Lægebil

Den jubilerende lægebil i Århus har netop fået den ærefulde ”Best System Implantation” ved den årlige skandinaviske kongres for Akut- og Traumebehandling i Stavanger. Det er kun anden gang kongressen uddeler prisen.


Overlæge Erika Frischknecht Christensen, præhospital leder i Region Midtjylland, har på Overlæge Erika Frischknecht ChristensenÅrhus Lægebils vegne fået tildelt den meget ærefulde pris for ”Best System Implantation” ved den årlige skandinaviske kongres for Akut- og Traumebehandling i Stavanger med deltagelse fra hele Europa. Prisen er på 25.000 Nkr.

Århus Lægebil er blevet rollemodel
- Bedømmelseskomiteen begrundede tildelingen med den velfungerende ordning, der blev etableret i det gamle Århus Amt, hvor Århus Lægebil var den første. Komiteen fremhævede, at ideen om at bringe hospitalet ud til patienten er blevet udforsket af forskellige grupper i de skandinaviske lande. Men ved ikke blot at implementere en hurtig bil med specialuddannede læger, men også kontinuerligt og systematisk at evaluere, forske og implementere resultaterne er Århus Lægebil blevet en rollemodel inden for akut- og traumebehandling, udtalte bedømmelseskomiteen ved overrækkelsen.

- Desuden lagde komiteen vægt på at Århus Lægebil fra begyndelsen har forsket i emnet præhospitalt - at de fortsat forsker på området samt at de har bredt lægebil-konceptet ud i hele området omkring Århus. Når der skal ske forbedringer inden for de akutte patienter er tre ting nemlig afgørende:

  1. Forskning, der giver viden
  2. Uddannelse af personale
  3. Implementering, så det kan fungere hver dag for de akutte patienter.

Det er kun anden gang kongressen bliver afholdt. Ved den første kongres fik Norsk Luftambulanse tildelt prisen.

Flere oplysninger
Overlæge Erika Frischknecht Christensen, tlf. 2068 5634