Århus Universitetshospital, Århus Sygehus indvier torsdag et helt nyt transplantationscenter for knoglemarvs-transplantationer. Åbningen betyder, at patienterne slipper for talrige rejser til København.




Århus Universitetshospital, Århus Sygehus indvier et helt nyt transplantationscenter for knoglemarvstransplantationer torsdag d. 23. april.


Som det andet hospital i Danmark kan Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, nu tilbyde, at patienter med blodsygdomme kan få en knoglemarvstransplantation fra en fremmed donor.

Hidtil har patienter med disse sygdomme kun haft mulighed for at få en knoglemarvstransplantation på Rigshospitalet. Men med den nye afdeling vil patienterne fra Region Midtjylland blive sparet for lange og opslidende rejser samt ophold langt væk fra pårørende.

Det nye transplantationscenter inviterer nu til deres officielle åbning:

Torsdag d. 23. april kl. 14-15
Hæmatologisk afd. R, Århus Sygehus,
Tage Hansensgade 2, indgang 11 A


Yderligere oplysninger
Afdelingssygeplejerske Britt Overgaard, Hæmatologisk Afd. R, Århus Sygehus, tlf. 89 49 79 35, e-mail: britover@rm.dk

Fakta om de nye knoglemarvstransplantationer
Den type knoglemarvstransplantation, der fremover vil blive tilbudt patienter med blodsygdomme på Århus Sygehus, kaldes allogen mini-knoglemarvstransplantation.

Hvad behandler man med en mini-knoglemarvstransplantation?
Behandlingen bruges til udvalgte patienter med alvorlige blodsygdomme. Især ondartede blodsygdomme som leukæmi (=blodkræft) og malignt lymfom (=lymfeknudekræft). Vurderingen af præcist hvilke patienter, der har gavn af mini-knoglemarvstransplantation frem for andre behandlinger, er en specialistopgave. Alersgrænsen for at kunne tåle en mini-knoglemarvstransplantation er 65-70 år.

Hvordan virker en mini-knoglemarvstransplantion?
Knoglemarven laver blodets celler, herunder cellerne i kroppens immunforsvar. Kroppens immunforsvar skal normalt kunne genkende og ødelægge alt fremmed – herunder kræftceller. Men det er ikke lykkedes for immunforsvaret hos de, der får kræft. Ved at lave en knoglemarvstransplantation tilføres et andet immunforsvar, der så kan angribe kræftcellerne. Dette kaldes en Graft versus Leukemia (=GVL) effekt (på dansk: Transplantat mod leukæmi)
For at kroppen ikke skal afstøde den nye knoglemarv behandles patienterne først med kemoterapi og strålebehandling. Denne behandling har to funktioner. Den hindrer afstødning, men har også effekt mod kræftcellerne.

Hvordan foregår en mini-knoglemarvstransplantation?
Først skal man finde en passende donor. Donoren skal have samme (eller næsten samme) vævstype som patienten. Der er størst chance for at finde en donor blandt patientens søskende, idet hver 4. søskende har samme vævstype. Derimod er der næsten ingen sandsynlighed for at børn og forældre (eller andre slægtninge) har samme vævstype. Det er ikke som med blodtyper, hvor forældre og børn tit har samme blodtype.
Findes der ikke en søskendedonor, søger man i specielle registre efter ubeslægtede donorer over hele verden. Det tager i reglen uger til måneder, fordi de fleste registerdonorer kun har fået lavet en delvis vævstypning. De mulige donorer skal derfor indkaldes til deres lokale blodbank og have foretaget en fuldstændig vævstypning.