Regionshospitalet i Herning har igen mulighed for at operere akutte patienter efter påsat brand. Planlagte operationer foregår i Holstebro.



Regionshospitalet i Herning har igen mulighed for at operere akutte patienter efter påsat brand. Planlagte operationer foregår i Holstebro.


Regionshospitalet i Herning tager igen mod akutpatienter på operationsgangen, som natten til torsdag måtte lukke efter en påsat brand. Patienter, som skal have planlagte operationer i
weekenden, bliver flyttet.

- Branden har resulteret i en venteliste, da vi var helt booket op. Så vi sender en del patienter til Holstebro, siger ledende overlæge Jørgen Mølgård.

Genopbygningen fortsætter i weekenden, og Jørgen Mølgård forventer, at operationsaktiviteten er nogenlunde normal mandag.

Politiet har varetægtsfængslet en 41-årig mand, som personalet pågreb, før han nåede at slippe væk fra gerningsstedet. Røgdykkerne fandt flere arnesteder og kunne derfor med sikkerhed
konstatere, at branden var påsat.


For yderlige informationer

Ledende overlæge Jørgen Mølgaard på telefon 9927 2221 eller mobil 2260 0673
Oversygeplejerske Martin Svenningsen på telefon 9927 2220 eller mobil 2524 8561