26.04.07: Klinisk Biokemisk Afdeling på Regionshospitalet Holstebro har fået en akkreditering, som er et kvalitetsstempel, der giver en sikkerhed for, at afdelingens ydelser er af høj kvalitet og at afdelingens konstant og systematisk arbejder på at forbedre arbejdsgangene. Det betyder en større tryghed for patienterne.

Klinisk Biokemisk Afdeling på Regionshospitalet Holstebro har fået en akkreditering, som er et kvalitetsstempel, der giver en sikkerhed for, at afdelingens ydelser er af høj kvalitet og at afdelingens konstant og systematisk arbejder på at forbedre arbejdsgangene. 
Det betyder en større tryghed for patienterne.
Akkrediteringen er også ofte en forudsætning for, at afdelingen kan udføre analyseopgaver i forbindelse med forskningsprojekter.
For medarbejderne betyder akkrediteringen blandt andet, at kompetencerne styrkes, fejl rettes og at arbejdet foregår efter ensartede metoder.
Hospitalsenheden Vest, der udover Regionshospitalet Holstebro udgøres af regionshospitalerne i Herning, Ringkøbing, Lemvig og Tarm, håber på, at akkrediteringen i løbet af 2007 også kommer til at omfatte Klinisk Biokemisk Afdeling på Regionshospitalet Herning.
De 60 medarbejdere på afdelingen i Holstebro udførte sidste år 1,8 millioner analyser af blandt andet blodprøver, som enten er blevet taget på hospitalet eller hos de praktiserende læger.

Yderligere oplysninger: Gitte van Laer, kvalitetsansvarlig, Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro, tel. 9912 5108