23.05.07: Med et forslag til en ny akutplan lægger administrationen i Region Midtjylland op til, et kvalitetsløft i behandlingen af den akutte patient. Patienter, der har været ude for en ulykke eller er blevet akut syge, skal fremover behandles af speciallæger. Forslaget indebærer, at der i fremtiden skal være fem akuthospitaler i Region Midtjylland.

 

Med et forslag til en ny akutplan lægger administrationen i Region Midtjylland op til, et kvalitetsløft i behandlingen af den akutte patient. Patienter, der har været ude for en ulykke eller er blevet akut syge, skal fremover behandles af speciallæger.

Forslaget indebærer, at der i fremtiden skal være fem akuthospitaler i Region Midtjylland. De fem akuthospitaler bliver suppleret af to hospitaler med medicinske akutmodtagelser, fem med akutklinikker samt en tilpasning af den præhospitale indsats – eksempelvis ambulancer og akutbiler med specialiseret personale.

Det er hovedtrækkene i det administrative forslag til en ny akutplan, som blev offentliggjort kl. 17.00 den 23. maj.

 

Fem fælles modtagelser

De fem hospitaler, som administrationen foreslår fremover skal have en fælles akutmodtagelse er Herning, Viborg, Randers, Horsens og Århus.

Regionshospitalet i Silkeborg og Holstebro skal have en akutmodtagelse for intern medicinske patienter samt en døgnåben, visiteret akutklinik.

Der vil således være akutklinikker i Ringkøbing, Grenå, Skive, Holstebro og Silkeborg.

Alle skadestuer, akutmodtagelser og akutklinikker vil fremover kræve forudgående visitation.


Ambulancer, lægebil og akutbiler

Forslaget indebærer også en tilpasning af det præhospitale beredskab. Det vil sige behandling af patienten fra den akutte sygdom eller ulykke opstår, til patienten kommer frem til hospitalet.

Efter administrationens forslag til akutplan skal hele regionen være dækket af et ambulanceberedskab og supplerende præhospital indsats.

Ambulanceberedskabet skal fortsat udgøre grundstammen i det præhospitale beredskab og bemandes med en ambulancebehandler og en ambulanceassistent.


Udover ambulancerne vil der være hjælp at hente hos en lægebil og akutbiler.

Personalet i lægebil og akutbiler skal være tilknyttet de fem akuthospitaler. Men bilerne sendes også ud fra Silkeborg, Holstebro, Ringkøbing, Lemvig, Skive-Salling og Djursland.

Personalet i akutbilen er en læge eller sygeplejerske med særlig uddannelse i akutte patienter samt en assisterende ambulancebehandler.

I Lemvig og Skive-Salling vil ambulanceberedskabet blive suppleret med reddere med særlige kompetencer – eksempelvis en paramediciner.


Specialisten rykker ud til patienten

Hvis stat, Sundhedsstyrelse og regioner med flere beslutter at oprette et landsdækkende helikopterberedskab vil helikopteren indgå som et supplement til det øvrige beredskab. Dels skal helikopteren transportere speciallæger og specialsygeplejersker til ulykkessteder. Dels skal den transportere patienter fra ulykkessteder eller fælles akutmodtagelser til højtspecialiseret behandling.

Med de forskellige præhospitale ordninger i forslaget, som eksempelvis akutbilerne, flytter specialisten ud til patienten, så patienten kan blive behandlet på skadestedet, og behandleren kan assistere på vejen til hospitalet.




Alle skal visiteres

Alle akutte patienter, der skal have hjælp fra Regionshospitalet, skal først visiteres. Visitationen sikrer kvalitet i tilbuddet ved at patienten kommer til det rette sted og i de rette hænder med det samme.

Sådan bliver patienten visiteret:



  • Ved livstruende tilstande: Ring 1-1-2 – tilkald af ambulance eller andre præhospitale ordninger
  • Ved sygdom og skader i dagtid: Ring til egen læge. Hvis læge er svær at få fat i, ring til Skadevisitationen
  • Ved sygdom og skader i vagttid: Fælles telefonnummer til lægevagten og skadevisitationen


Fælles organisation efter nye grænser

Formålet med akutplanen er at sikre en høj kvalitet i indsatsen overfor borgere, der er blevet akut syge eller har været ude for en ulykke.

Når planen skal vedtages nu, skyldes det, at den nye region har behov for at foretage en fælles organisering af sundhedsvæsenet, efter at der er opstået nye grænser. Men det sker også fordi Sundhedsstyrelsen har bedt regionerne om at gennemgå placeringen af de forskellige specialer – herunder akutplanlægningen.

Sundhedsstyrelsen har i sine anbefalinger peget på, at en fælles akutmodtagelse, hvor det er speciallæger, der møder patienterne, er den løsning, som giver den bedste kvalitet.

For at speciallægerne skal opnå og vedligeholde tilstrækkelig erfaring i at behandle de akutte patienter, vurderer Sundhedsstyrelsen samtidig, at et akuthospital mindst skal have et befolkningsunderlag på 200.000 efter devisen: Øvelse gør mester


Mangel på speciallæger

En arbejdsgruppe, som regionen har nedsat for at få gode råd til planen har vurderet, at der ikke er speciallæger nok til at fylde mere end fem akutmodtagelser i Region Midtjylland, hvis modtagelserne skal leve op til Sundhedsstyrelsens kvalitetskrav.

Akut opstået sygdom kan i mange tilfælde forebygges. I mange tilfælde vil det også være bedre for patienten at undgå en indlæggelse. Derfor indebærer planen også anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenet fremover skal arbejde for at forebygge uhensigtsmæssige, akutte indlæggelser.

Det skal blandt andet ske ved at styrke den planlagte kontrol på ambulatorierne et bedre samarbejde mellem almen praksis, hospitalet og de kommunale tilbud.

Akutplanen er kun første skridt i den overordnede planlægning af regionens sundhedsvæsen. Men de beslutninger, der bliver taget på det akutte område, får væsentlig indflydelse på, hvordan regionsrådet senere på efteråret vælger at planlægge, hvilke hospitaler, der skal have hvilke specialer, samt en mere detaljeret planlægning af det præhospitale beredskab.


Spørgsmål fra politikere

Politikerne skal nu læse administrationens forslag til en akutplan igennem og finde ud af, hvad de mener om den. I perioden 23. maj til 12. juni har politikerne mulighed for at stille spørgsmål til forvaltningen om planens indhold. Politikernes spørgsmål og forvaltningens svar vil blive offentliggjort her på hjemmesiden.

20. juni tager politikerne stilling til hvad der skal sendes i høring. Den offentlige høringsfase er fra 20. juni til 14. september. I slutningen af august måned afholdes borgermøder Medarbejderne bliver også inddraget i høringsfasen. Blandt andet gennem MED-udvalg og et caféseminar i slutningen af august.

Borgere, medarbejdere og interessegrupper har dog allerede nu mulighed for at stille spørgsmål og blande sig i debatten via debatsiden ”Akutte meninger”.

Læs mere her på hjemmesiden

Her kan du også downloade baggrundsrapporter, se en ordforklaring og finde den power-pointpræsentation, administrationen har brugt til at formidle forslaget.

Følg med – og bland dig – i debatten på debatsiden ”Akutte meninger” på www.rm.dk

I perioden 23. maj til 12. juni har politikerne mulighed for at stille spørgsmål til administrationens forslag.


Flere oplysninger

Journalist, Kommunikation, Mette Breinholdt, tlf. 8728 5819