Busser fyldt med gymnasieelever fra Herning, Randers, Skjern, Horsens og Viborg trillede i formiddag op foran Regionshuset Viborg. Med sig havde chaufførerne 104 elever med mod på en dag som regionsrådsmedlem.




Busser fyldt med gymnasieelever fra Herning, Randers, Skjern, Horsens og Viborg trillede i formiddag op foran Regionshuset Viborg. Med sig havde chaufførerne 104 elever med mod på en dag som regionsrådsmedlem.

Gymnasieeleverne skal i dag teste jobbet som regional politiker. De bliver præsenteret for dilemmaer, skal forhandle sig frem til løsninger – og i sidste ende stemme sig frem til en afgørelse.

 
Spørgsmålene kan handle om kollektiv trafik – hvor skal bussen køre? Hvad med de byer, bussen kører uden om? Hvornår er behandlingen af f.eks. psykiatriske patienter god nok? Hvor mange patienter skal private hospitaler behandle? Og hvad stiller vi op med evt. ledig kapacitet på offentlige hospitaler?


Af tre omgange skal eleverne i grupper diskutere de forskellige emner, inden en ordfører præsenterer gruppens holdninger for de øvrige i salen. Emnet rundes af med fælles debat og afstemning.

Formålet med dagen er at åbne elevernes øjne for regionens ansvarsområder og det politiske ansvar.

Deltagerne er

• 2 c HHX Global Business, Uddannelsescenter Herning • HHX, samfundsfag B, HH2+HH3, Handelsskolen Minerva, Randers • HTX 109, HTX Skjern • 3cSA/STX, Horsens Gymnasium • 3.X/STX, Viborg Katedralskole

Besøg Region Midtjyllands ungdomsunivers på valgsiderne.