Regionshospitalet Horsens har fået 1,2 mio. kr. fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond til KOL-projekt

Regionshospitalet Horsens har fået 1,2 mio. kr. fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond til KOL-projekt
Regionshospitalet Horsens har fået 1,2 mio. kr. fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond til KOL-projekt

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder har modtaget 1.2 millioner kr. i støtte til et forskningsprojekt om rehabilitering af KOL-patienter. Det er Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forsk-ningsfond, som er den glade giver til projektet. Projektet sætter fokus på, hvordan KOL patienterne undgår frafald fra rehabiliteringen, og dermed sikres et bedre og mere effektivt behandlingsforløb.

Hospitalets KOL-indsats styrkes
Regionshospitalet Horsens har igennem længere tid arbejdet målret-tet med at opspore KOL-patienter tidligere i sygdomsforløbet så be-handling og rehabilitering kan gennemføres så effektivt som muligt. Problemer med frafald blandt patienterne gør dog, at det reelt kun er en mindre gruppe patienter, der gennemgår rehabiliteringsforløbene.

- Selvom vi opdager KOL-patienterne tidligere i sygdomsforløbet, ser vi desværre ofte, at KOL-patienter falder fra rehabiliteringen og be-handlingen. Det indebærer blandt andet, at de risikerer at få en mar-kant dårligere livskvalitet. De vil blive indlagt flere gange og de risi-kerer at blive mere udsat for lavere livskvalitet, større afhængighed af omverdenen, social isolation, depression og angst, forklarer ph.d. studerende og sygeplejerske Bodil Bjørnshave.

Det er derfor vigtigt at få lokaliseret de faktorer, der gør at KOL-patienterne falder fra. De ekstra midler skal derfor bruges til at forske i, hvordan frafaldet kan minimeres og dermed opnå bedre be-handlingsresultater for patienterne.

Skulderklap til sygeplejeforskningen
Forskningsfonden har i sin udvælgelse af projekterne blandt andet lagt vægt på at støtte strategiske satsninger på regionshospitalerne, men også på at fremme forskningsaktiviteten hos grupper, der ikke har den stærkeste forskningstradition.

- På Regionshospitalet Horsens har vi med den nye Strategi for Forskning i klinisk Sygepleje taget de første skridt. Jeg betragter det som lidt af et skulderklap til vores bestræbelser på at få den kliniske sygeplejeforskning endnu mere på banen. Vi kan nu gå videre med at realisere andre tiltag i strategien, forklarer chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath.

Flere oplysninger
  • Hospitalsdirektør Lisbeth.Holsteen.Jessen, tlf. 7927 4401
  • Cheflæge Steen Friberg Nielsen, tlf. 7927 4402
  • Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, tlf. 7927 4403