07-11-2008

Så er den på gaden - den samling af midtjyske fortællinger, som Region Midtjylland og 19 af regionens skønlitterære forfattere har bidraget til.
Så er den på gaden - den samling af midtjyske fortællinger, som Region Midtjylland og 19 af regionens skønlitterære forfattere har bidraget til. Bogen præsenteres på Hald Hovedgaard 17. november, hvor flere af forfatterne læser højt.

Den står på kaffe og æblekage samt højtlæsning fra lænestolen, når Region Midtjylland og 19 midtjyske forfattere 17. november præsenterer bogen ”Midtjyske fortællinger” for indbudte gæster, herunder også pressen.

”Midtjyske fortællinger” er et bogprojekt, som Region Midtjylland har støttet økonomisk som led i tiltaget ”Kend din region”, og som blev varmt modtaget af de forfattere, som blev indbudt til at skrive.
De blev bedt om at bidrage med en fortælling, der tager udgangspunkt i en lokalitet i Region Midtjylland. En lokalitet, der har betydet noget særligt for dem, og det opdrag har skubbet de 19 forfatterhjerner i 19 forskellige retninger.

Hor, mord og ildebrand
Det er blevet en farverig bog. Med hor, mord og ildebrand, men også med lyriske og stilfærdige beskrivelser af steder og mennesker i det Midtjylland, som danner sokkel for hele bogen.
”Jeg har grinet og grædt og gyst, og så har jeg glædet mig så meget over at være en del af denne midtjyske kultur”, siger Lene Rikke Bresson, som fostrede ideen til bogen og har været projektleder/redaktør igennem det seneste halvandet år.

17. november 15:30
Når regionsrådsformand Bent Hansen den 17. november præsenterer bogen på Hald Hovedgaard, vil forfatterne skiftes til at læse højt af deres bidrag og senere stille sig til rådighed for interviews.
Derefter vil bogen blive frigivet til deltagerne, og fra mandag kan den desuden købes hos boghandlerne.

Fakta om bogen:
Midtjyske fortællinger
Udgivet på forlaget Hald Hovedgaard
240 sider, 199 kroner
www.midtjyskefortaellinger.dk

Læs korte uddrag af udvalgte fortællinger
Se præsentation af de 19 forfattere
Se program for bogferniseringen 17. november

Foto er til fri brug - download det i høj opløsning ved at klikke på det..

Se også www.haldhovedgaard.dk

Flere oplysninger:

Lene Rikke Bresson
Projektleder & Forfatter
Telefon: 7575 1844
Mobil: 3024 1844
lene.rikke@bresson.dk

Peter Q. Rannes
Centerleder på Hald Hovedgaard
Telefon: 8663 8410
pgr@haldhovedgaard.dk

Erik Bach Andersen
Udviklingskonsulent
Region Midtjylland
Telefon: 8728 5138
Mobil: 5132 3671
erik.andersen@ru.rm.dk