Der har de seneste dage i pressen været omtalt en sag om en 37-årig mand, der efter at være blevet udskrevet fra Regionspsykiatrien Holstebro tirsdag den 13. maj begik to røverier. Ifølge flere medier blev manden udskrevet mod sin vilje, men det er ikke korrekt.

Der har de seneste dage i pressen været omtalt en sag om en 37-årig mand, der efter at være blevet udskrevet fra Regionspsykiatrien Holstebro tirsdag den 13. maj begik to røverier. Ifølge flere medier blev manden udskrevet mod sin vilje, men det er ikke korrekt.
En redegørelse af sagen viser, at manden selv bad om at blive udskrevet, og psykiatriloven gav ikke mulighed for, at Regionspsykiatrien Holstebro kunne tilbageholde manden, når han selv ønskede at blive udskrevet.
Han havde efter aftale med politiet i Holstebro ladet sig frivilligt indlægge i pinsen, efter han havde truet en familie på livet. Under sin indlæggelse bad manden om at blive udskrevet efter de første par dage på afdelingen, og de efterfølgende to dage lykkedes det personalet at overtale ham til at blive.

Tirsdag den 13. maj lod manden sig udskrive. Regionspsykiatrien Holstebro havde aftalt med politiet, at det skulle kontaktes, når manden blev udskrevet. Efter henvendelsen til politiet kom der fire betjente og hentede den 37-årige.
Han blev fulgt ud af afdelingen af den kontaktpersonen, han havde fået tildelt under indlæggelsen. Han gav kontaktpersonen et knus som afsked og forlod området sammen med politiet.

- Undersøgelsen viser, at vi har fulgt psykiatrilovens regler. Ifølge loven har vi kun ret til at tilbageholde patienter, hvis de er sindssyge og har et akut behandlingsbehov eller er idømt en behandlingsdom. Derfor kan vi konkludere, at bestemmelserne i psykiatriloven er overholdt, siger distriktschef Gert Pilgaard fra Regionspsykiatrien Distrikt Vest