Læs om Center for Bæredygtige Hospitaler som arbejder med cirkulær omstilling på regionens hospitaler.

Om Center for Bæredygtige Hospitaler

I Region Midtjylland har vi et stort ressourceforbrug og CO2-udledning – især på vores hospitaler.

Region Midtjylland har etableret Center for Bæredygtige Hospitaler i 2021. Formålet med centret er at samle og videreformidle viden om bæredygtig omstilling i sundhedsvæsenet og at generere ny viden gennem forskning og udviklingsprojekter. Centret henvender sig til ansatte på tværs af hospitalsenhederne i regionen, men stiller også sin viden til rådighed for andre hospitaler i hele landet.

Indsatsområder

Center for Bæredygtige Hospitaler skal være med til at sikre, at Region Midtjylland udmønter sin Strategi for bæredygtighed 2030 på hospitalsområdet med fokus på det spor i strategien, der handler om cirkulær økonomi.

Centret arbejder med tre indsatsområder:

  • Reduktion af forbrug: Vi skal forbruge mindre uden at påvirke kvaliteten, effektiviteten eller arbejdsmiljøet.
  • Genbrug af produkter: Vi skal gå fra engangsprodukter til flergangsprodukter.
  • Genanvendelse af materialer: Det skal være nemt for medarbejderne at sortere affald, og samtidig skal produkter og emballage være designet til genanvendelse.

Gå til Center for Bæredygtige Hospitalers hjemmeside.

Kontakt

Center for Bæredygtige Hospitaler

E-mail: cfbh@rm.dk