

 

I mail af 29. oktober 2008 benægter du at have konfronteret Jørn Koch og Steen Friberg med anklage for at have modtaget personlig modydelse fra Expo Consult eller de indiske brødre i selskabet, ligesom du benægter, at du er blevet bedt om at konkretisere anklagen. På den baggrund beder du om, at det afsnit i min redegørelse af 29. oktober 2008 til Regionsrådets medlemmer, der omhandler dette spørgsmål, tages ud af redegørelsen.

 

Jeg har forelagt din mail for direktør Leif Vestergaard Pedersen, kommitteret Jørn Koch og cheflæge Steen Friberg.

 

Leif Vestergaard Pedersens og Jørn Kochs bemærkninger til mailen er vedlagt.

 

Af bemærkningerne fremgår det, at Leif Vestergaard Pedersen og Jørn Koch fastholder, at du har konfronteret Jørn Koch med anklage om personlig modydelse, og at du er blevet bedt om at konkretisere denne.

 

Steen Friberg oplyser, at han ikke er blevet konfronteret med en sådan anklage.

 

Jeg har ingen grund til at betvivle Leif Vestergaard Pedersens og Jørn Kochs fremstilling af de samtaler, de har haft med dig.

 

På den baggrund kan jeg ikke efterkomme dit ønske om at udtage det omhandlede afsnit af min redegørelse til Regionsrådets medlemmer.

 

Din mail af 29. oktober 2008 samt dette mit svar herpå vil blive lagt ud på Region Midtjyllands hjemmeside således, at brevvekslingen er tilgængelig for offentligheden.

 

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Regionsrådsformand