Erfaringer fra festuge-projektet "En dosis kultur" er nu samlet i en rapport, der konkluderer, at IT og kunst- og underholdningstilbud spiller en vigtig rolle i patienternes trivsel i hverdagen på hospitalet.

Erfaringer fra festuge-projektet "En dosis kultur" er nu samlet i en rapport, der konkluderer, at IT og kunst- og underholdningstilbud spiller en vigtig rolle i patienternes trivsel i hverdagen på hospitalet.
Erfaringer fra festuge-projektet "En dosis kultur" er nu samlet i en rapport, der konkluderer, at IT og kunst- og underholdningstilbud spiller en vigtig rolle i patienternes trivsel i hverdagen på hospitalet.


Århus Festuge; Århus Universitetshospital, Skejby, Danmarks Radio og Innovation Lab gennemførte i forbindelse med Århus Festuge 2008 pilotprojektet En dosis kultur på Århus Universitetshospital, Skejby. Nu er erfaringerne fra projektet samlet i en rapport, der konkluderer, at IT og kunst- og underholdningstilbud spiller en vigtig rolle i patienternes trivsel i hverdagen på hospitalet. I rapporten står blandt andet:

- Projektet ”En dosis kultur” har været en stor succes, hvad angår viden om brugernes behov og fremtidens muligheder. Mange har nydt godt af ”En dosis kultur”, der som helhed har bidraget med en sjovere og bedre hverdag til både patienter og pårørende.
En dosis kultur kan kort beskrives som et forsøg på at rykke Århus Festuge ud til en gruppe mennesker, som ikke har mulighed for at tage del i Festugen. En række Festugearrangementer blev filmet og streamet, så patienterne på tre forskellige afdelinger på hospitalet i Skejby via bærbare computere, der til lejligheden var sponsoreret af Hewlett-Pachard, kunne følge med i Festugen samt en lang række programmer og film fra DRs og Det Danske Filminstituts arkiv.

En vej ud af isolation
Rapporten, der er bygget op omkring en antropologisk analyse baseret på interviews med patienter og personale samt observation, bidrager med en lang række erfaringer i forhold til via IT at inddrage kunst og kultur i fremtidens hospitaler. Det påvises blandt andet, at de bærbare computere med særlige underholdningstilbud bidragede med at løfte det personlige rum omkring patienterne ved at skabe fælles samtaleemner, som både patienter, pårørende uden for hospitalet og personalet kunne forholde sig til. På den måde føler patienterne og de pårørende, der ofte er indlagt sammen med deres børn, at de er opdateret på, hvad der sker uden for hospitalet og de føler sig dermed mindre isolerede end før. Én anonymiseret kvinde, der er pårørende til et sygt barn, som var i isolation under pilotprojektet, udtaler sig på denne måde om projektet:

- Der er virkelig meget ventetid, og det er temmelig ensomt, når man er isolation. … Jeg føler det som om, jeg blev lukket ud i verden igen, efter vi fik computeren – eller i hvert fald fik lov til at følge med i den.

Som afgørende faktorer for at integrationen af IT på fremtidens patientstuer skal lykkedes, fremhæver rapporten, at teknikken skal være så simpel som mulig at gå til, og indholdet skal rumme letfordøjelige underholdningstilbud, idet patienterne ofte ikke har det store mentale overskud. Men samtidig skal indholdet være så varieret som muligt, da alle alders- og patient- og pårørendegrupper skal tilgodeses.

Fremtidsperspektiver
Rapporten peger på en række perspektiver og udviklingsmuligheder, som kan optimere integrationen af IT på fremtidens hospitaler. Grundlæggende skal fremtidens IT-løsninger på patientstuerne i lang højere grad end nu være personaliserede og tilpasset den enkelte patients behov.

Blandt andet foreslås det, at der lægges vægt på den sociale kontakt mellem patienter og familie og venner uden for hospitalet. Det kunne eksempelvis løses via webcam eller det såkaldte telepresence, som ville gøre det muligt for patienten at være med, når familien sidder rundt om middagsbordet, eller når skoleklassen har undervisning.

Endvidere fremhæves muligheden for at inddrage fysisk stimulerende aktiviteter i IT-løsningerne. Det er ikke nogen hemmelighed, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på patienternes sindstilstand og rekreation, og det er derfor oplagt at integrere aktivitetsspil som Nintendo Wee i løsningerne.

Sidst men ikke mindst er det oplagt at bruge IT-løsningerne til videndeling. Både i relation til patienternes behandling og ophold, men også i relation til social kontakt. Andre mennesker kan sidde med værdifulde erfaringer og viden, som kan skabe tryghed i opholdet og desuden lette kommunikationen mellem hospitalspersonalet og patienterne.

Project Manager og antropolog ved Innovation Lab, Thea Boje Windfeldt, har stået for udarbejdelse af rapporten. Innovation Labs formål med at deltage i projektet har netop været at indsamle viden, som kan bruges med henblik på integration af IT og teknologi i fremtidens hospitaler. Økonomisk støtte fra Kræftens Bekæmpelse har gjort det muligt at dokumentere og evaluere En dosis kultur via rapporten. Pilotprojektet er endvidere støttet af Sundhedsstaben, Århus Kommune.

Flere hospitaler og plejehjem har vist interesse i at deltage i version 2.0 af En dosis kultur. Alle involverede parter i projektet vil i løbet af november eller december mødes og evaluere pilotprojektet samt diskutere, hvordan den viden og de erfaringer, der er opsamlet i løbet af projektperioden, vil kunne bruges aktivt fremover – blandt andet i forhold til planlægningen af Det Nye Universitetshospital i Århus.

Flere oplysninger
Kommunikationsmedarbejder Line Hedeboe, Århus Festuge, tlf. 8730 8302 / 2072 2366 / lh@aarhusfestuge.dk