Forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme
Markant fald i antallet af førstegangindlæggelser efter blodprop i hjertet. Det viser en stor undersøgelse af indlæggelserne fra 1985-2007 i Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Antallet af registrerede førstegangsindlæggelser med blodprop i hjertet er faldet i hele perioden. I tal er det fra 277 til 181 tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år. Det er et fald på 35 procent.
- Jeg anser, at følgende faktorer spiller en rolle for udviklingen: Fald i andelen af rygere og bedre behandling af forhøjet blodtryk og de senere års behandling med medicin, som nedsætter fedtindholdet i blodet. Faldet er sket på trods af, at vi ser flere og flere overvægtige mennesker og patienter med sukkersyge, siger professor dr. med og ph.d. Henrik Toft Sørensen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, projektleder på undersøgelsen.
Det tilsyneladende især mændene, der har haft gavn af den forebyggende indsats. For deres vedkommende er der sket et fald i antallet af førstegangsindlæggelser i perioden på 40 procent, for kvinder drejer det sig om 23 procent.
- Vore tal kunne tyde på, at de forebyggende tiltag ikke er slået igennem i samme omfang hos kvinder som hos mænd, siger Henrik Toft Sørensen.
Undersøgelsen viser, at patienterne i den sidste del af perioden (1985-2007) er ældre, når de får blodpropper, end i begyndelsen. Desuden er andelen af patienter med andre kroniske sygdomme (komorbiditet) er steget. Fra 1988-1992 var tallet på 31 procent. I perioden 2003-2007 havde 41 procent af patienter andre kroniske sygdomme kombineret med blodproppen i hjertet.
- Det at patienter med førstegangsblodpropper bliver ældre og ældre tyder på, at ovennævnte faktorer - forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme - medvirker til, at blodpropper indtræder senere i livet, siger Henrik Toft Sørensen.
Bedre overlevelse efter blodprop
Prognosen for overlevelse efter en blodprop er også blevet bedre igennem den undersøgte periode. For eksempel er dødeligheden 30 dage efter første indlæggelse faldet fra 27 til 16 procent fra første til sidste femårsperiode. Og for de patienter, der har andre kroniske sygdomme, er dødeligheden ligeledes faldet mærkbart.
(For tallene henvises til side 29 i rapporten)
– Den faldende dødelighed kan med stor sikkerhed tilskrives at indlæggelsesforløbet er blevet bedre organiseret, ligesom behandlingsmulighederne er blevet bedre. Noget, der sandsynligvis har bidraget til dette, er blandt andet, at folk er blevet mere opmærksomme på symptomerne på hjertesygdomme, og at det er blevet muligt at stille diagnosen blodprop i hjertet allerede i ambulancen ud fra et hjertekardiogram (EKG), siger Henrik Toft Sørensen.
Sukkersyge og fedme kan ændre billedet
Selvom man er blevet bedre til at forebygge og behandle, er det ikke sikkert, at den positive udvikling fortsætter. For andre faktorer kan spille ind i fremtiden.
- Det er vigtigt at følge udviklingen tæt via en monitoreringsundersøgelse som den, vi har lavet her. Den markante stigning i antallet af overvægtige og forekomsten af sukkersyge gør, at man kan frygte, at udviklingen vender, siger Henrik Toft Sørensen.
Det er Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, som har lavet undersøgelsen, der er et unikt samarbejde mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland. Det er første gang, man foretager en løbende monitorering af antallet af patienter med blodprop i hjertet og deres prognose, hvor man har taget højde for forekomst af andre kroniske sygdomme. Dette er vigtigt, fordi flere og flere ældre patienter har og får flere kroniske sygdomme.
Undersøgelsen er baseret på alle personer over 15 år som i løbet af perioden 1. januar 1985 til 31. december 2007 har været bosiddende i det tidligere Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Ringkøbing Amt eller Århus Amt.
- Det er rart at få demonstreret, at den forebyggende indsats og behandling ser ud til at have virket, og at samarbejdet mellem de to regioner munder ud i et så vigtigt monitoreringsværktøj. Det er af central betydning for at kunne vurdere samfundets forebyggende indsats og kvaliteten af behandlingen af hjertesygdomme, siger cheflæge Tove Nilsson, Aalborg Sygehus, som er formand for bestyrelsen for Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital.
Fakta
Blodprop i hjertet rammer 12.000-13.000 danskere om året. Heraf er godt 10.000 førstegangstilfælde. 4300 dør af sygdommen, iflg. Hjerteforeningen.
Flere oplysninger
Henrik Toft Sørensen, tlf. 8942 4800 / 4126 1126
Professor, overlæge, dr. med., ph.d., Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital
Tove Nilsson, tlf. 9932 2023 / 4027 1674
Cheflæge, dr. med., formand for bestyrelsen i for Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus – Århus Universitetshospital