Tirsdag den 3. marts mødes sundhedsminister Jakob Axel Nielsen og regionsrådsformand Bent Hansen for at diskutere hospitalsinvesteringer med publikum og hinanden. De to møder ligger efter fyraften og finder sted i Mejdal Hallen ved Holstebro og på Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus.

Borgermødet, som samler to af landets sundhedspolitikere til højaktuel debat, bliver en unik mulighed for spørgelystne borgere til at komme i dialog med Jakob Axel Nielsen (K) og Bent Hansen (S). Møderne kommer til at vare omkring halvanden time og begynder med et kvarters oplæg fra minister og regionsrådsformand, mens resten af tiden er sat af til debat.

Borgermøderne i Holstebro og Skejby er de første på en Danmarks-turné, hvor sundhedsminister Jakob Axel Nielsen får lejlighed til at diskutere hospitalsinvesteringer med vælgerne i alle landets fem regioner.

Møderne finder sted tirsdag den 3. marts:
Kl. 16.00 – i Mejdal Hallen, Slåenvej 65, Mejdal, Holstebro
Kl. 20.00 – i auditorium A, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N

Flere oplysninger
Kontakt til Minister for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen; Specialkonsulent Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen, tlf. 7226 9415 / 2527 56 22

Regionsrådsformand, Region Midtjylland Bent Hansen (S), tlf. 8728 5010 / 4031 3707

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer