16.02.07: 

Torsdag den 22. februar er der Åbent Hus på Århus Universitetshospi­tal, Skejby Sygehus, hvor der fortælles nærmere om syv forskellige sundheds­uddannelser. Onsdag den 28. februar holdes der Åbent Hus på Regi­onshospitalet Viborg.

- Jeg vidste, at jeg ville arbejde med sundhed, så mit valg stod mellem at læse medicin eller noget andet, som har betydning for mennesker. Det blev så til en uddannelse som bioanalytiker, siger Casper Hegnsvad – 25 år, nyuddannet og nyansat i Skejby.

Casper Hegnsvad

- Min uddannelse som såkaldt professions-bachelor har taget 3½ år på JCVU. To års teori på skolebænken og 1½ år på hospitaler. Jeg har været ude på for­skellige afdelinger, før jeg blev ansat her på Klinisk Immunologisk Afdeling. Vi undersøger og forarbejder blod på min afdeling. Jeg oplever en afdeling, som er hyggelig, og hvor vi hjælper hinanden. Der er travlt, men ikke så man bliver stresset. Det er jo ellers det mange kan forbinde med sygehusverden, siger Casper Hegnsvad, der godt kunne tænke sig at bevæge sig fra sin afdeling og til auditoriet på Skejby Sygehus for at fortælle andre unge om sine studie- og joboplevelser.

Det er 11. gang, at der i år holdes Åbent Hus for sundhedsuddannelserne på Århus Universitetshospi­tal, Skejby Sygehus. År for år er der dukket stadig flere unge op for ikke bare at kigge på plancher – og se forskellige ”happenings”, men også at snakke med unge, der selv er midt i en uddannelse. Desuden er mulighed for de besøgende at komme med på rundvisninger ude på ”rigtige” hospitalsafdelinger. Det har vist sig at være en form, som både interesserer og siden fanger, så unge vælger i stigende omfang vælger sundhedsuddannelser.

Den utraditionelle studievejledning giver en indgang til en uddannelse som radiograf, jordemoder, ergoterapeut, bioanalytiker, sygeplejerske eller indenfor ernæring.

Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus, Hovedindgangen, torsdag den 22. februar, kl. 13.00-18.15.

 

Regionshospitalet Viborg, Heibergs Allé 4, Viborg, onsdag den 28. februar, kl. 15.00-17.00.

Se programmet for arrangementet her.

Yderligere oplysninger ved bl.a. Susanne Lindgren, ledende bioanalytiker, Århus Universitetshospital, tlf. 8949 5360 – eller Casper Hegnsvad, tlf. 8949 5341.

 

-----------------

Foto af Casper Hegnsvad må frit benyttes i forbindelse med omtale af Åbent Hus-arrangementet.

 

Hent billede i høj opløsning (bredformat)   
Hent billede i høj opløsning (højkant)