Nicole K. Rosenberg, chefpsykolog i voksenpsykiatrien, er udnævnt til adjungeret professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Århus Universitet.

Nicole K. Rosenberg, chefpsykolog i voksenpsykiatrien, er udnævnt til adjungeret professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Århus Universitet. 

Nicole K. Rosenberg er chefpsykolog og leder af Klinik for Angstlidelser, Århus universitetshospital, Risskov. Hun har været tilknyttet Århus Universitet som ekstern lektor siden 1991 og har udgivet mange bøger og videnskabelige artikler om flere emner indenfor klinisk psykologi.

Nicole Rosenbergs hovedinteresser er angst- og tvangs­tilstande, depression og kognitiv terapi, og hun har arbejdet med disse gennem psykoterapi, undervisning og forskning. Nogle vil kende hende fra DR-dokumentaren ”Tvunget af tanker” fra 2008.

Nicole K. Rosenberg blev uddannet som psykolog fra Køben­havns Universitet i 1981 og har arbejdet i den offentlige psykiatri i mere end 20 år, kun afbrudt af 5 år på hjerne­skadeområdet, først på Rigshospitalet og fra 1991 på Århus Universitetshospital, Risskov.

 

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.